Det tabte paradis

I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.

Fredag d. 5. april 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Grønlands historie, Jagt, Miljø og natur, Oprindelige folk.

Indholdsfortegnelse:
En ønsketænkning
Fangstdyrene eller os
Fuglebestanden
Hvor blev de af?
Helleflynderen og torsken
Klimasvingninger
De kommer og går
Fuglekvoter


Debatten om fuglebekendtgørelsen og den efterfølgende fuglebeskyttelsesseminar har aktualiseret journalist Kjeld Hansens omdiskuterede bog fra sidste år om en hensynsløs udnyttelse af Grønlands levende ressourcer.

I påskeugen lavede redaktør Inooraq Olsen en udsendelse i KNR med forfatteren til den her omtalte bog.

Og i nær fremtid udkommer den grønlandske udgave af bogen, oversat af Inooraq Olsen.

En ønsketænkning
Bogen er en deprimerende læsning. Den første tanke, som strejfer én er den:

Stakkels vore efterkommere! I sin tid har vi arvet en rig natur, og nu giver vi den videre til den nye generation, plyndret og udpint!

Det er ikke at male fanden på væggen. Vi har nemlig ikke praktiseret en bæredygtig udnyttelse af vildtet, selvom nogen påstår, at vi altid har sat bæredygtigheden i højsædet.

Vi gamle grønlændere, der er opvokset i et rent fangersamfund kan ikke lade være med at give bogens forfatter ret, når han tager afstand fra følgende udtalelser:

"Inuit har praktiseret bæredygtig udvikling i generationer. Fangerne er fra gamle dage berømte for at begrænse deres fangst, når de mærker, at fangstdyrene er i farezonen ".

Før kolonisationen var grønlændere nomader. De flyttede fra sted til sted efter fangstdyr.

Fangstdyrene eller os
I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.

Fangerkulturens mentalitet er nemlig helt anderledes end bondekulturens. Fangerkulturens folk er programmerede til at dræbe fangstdyr. Men i den nye tid, hvor samfundet ikke længere er afhængigt af fangst alene, synes mentaliteten ved at ændre sig, i hvert fald i storbyerne.

For en gammel grønlænder som mig fra det rene fangersamfund er det et sært syn at overvære grønlænderbørn fodre ænder ved søen i Sisimiuts bymidte. Hvad skal det ligne?

Tænk: havde det nu været i gamle dage. . !

Fuglebestanden
Det, der stikker mest i øjnene, er Kjeld Hansens historiske gennemgang af fuglebestanden i Grønland. Hvad enten vi kan lide det eller ej, er vi nødt til at give forfatteren ret, når han skriver, at fuglebestanden - især hvad angår polarlomvie og edderfugle - er gået drastisk tilbage.

Som barn i bygden Ukkusissat var jeg nabo til det store fuglefjeld Salleq i Uummannaqfjorden. Om foråret kom der myriader af fugle for at yngle. Når man stod på isen ved fuglefjeldet var der så megen larm, at man ikke kunne høre sin sidemand, selv om han råbte af sine lungers fulde kraft. Og når fuglene lettede, så formørkedes solen.

Mange år senere var jeg ved fuglefjeldet igen. Nu var der ikke så meget som en fugl at se!

Som ung var jeg med til at fange fældede edderfugle syd for Aasiaat. Med en motorbåd og robåde drev vi fuglene i land ved at larme med årene.

Til at starte med kunne vi se fuglene, som svømmede under vandet. Men da vi nærmede os stranden, så begyndte fuglene at kravle op på land vraltende, og der var mange!

De gamle fortalte os, at der før i tiden var så mange edderfugle, at man på øerne på ynglepladserne samlede kilovis af edderdun og tjente godt på dem.

Hvor blev de af?
Man nikker også genkendende til bogens omtale af en trist tilbagegang i bestandene for andre dyrearters vedkommende. Det gælder især hvidhvaler eller hvidfisk, som i min barndom var talrige i Uummannaqdistrikt og plejede at svømme i flokke langs med kysten i efterårsmånederne.

Så sent som i 1960'erne kom kuttere fra Diskobugten til Nuuk i forårsmånederne for at sælge mattak. Og går man længere tilbage i tiden, hører man om endnu større fangster.

Tænk bare på de eventyrlige fangster af hvidhvaler i Qaquk ved Nuuk og Atammik syd for Maniitsoq i 1920'erne, samt fangsterne af "sassat ", hvidhvaler i vågerne. Og for ikke at glemme "qilaluarniaq Suko " - hvidfiskefangeren, udstedsbestyrer Andr. Lund Drosvad, som i sin tid på Handelens vegne fik masser af hvidhvaler i garn i Kangersuatsiaq, Prøven.

Alt dette er nu en saga blot.

Helleflynderen og torsken
Helleflynderen er et andet eksempel på hensynsløs rovdrift. I 1860'erne kom masser af fiskeskibe fra Amerika og England til Grønland, lokket af helleflyndereventyret på bankerne ud for Sisimiut.

Langt senere begyndte Grønland at tage del i dette fiskeri, og som den første fabrik i Grønland etableredes i 1924 "Holsteinsborg Henkogningsanstalt ", hvor man producerede helleflynder på dåse til hjemmemarked og til eksport.

Men allerede nogle år efter var det slut med dette eventyr, og fabrikken i Sisimiut måtte omstille produktionen til dåserejer.

Torsken er et andet eksempel på udenlandsk rovdrift af landets levende ressourcer. Tyske og russiske stortrawIere støvsugede ligefrem bankerne ved Grønland for torsk i 1960'erne.

I den periode var de årlige totalfangster af torsk på mere end 400. 000 tons, hvoraf den grønlandske andel udgjorde knapt de 10 procent.

Klimasvingninger
Kjeld Hansen beskæftiger sig i sin bog udelukkende med rovdriften. Men han nævner ikke med et ord de periodiske klimasvingninger, som uden tvivl har endnu mere at sige på vildtpopulationen end rovdriften.

Den afdøde zoolog dr. Christian Vibe har i en række videnskabelige afhandlinger skrevet om de periodiske klimasvingningers betydning for vildtpopulationen. Biologen H. C. Petersen har gennem sine undersøgelser og sine samtaler med fangerne kommet til det samme resultat som Christian Vibe.

Og i sidste uge sagde forhenværende storfanger, den 91-årige Anders Rosing i et radioforedrag:

"I sammenligning med min ungdom oplever vi nu en rigdom på vildt. Klimaet har den største betydning for forekomsten af fangstdyr. Det er min erfaring som gammel fanger ".

Anders Rosing har ret. I dag oplever vi sæl- og rensdyrperiode. Sådan var det ikke i hans ungdom.

De kommer og går
Fangstdyr og fisk kommer jo og går i takt med de periodiske klimasvingninger. Atlanttorsken følger slavisk en bestemt rytme i takt med klimasvingningerne.

I de sidste 300 år har torsken med usvigelig sikkerhed og i uhyre mængder vist sig hvert hundrede år.

Der var godt med torsk, da Hans Egede kom til Grønland i 1721. Hans søn Poul beretter således, at der i 1730'erne kom sejlskibe helt nede fra Boston i Amerika for at fiske torsk på Fyllas Banke ud for Nuuk.

Men 60 år senere forsvandt torsken for at dukke op igen i 1820'erne. Den forsvandt igen i 1890'erne men dukkede op igen i uhyre mængder i 1920'erne.

I dag er vi på vej til en ny torskeperiode, men i følge Chr. Vibe bliver den ikke så talrig som i den forrige torskeperiode. Den helt store forekomst kommer først i 2120-erne.

Rensdyret har også en bestemt rytme. I 1840'erne var der masser af rensdyr på kysten. i 1880'erne var rensdyr så godt som forsvundet i Nuukfjorden, og vi kender svingningerne, der er sket siden da.

Christian Vibe skriver, at de periodiske klimasvingninger har stor indflydelse på landdyr, fugle, fisk og hvaler. I milde klimaperioder viger sæler og hvidhvaler for torsken.

Fuglekvoter
Men Kjeld Hansens bog vil uden tvivl bidrage til en bæredygtig udnyttelse af fuglevildtet. Fredninger alene i yngletiden har ikke været effektive nok til bevarelse af populationen.

Sydgrønlands og Nordgrønlands landsråd gik i sin tid meget op i fuglefredningssager og ikke mindst fredning af edderfugle i yngletiden.

Vi er nogle stykker, der husker, at fredningssager var på dagsordenen på så godt som alle landsrådssamlinger i hver sin landsdel, og diskussionen gik livligt til, når man drøftede fredning af edderfugle.

Men disse tiltag har ikke haft den ønskede virkning. Nu må man tænke i andre baner og indføre fuglekvoter i lighed med rejekvoter og torskekvoter.

Iøvrigt: hvornår udkommer en bog om klimaets betydning for vildtpopulationen?
Kjeld Hansen:
Farvel til Grønlands natur
Gads Forlag.
145 sider
pris:159, 00 kroner