Indsigt: Don't worry, be happy

Don't worry, be happy

KAN DET virkelig passe, at pressen skal lægge bånd på sig selv for ikke at fremstille tingene for sort eller negativt?

Tirsdag d. 7. januar 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

DRONNING MARGRETHE gjorde det igen. En varm og hjertelig nytårstale, der samtidig får os til at tænke over alvoren i tilværelsen. Uden løftede pegefingre og med håb om, at det kan blive bedre, hvis vi arbejder på det. Ingenting kommer jo af sig selv. Der skal vælges, og hver gang vi gør det, vælger vi samtidig fra, sagde dronningen. Og hun sagde, at vi ikke bare skal stå til regnskab for det, vi gør, men også for det, vi ikke gør.

Dronning Margrethe er en klog dame med en utrolig sans for, hvordan man lader de fine nuancer med gode værdier og fremfører dem i en stilfærdig tone med stor effekt.

Landsstyreformand Lars Emil Johansen siger i sin nytårstale, at vi bør tegne et lyst og lykkeligt billede af tilværelsen i Grønland. Vi skal være glade og optimistiske, og vi skal holde os langt væk fra spiritus, som er samfundets svøbe nr. 1. Han ønsker, at Grønland fremstilles som et lykkeligt land, et Shangri La hinsides Verdens dårligdom, et velfungerende samfund med en respekteret ledelse af viise mennesker, der kun tænker på at gøre godt for de glade borgere, der så til gengæld ikke behøver interessere sig for den overordnede styring.

Med adresse til den grønlandske presse sagde Lars Emil Johansen rent ud, at dens årvågenhed kan blive for meget af det gode. - Det er nødvendigt for demokratiet, at der holdes et vågent øje med forvaltningen, indrømmede han i sin tale. Men der må være måde med vågenheden, og han opfordrede pressen til at lægge bånd på sig selv, fordi "en konstant søgen efter det negative sjældent har været til gavn for noget samfund".

KAN DET virkelig passe, at pressen skal lægge bånd på sig selv for ikke at fremstille tingene for sort eller negativt?

Naturligvis ikke!

Det er rigtignok ikke pressens opgave at male alting dystert, men det er heller ikke pressens opgave at glatte ud, at forsone dårligdommen, som ved masser af lejligheder trænger sig på i Grønland. Det er ikke pressens opgave at svine politikere og embedsmænd til, men heller ikke at dække over dem eller undskylde dem.

Landsstyreformanden har ret i, at en åben, vågen og ansvarsbevidst presse er en forudsætning for, at demokratiet kan fungere. Derfor skal samme presse ikke lægge bånd på sig selv. Den skal afdække urimeligheder og oplyse bredt om alle samfundsforhold for på den måde at skabe den debat, der er nødvendig for demokratiet.

Når Lars Emil Johansen så siger, at der skal være måde med kritikken af blandt andet landsstyrets regering, så siger han samtidig, at der skal være måde med demokratiet.

DER MED siger han også, at landsstyret - og måske især han selv - nok skal bestemme, hvor skabet skal stå. I virkeligheden behøver hverken presse eller borgere interessere sig for, hvordan tingene bliver gjort - eller hvad der bliver gjort. Det skal politikerne nok klare. Det er jo "dem-der-kan-dansk", som det hed sig i kolonitiden.

Lars Emil Johansen siger også i sin nytårstale, at kritikken og den negative omtale af alting tager modet fra folk og gør borgerne til at bekymret folkefærd. Det ødelægger optimismen og arbejdsglæden. Hellere søge efter positive ting for på den måde at skabe optimisme og arbejdsglæde. Det er vigtigt at glæde sig over de gode resultater, vi opnår - også i medierne, mener landsstyreformanden.

Den holdning svarer ganske godt til den gamle grønlandske opdragelse af drengebørn, som vi tidligere har været inde på her i avisen. De blev - og bliver desværre stadig ofte - anbragt på en piedestal som familiens små afguder og forherliget langt ud over, hvad de er i stand til at indfri. Det giver bagslag den dag, virkelighedens hårde realiteter går op for dem, og de falder i druk eller hopper ud fra femte sal eller banker konen og ungerne i frustration over deres egne begrænsninger.

Sådan vil det også gå med en befolkning, der får ørerne tudet fulde af, at det går så ufatteligt godt, når den måske en dag må sande, at landet vånder sig på grund af snolderi og ikke indfriede forventninger til indtægter på råstoffer og turisme.

Her på AG vil vi ikke være med til at tegne et rosenrødt billede af virkeligheden. Det har vi ikke samvittighed til, og det håber vi heller ikke de øvrige medier har.

Og det er ikke fordi vi ligger på lur efter det negative. Vi er bare nødt til at prioritere begivenhederne. Vi roser gerne Landstingets og landsstyrets forsigtige økonomiske politik, selvom den på nogle punkter ikke er forsigtig nok. Og vi lægger også gerne plads til solstrålehistorier... Når de er der.

NYTÅRSTALER er vigtige. Den "grønlandske ambassade" i København, Danmarkskontoret, udsender landsstyreformandens tale til sine forbindelser som et dokument fra det officielle Grønland i anledning af årsskiftet. Det skal vise vore forbindelser og samarbejdspartnere, at vi i Grønland ved, hvad sagen drejer sig om, og det skal udsende et klart signal om, at vi ved, hvordan vi skal løse vore opgaver.

Optimismen skal dokumenteres af et overbevisende udsagn om, at vi virkelig ved, hvordan vi kommer videre, og der skal opfordres til opsmøgede ærmer. Ikke til magelig henslængthed.

Landsstyreformandens nytårstale kunne have beskæftiget sig med vitale spørgsmål som dem, Aputsiaq Janussen - en af de unge, han sætter sin lid til - stillede i sidste AG. Det er spørgsmål, som landsstyret have stillet sig selv i året, der gik, og uundgåeligt vil blive konfronteret med i året, der kommer. Dem havde det været interessant at få nogle svar på.