Kamikpostens side på facebook er midlertidigt låst

06-05-2020

Den fjerde maj dukkede denne besked frem. når jeg åbnede Kamikpostens facebookside.


Det betyder, at siden stadig kan åbnes, men jeg kan ikke redigere den og lægge nye tekster ind på siden.
Jeg har forsøgt at bevise over for facebook, at jeg er redaktør for facebooksiden. Desværre er mulighederne stort set ubrugelige.
Den nemme løsning er at rekvirere en åbningskode via den email-adresse, jeg bruger i opsætningen af facebooksiden. Desværre får jeg ikke en åbningskode, men kun en besked om at mailen ikke kunne sendes.
Næste løsning er en oversigt med korte kommentarer, hvor jeg skal markere fire kommentarer, som jeg har skrevet. Det er ikke lykkedes for mig at markere fire kommentarer, som jeg kan genkende.
Sidste mulighed er et billede af enten mit kørekort, mit pas eller to andre muligheder.
Jeg har sendt et billede af mit kørekort, og det venter jeg stadig på vil gøre det muligt at blive anerkendt som redaktør.
Stof til eftertanke
Oversigten med korte kommentarer er hentet fra de hjemmesider, hvor jeg har skrevet kommentarer.
Det betyder, hvad jeg sådant set godt vidste i forvejen, at facebook kan spore min færden på internettet. Facebook har en personlig fil om min færden. De oplysninger er til salg for enhver, der vil betale for det.
Det skal jeg tænke over og overveje, om jeg fortsat vil blotlægge min færden på internettet for alle, der køber oplysninger om den. Oplysningerne kan indgå i mange grupperinger helt ned til en præcis beskrivelse af min personlige færden på internettet.
Er det jeg noget fortsat vil udsættes for?

Anders Nilsson
redaktør for www.kamikposten.dk
og redaktør uden redaktionel adgang til Kamikpostens facebookside