Indsigt: KNR-skandalen kræver handling

KNR-skandalen kræver handling

Det må koste noget - også i Grønland, når direktører, der modtager tilskud til at drive den virksomhed, de er ansvarlige for, bare tror, at de kan komme og hente pengene i Landskassen, efter at de groft har overskredet de budgetter, de har fået stillet til rådighed.

Tirsdag d. 7. oktober 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

AG HAR GENNEM de seneste uger dokumenteret, hvordan der skaltes og valtes med det grønlandske demokrati.

Gennem en række artikler har vi beskrevet, hvordan landsstyret i sagen omkring skandalen i KNR på et meget vigtigt tidspunkt fortiede afgørende oplysninger for landets øverste lovgivende forsamling - Landstinget.

Det skete, da et enigt Landsting besluttede at tilslutte sig de henstillinger, som finansudvalget krævede vedtaget under behandlingen af tillægsbevillingsloven på forårssamlingen. De syv henstillinger blev stillet som betingelse for at bevilge 7,3 millioner kroner til at dække underskuddet i KNR i 1996.

Ingen af medlemmerne i landsstyret gik på talerstolen og fortalte Landstinget, at det var umuligt at følge henstillingerne. Umuligt, fordi det selvsamme landsstyre allerede havde godkendt de fratrædelsesaftaler, som KNR’s bestyrelsesformand havde præsenteret for landsstyret; fratrædelsesaftaler, der godkendte et gyldent håndtryk til de to direktører på baggrund af nogle kontrakter, som det selvsamme landsstyre fandt var "i strid med lovgivningen".

IGENNEM SAGSFORLØBET i KNR-skandalen "glemte" .landsstyret en anden lille detalje, som klart står beskrevet i loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed. En lov, som Landstinget vedtog 13. maj 1993. I denne lov fremgår det klart, at det er ulovligt at fortie vigtige oplysninger, som kan være af betydning for Landstingets bedømmelse af en konkret sag.

Da landsstyret besluttede at handle i strid med lovgivningen i sagen om fratrædelsesaftalerne, gjorde medlemmerne sig efterfølgende skyldig i endnu en ulovlig og dermed kriminel handling, da samtlige landsstyremedlemmer undlod at oplyse Landstingets medlemmer om denne beslutning.

AG’s gennemgang af sagsforløbet viser, at vigtige oplysninger er blevet fortiet for Landstingets bedømmelse af en konkret sag, og at landsstyret dermed ikke ønskede at fortælle Landstinget den fulde sandhed. Det er kriminelt. Og det kræver handling. Ansvaret må placeres.

DET ENESTE, som AG gennem de seneste uger har gjort, er at citere fra en række af de dokumenter, som de ansvarlige politiske myndigheder ellers plejer at gemme i deres skrivebordsskuffer. Dokumenter offentligheden ellers aldrig får kendskab til, fordi systemet mener, at det ikke interesserer offentligheden.

En holdning AG stærkt tager afstand fra. Offentligheden er selvfølgelig interesseret i at få at vide, hvad vore penge går til. Men det er ikke landsstyrets opgave at sidde og fintænke over, hvilke interesser befolkningen har. Landsstyret skal vide, hvilke krav befolkningen har, og følge de love, det selv har været med til at udforme. Landskassen er hverken Landstingets eller landsstyrets egen pengepung.

Befolkningen har bedt Jer forvalte kassen, men har krav på at vide, hvordan I gør det.

FYRINGEN AF DE TO direktører i KNR var både rigtig og retfærdig.

Det må koste noget - også i Grønland, når direktører, der modtager tilskud til at drive den virksomhed, de er ansvarlige for, bare tror, at de kan komme og hente pengene i Landskassen, efter at de groft har overskredet de budgetter, de har fået stillet til rådighed. Det er jo blandt andet derfor, direktører får højere lønninger end mange andre. Den højere løn bliver givet, fordi man har en forventning om, at lederne forvalter de penge, de får stillet til rådighed på en ansvarlig måde - på befolkningens vegne.

Det samme gælder politikerne. De er vælgernes tillidsrepræsentanter, som vi som vælgere er tvunget til at stole på, og som vi regner med vil leve op til det ansvar, vi har betroet dem mellem valgene.

Og når de så også groft svigter vores tillid - som de efter AG’s mening har gjort i den her sag - ja, så må vi også kræve at de ansvarlige stilles til ansvar for deres forsyndelser.

FORESPØRGSELSDEBATTEN i Landstinget 20. oktober vil vise, om Landstingets medlemmer - uanset partifarve - er deres opgave voksen. Hvis I er det, må I tage konsekvensen af de stærkt kritisable forhold, der er bragt frem i lyset.

Hvordan skal vi som vælgere ellers kunne tro på, at vores politikere virkelig ønsker at stå vagt om demokratiet? Og at Grønland er et retssamfund, hvilende på demokratiske principper?

Og ikke mindst: Hvis Landstinget ikke drager de rigtige konsekvenser af denne skandale, hvordan skal vælgerne så kunne tro på, hvad politikerne fortæller os næste gang - eller næste gang - eller næste gang?

Vis os den 20. oktober, at I er til at stole på. Vis os, at I ikke er med på en løgn og at fortielser ikke kan accepteres. Vis os, at loven er lige for alle. Vis os, at I er værdige til at sidde i Landstinget.