Indsigt: Svar til Anders Nilsson - om KNR

Svar til Anders Nilsson - om KNR

På KNR-bestyrelsens vegne skal jeg opfordre landstingsmedlem Anders Nilsson til at stoppe med alle sine løgnehistorier om KNR's drift, sådan som han har praktiseret det via Internettet.

Søndag d. 10. maj 1998
Magnus Larsen
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

Jeg vil kort men kontant kommentere landstingsmedlem Anders Nilsson's indlæg til første behandling af tillægsbevillingsloven, hvori han lyver om, at der er 20 "projektledere" i KNR, fordi sandheden er, at der kun er to "projektledere".

På KNR-bestyrelsens vegne skal jeg opfordre landstingsmedlem Anders Nilsson til at stoppe med alle sine løgnehistorier om KNR's drift, sådan som han har praktiseret det via Internettet. Det ville være interessant, hvis Anders Nilsson kunne beskæftige sig med informationsteknikken, hvis han da har interessere udi journalistikken, at gøre det, så det lille grønlandske samfund kan følge med, og som ikke har mulighed for at komme ind i internettet.

Det ville være interessant, hvis politikere med stor erfaringer som Anders Nilsson, ville fremkomme med deres meninger med grønlandsk tankegang. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de fleste borgere i Grønland er g rønlandsksprogede; for journalistikken er på grund af pengemangel rig på færdige danske indlæg, og ikke mindst i KNR-tv. KNR har brug for mange flere penge - ikke bare for oversatte grønlandske indlæg - til fornyelse af KNR-tv. Det ved seriøse politikere gennem et notat i begyndelsen af året fra den nye bestyrelse, der blev indsat den 6. november 1997.

Det vil være på sin plads at indskærpe over for politikerne, at kunne opnå flere grønlandsproducerede udsendelser også kræver mere personale, der igen kræver flere penge, uden dog at fordoble personalet, hr. Nilsson.