Inuit - en boganmeldelse

Eskimologi er et endog meget bredt fag, hvorfor man i en bog af denne karakter til gymnasieelever og studerende, bør lægge vægt på generelt oplysende afsnit af mere principiel og grundlæggende karakter. Mange indlæg opfylder disse betingelser, men jeg mener, at der er for mange anekdotiske og/eller meget smalle kapitler. Det gør bogen noget ujævn at læse.

Torsdag d. 6. maj 1999
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Grønlands historie, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse: Grønland Arven fra Knud Rasmussen Økologi, økonomi og historie Eskimologi Inuit, Kultur og Samfund - er en grundbog i eskimologi, der i følge en af forfatterne er læren om inuits sprog, kultur, samfund og historie. Bogen fremtræder som en antologi med 28 afsnit skrevet af ikke færre end 25 medforfattere, hvorfor det ikke vil være muligt at anmelde hvert enkelt afsnit. Bogens målgrupper er primært elever i det grønlandske og danske gymnasium/HF og studerende i kulturfag ved universiteterne. Grønland Da bogen er skrevet af danske og grønlandske forfattere, er det naturligt nok Grønland og grønlandske forhold, der primært beskrives. Vi får således kun i begrænset omfang indblik i forhold, der vedrører andre inuit, hvorfor bogens titel til en vis grad er misvisende. Bogens gode og velskrevne indledningsafsnit "Nunarput-Ultima Thule" af Jens Dahl, råder kun delvist på dette forhold. Heri beskrives både fællestrækkene men også forskellene mellem inuit fra de forskellige lande, hvor de lever. Samtidig sættes - pædagogisk rigtigt - inuits selvforståelse/opfattelse op imod den europæiske opfattelse af inuit og de landområder, de bebor. Arven fra Knud Rasmussen Bogen udmærker sig ved at have inddraget et afsnit af Knud Rasmussens "Fra Grønland til Stillehavet - Rejser og Mennesker", hvori han beskriver mødet med "Takornaoq, den menneskesky", mens Inge Kleivan supplerer med en kort biografi af Knud Rasmussen. Bogens første del har hovedvægten på religiøse forestillinger, det være sig myter og sagn eller Inge Kleivans beskrivelse af "Habakuk og andre profeter i Vestgrønland". Habakuk, der i øvrigt har mange lighedspunkter med nutidige amerikanske vækkelsesprædikanter, er selvfølgelig historisk set interessant, men man savner i denne del af bogen en gennemgang af den grønlandske kirke og dets historie i oversigtsform. Anden del af bogen kan vel bredt siges at omhandle kultur og sprog i Grønland. Der er afsnit om den grønlandske litteratur, om kulturhuset Katuaq og om sprogdebatten. Jeg har valgt at trække Sven Koltes bidrag "Kalaallit oqaasi - det grønlandske sprog" frem, idet det både forholder sig til oprindelsen af det grønlandske sprog, samtidig med at dynamikken i sprogudviklingen betones. Hvem vidste for eksempel at kuanneq (kvan), niisa (marsvin) og puuluki (gris) alle er ord i det grønlandske sprog, der er af gammel nordisk oprindelse og derfor sandsynligvis en sproglig arv fra nordboerne. Men ellers er det slægtskabet til inuit andre steder, der fremhæves, hvor den eskimoiske sprogfamilie synes at stå alene i verden. Sven Koltes bidrag er en oplysende beskrivelse, men primært af det grønlandske sprog, hvorfor man her i bogen savner en bredere beskrivelse af den eskimoiske sprogfamilie, når det nu skal være en grundbog i eskimologi. Tredje del af bogen behandler social -og samfundsforhold i Grønland. Der er afsnit af vekslende kvalitet om det sociale liv i Grønland, grønlændere i Danmark, retssystem og sundhed og sygdom. Økologi, økonomi og historie Fjerde del omhandler, hvad man måske kan benævne human økologi i arktis inklusive en fremragende artikel af Helge Kleivan om kultur økologi blandt inuit i Labrador (oprindeligt fra 1962). Femte del beskriver det økonomiske liv i Grønland, med fokus på fiskeriet, minedrift og turisme (ikke et ondt ord om Greenland Tourism her). Specielt Peter Friis’ bidrag om det grønlandske fiskeri skal fremhæves som velskrevet, informativt og dynamisk, idet fiskeriet og dets udvikling både sættes i en aktuel og i en historisk sammenhæng. De vigtigste arter ligesom reguleringen af fiskeriet er beskrevet særskilt. Sidste del kan primært karakteriseres som den historiske del, selvom der er (gode) afsnit om arktiske folks forhold til miljøbevægelser og til oprindelig folks rettigheder. Jørgen Fleischer har skrevet et mere anekdotisk afsnit om livet i kolonitiden samt et lille afsnit om hjemmestyret og Grønlands nyere historie - ud fra en mere personlig vinkel. Hans Christian Gulløv har bidraget med "Fra Bering Strædet til Grønland; en rejse i forhistorien", hvor vandringen østpå af flere omgange, primært beskrives ud fra arkæologiske data. Bo Lidegaard gør i et udmærket og kortfattet afsnit rede for "Grønland i amerikansk perspektiv", hvor betydningen af Thule-basen for amerikanerne helt op til i dag betones. Eskimologi Eskimologi er et endog meget bredt fag, hvorfor man i en bog af denne karakter til gymnasieelever og studerende, bør lægge vægt på generelt oplysende afsnit af mere principiel og grundlæggende karakter. Mange indlæg opfylder disse betingelser, men jeg mener, at der er for mange anekdotiske og/eller meget smalle kapitler. Det gør bogen noget ujævn at læse. Det skal dog ikke lastes de enkelte bidragydere, men er selvfølgelig en redaktionel opgave, der måske nok burde kunne løses til den næste udgave. Jeg savner også en systematisk gennemgang af Grønlands nyere historie sat i et større perspektiv, både historisk, men også i relation til opblomstringen af nationalisme og selvstændighedsbevægelser i (tidligere) kolonier over hele verden. Nu ved jeg godt, at eskimologi primært beskæftiger sig med samfund og kultur, men det kunne være interessant at supplere sproglige, kulturelle og arkæologiske forbindelser mellem de forskellige inuit og andre folk med nyere DNA-teknologiske undersøgelser til at belyse slægtskabsforholdene. Specielt når de nu allerede er lavet. Med disse forbehold, synes bogen at være egnet til en første indføring i eskimologi generelt, men mere specifikt til den grønlandske del af eskimologien.