Kamikposten - Email fra en læser

Email fra en læser

18-05-2021

Der er rigtig gang i den, den Grønlandske udenrigsminister har fremført på forskellige måder at Grønland vil have ophævet rigsfællesskabet. Jeg hørte, jeg mener det var den danske indenrigsminister, som udtalte, kommer Grønland og meddeler at de vil udtræde af rigsfællesskabet, er jeg sikker på at et enigt folketing vil sige ja, men ville dog være ked af at Grønland ikke mere ville være en del af riget. Det er nærmest som om den Grønlandske udenrigsminister, udlægger det som om Danmark stavnsbinder Grønland. Dette er nok ikke tilfældet, så hvad er problemet, send dog den anmodning og bestem over jeres eget land. Gør det inden Danmark bruger en masse penge på overvågning og forsvaret. Derefter kan man lave et samarbejde med USA, jeg er sikker på det tager de mod med kyshånd. Fremover bestemmer Grønland hvordan der skal åbnes miner, om der skal udvindes olie og gas. Og de kan bestemme sammen med USA, om hvor USA vil have Baser samt hvad de skal betale for at have disse Baser. Det kan kun blive en forgyldt fremtid for Grønland