Jomfrutalen 6. oktober 2011

Grønlændere bosiddende i Danmark mærker også på krop og sjæl den politik der føres fra denne sal. Dette efterår afholdt det grønlandske ligestillingsråd en høring, som viste at grønlændere i Danmark fortsat oplever diskrimination i deres hverdag. Vi har en stor opgave at løfte i fællesskab på dette område – både de danske kommuner, den danske regering og Selvstyret. Vi er nødt til at sikre, at det store antal grønlændere bosiddende i Danmark mødes med værdighed og får den nødvendige hjælp.

Mandag d. 10. oktober 2011
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Folketinget, Juridisk faderløse, Politik.

Først og fremmest vil jeg ønske et stort tillykke til den nye regering. Jeg og Inuit Ataqatigiit ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde både med Jer og med resten af Folketingets partier.

Jeg vil også her sige tak til de politikere og medarbejdere, som de sidste ti år opretholdte Den Nordatlantiske Gruppe her i Folketinget. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg helst havde set, at Den Nordatlantiske Gruppe bestod og videreførtes.

I dag arbejder vi fire nordatlantiske mandater hver for sig i samarbejde med forskellige partier – vores opgave bliver nu at finde et fællesskab inden for disse nye rammer og stå sammen om færøske og grønlandske sager. Jeg er glad for, at vi allerede nu har et fint og uformelt samarbejde og håber, at dette samarbejde styrkes, som tiden går.

Af forskellige grunde har jeg været spændt på dagen i dag. Dette er min første officielle tale som folkevalgt og det er også dagen, hvor Landstinget - det grønlandske parlament - har drøftet en sag, som jeg personligt har stærke følelser for og tanker omkring, nemlig Grønlands kommende grundlov.

Jeg håber, at både medlemmerne af Landstinget og af Folketinget vil være enige med mig i, at vi må sikre en proces uden konflikt, både internt i Grønland og mellem Grønland og Danmark – slutresultatet skulle gerne blive et stærkt samlingspunkt - en styrkelse af det fremtidige Grønland.

Det arbejde der begyndte i dag, er kun det første skridt. Jeg kvitterer for statsministerens anerkendelse af vores ret til at udføre grundlovsforberedende arbejde, men jeg vil også gerne allerede nu gøre opmærksom på, at et af de fremtidige skridt i dette arbejde vil blive en forfatningsforberedende proces med mulighed for egentlig løsrivelse fra Danmark.

Ønsket om at påbegynde arbejdet med en grønlandsk grundlov er en helt naturlig opfølgning på de seneste årtiers bevægelse fra hjemmestyre til selvstyre. Vi ønsker at tage ansvar og drage omsorg for vores fremtid – vi ønsker at stå sammen om den fremtid, som bliver vores børns og børnebørns. Og vi ønsker et solidt og trygt fundament, som sikrer vores borgeres rettigheder og vores lands interesser.

Arbejdet med en grønlandsk grundlov bliver et komplekst arbejde. Der ligger i forvejen en kompleksitet i det forhold, at både den grønlandske og den færøske selvstyreordning betragtes som brud på den danske grundlov. Der er derfor mange faktorer at tage hensyn til. I Grønland opererer vi f.eks. med kollektiv og ikke privat ejendomsret til land, og det ligger dybt i vores kultur at være tæt knyttede til steder af særlig betydning for familier og jagttraditioner.

I det kommende arbejde skal vi flette disse traditioner og hævdvundne rettigheder sammen med et system, hvor vi i højere og højere grad tillader brugen af vores land til mega-industri og råstofudvinding. Ressourcerne er mange, men vores land, hvor stort det end er, er ikke uendeligt stort.

På nuværende tidspunkt planlægger vi mineaktiviteter lige fra Nordøstgrønland til Kap Farvel, vi udfører seismiske undersøgelser tæt op ad hvalers migrationsruter, og vi afsøger mulighed for at anlægge vandkraftværker bogstaveligt talt oven på vores kulturarv. Med andre ord; det haster at vi internt tager den nødvendige værdidebat. Det haster at vi internt bliver enige om, hvordan det fremtidige Grønland skal se ud. Vi må og skal i fællesskab give plads og ro til arbejdet.

Kunsten bliver at være tro mod de værdier som ligger dybt i vores kultur og identitet samtidig med at sikre Grønland og den grønlandske befolkning et stærkt og solidt fundament for en fremtid med muligheder.

Et grundlovsforberedende arbejde i Grønland, et grundlovsudkast i Færøerne – en ny regering i Danmark – det er for alle en brydningstid. Fællesskabet mellem vores tre nationer er stærkt, følelsesladet og nødvendigt.

Jeg ser frem til det arbejde som ligger for os, hvor fællesskabet styrkes. Jeg ved at det grønlandske og færøske grundlovsarbejde kan tolkes som en bevægelse væk fra Danmark. Det mener jeg ikke nødvendigvis, det behøver at være i første omgang. For mig er dette arbejde et udtryk for, at både Grønland og Færøerne ønsker at tage et ansvar for landenes egen udvikling. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at et stærkere Grønland og et stærkere Færøerne også vil resultere i et stærkere Rigsfællesskab.

Styrken ligger i den øgede ligeværdighed
Et fælles interessepunkt for vores nationer i disse år er i høj grad Arktis. FN’s havretskommission, den geopolitiske udvikling og forholdet til vores stærke naboer mod nord-vest, nord-øst og mod syd sætter dagsordenen, og vi må stå sammen om at opnå de bedste resultater.

Arktis er i denne tid et af de mest synlige geografiske områder. Journalister i hobetal valfarter til Grønland, konference efter konference afholdes langs isfjorde, billeder af den ensomme isbjørn på en forsvindende isflage går verden rundt – alle har et forhold til Arktis. Det tætteste forhold til Arktis har dog de ca. 4 mio mennesker, som bor i Arktis. Vi står midt i en brydningstid, hvor vores hjem, som før blev betragtet som et yderpunkt, nu er midtpunkt for verdens opmærksomhed.

Danmark - med Grønland - er medspiller i et geopolitisk spil, hvor USA, Rusland og Canada sammen med de nordiske lande lige nu afsøger hinandens grænser – og på bedste diplomatiske vis forsikrer hinanden et godt naboskab. Det så vi i Ilulissat Deklarationen fra 2008, og ved det store ministermøde afholdt i Arktisk Råd i Nuuk den 12. maj i år.

Vi ser også, at de arktiske stater i højere grad end før indgår som aktive partnere i beskyttelsen og hævdelsen af Arktis. EU, Kina og andre ikke-arktiske stormagter banker på døren og vil have indsigt og indflydelse. Og for første gang har man i Arktisk Råd underskrevet en juridisk bindende aftale - den såkaldte Search And Rescue aftale - omhandlende sikkerhedsforanstaltninger, som vi i den grad får vi brug for, som isen smelter og aktiviteterne tager til.

Midt i orkanens øje ligger Grønland – vi kender vores position, vi bruger vores ret til at sidde med ved bordet og vi har samarbejdet tæt med den forrige danske regering om Kongerigets Arktiske Strategi som vi nu skal sikre en fornuftig og reel implementeringsproces. Vi ønsker fortsat at sidde med ved bordet, og vi ønsker reel medbestemmelse når det gælder arktisk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og forsvarspolitik. Vi ser frem til et endnu tættere samarbejde med den nye danske regering.

Politik og resultater skabt i dette folkestyre mærkes også ude langs kysten hos den grønlandske befolkning. På retsplejeområdet, på fødevare- og veterinærområdet, familieret området samt en lang række andre områder som stadig ligger under dansk jurisdiktion. Med selvstyreloven aftalte Grønland og Danmark at Grønland kan overtage 33 af disse sagsområder. Jeg vil spændt afvente beslutninger taget i Landstinget om rækkefølge og tempo, og som folketingsmedlem vil jeg søge samarbejde med alle partier i Folketinget, om sammen at sikre fornuftige og realistiske processer. Sagsområderne skal kvalitetssikres, således at det grønlandske system ikke i sidste ende efterlades med urimelige efterslæb.

Derfor vil meget af mit arbejde her i Folketinget handle om at sikre, at de sagsområder som Danmark varetager indtil videre får den nødvendige finansiering og politiske omsorg.

Grønlændere bosiddende i Danmark mærker også på krop og sjæl den politik der føres fra denne sal. Dette efterår afholdt det grønlandske ligestillingsråd en høring, som viste at grønlændere i Danmark fortsat oplever diskrimination i deres hverdag. Vi har en stor opgave at løfte i fællesskab på dette område – både de danske kommuner, den danske regering og Selvstyret. Vi er nødt til at sikre, at det store antal grønlændere bosiddende i Danmark mødes med værdighed og får den nødvendige hjælp.

Det må være slut med lappeløsninger. Vi skal sikre langsigtet og stabil finansiering af de sociale tiltag som mange ildsjæle rundt omkring i Danmark udfører for udsatte grønlændere. Lad os sikre en helhedsorienteret dansk politik og indsats for grønlændere bosiddende i Danmark.

En af fællesnævnerne mellem den nuværende grønlandske regering og den nye danske regering er ønsket om et solidt demokrati med respekt for menneskerettigheder. I Grønland kommer dette bl.a. til udtryk i vores ønske om en grønlandsk grundlovsproces.

Overholdelsen og implementeringen af menneskerettigheder er for mig et centralt punkt i god regeringsførelse. Derfor ønsker jeg en sikring af, at det danske nationale Institut for Menneskerettigheder øger sin aktivitet og synlighed i Grønland, sådan som loven om instituttet også bestemmer.

Grønland er et stærkt samfund – vi har en stærk identitet og dagens debat i det grønlandske folkestyre vidner om et stærkt ønske om at tage ansvar og drage omsorg for vores del af Rigsfællesskabet. Jeg er stolt over at vi er kommet til dette punkt i vores historie.

Jeg ser frem til arbejdet her i Folketinget. Til at samarbejde på tværs af partier og i fællesskab blandt meget andet at se på opfølgning i sagen om de juridisk faderløse, sagen om CIA-flyvninger og på fortsættelsen af arbejdet med oprydning af miljøforurening forskellige steder i Grønland. Jeg ser også frem til at lære jer bedre at kende og ønsker alle god arbejdslyst.

Læs også
Uden at mærke noget på krop og sjæl