Indsigt: Op med humøret, Elna

Op med humøret, Elna

Radioavisen hører ikke mere til den frie presse. Foruden at have fyret en journalist på grund af en avisartikel, han ikke har skrevet, har KNR-direktør Jens Lyberth opsagt journalist Elna Egede fra redaktionen i København. Hun er simpelthen for skrap, fordi hun med sin vedholdende kritiske journalistik bliver ved, indtil hun - og lytterne - får et svar, der kan fæstes lid til.

Torsdag d. 9. maj 1996
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

Radioavisen hører ikke mere til den frie presse. Foruden at have fyret en journalist på grund af en avisartikel, han ikke har skrevet, har KNR-direktør Jens Lyberth opsagt journalist Elna Egede fra redaktionen i København. Hun er simpelthen for skrap, fordi hun med sin vedholdende kritiske journalistik bliver ved, indtil hun - og lytterne - får et svar, der kan fæstes lid til.

Ganske vist har Elna Egede mulighed for at forhandle med KNR om en tilbagevenden til et job i Grønland, men det bliver ikke som journalist på Radioavisen, skriver Jens Lyberth.

Uanset hvad radioens ledelse kan have imod Elna Egede, så bliver det et tab for nyhedsformidlingen i Grønland, at hun og hendes redaktion bliver stoppet. Nedskæringen af redaktionen i København vil uundgåeligt betyde dårligere nyhedsformidling fra Danmark til Grønland, og forflyttelsen af en dygtig journalist som Elna Egede til en eller anden tandløs underholdningsafdeling er som at stække vingerne på en albatros.

Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved den Sermitsiaq-forside, der sendte den anden københavnsjournalist, Jens Mikkelsen, ud i kulden. Det var den, der beskyldte radioavisredaktøren for at møde fuld op til personalemøde. Umiddelbart virker det vel ikke helt fremmed, at en radiomand kan være lidt snurrevoren efter en rejse til Danmark, og her på avisen ville vi næppe have opfattet det som et sensationelt scoop.

Hvis påstanden imidlertid er rigtig, er det ikke fyringsgrund, at en officiel klage lækker til en avis. Det kan jo være hvem som helst i systemet, der kunne være interesseret i at lave rav i den.

Pressen og dens journalister er på vagt overfor urimeligheder af enhver art, og vi har allerede i Grønland set toppolitikere fratræde på grund af afsløringer om misrøgt af den opgave, vælgerne har sat dem til at løse. Også pressens folk må finde sig i at stå for skud, og derfor må både radioavisredak-tører, KNR-direktører og journalister holde stien ren og opføre sig ordentligt.

Hvad angår Elna Egede er KNR-direktøren ude på et særlig alvorligt skråplan. Her er han så stjerne-heldig at råde over en af Grønlands aller bedste journalister, som virkelig vil noget med sit arbejde. Hun vil åbne dørene for sit publikum, de lukkede døre, bag hvilke man undertiden forsøger at gemme de afslørende forklaringer og putte ansvaret af vejen.

Elna Egede er den, der hele tiden arbejder hårdt og vedholdende på at forklare lytterne, hvordan tingene hænger sammen. Og hun affinder sig ikke med den første den bedste forklaring. Derfor bliver hun ved, til hun synes, sagen er afdækket.

Elna Egede er en flittig og kritisk journalist, som uden tanke om de ubehageligheder, hendes arbejde kan skaffe hende, taler lytterens og borgerens sag. Hun arbejder helt ude ved grænsen af det, der hidtil har været tilladt i Grønland, og når man suser rundt i den gråzone, kommer man naturligvis også engang imellem til at at slå et hul i luften - eller en skævert.

På AG risikere man at få en lønforhøjelse, hvis man arbejder på den måde. På Radioavisen bliver man fyret.

Det konkrete KNI-indslag, som Elna Egede kritiseres for, var meget interessant. Tankerne omkring revisionen og dens autoriserede garanti for et retvisende økonomisk billede af virksomheden, rejser i KNI's tilfælde nogle spørgsmål, som netop Elna stillede i nævnte indslag. Og påstanden om EDB-problemerne og den kaotiske styring af KNI er sandheder, som de tidligere direktører Ole Møller og Jørgen Staffeldt for længst har talt åbent om i AG.

Man kommer uundgåeligt til at tænke på, hvorfor KNR-ledelsen reagerer så heftigt på netop dette KNI-indslag. Al opmærksomheden omkring det gamle KNI har vist sig at være berettiget, og en afdækning af forholdene fra den tid, er på sin plads. Men KNR vil ikke lægge sig ud med KNI. Hvorfor mon?

Kan det være politiske interesser eller bekendtskaber, der bliver trådt for hårdt over tæerne? Eller er det fordi, TV nødigt vil miste sin største annoncør?

Det er ikke spørgsmål, vi regner med bliver besvaret, og de må stå hen i det uvisse. Til gengæld er det sikkert og vist, at den frie journalistik fik et skud for boven, da Elna Egede blev vist bort fra mikrofonen. Det er blandt andet hendes faglige holdning og overbevisning, som gør radioavisen værd at lukke op for.

Op med humøret Elna, dig er der altid brug for.