Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Søndag den 9. december 2018

Hvad mener Parcafolket?   
 
 
09-12-2018 www.ral.dk:

Royal Arctic Line om Anders Brøns bortgang

Anders Brøns havde en helt særlig evne til på en stilfærdig måde med et glimt i øjet at fremstille sine synspunkter på en kort, præcis og især tillidsskabende måde. I Anders’ ord lå der altid en optimistisk og opmuntrende tone, præget af visdom, skarp analytisk sans og en tydelig virke- og skabetrang. Man gik altid fra en samtale med Anders med en følelse af fornyet energi, uanset hvor kort samtalen kunne være.
Med Anders Brøns mærkede man tydeligt, at der var tale om et helt menneske i stor balance, på et niveau man sjældent møder. Vi må nu alle leve videre med mindet om en Anders Brøns, der trods den særlige tilbagetrukne facon altid føltes som tilgængelig, hvis man havde brug for et godt råd. Det er ikke muligt mere, og det er alt for tidligt.

08-12-2018 www.dr.dk:

Kina truer Canada: Løslad Huawei-chef eller mærk konsekvenserne

Svaret blev nej, da myndighederne i Canada i går skulle tage stilling til, om Meng kunne løslades mod kaution.
Ifølge anklagerne ville der nemlig være stor chance for, at Meng ville flygte, hvis hun blev løsladt. Ifølge anklagerne har Meng bevidst holdt sig væk fra USA, siden hun blev klar over efterforskningen.
Anklagerne mener, at Meng har løjet over for amerikanske banker om et hemmeligt datterselskab, så selskabet kunne sælge udstyr til Iran - i strid med sanktionerne mod landet.
USA anklager hende således for at have deltaget i et komplot mod en række finansinstitutioner. Sanktionsbruddene skal være sket mellem 2009 og 2014.
Kamikpostens kommentar
Det er endnu et eksempel på Kinas måde at opføre sig på.
I Rigsfællesskabet har vi indtil nu som det mest opsigtsvækkende oplevet, at Kina har presset sig til et brud på Grundloven mod en demonstration mod Kinas behandling af det tibetanske folk.

08-12-2018 maritimedanmark.dk:

Grønlandsk veteran er blevet til skrot

Gennemsnitsalderen på den danske handelsflåde faldt betragteligt i oktober 2018, da det grønlandske kystfragtskib Johanna Kristina blev afleveret på genbrugsstationen hos Jatop i Frederikshavn. Det grønlandske skib har sejlet på havet omkring især Grønland, men også på en række rejser over Nordatlanten i 58 år.
Det er meget længe siden, at Johanna Kristina blev søsat hos Aarhus Flydedok & Maskinkompagni og blev afleveret til Den Kongelige Grønlandske Handel i København og forsejlet til Grønland for at blive indsat i kystfart med omladningsgods fra hovedhavnene.
Dengang kunne man få et nybygget stålskib med isforstærkning og en lasteevne på 220 tons og med en B&W/Alpha-motor for en pris på 1,575 millioner kroner. Ved søsætningen, der fandt sted 28. august 1959, fik skibet navnet Avoq (som er grønlandsk for den velnærede edderfugl) og København som hjemhavn.

08-12-2018 sermitsiaq.ag:

Dødsfald: Polar Seafood ramt af tragedie

Vagthavende hos Nordjyllands Politi oplyser til Sermitsiaq.AG, at der indløb en anmeldelse om en livløs mand, der var fundet i havnen ud for restaurantskibet Prinses Juliane på Vestre Havnepromenade, klokken 10.49 fredag formiddag.
68-årige Anders Jonas Brøns blev bjærget i land og efter førstehjælp ført til Aalborg Universitetshospital, hvor han blev erklæret død.

07-12-2018 www.kamikposten.dk:

Grønland i 4.000 år

Man overser, at Grønland er et blandingssamfund. Janusansigtet ser både mod øst og vest. Europæeren og inuitten rummes i samme person. Derfor er det både skammeligt og fatalt, at grønlændere, der ikke falder ind under en hard core inuit-identitet, f.eks. sprogligt, bliver mobbet, føler sig forkerte og uvelkomne i samfundet og holder sig borte. Ingen kan undværes i så lille et samfund

07-12-2018 www.royalgreenland.gl:

God krabbesæson i Paamiut

Royal Greenlands fabrik i Paamiut har i år produceret knap 70 procent af indhandlede krabber i forvaltningsområderne Sydgrønland og Paamiut-Nuuk området. Da indhandlingsmængden af krabber til fabrikken i Paamiut er steget med ti procent i forhold til sidste år, har årets krabbesæson givet stabil beskæftigelse til cirka 50 medarbejdere
- Vi er tilfredse med resultatet af årets krabbesæson. Det har været en god sæson, fordi vi har produceret ti procent flere krabber end sidste år. Vore medarbejdere har gjort en flot indsats, og vi er stolte af at være Grønlands største krabbeproducent, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Paamiut, Jan Jørgensen.

07-12-2018 sermitsiaq.ag:

Minik Rosing i klima-happening i London

Den verdenskendte geolog og professor Minik Rosing og den islandsk-danske kunstner Olafur Eliasson, især kendt for store kunstinstallationer, vil givetvis vække opmærksomhed, når parret tirsdag i London lader tæppet falde for et usædvanligt og iskoldt opråb i kampen mod klimaforandringer.
Kamikpostens kommentar
Jeg husker fra dengang det skete (i Paris i 2014), at jeg undrede mig over, at Minik Rosing som seriøs forsker havde engageret sig i dette cirkusnummer med "tolv grønlandske isfjelde". At han tager det med i her i sin bog er ubegribeligt.

Han skriver her ikke som forsker, han skriver som demagog i det, han opfatter som en god sags tjeneste. Og han har allieret sig med kunstneren Olafur Eliasson, der har gjort den slags hundekunster til en levevej.

Minik Rosing indleder med at kalde de 12 isskosser for 'isfjelde'.
I Grønland et 'isfjeld' et stykke drivis, der er så højt, at det kan ses ude i horisonten. Det kan de udstillede isskosser ikke.

Efter en længere beskrivelse af anstrengelserne med at indsamle skosserne og bringe dem til Paris, uden at de smelter undervejs, undlader han at fremhæve, hvad ethvert barn ved: at is smelter, når temperaturen er over nul.

Som indehaver af en videregående uddannelse må Minik Rosing vide at: "Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk. Temperatur i Celsius-skalaen angives med enheden °C" .

Det værste i Minik Rosings fortælling om de 12 isskosser i Paris er denne tekst på side 270:

"En plads fuld af is svarer til den mængde is, Grønland uigenkaldeligt mister - ikke på en dag - ikke på en time - ikke på et minut - ikke på et sekund, men hver 1/100 sekund.
Hvert sekund mister Grønland 10.000 ton af sin indlandsis".

Det lyder af ufatteligt meget. Det er også hensigten, og det må også være derfor, at geologiprofessor Minik Rosing ikke gør regnestykket færdigt ved at sætte det ind i den rette sammenhæng:

Omregner man de 10.000 tons smeltet is i sekundet til en årlig afsmeltning, bliver det til 315,3 kubikkilometer.
Dividerer man den totale mængde af indlandsis på anslået 2.850.000 kubikkilometer med en afsmeltning på 315,3 kubikkilometer om året, så når man frem til, at indlandsisen vil være smeltet bort om 9.048 år.


Hvorfor gennemfører Minik Rosing ikke den udregning i bogen?
Er det, fordi det tager luften ud af panikballonen?

Minik Rosing: Dengang jeg var dreng, fejlede børn ikke noget med store bogstaver

07-12-2018 sermitsiaq.ag:

Boligrenovering vil koste milliarder

Det er et meget, meget råt overslag. Måske koster det 6, måske 12 eller 18 milliarder kroner. Hovedsagen er, at behovet for renovering er meget stort. Og det bliver ikke mindre med tiden, når man skubber problemet foran sig. Nogle boliger skal rives ned, nogle skal renoveres. Der er brug for langsigtede løsninger, som rækker 20-30 år frem i tiden, siger Tove Lading.
Kamikpostens kommentar
Og det er så kun boligerne.
Listen er meget længere, og de forventede udgifter meget større.
Hvad med skoler, daginstitutioner, havneanlæg med meget mere?
Behovet for renovering er dræbende stort.

Lige så stort et problem er det, at renoveringsefterslæbet officielt ikke eksisterer.
Det optræder ikke i finansloven som en opgave , der skal løses, og derfor heller ikke, hvad det vil koste at løse den.
Det nævnes ikke i diverse rapporter om Grønlands økonomi, som et særskilt problem, der sættes et beløb på.

I virkelighedens verden, hvor hverken de folkevalgte eller økonomerne befinder sig, er der tale om en lånoptagning i samfundets fælles værdier på minimum 20 milliarder kroner. Det er det beløb, man skulle have lånt sig til for at gennemføre en løbende vedligeholdelse af samfundets værdier.
Den anvendte måde at løse problemet på, er at bulldozerrenovere. Ude af øje ude af sind.

På hvilken planet opholder diverse økonomer sig, når de ikke er i Grønland for at fortælle, at Grønlands økonomi har det godt?
Læs også
Boligstrategi Faktarapport - bygder 2011
Boligstrategi Faktarapport - byer 2011
Boligstrategi Faktarapport - bilag 2011

07-12-2018 knr.gl:

Kujalleq: Unge foreslår tilflugssteder på lønningsdage

Det går ud over børnene, når forældre og voksne drikker sig fulde på lønningsdage, og derfor bør der etableres tilfugtssteder for børn i alle byer og bygder i Sydgrønland. Det foreslår det nye ungdomsråd i Kommune Kujalleq.
Kamikpostens komemntar
Det har man indført i Sermersooq kommune.
Det er forfærdeligt, at der er nødvendigt, Og det er endnu mere forfærdeligt, at kommunen mener, at så er det problem løst, og der sker derfor ikke mere for at hjælpe børnene. Det bliver ikke til andet end uforpligtende snak og tomme slag i luften.
Det er i øvrigt en skønskrivning af problemet, at kalde det et tilflugtssted.
Den rette betegnelse er en børneflygtningelejr med en stærkt tidsbegrænset flugtmulighed.

07-12-2018 sermitsiaq.ag:

Byggefirmaer må afvise opgaver

Mange i Grønland glæder sig over udsigten til økonomisk vækst, der gerne skulle skabe flere jobs. Selvstyret, kommuner og private er klar til at bygge alt fra lufthavne til boliger, skoler, daginstitutioner, hoteller og oplevelsescentre for turister.
Kamikpostens kommentar
Findes der ikke i den grønlandske presse bare én journalist, der forstår, at man ikke skaber den nødvendige merværdi i samfundet med de projekter, der her remses op:
”alt fra lufthavne til boliger, skoler, daginstitutioner, hoteller og oplevelsescentre for turister”.

Der er to oplagte fremgangsmåder, hvis man i Grønland vil skabe flere indtægter ud over bloktilskuddet og salg af fiskekvoter til EU.
Og det er disse indtægter, der skal finansiere ”alt fra lufthavne til boliger, skoler, daginstitutioner, hoteller og oplevelsescentre for turister”

Den første fremgangsmåde koster ikke noget. Den går ud på at hyre lokale virksomheder til de opgaver, der skal løses. Det drejer sig om opgaver og indkøb til op mod en milliard kroner om året, der sendes ud af landet.
Dertil kommer, at selvstyret og kommunerne skal det gøre enkelt og økonomisk overkommeligt at etablere lokale virksomheder. Det gælder såvel arealtildeling som byggemodning. Og det handler også om, at det bureaukratiske bøvl, som både selvstyre og kommuner pålægger de lokale virksomheder, skal skæres ned til kun at være det åbenlyst nødvendige.

Den anden fremgangsmåde er, at gøre det muligt for produktions- og transportvirksomheder at levere deres ydelser til den lavest mulige pris. Det gør man ikke ved at kræve, at et højt udbytte til Landskassen i sig skal selv skal være et mål for de selvstyreejede virksomheder.

Overskuddet i de selvstyreejede virksomheder skal bruges internt i virksomhederne til produktionsforbedrende investeringer.
Her tænkes især på Royal Greenland, Royal Arctic Line og PostTele.
I Royal Greenland vil det åbne for bedre og billigere produktion med en stigende eksport til følge.
I Royal Arctic Line vil det åbne for lavere fragtudgifter, og i PostTele vil det åbne for lavere telefon- og internetudgifter.

Det vil gøre det billigere at drive merværdiskabende private virksomheder i Grønland, og det er, hvad Grønland skal leve af - udover bloktilskud og salg af fiskekvoter til EU.
Om fotoet her oppe til højre
Saqqaq fabrik under ombygning

06-12-2018:

Hvad mener du om det?

 

06-12-2018 naalakkersuisut.gl:

Ekstra narhvalkvoter til Melvillebugten og Diskobugten

Landsstyret har i dag, den 6. december 2018 givet en politisk besluttet kvote på 20 narhvaler til Melvillebugten, zone 3, og samme antal til Diskobugten, zone 5.
Landsstyret har ønsket en forhøjelse af narhvalkvoten med i alt 40 narhvaler, for at sikre fangernes kød- og mattakforsyning og indtægtsmuligheder i de nævnte områder.
Kamikpostens kommentar
Da Jens Napaattooq i efteråret forsøgte at få kvoten sat op i Ittoqqortoormiit, skete der intet. Det på trods af at biologer oplyste, at der var så mange hvaler i fjorden og det åbne hav, at det ikke betød noget for bestanden, uanset hvor mange hvaler, der blev nedlagt af fangerne i Ittoqqortoormiit.
Det understreger den skamfulde kendsgerning, at der kun sker noget i landsstyret, når det drejer sig om partikammerater, familie eller nære venner
Læs også
Naturinstituttet er imod forhøjet narhvalskvote
Naturinstituttet oplyser, at deres anbefalinger laves ud fra tællinger af hvalerne på deres sommeropholdssteder for at få det mest nøjagtige estimat af bestandenes størrelser.
De understreger, at man sagtnes kan opleve større koncentration af hvaler på andre tidspunkter af året, hvor hvalerne bevæger sig fra sted til sted. Narhvaler rejser som oftest i flok, derfor kan man også opleve, at der er mange hvaler i et område, hvis der kommer en flok forbi. Men det er altså ikke et retvisende billede af bestanden.

05-12-2018 www.royalgreenland.gl:

Ny istandsat fabrik mangler arbejdskraft

Efter ombygningen er fabrikkens råvarelager blevet fordoblet, der er installeret en sorteringsmaskine og to nye pladefrysere, derudover er der foretaget renovering på fabrikkens flow-linje.
Disse nye og moderne redskaber gør, at de mellem 50 og 60 jollefiskere i Saattut, kan indhandle tre gange så mange fisk i døgnet end tidligere, men efter fabrikkens genåbning er fabrikken igen ramt af mangel på arbejdskraft.
- Det er dejligt at vi kan producere igen, også fiskerne er glade for at indhandle i Saattut igen, men desværre mangler vi arbejdskraft, siger anlægsleder i Saattut, Marie Knudsen, og hun forklarer:
- Avannaata Kommunea har lukket bygdens fritidsordning i Saattut, og da nogle af vore syv medarbejdere er mødre til små børn, er de på grund af pasningsproblemer nødt til at gå fra deres arbejde midt i arbejdstiden, selv om de hellere vil arbejde fuldtid. Det påvirker produktionen, og desværre kan kommunens arbejdsmarkedskontorer ikke henvise folk til os.

05-12-2018 www.information.dk:

Atomaffald kunne få Grønlands østkyst til at blomstre

Mestersvig har en nedlagt blymine med en tidligere udskibningshavn og en gruslandingsbane. En blymine er særligt velegnet til opbevaring af radioaktivt affald, fordi blymalmen i bjerget vil skærme for strålingen.
Minen kunne eventuelt opbevare gammelt atomaffald fra Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg på den danske halvø Risø.
Læs også
Uranmalm fra Kvanefjeld har forurenet grundvand

04-12-2018 iafolketingimi.dk:

Politik er mere end konfliktunderholdning og hurtige replikker

Samtale Saloner handler om dialog, åbenhed og muligheden for at blive klogere. Ikke kun for publikum, som deltager interaktivt, men også for Aaja. Til Samtale Salonerne inviteres også grønlandske personligheder – lokale såvel som mere kendte ansigter – til at indlede dialogen med folketingsmedlemmet under hyggelige og uformelle rammer. Det centrale emne for samtlige saloner er Grønland-Danmark. Emnerne afhænger af aktuelle, lokale emner, f.eks. kulturmøde, kultur, studerende, trivsel og beskæftigelse. Formålet med arrangementerne vil være i fællesskab, at vende udfordringer til konstruktiv politik for grønlændere i Danmark.
Kamikpostens kommentar
Hjemme i Grønland hedder det ikke ”Samtale salon”, det hedder kaffemik.
Der inviteres heller ikke ”grønlandske personligheder – lokale såvel som mere kendte ansigter – til at indlede dialogen med folketingsmedlemmet under hyggelige og uformelle rammer”
Der kommer vel også journalister fra Se&Hør og Billedbladet?

04-12-2018 sermitsiaq.ag:

Martha: Flere penge er ikke vejen frem

Jeg er overbevist om, at der nok skal blive bevilget flere penge, hvis vi kan dokumentere et behov, mente Martha Abelsen.
Forud havde hun fremlagt en lang række hensigtserklæringer, undersøgelser, udredninger og planer, der skal udarbejdes under den fælles overskrift: Sundhed via samarbejde.
Kamikpostens kommentar
”Forud havde hun fremlagt en lang række hensigtserklæringer, undersøgelser, udredninger og planer, der skal udarbejdes”.
Ak ja, tiden går, klokken slår, intet sker det næste år - og heller de år, der følger efter.
Et behov er nok først dokumenteret, når det drejer sig om partikammerater, familie eller nære venner.

04-12-2018 naalakkersuisut.gl:

FNs internationale handicapdag

Den 3. december er FN’s internationale handicapdag. Dagen bruges verden over til at sætte FOKUS på og promovere rettigheder for personer med handicap.
Forholdene for personer med handicap her i landet har været et stort FOKUS i det forgangne år. Således åbnede handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq og det landsdækkende handicapcenter Pissassarfik begge i starten af året. Handicapområdet er således blevet styrket, og der er kommet forbedringer både i form af faglige tilbud og et øget FOKUS på rettigheder.

03-12-2018 sermitsiaq.ag:

Aaja vil møde folk i øjenhøjde

Efterfølgende vil hun besøge, København, Aalborg, Silkeborg, Aarhus, Bornholm, Esbjerg og Vejle. Snakken skal blandt andet handle om, hvordan forskellige udfordringer med uddannelse og boliger skal løses.
-Mange tror, at grønlændere har sociale problemer, men det er trods alt et mindretal. Jeg vil gerne arbejde for, at endnu flere opmuntres til at tage en uddannelse, komme i arbejde og få egen bolig. Den kæmpe gruppe af velfungerende grønlændere i Danmark skal blive endnu større, og vi skal have synliggjort os noget mere, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Kamikpostens kommentar
Er der nogen, der har en god forklaring på, hvorfor Aaja Chemnitz Larsen har valgt at rejse rundt i Danmark frem for at rejse rundt i sin valgkreds Grønland?
Og hvorfor skal ”Den kæmpe gruppe af velfungerende grønlændere i Danmark (skal) blive endnu større, og vi skal have synliggjort os noget mere”?
Allerede nu har 25% af den i Grønland fødte befolkning valgt at bosætte sig i Danmark.

03-12-2018 sermitsiaq.ag:

Topforskere er fortvivlede

Topforskere med Minik Rosing, Eske Willerslev, Kurt Kjær og Martin Bizarro i spidsen kritiserer Københavns Universitet for at ødelægge et unikt forskningsmiljø, der har ført til mange banebrydende opdagelser blandt andet i Grønland.

03-12-2018 knr.gl:

Stor interesse for at lære oprindelige folks sprog i Montreal

Blandt oprindelige folk i Canada har der i de sidste år været en stigende interesse i at genlære deres oprindelige sprog.
På McGill bliver der således nu tilbudt kurser i Inuktitut, Cree, Mi’gmaw. Mohawk og Naskapi.
I denne uge var det et stort hold på 40 meget stolte Cree indianere, der fik deres eksamensbeviser ved en ceremoni i Montreal.
Holdet var næsten udelukkende kvinder, der for det meste allerede arbejder som medhjælpere i skoler.
Kamikpostens kommentar
Det har aldrig været nødvendigt i Grønland.
I Grønland fik man tilmed sit eget skriftsprog og almueskoler på grønlandsk for omkring 250 år siden.
Skolerne i Grønland blev indført i det samme tidsrum, som man fik almueskoler i Danmark.
Inuit i Canada fik først et skriftsprog i midten af 1800-tallet

Læs her om skriftsprog for inuit i Canada

02-12-2018 www.retsinformation.dk:

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

For långivning i Grønland finder bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. samt bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori anvendelse under hensyn til følgende særlige forhold:
  1. Realkreditinstituttet skal tage hensyn til de i Grønland sædvanligt anvendte byggemetoder ved vurderingen af, om en byggeudgift er rimelig.
  2. Kontantomregningen af lån ydet af Grønlands Selvstyre sker til pari.
  3. Forhåndslån kan udbetales, når låntager har arealtildeling eller mod tilstrækkelig sikkerhed for, at lånet indfries, hvis arealtildeling ikke opnås.
  4. Realkreditinstituttets stikprøvekontrol af værdiansættelser foretaget af ikke-ansatte kan gennemføres i perioden fra effektuering af lånet og 12 måneder frem.



02-12-2018 www.weekendavisen.dk:

Ubelejlig viden

Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder de efterhånden sædvanlige dystre forudsigelser om forestående katastrofer, hvis ikke verdenssamfundet holder op med at udlede drivhusgasser. Rapporten er usædvanlig ved det, at den nu konkluderer, at hele opvarmningen siden slutningen af Den Lille Istid (1300-1850) og indtil nu er forårsaget af menneskelig udledning af CO2 gennem afbrænding af fossile brændstoffer (træ, kul, olie og gas). Det er en skærpelse af den forrige rapport, hvor det alene var tiden efter 1950, der var domineret af menneskelig udledning af drivhusgasser.
Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

01-12-2018 www.dr.dk:

Vores forfædre udryddede (alligevel) ikke fortidens store dyr

For omkring 5,3 millioner år siden begyndte den periode, som geologerne kalder “Pliocæn”. Det var deromkring, de store pattedyr begyndte at uddø.
Ifølge Kurt H. Kjær var pliocæn en varm periode i forhold til i dag. Og i starten gik det faktisk rigtig godt for de store dyr.
- På det tidspunkt var der 10-17 grader varmere om sommeren på Grønland og Arktis. Der var næsten ikke nogen is deroppe - og der gik kameler rundt i Nordcanada, siger han.
Mere nedbør og de højere temperaturer betød, at skovene strakte sig over store dele af planeten. Det perfekte habitat for store planteædere.

01-12-2018 knr.gl:

Siumut vil holde kvoten for hellefisk uændret

Fangstmængderne i Diskobugten faldt med 40 procent fra 2016 til 2017. Blandt andet derfor anbefaler Naturinstituttet at sætte kvoterne ned for næste år. Men Siumuts gruppe i Landstinget mener altså ikke, at det er retvisende.
- Tal fra Grønlands Statistik viser, at det stod bedre til med fiskeriet efter hellefisk i januar måned i forhold til 2017, og fiskerne melder om godt fiskeri i år. Derfor ser vi gerne, at der ikke laves ændringer for næste år, siger formanden for Siumuts gruppe i Landstinget.
Kamikpostens kommentar
Det med at fiskeriet i januar 2018 var bedre end i januar 2017 går nok ud på, at der blev indhandlet flere hellefisk, som til gengæld var mindre og nærmere på grænsen til udsmid i stedet for indhandling.
Det skal man være folkevalgt siumutter for at kunne opfatte som et fremskridt og en grund til at tilsidesætte fiskeribiologernes rådgivning.

01-12-2018 sermitsiaq.ag:

Turistoperatør: Vi bliver udkonkurreret af udenlandske selskaber

World of Greenland, der er det lokale udflugtsbureau i Ilulissat, stod for opførelsen af de 15 hytter, der nu under navnet Ilimanaq Lodge, tilbyder overnatningsfacliteter for turister, mens Qaasuitsup Kommune sørgede for infrastrukturen, anløbsforhold og sanitet, og endelig var det Realdania Byg A/S, der stod for restauering af fredede bygninger, der nu drives som restaurant af World of Greenland og Topas Travel, der er et dansk rejseselskab.
Kamikpostens kommentar
Fotoet her oppe til højre er fra Oqaatsut. Når alt engang er væk, så vil jernkomfuret, der er sat ud på fjeldet ved siden huset, stå tilbage som et minde om en tid, der for længst er væk.

01-12-2018 thorkildkjaergaard.com:

Freden i Kiel, Grønland og Nordatlanten 1814-2014

Indtil Freden i Kiel blev undertegnet sent på natten mellem den 14. og den 15. januar 1814 indgik Danmark i et multinationalt nordatlantisk imperium på størrelse med Romerriget. Under den dansk-norske krone lå – foruden Danmark og Norge – Grønland, Island, Færøerne og Slesvig-Holsten samt tre-fire tropekolonier med De Vestindiske Øer i Caribien som den vigtigste. Efter fredsslutningen i Kiel stod Danmark tilbage som et “lidet fattigt land” i stadig fare for endegyldigt at blive slettet af nationernes tal. Undergangsstemningen bredte sig, med længsel så man tilbage på den tabte tid, hvor danskere blev mødt med respekt ude i verden, og København var en af Europas betydelige hovedstæder.
Sådan føltes det, og sådan var det, og så alligevel ikke helt.

30-11-2018 sermitsiaq.ag:

Nationalbanken: Svært at forene selvstændighed og høj levestandard

Analysen peger også på, at den offentlige sektor er alt for stor sammenlignet med den private.
- Det offentlige forbrug udgjorde således 43 procent af BNP i 2016 mod 25 procent i Danmark. Den andel må nødvendigvis falde. For at kunne skabe et tilsvarende antal private job til en løn som den grønlandske, der internationalt set er høj, stiller det store krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer i fremtiden.
Kamikpostens kommentar
Almindelig sund fornuft og et kig på en globus fortæller, at man i Grønland aldrig vil vælge at træde ud af rigsfællesskabet.
Befolkningen i Grønland er fordelt på 16 ”byer” og 60 bygder langs en flere tusinde kilometer lang kyst. Næsten halvdelen af kysten er isbelagt en stor del af året, og andre dele af kysten er i perioder svært tilgængelig på grund af drivis.
Drømmen om selvstændighed holdes i live af politikere, der enten er populistisk løgnagtige eller provinsielt uvidende.
Man vil have selvstændighed, men uden at gå ned i levestandard.
Hvad er der kommet ud af det?

Udkommet er en politisk overklasse, der misbruger systemet til egne formål, og lader befolkningen synke ned i en sump af enkeltsproget uvidenhed.

Kan andre gøre noget ved det?
Ja, økonomer kunne gøre noget ved det med fagligt funderet, brugbar økonomisk rådgivning.
Når vicedirektøren i Grønlandsbanken for nylig fortalte, at det går godt med økonomien i Nuuk, for han kunne tælle 17 byggekraner. Så er det en fedterøvsbetragtning.

Han mangler at oplyse, hvad byggekranerne har gang i.
Hvor mange kraner er i gang med at bygge boliger, institutioner og butikker?
Hvor mange kraner er i gang med at bygge fabrikker, der skaber merværdi?
Den første gruppe byggekraner bygges for lånte midler eller strandhugst i bloktilskuddet.
Den anden gruppe, som muligvis højst er en enkelt eller to kraner, bygges også for lånte midler, men når lånene er betalt, så har der i nogle år været gang i produktivt arbejde, der har skabt løn til familier og skatte- og afgiftsindtægter til lands- og kommunekassen.

Det er den slags betragtninger, der er brug for.

30-11-2018 knr.gl:

Anstalten: Grønland og Danmark er uenige om sundhedsudgifter

Den danske regering og landsstyret er stadig uenige om, hvem der skal betale for sundhedsydelser til forvaringsdømte grønlændere, der i fremtiden skal afsone i den nye anstalt.
I et svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at Grønland bør betale, fordi Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsnet helt tilbage i 1992. Og ’det gælder også det økonomiske ansvar herfor,’ skriver ministeren.

29-11-2018 www.kni.gl:

Polaroil leverer HFO til en trawler

Hvorfor vil Polaroil hellere levere tung olie fra land i stedet for til havs?
For det første er det af hensyn til miljø, hvor levering fra land alt andet lige vil være mere sikkert end at bunkre skibe til havs.
For det andet, og det er nok det primære grund for Polaroil at gøre det her, skyldes det, at det er ret kostbart at operere med to kysttankskibe på hel års basis. Så ved at ændre charterperioden af Oratank fra helårligt til kun 3-4 måneder om året (som det faktisk var tilfældet før 2010) kunne man sænke Polaroil´s charteromkostninger markant.
Det er således grundlaget for, at både ombygninger af store olietanke og anskaffelse af hele 4 tanktrailere og 2 blender udstyr i Nuuk og Sisimiut kan lade sig gøre, rent økonomisk.

29-11-2018 www.royalgreenland.gl:

Avataq søsat

Royal Greenlands hidtil nyeste på stammen, Avataq, har en længde på 82,30 meter og 18 meter bred. Trawleren bliver dermed det største skib i Royal Greenlands trawlerflåde, får en lastkapacitet på 2.850 kubikmeter.
Trawleren der skal erstatte trawleren Qaqqatsiaq bliver et kombinationstrawler til fangst af både rejer og hellefisk, får plads til en besætning på cirka 30 personer, og skal sejle i de grønlandske farvande og Barentshavet.

29-11-2018 naalakkersuisut.gl:

Karl Frederik Danielsen indtræder i landsstyret

Landstinget har i dag tilsluttet sig en indstilling fra Formanden for landsstyret Kim Kielsen om en ændret sammensætning af landsstyret.
Ændringen i landsstyret medfører, at Karl Frederik Danielsen overtager Simon Simonsens ansvarsområde i landsstyret, som er Boliger og Infrastruktur.

29-11-2018 www.kamikposten.dk:

Det grønlandske janusansigt

At beskrive det skandinaviske element som illegitimt er en forløjet undsigelse af Grønlands historie, som har udløst en selvstændighedsdiskurs, der tvinger grønlænderne til at fornægte en del af sig selv – så sandt som der ikke findes nogen grønlænder, der ikke har Danmark i sindet og dansk-norsk blod i årerne. Det er i denne forskruede identitetspolitik, man finder roden til de gigantiske problemer, der har tårnet sig op for Grønland de seneste årtier, og som har været ved at tvinge samfundet i knæ.
Det ville være en stor velsignelse for Grønland at få begravet denne udefrakommende, dybt skadelige gøgeunge.

29-11-2018 thorkildkjaergaard.com:

Afkoloniseringen var en historisk katastrofe

Havde USA og Sovjetunionen ladet de europæiske koloniriger i fred i stedet for at insistere på selvstændighed her og nu for samfund, der ikke havde skygge af mulighed for at klare sig selv på det tyvende århundredes betingelser – med Belgisk Congo som et ekstremt, men i øvrigt i mange henseender typisk eksempel – ville vi i dag ikke have haft uoverskuelige flygtningestrømme, der bevæger sig fra Afrika og omliggende områder mod Europa.
I stedet ville vi have haft en række i det store og hele velfungerende og velstyrede lande i Afrika, i Mellemøsten og omkring Det Indiske Ocean med nationale og regionale synkretistiske kulturer i fuldt flor.

29-11-2018 jyllands-posten.dk:

Kære Løkke og Støjberg: Bliv hjemme fra Marrakesh

Det er en aftale af den type, som indgås mellem platugler: Ingen af parterne har tænkt sig at overholde den. Men begge parter tror eller håber, at modparten vil overholde den. Eller i hvert fald en del af den.

28-11-2018 www.royalgreenland.gl:

Indhandling af levende torsk

Royal Greenland udvidede fiskeri af levende torsk i net bure til Kangaatsiaq området i år, og det blev en succes, for jollefiskere fra bygder i Kangaatsiaq og Aasiaat området fik indhandlet cirka en fjerdedel af årets indhandling af levende torsk til brøndbåden Maniitsoq, der transporterer de levende torsk til Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, hvor torsken holdes levende indtil det bliver produceret til det delikate produkt Nutaaq Cod.
56 jollefiskere fra by og bygder i Kangaatsiaq, Aasiaat og Ilulissat området, der for første gang deltog i fiskeri af levende torsk, formåede at indhandle omkring en fjerdedel af hele årets indhandling af levende torsk til Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq

28-11-2018 sulesam.gl:

Der er ikke særlig hjælp til seksuelt misbrugte børn, Vittus

2016 var 4445 smittede med kønssygdomme. Ud af disse var hele 62 under 14 år!
I syv af de 62 tilfælde var børnene mellem 5 og 9 år.
Seks børn mellem 5 og 9 år, der havde klamydia, og et barn mellem 5 og 9 år der havde gonorré.
Og det er desværre alene tal fra 2016 der er registrerede, og tager ikke højde for alle de andre der har været udsat for dette.
Hvordan kan ”akademisk understøttelse”, af vore rejsehold hjælpe de her børn?
Det er ikke et nyt tiltag, og det hjælper ikke på det grundlæggende problem:
Nemlig at børn og unge, der udsættes eller har været udsat for seksuelt misbrug, ikke kan få terapi, eller specialiserede forløb til en genopbygge deres selvværd, eller deres liv igen.
Når der er anmeldt et seksuelt overgreb, så sker der faktisk ikke ret meget mere.
De 4 mio. kr. til Killiliisa rækker som en snebold i en vulkan i udbrud. Det køler ikke engang luften.

28-11-2018 sermitsiaq.ag:

Kommende lov kan stoppe problematiske kinesiske investeringer

En sådan lovgivning om screening af udenlandske selskaber berører både statslige og grønlandske kompetencer. Som udgangspunkt er etableringen af lufthavne, havne og telekommunikation et rent grønlandsk anliggende. Men hvis et land som Kina kan komme til at eje kritisk infrastruktur, er det et samtidig et sikkerhedspolitisk spørgsmål og dermed kan Danmark påberåbe sig, at det er et rigsanliggende.
Kamikpostens kommentar
I forhold til Grønland er denne lovgivning overflødig, da der allerede i Lov om Grønlands Selvstyre er taget højde for problemet:
CITAT
Kapitel 6
Tvistløsning
§ 19. Opstår der mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne tvivlsspørgsmål om selvstyrets kompetence i forhold til rigsmyndighederne, kan regeringen eller Naalakkersuisut beslutte at forelægge spørgsmålet for et nævn, der består af 2 medlemmer, der udpeges af den danske regering, 2 medlemmer, der udpeges af Naalakkersuisut, samt 3 af Højesterets præsident udpegede højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som formand.
Stk. 2. Er de 4 medlemmer, der er udpeget af regeringen og Naalakkersuisut, enige, er sagen endelig afgjort. I modsat fald afgøres sagen af de 3 højesteretsdommere.
Stk. 3. Nævnet kan beslutte at suspendere den vedtagelse eller beslutning, som er forelagt nævnet, indtil nævnets afgørelse foreligger.
CITAT SLUT
Lov om Grønlands Selvstyre

27-11-2018 sermitsiaq.ag:

Socialt kaos i Tasiilaq

Der er stigende tilflytning fra bygder til Tasiilaq. Familier, der ellers har egen bolig i bygden, flytter til Tasiilaq uden af sikre sig bolig. De søger overnatning hos familie og venner. Der er eksempel på at 18 personer har boet i en lejlighed, og det er selvfølgelig under al kritik. Et andet problem er, at mange ikke får registreret deres flytning og er hjemløse sammen med deres børn, uden at det bliver registreret i kommunen, siger Uju Petersen og fortsætter:

- Der er også omfattende alkoholmisbrug og vi har fået at vide at seksuel misbrug af børn oftere sker under drikkelag, siger Uju Petersen.
Kamikpostens kommentar
Det er - desværre ikke overraskede - endnu et eksempel på den ligegyldighed de folkevalgte i Sermersooq kommune udviser overfor alt uden for byen Nuuk.
Alle, der følger bare en lille smule med, ved at der hersker et socialt ragnarok i Tasiilaq og de tilhørende bygder.
Det går hårdt ud over børnene hver eneste dag og især i dagene omkring udbetaling af løn, hvor kommunen åbner særlige børne-flygtningelejre, når forældrene går i sanseløst druk.

En konkret, meget alvorlig sag blev fremlagt for Sermersooqs kommunalbestyrelse omkring årsskiftet 2107-2018:

CITAT fra sermitsiaq.ag
Det var især på to udskænkningssteder, ”Klubben” og Arctic Wonderland, begge i Tasiilaq, at forholdene var under al kritik.
Det fremgår af en redegørelse, som kommunalpolitikerne i Kommuneqarfik Sermersooq skal behandle på det kommende kommunalbestyrelsesmøde den 9. januar.
Tilsynsenheden har lavet en lang liste, der beskriver, hvordan alkoholloven bliver overtrådt.
CITAT SLUT

Der må være en lov, som er overtrådt, og som kan bruges i en politianmeldelse af Uju Petersen og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen - inklusive borgmester Asii Chemnitz Narup.
Læs også
Tilsyn afslører rystende forhold på Tasiilaq-værtshuse

27-11-2018 naalakkersuisut.gl:

Anlægsprojektet Ny havn og vej til Kangerlussuaq er VVM-godkendt

Den ca. 15 km lange vej går fra det nuværende vejnet ved Kelly Ville til den nye havn, som ligger ca. 10 km fra den eksisterende havn. Den nye havn vil kunne modtage gods og krydstogtsturister direkte ved kajkant.
VVM-godkendelsen gives til Qeqqata Kommunia, som er bygherre på projektet. VVM-godkendelsen indeholder de miljømæssige krav, som skal overholdes i forbindelse med etablering og drift af henholdsvis havn og vej. VVM godkendelsen meddeles på baggrund af VVM-redegørelsen samt den offentlige høring som blev gennemført fra den 5. oktober 2017 til den 5. december 2017.

27-11-2018 knr.gl:

Qujaukitsoq afviser kritik af finanslov

Vittus Qujaukitsoq kan heller ikke forstå Tillie Martinussen kritik af, at der ikke ser ud til at være ekstra bevillinger til seksuelt misbrugte - hverken børn og unge eller voksne med senfølger.

- Det er jo ikke rigtigt, når hun siger, at der ikke er en øget fokus. Vi har fokuseret på eksempelvis senfølger af seksuelle misbrugte børn, hvor vi har igangsat arbejdet med en akademisk understøttelse af det rejsehold, der er, siger landsstyremedlem for finanser, Vittus Qujaukitsoq.
Kamikpostens kommentar
"Fokus og akademisk understøttelse", det er sådan noget man griner af, når det kommer fra Ulf Pilgaard i den årlige Cirkusrevy
I alle andre sammenhænge er et skamløst forsøg på bortforklare virkeligheden.
Det er Vittus Qujaukitsoq, som vi kender ham.

27-11-2018 naalakkersuisut.gl:

Forhandling af fiskeriaftalen med EU gennemført

Aftalen er den fjerde under Fiskeriprotokollen 2016-2020, og fiskerimulighederne blev fastsat med udgangspunkt Protokollen med de følgende ændringer for 2019 i forhold til de indikative mængder for Protokollen:
  • EU modtager 200 tons ekstra torsk, hvilket betyder, at EU i alt kan fiske 2.000 tons torsk i Østgrønland i 2019
  • EU modtager 865 tons færre rødfisk pga. rådgivningen på pelagiske rødfisk.
  • EU får 200 tons ekstra rejer ved Vestgrønland, hvorimod modtager EU 1.350 tons færre rejer i Østgrønland.
  • Angående lodde blev EU tilbudt 0 tons på grund af rådgivningen. Mængden kan dog ændres i 2019, når der foreligger en opdateret biologisk rådgivning.
  • Bifangstkvoten blev nedsat med 76 tons.

Fiskeriaftalen har stor værdi for begge parter, og den opnåede aftale med EU skal senere forelægges for landsstyremellemet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til endelig godkendelse.

27-11-2018 knr.gl:

Hovedstaden passerer 18.000 indbyggere

Grønlands hovedstad vokser, og det går hurtigt. På kun tre år er indbyggertallet vokset med seks procent, og har nu passeret 18.000 mennesker. Og borgmester Asii Chemnitz Narup er glad for den positive udvikling
Kamikpostens kommentar
At der bliver og flere indbyggere i Nuuk er resultatet af skæv og ugennemtænkt politik. Det skaber flere problemer for Grønland, end det løser.
Det fremgår i klart sprog af borgmester Asii Chemnitz Narups egne visioner om byens fortsatte udvikling:
CITAT
Hun erkender også, at der er udfordringer såsom mangel på boliger og institutioner.
”Vi har masser af udfordringer, ja. Det er blandt andet derfor vi har skabt Nuuk City Development, der er i fuld gang med at planlægge nye skoler, daginstitutioner og boliger, der er til at betale. Byggerierne går i gang allerede til næste år”, siger Asii Chemnitz Narup.
CITAT SLUT

Ikke et ord om arbejdspladser, selv om det er, hvad der er mest behov for og mindst plads og forståelse for i Nuuk.
Nuuk by lever hovedsageligt af bloktilskuddet, der udbetales til landsstyret, som er placeret i Nuuk. Det er blevet brugt til at opføre en lang række landskassefinansierede arbejdspladser i Nuuk.

Ud over bloktilskuddet og penge,der hentes i EU ved at sælge fiskekvoter, så kommer Grønlands indtægter fra den merværdi, der skabes i de produktionsvirksomheder, som det selvstyreejede Royal Greenland er en væsentlig del af.
Det er i produktionsvirksomhederne – lige fra jollefiskerne, over de havgående trawlere og til fiskefabrikkerne på land, der skabes den merværdi, som kan udvikle Grønland.
Det er ude i resten af Grønland infrastrukturen skal udbygges for de penge, der ellers misbruges i Nuuk til perspektivløst at gøre byen større.

Jo mere Nuuk vokser, jo skævere og fattigere bliver Grønland.
Hvis man vil gøre noget virkningsfuldt for et rigere Grønland, så flyttede man selvstyreadministrationen, Landstinget og landsstyret til Kangerlussuaq. Det ville ændre fokus fra Nuuk til hele Grønland.

Sisimiut med en nybygget vej til Kangerlussuaq ville blive området i midten af Vestgrønland, hvor der både plads og muligheder for at udbygge de produktive erhverv, som Grønland skal leve af.

27-11-2018 knr.gl:

Flere bygder kan se frem til nye vandværker

Vi besluttede i december 2014 at vi ville lægge fokus på rent vand til bygderne. Og siden den tid har vi udviklet det vi kalder "standard bygdevandværker". Standardisering er vigtigt for os, fordi det betyder at vi skal have færre reservedele, det bliver lettere at uddanne folk til at betjene dem. Og vi udskifter også mange af bygningerne og i visse tilfælde også vandledningerne og de taphuse, der findes i de helt små bygder, fortæller den tekniske direktør i Nukissiorfiit.
Foreløbig kan 14 bygder altså se frem til et nyt vandværk. To inden udgangen af 2018, syv i løbet af næste år og fem i år 2020.

26-11-2018 knr.gl:

Stort flertal for finanslov

Hverken Samarbejdspartiet eller Partii Naleraq er en del af finanslovsaftalen, som blev vedtaget med et stort flertal.
- Det er således til at konstatere, at 1/6 del af befolkningen er tilsidesat. Det mindste man kunne have sørget for, var, at disse var hørt, sagde Tillie Martinussen i sit ordførerindlæg.
Til sidst slog hun fast, at Samarbejdspartiet ikke kunne stemme for den samlede finanslove, da de blandt andet ikke mener, at der er tale om reelle forbedringer på socialområdet.
- Ingen væsentlige forbedringer for handicappedes vilkår, ingen for udsatte eller ældre. Socialområdet og skoleområdet i kommunerne er udsat for besparelser i Bloktilskud til kommunerne, og kommunerne har fået meget kort indfasning af forringelse af deres Bloktilskud - nu hvor kommunerne generelt kæmper for at få hverdagen for mange udsatte til at hænge sammen.

26-11-2018 sermitsiaq.ag:

Revisionsudvalg: Fokus på Kielsens benzinforbrug

Revisionsudvalget er utilfreds med Kim Kielsens manglende mådehold, når det gælder benzinforbruget i forbindelse med den tjenestebil, som Selvstyret har udstyret ham med.
CITAT
Det resterende brændstofforbrug kan herefter opgøres til 23.415 kroner, hvilket er højt sammenlignet med forbruget på øvrige konti, hvor der typisk er et forbrug på op til cirka 10.000 kroner.
CITAT SLUT
Den eneste nuværende person i landsstyret, som har et benzinforbrug, der overstiger 10.000 kroner årligt, er Kim Kielsen, hvilket Sermitsiaq.AG tidligere har afsløret via en aktindsigtsbegæring. I 2017 lå Kim Kielsens forbrug på over 13.000 kroner, fremgår det af bilagene, som redaktionen har fået forelagt.
Kamikpostens kommentar
I tilknytning til denne sag om misbrug kommer et forløb, der er endnu værre.
Da revisionsrapporten om Doris J. Jensens forbrug af brændstof var afleveret til landsstyret, blev den holdt hemmelig. Der blev (i Kim Kielsens direktorat?) udarbejdet en censureret udgave, som blev fremlagt i landsstyret, hvor Inuit Ataqatigiit var repræsenteret.
Landsstyremedlemmerne fik ikke oplyst, at den rapport de fik adgang til var en censureret udgave, og man blev pålagt en tavshedspligt om rapportens eksistens.
Rapporten dukkede først op i offentligheden trekvart år senere, da Tillie Martinussen i et § 37 spørgsmål spurgte ind til nogle rygter om et overforbrug af brændstof hos et enkelt landsstyremedlem.
Det kom til at koste Doris J. Jensen medlemskabet af landsstyret.
Kim Kielsen var meget imod, at sagen fik konsekvenser for Doris J. Jensen.
Det forstår man bedre nu, ud fra hvad der er kommet frem om Kim Kielsens overforbrug.
Alt peger på, at Kim Kielsen ikke alene har gjort sig skyldig i misbrug af sin adgang til en tjenestebil. Han har tilsyneladende også forsøgt skjule det ved at udøve regulært magtmisbrug.
Læs også
Kim om benzinforbrug: - Jeg er arbejdsskadet
Jeg er vel det, man kalder arbejdsskadet, forklarer Kim Kielsen i et interview med Sermitsiaq.AG og uddyber.
- Jeg er mindst to til tre gange dagligt nede på havnen for at se til min båd både sommer og vinter. For at observere og holde øje med, at der ikke foregår noget ulovligt.
Kim Kielsens kone har ikke kørekort, men datteren og sønnen benytter bilen, når de bor hjemme, hvilket er fuldt acceptabelt med hensyn til brugen af en tjenestebil, der er dedikeret husstanden.

25-11-2018 ia.gl:

Selvfølgelig tager vi ansvaret

Som det næststørste parti vil Inuit Ataqatigiit samarbejde om udviklingen og de politiske mål i Grønland, derfor har vi med krav underskrevet de væsentlige mål i finansloven.
Om deltagelsen i underskrivelsen af finansloven siger organisatorisk næstformand Múte Bourup Egede følgende:
“Inuit Ataqatigiit er et resultatssøgende og ansvarlig oppositionsparti og som det næststørste parti har vi sikret finansloven et bredt grundlag. Med hovedvægt i kompromissøgning har vi deltaget i forhandlingerne og derved sikret nogle af vor værdier blev indarbejdet i finansloven.”
For Inuit Ataqatigiit har vi taget i udgangspunkt i at forbedre vilkårene for de mindrebemidlede, arbejdere og personer med mellemindkomst.
Derudover siger Múte Bourup Egede om de primære mål:
“Inuit Ataqatigiit arbejder for at forbedre familiernes grundlæggende vilkår, og her har vi blandt andet opnået initiativer på barselsorlovsområdet. Og vi har også som mål, at forbedre vilkårene for sport og kulturområdet.”
Kamikpostens kommentar
Hvis ”forbedring af familiernes grundlæggende vilkår” handler om barselsorlov, sport og kultur, så behøver de folkevalgte i Inuit Ataqatigiit at blive sendt på en opdragelsesrejse ude i det virkelige Grønland

25-11-2018 www.dr.dk:

Mary chokeret over fordomme om grønlændere: Er det virkelig så slemt

Ved et storslået show i Musikkens Hus i Aalborg overrakte kronprinsesse Mary prisen, og i hendes motivationstale lød det blandt andet:
- For mange (grønlandske børn) vokser op i et hjem præget af uro og omsorgssvigt, og de kommer ofte til at kæmpe med lavt selvværd og sociale problemer op gennem livet. Foreningen Grønlandske Børn arbejder utrætteligt og vedholdende for grønlandske børns vilkår – både i Grønland og i Danmark.
- Gennem målrettede indsatser arbejder de for, at grønlandske børn og unge får en tryg barndom, at de får muligheden for at tage en uddannelse, og at de bliver hørt og inddraget i de sager, der vedrører deres eget liv.

25-11-2018 www.kristeligt-dagblad.dk:

For unge i Grønland er selvmord blevet en kultur

Det er i de små samfund i bygderne, at selvmordsraten er højest, og i særdeleshed de nordlige og østlige egne af Grønland, fortæller Christina Viskum Lytken Larsen.
”Det bedste værn mod selvmord er forbedrede levevilkår. I vores befolkningsundersøgelser blandt voksne kan vi se, at der er meget høj forekomst af selvmordsadfærd blandt de personer, der er vokset op med vold, overgreb og alkoholproblemer i barndomshjemmet. Hos dem er der tre-fire gange så mange selvmordsforsøg.”

24-11-2018 www.weekendavisen.dk:

Det grøn­landske janus­ansigt

Med god grund har den verdensberømte geolog og grønlænder Minik Rosing for nylig sagt, at 1970ernes konstruktion af fortællingen om den undertrykte og udnyttede grønlænder har skadet Grønland mere end noget andet i nyere tid. Nærmere bestemt er adressen for Minik Rosings kritik de strømninger, der oprindelig udgik fra antiimperialistiske og antikolonialistiske miljøer i København og siden har bredt sig ikke bare til stort set alle grønlændere, men også til den danske offentlighed, der andægtigt læser Kim Leines romaner, hvor hovedbudskabet er, at grønlændere og danskere er som ild og vand. Jo før de skilles, desto bedre.

Et skræmmende og dybt skadeligt bedrag, som har fået danskerne til at have dårlig samvittighed over for Grønland og ført grønlændere til at se sig selv som værende i skæbnefællesskab med verdens undertrykte folk. Et selvbillede, hvor man dyrker idéen om sig selv som et offer, et stakkels umælende folk, hvis påståede nederlag har sit udspring i kolonialistisk udnyttelse og racistiske overgreb. Uanset det faktum, at Grønland ikke har været en koloni, og uanset det faktum, at racisme ikke har spillet en rolle i Grønland. Således har hverken love, forordninger eller sociale konventioner nogensinde hindret grønlandske familier i at ansætte danske tjenestefolk, hvad de da også jævnligt har gjort.
Læs mere her
Artikler om Grønland af Thorkild Kjærgaard

23-11-2018 ia.gl:

Boliger tilpasset unge har ikke prioritet for landsstyret

I et knap halvsides svarnotat står det anført, at landsstyret allerede har visioner om, boliger tilpasset befolkningens behov for anlæg i Grønland. Som eksempel fremføres “almennyttige boliger” som bygges i Qaqortoq og Sisimiut, og der er også eksempler på mulighed for bygning af disse i andre byer.
Under debatten i salen kunne vi ikke engang få bekræftet hvilke typer boliger, antal og til hvilken pris landsstyrets vision var i forhold til boliger til de unge.
Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere at befolkningen bliver serviceret så ringe. Vi vil arbejde ud fra et oplyst grundlag.

23-11-2018 sermitsiaq.ag:

Skyggeboksning: Spekulationer over Kinas intentioner er frugtesløse

Yang Jiang har analyseret de fem aktuelle projekter, hvor kinesiske investeringer er eller har været på tale. Hun har set på, hvem der startede projekter, hvem der har fået en licens, hvem de kinesiske selskaber og sammenholdt det med de tilgængelige åbne kilder om Kinas arktiske politik.

23-11-2018 knr.gl:

Regering vil bruge millioner på danskundervisning for grønlandske studerende

Forslaget stammer ikke fra Inuit Ataqatigiit, understreger Aaja Chemnits Larsen. Hun synes, at 20 millioner kroner over fire år er mange penge og er derfor bekymret for, hvilke områder der vil få færre eller ingen penge på næste års danske finanslov.
Hun ønsker, at landsstyret og Landstinget i højere grad diskuterer danskundervisningen i folkeskolen i Grønland.
- Hvor meget kan vi gøre selv? Det er rigtig fint med et sommerkursus. Men hvis man har haft rigtig svært ved det her (dansk, red.) i rigtig mange år, vil det være bedre, hvis man tog hånd om det i de grønlandske folkeskoler, siger Aaja Chemnitz Larsen.

23-11-2018 sermitsiaq.ag:

Debataften: Tør jeg ytre mig offentligt

Det er første gang, at vi gennemfører en debataften, hvor vi forsøger at få en dialog i gang i øjenhøjde, fortæller næstformanden i Transparency International Greenland, Naaja Nathanielsen, til Sermitsiaq.AG.
Hun afslører, at det er planen at gennemføre flere debataftener, hvor der bliver sat fokus på bekæmpelse af korruption og en større åbenhed i den offentlige forvaltning.

23-11-2018 www.kni.gl:

Grundlæggende viden om KNI A/S

Kursus om ”Grundlæggende viden om KNI A/S” er netop blevet afviklet for anden gang i år. Kurset blev holdt på KNI´s Servicecenter i Sisimiut. I løbet af 20, 21 og 22. november 2018, blev 14 medarbejdere fra hele organisationen fra kysten indført i ”KNI verdenen”
Deltagere på dette kursus skal have valgt KNI som deres arbejdsplads og har I sinde at gøre sig en karriere her, og skal have I forvejen været stabile, loyale og har gjort sig bemærket og gøre forskel på arbejdspladsen og givet deres bidrag for at gøre KNI mere værd. Deltagerne skal have i forvejen kende KNI værdierne og strategien Killingusaaq godt. Disse forudsætninger lå til grund for udvælgelse af netop de 14 deltagere. Interessen har været rekord højt, idet omkring 90 medarbejdere har søgt om at deltage på dette kursus.
Formålet med kurset er at flere medarbejdere erhverver sig en bred og dyb viden om KNI´s historie, selskabskonstruktion, servicekontraktforpligtelser, organisation, strategi og virksomhedskultur.

22-11-2018 www.kni.gl:

Ingen væsentlige kassationer af sydgrønlandske kartofler fra dette års høst

Som alle sikkert tydeligt husker, var sommeren 2018 både kold og regnfuld, og det resulterede i en halvering af dette års indhandlede kartofler. Hvor Neqi A/S normalt indhandler mere end 100 tons, blev resultatet dette år på blot 51 tons.
2018 var også året hvor Neqi A/S optimerede håndteringen af de økologiske kartofler fra Sydgrønland. Der anvendes nu nye sorteringsmaskiner, der sikrer ensartede pakninger, og etableringen af regionale kartoffelagre har samtidigt betydet en hurtigere levering samt optimal opbevaring af kartoflerne og dermed en langt længere holdbarhed.
Den lille høst i 2018 betød imidlertid at alle sydgrønlandske kartofler blev solgt på blot 2 måneder, men de nye forbedringstiltag mht. pakning og logistik er gearet til at håndterer en kartoffelproduktion på minimum 150 tons. En fremtidig indhandlingsmængde i denne størrelsesorden vil betyde, at kunderne vil kunne se frem til friske grønlandske kartofler i butikkerne det meste af året.

22-11-2018 knr.gl:

Unicef: Fokus i grønlandsk politik er forkert

Og det ærgrer Steen M. Andersen, at fokus på grønlandske børns vilkår i disse år bliver tilsidesat for andre politiske områder i Grønland:
- Der var rigtig meget fokus på, at nu vil vi gøre noget for grønlandske børn. Nu er der mange andre problemstillinger som lufthavne, fiskeri og selvstændighed. Det er jo ting som Unicef ikke har en holdning til, men den holdning vi kan have er, at det er rigtig sørgeligt, hvis grønlandske børns forhold ikke får den fulde fokus, som der absolut er behov for, for de er ikke gode nok, siger Steen M. Andersen.

Men at der ikke skulle være det rigtige fokus i grønlandsk politik, afviser nalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Martha Abelsen:
- Selvom man udvikler på landingsbaner og på andre områder også, så er børns vilkår stadig et meget stort område, som vi har stort fokus på, siger hun.

22-11-2018 sermitsiaq.ag:

Værnepligtsuddannelse: Til afprøvning fra Maniitsoq til Nuuk

Kaptajn Dennis Rasmussen fortæller, at man kan bruge værnepligt uddannelsen som en springbræt i karrieren som professionel soldat eller tage det som en oplevelse og søge karriere i det civile.
- Hvis man har været værnepligtig og har fået god udtalelse, så kan man søge job eller uddannelse. Så ved arbejdsgiveren eller uddannelsen, at vedkommende kan noget, for eksempel komme til tiden, indgå i fællesskab og arbejde selvstændigt, siger kaptajnen.
De fleste der har været til afprøvning i de første to dage, er egnet til værnepligt og 12 af dem har allerede lavet en aftale om en værnepligtsuddannelse. Fire af dem er kvinder.

21-11-2018 www.royalgreenland.gl:

Saqqaq fabrik under ombygning

Vi benytter i dag to vertikal frysere der gør, at vi kun kan producere mellem fire og fem tons hellefisk om dagen. Når de to nye pladefrysere kommer i brug, så vil vi blive i stand til at producere cirka det tre dobbelte, siger Mathias Nielsen.
Fabrikken i Saqqaq beskæftiger i højsæsonen cirka elleve medarbejdere, men har nu syv medarbejdere, hvoraf tre blev sendt hjem i ti dage på grund af ombygningen.
- Når fiskerne begynder at indhandle igen, så bliver vore medarbejderstab på syv fuldtalligt igen, men da mange fiskere er på narhvals fangst for tiden, er det svært at sige, hvornår de indhandler, men vi har nu åbent for indhandlingen, siger Mathias Nielsen.

21-11-2018 knr.gl:

Martha Abelsen: National handlingsplan for omsorgssvigtede børn muligvis på vej

Men en national handlingsplan kan være på vej, oplyser Martha Abelsen. Onsdag 2.behandler Landstinget nemlig et forslag fra oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit om en national handlingsplan, der skal nedbringe omsorgssvigt af børn.
- Det er jo ikke et nyt område, der er taget op, men vi har taget det til efterretning og er kommet frem med en plan omkring, hvordan den handlingsplan skal se ud til efterårssamlingen 2019, siger Martha Abelsen.
Kamikpostens kommentar
Sådan går hver gang der klages.
Standardsvaret er, at der en en handlingsplan på vej.
Hvis presset stiger, så nedsættes der en arbejdsgruppe, og kan det ikke stoppe kritikken, så oprettes der en kommission med landsstyreudpegede medlemmer, der koster et par millioner kroner i honorarer, dagpenge og rejseudgifter.
Til gengæld lægger det sagen død i de år, hvor kommissionen rejser rundt og samler erfaringer, inden de skriver en redegørelse, som ingen gider læse.

21-11-2018 www.kamikposten.dk:

Minik Rosing: Dengang jeg var dreng, fejlede børn ikke noget med store bogstaver

Det mest spændende finder man sidst i afsnittet om geologi, hvor Minik Rosing fortæller om livets indflydelse på jordens udvikling. Det er ikke kun menneskets indflydelse, men alt levendes indflydelse. - helt fra de tidligste tegn på liv og op til nutiden.
Det er Minik Rosing, der som den første har fundet disse tidligste tegn på liv. Han fandt dem inde i området Isua, tæt på indlandsisen nordøst for Godthåbsfjorden.
Som et kuriosum kan det nævnes at ”rejsen til tidernes morgen” for Minik Rosings vedkommende kun har været på omkring 100 kilometer i fugleflugtslinje stik nord til Isua fra hans barndomshjem i Itinnera

21-11-2018 sermitsiaq.ag:

Ekspert om Kvanefjeld: Svært at forene kemi- og miljøkrav

Det er nærmest umuligt for minen ved Kvanefjeld at opfylde både strenge miljøkrav og krav om kemisk forarbejdning i Narsaq, mener råstofkonsulent Ole Christiansen. Det er mere fornuftigt med kemisk anlæg uden for Grønland.
Men det ser ud til, at vi i Grønland sætter os mellem to stole. På den ene side kræver myndighederne forædling på stedet for at få flest arbejdspladser. Samtidig stiller vi nogle meget høje miljøkrav. De to forhold er modsatrettede og vanskelige at forene. Man kan derfor stille det spørgsmål, om Grønland skal slække på miljøkravene eller slække på kravet om etablering af et kemisk værk, siger Ole Christiansen.

20-11-2018 knr.gl:

Grønland overholder stadig ikke børnekonventionen

Grønland lever ikke op til 20 af artiklerne i FNs Børnekonvention. Det er konklusionen i en rapport, hvor Børnetalsmanden gør status for børns rettigheder i Grønland i anledning af FN's internationale børnedag tirsdag den 20. november.
Kamikpostens kommentar
"Derfor skal Socialstyrelsen ved konferencen holde oplæg om arbejdet med udvikling, lancering og implementering af Killiliisa. Samtidig vil psykologer fra Rejseholdet dele deres erfaringer fra arbejdet i Rejseholdet, hvor de tilbyder terapiforløb til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb rundt i hele Grønland".
Konferencen afholdes den 20. og 21. november 2018 i Ottawa, Canada.
Canada vil lære af Grønlands indsatser mod seksuelle overgreb

20-11-2018 naalakkersuisut.gl:

Canada vil lære af Grønlands indsatser mod seksuelle overgreb

Derfor skal Socialstyrelsen ved konferencen holde oplæg om arbejdet med udvikling, lancering og implementering af Killiliisa. Samtidig vil psykologer fra Rejseholdet dele deres erfaringer fra arbejdet i Rejseholdet, hvor de tilbyder terapiforløb til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb rundt i hele Grønland.
”Vi er meget stolte over at kunne inspirere andre lande med vores arbejde mod seksuelle overgreb. Det viser, at vi har fat i nogle helt centrale elementer til bekæmpelse af seksuelle overgreb.” udtaler landsstyremedlem for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen.
Kamikpostens kommentar
Mon ikke man i Socialstyrelsen med landsstyremedlem Martha Abelsen i spidsen skal koncentrere sig om forebyggende indsatser hjemme i i Grønland i stedet for at rejse ud af landet og fortælle om terapiforløb til voksne for senfølger efter seksuelle overgreb.

I Tasiilaq, Qaanaaq, Nuuk og andre steder reagerer man ikke engang på konkrete henvendelser til kommunen om seksuelle overgreb mod ganske små børn.

20-11-2018 ia.gl:

Jeg opfordrer Múte Bourup Egede om, at stille op som Formand for Inuit Ataqatigiit

Jeg hører alle dem som har sendt opfordringer og dem som ønsker at jeg påtager mig ansvaret, jeg takker for den store tillid I hver især har udvist mig. Jeg kan blot sige, at jeg agter at fortsatte det politiske arbejde i samme niveau som hidtil.

Som meddelt opfordrer jeg Múte Bourup Egede om, at stille op som formand. Inuit Ataqatigiit har brug for en formand som kan øve stor politisk indflydelse, som kan svare igen og ikke mindst en høj evne til at udstikke nye politiske målsætninger. Formandskabet skal ikke bruges som en oplæringsplatform med derimod kræver højt erfaringsgrundlag.

Dertil mener jeg Múte Borup Egede indfrier disse krav.

19-11-2018 sermitsiaq.ag:

Kan dæmningen holde

Kvanefjeld-projektet er gigantisk. Hele anlægget fylder 1200 fodboldbaner. Og miljøproblemerne er tilsvarende store, viser VVM-udkast. Radioaktivt mudder, fluor, radioaktivt støv, svovlsyre, radon er nogle af problemerne.
For at kunne opbevare de mange millioner tons radioaktivt slam bygges en dæmning – en slags mur – på 45-46 meter ved udløbet af søen.
Affaldet – eller tailingen – fra minen dækkes med seks meter vand for at forhindre det farlige, radioaktive stof, radon, i at slippe ud til omgivelserne og ned til Narsaq, hvor der i forvejen er et forhøjet naturligt indhold af radon i omgivelserne.
Tailingdepotet bliver kæmpestort: tre km langt, en km bredt og 68 meter tykt.
Altså et gigantisk affaldslager. Et af de helt centrale miljøproblemer bliver netop Taseq-søen og tailingen. Er depotet solidt nok til at stå i mange, mange år? Uran og thorium nedbrydes over flere tusinde år.

19-11-2018 sermitsiaq.ag:

Antallet af offentligt ansatte stiger støt

Selv om befolkningstallet ikke stiger nævneværdigt fortsætter den offentlige sektor i Grønland med at vokse år for.
Den seneste statistik fra Grønlands Statistik viser, at ansatte i landets kommuner og Selvstyret er vokset støt og roligt år for: fra 10.171 fuldtidsbeskæftigede i 2015 til 10.536 i 2017.
Selv om der fra talerstolen i landstingssalen bliver talt meget om at effektivisere og nedbringe den offentlige sektor, så går det den anden vej.

19-11-2018 www.ral.dk:

Royal Arctic Line nåede ekstra rejse til Kullorsuaq trods megen is

Søndag den 18. november lykkedes det Minik Arctica at ankomme til Kullorsuaq, en af Upernaviks største bygder. Det betyder at alt gods fra de ekstra røde anløb nu også er afleveret.
På denne tid af året er de sidste anløb, inden vinteren for alvor bider sig fast i Nordgrønland, såkaldte ”røde anløb”. Det betyder, at disse skibsankomster i vores sejlplan – og i vores servicekontrakt med Selvstyret – ikke er garanterede, hvilket igen betyder, at det er is- og vejrsituationen der afgør, om vi kan anløbe by og bygd på netop disse rejser.
For to uger siden var issituationen ikke god, men da vejrudsigten så lovende ud i weekenden, valgte Royal Arctic Line at gøre et forsøg, og det lykkedes. Blandt forsendelserne var vigtigt byggemateriale og en del snescootere. Og nu er Minik Arctica allerede på vej til Aasiaat efter en vellykket operation.

19-11-2018 knr.gl:

Qaanaaqs borgere vil have stoppet misbrug af husholdningssprit

Ifølge den lokale fanger Qillaq Danielsen er der ikke mange, der tager på slædeture, og derfor har de ikke brug for husholdningssprit.
- Så de bruger ikke sprit meget. Vi bruger det ikke meget mere, siger han til KNR.
Derfor mener han også, at man skal forbyde salget af husholdningssprit, så man kan komme problemet til livs.
- Hvis man bare kan lukke for alkohol, kan man så ikke bare lukke sprit også? Når det er så stort et problem,

19-11-2018 iafolketingimi.dk:

Aaja til udenrigsministeren: Åbenhed fremfor lukkethed styrker tilliden mellem Grønland og Danmark

”Danmark og Grønlands fælles historie har desværre nogle uheldige ar, hvor Grønland ikke er blevet inddraget nok i beslutninger der har stor betydning for Grønland. Hvis vores relation til Danmark ikke skal blive forværret, bliver den danske regering nødt til at gøre en indsats for at inddrage de grønlandske folketingsmedlemmer mere. Særligt nu, hvor lande såsom USA og Kina presser på, for at tage del i den grønlandske udvikling. Som Grønlands repræsentant i Folketinget forventer jeg, at vi inddrages i langt højere grad – andet vil ikke være rimeligt.” udtaler Folketingsmedlemmet.
”I regeringens nye strategi, er der et særligt fokus på ungdommen samt innovation og økonomisk udvikling i Arktis. Det er noget jeg selv har arbejdet for og selv planlægger indsatser omkring, som del af finansloven og i foråret 2019, så det glæder mig.” fortæller Aaja Chemnitz Larsen.
Kamikpostens kommentar
Hvorfra har Aaja Chemnitz Larsen den opfattelse, at USA presser på for at tage del i den grønlandske udvikling?
Kinas pres for at blive en del af ”den grønlandske udvikling” er velkendt. Det er også velkendt, at interessen er blevet mødt med åbne arme af typer som Kim Kielsen og Vittus Qujaukitsoq.
De grønlandske bestræbelser er af rigsmyndighederne blevet mødt med både bekymring og skepsis.
Desværre har regeringen undladt at rejse problemet i det nævn for tvistløsning, der defineres i § 6 i Lov om Grønlands Selvstyre.
I stedet har Lars Løkke Rasmussen været en smuttur i Grønland med en (foreløbig) dækningsløs check på et par milliarder kroner her godt et halvt år, før han som statsminister skal stå til regnskab for vælgerne.
Lars Løkke Rasmussen ved, at han vil få stærkt brug for støtte fra de to grønlandsk valgte medlemmer af Folketinget, hvis han skal bevare sin plads som statsminister. Det tæller mere for ham end den lov om selvstyre, der siden 2009 har fastlagt forholdet mellem Grønland og resten af rigsfællesskabet.
Det er den samme lov, der fastslår, at ungdom, innovation og økonomisk udvikling i Grønland er selvstyreanliggender og ikke noget, som rigsmyndighederne hverken kan eller skal blande sig i.
Det mener Aaja Chemnitz Larsen åbenbart, at regeringen skal alligevel.
Det hjælper ikke på Aaja Chemnitz Larsens politiske troværdighed, at hun bruger vendingen ”fokus på ungdommen samt innovation og økonomisk udvikling i Arktis”, når det er Grønland, det drejer sig om.

19-11-2018 politiken.dk:

Ny lov skal forhindre farlige opkøb i Danmark og pression fra lande som Kina

De seneste år har kinesiske statsejede virksomheder købt stort ind flere steder i Europa. Flere havne i Grækenland, Italien, Spanien, Holland og Belgien er i dag delvist ejet af kinesiske statsselskaber. Tæller man opkøb af private virksomheder med, har Kina ifølge finanstjenesten Bloomberg på 10 år købt ind for 2.000 milliarder kroner i Europa. I Tyskland og Frankrig er der en udtalt bekymring for, at opkøbene er en smutvej til politisk indflydelse i EU-landene.
Lignende regler som dem, regeringen vil indføre, er gennemført i blandt andet Norge, Finland, Tyskland og Storbritannien. Her kan man gennemføre screeninger af udenlandske investorer før mulige handler for at undgå potentielt farlige opkøb.