Indsigt: Har hun fortjent sin løn for dette "arbejde"?

Har hun fortjent sin løn for dette "arbejde"?

Jeg husker ikke, at nogen af de fremmødte landstingsmedlemmer som deres hovedbudskab skubbede ansvaret fra sig og lagde det over på kommunerne

Torsdag d. 26. oktober 2000
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik, Sociale spørgsmål.

I Atuagalliutit/Grønlandsposten tirsdag den 24. Oktober skriver journalist Elna Egede i en artikel om et møde med forældre til handicappede børn under rubrikken "Trængsel om håndvasken" at "De 13 landstingsmedlemmer, der kom til stede under mødet, skubbede alle som én ansvaret over på kommunerne, hvis repræsentanter ikke var til stede."

Jeg husker ikke, at nogen af de fremmødte landstingsmedlemmer som deres hovedbudskab skubbede ansvaret fra sig og lagde det over på kommunerne

For mit eget vedkommende kan jeg helt klart sige, at det passer ganske enkelt ikke!

Efter at have hørt de forskellige forældre fremlægge deres problemer, fremlagde jeg et udkast til en løsning på nogen af problemerne, som vi i Atassut efterfølgende arbejdede videre med.

Mandag morgen afleverede jeg på vegne af Atassut til forældrene et fyldigt skriftligt materiale. Herunder en del af vores ordførerindlæg, som det senere blev fremlagt i landstingssalen mandag eftermiddag under debatten om de handicappedes problemer.

Brevet, som blev afleveret til Ellen Chemnitz som repræsentant for forældrene til de handicappede børn, følger her:

"Kære Ellen, 22. oktober 2000

Her er en kopi af ""Standardregler om lige muligheder for handicappede".

De ligger på internetadressen www.atagu.gl

Jeg vedlægger også en kopi af budgetbidrag til finanslov for 2001 om handicapvidencenter.

Der er ikke brugt af bevillingen i 2000 og planerne for 2001 er meget luftige.

Jeg vil mene at jeres nystiftede gruppe for forældre til handicappede børn, kan få glæde af denne bevilling - også i år hvis I skynder jer.

Jeg vil gerne hjælpe jeg med at finde ud af hvordan.

For så vidt angår ideer fremsat på mødet med jer:

Det er oplagt (som jeg ser det) at I bør arbejde på at få indført en ordning, hvor familier med svært handicappede børn kan få betalt deres flytning til Nuuk og få en bolig stillet rådighed, hvis barnets handicap kræver adgang til speciallæger og fysioterapi mv.

Nuuk er den eneste by, hvor man både kan sikre barnet den bedst mulige hjælp og samtidig tilbyde den tilflyttede familie de bedste muligheder for at finde arbejde. Det vil ikke nytte at oprette et handicapcenter i for eksempel Qeqertarsuaq, og flytte familier med handicappede børn dertil. Der er ikke den nødvendige bredde i erhvervsmulighederne for forældrene.

Det vil være en god løsning at etablere et handicapcenter her i Nuuk - med tilknytning til en af byens skoler. Det kunne for eksempel ske i fysisk tilknytning til Atuarfik Samuel Kleinschmidt, der alligevel står overfor en omfattende renovering og ombygning.

Tilknytningen til en enkelt skole, vil betyde at man på denne skole besidder den viden, der er nødvendig for at vedligeholde en tålelig hverdag for de handicappede elever.

Dette center kunne indrettes som værested med adgang til svømning og fysioterapi mv. Ligesom der kunne indrettes overnatningsmuligheder for handicappede børn som en aflastning til forældrene.

Kontakten til kommune og hjemmestyre kunne ske i en rådgivningsenhed i dette center.

Mht finansieringen, så mener jeg at pengene allerede er i systemet. Det skal forstås på den måde, at en del af familierne ude på kysten - og sikkert også her i byen - må give op over for den store opgave det er at tage sig af et svært handicappet barn. Nogle familier går mere eller mindre i opløsning og barnet må på det offentliges regning placeres i en døgninstitution, hvor det kan koste op mod en million kr om året at tage sig af det handicappede barn.

Et handicapcenter som her skitseret - med tilflytningstilbud for familier uden for Nuuk - vil forebygge en del af disse ulykkelige forløb, sådan at ordningen ud over at være meget mere rimelig, i sidste ende også vil spare samfundet for store udgifter til døgnpleje i en institution.

I er altid velkomne til at kontakte mig, hvis I tror jeg kan være til hjælp :- )

Mvh Anders"

Jeg synes i øvrigt at det er værd at nævne, at 13 ud af 31 medlemmer af Landstinget (heraf 6 fra Atassut) - efter en lang mødedag i forskellige udvalg - tog sig den fornødne tid til at møde frem for at tale med forældre til de handicappede børn om deres problemer.

Det er en del af vores arbejde, og den efterfølgende debat om mandagen i Landstingssalen viser, at vi tager vort arbejde alvorligt. Det er også det vi er valgt til, og det vi får vores løn for.

Følgende spørgsmål er derfor relevant at rejse overfor AG:

Er de tre timer som Elna Egede brugte på mødet med forældrene til de handicappede børn, og den artikel, der kom ud af det, noget som Elna Egede har fået løn for?

- Og har hun fortjent sin løn for dette "arbejde"?
 


Flere meninger om
Landstingets lønforhøjelser:
Vælgernes vrede virkede
16. november

Løn efter indsats?
14. november

Smid ikke sten efter politikerne
26. oktober

Kære politikere, kom ned på jorden
24. oktober

Politisk skabt utryghed
20. oktober

Civil ulydighed
13. oktober

Politik og ansvar
13. oktober

Hvorfor mere i løn?
13. oktober

Anden lønudbetaling bør modregnes i de nye høje lønninger
13. oktober

Levebrødspolitikere eller folkets tjenere?
13. oktober

Folkets politikere, vælgernes ansvar
12. oktober

Landstingsmedlemmernes lønforhøjelser
10. oktober

Til Landsstyremedlem for økonomi,
Josef Motzfeldt
5. oktober

Skamløst
29. september

Politikerløn svarer ikke til indsatsen
28. september

Landstingsarbejde er fuldtidsarbejde
26. september
 



//////Efterskrift 1:
Det har i øvrigt en trist underholdningsværdi at kunne citere følgende fra lederen i Atugalliutit/Grønlandsposten i samme udgave som Elna Egedes "referat" af et møde mellem forældrene til handicappede børn og 13 medelmmer af Landstinget:

"Vi skal endelig ikke tro, vi er noget. Hvis vi hidtil har troet, at vi flittigt udførte et ansvarsfuldt stykke arbejde, så kan vi godt tro om. Det er intet at regne for, hvad det er at være politiker i Landstinget. Her sidder de virkeligt ansvarlige - heltene, som uegenyttigt arbejder sig en pukkel til for borgere og samfund. Vi skal være taknemmelige."


//////Efterskrift 2:
Tirsdag den 31. oktober blev ovennævnte indlæg bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten med følgende efterskrift:"Kære Anders Nilsson

Artiklen er skrevet på grundlag af det møde, forældrene holdt med jer politikere torsdag aften. Jeg er ikke blevet gjort bekendt med, at du har afleveret et brev til forældrene, efter at artiklen er gået til trykning. Jeg er klar over, at du meget søgende spurgte, hvad forældrene ville sige til et muligt værested eller center for handicappede børn og unge. De var umiddelbart skeptiske, fordi de var bekymrede for, at børnene ville blive isoleret fra andre børn. Nogle forældre udtrykte også bekymring for, at det ville gå ud over støttepersonordningen, som i forvejen er hårdt spændt for.

Det var i øvrigt en interessant oplysning, at forældrene tidligere har inviteret politikere til en sådan aften, hvor der ikke kom en eneste. Men det var udmærket, at der kom 13 denne aften.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at mødet med forældrene handlede om familiernes liv med handicappede børn og ikke mindst den lov, som Landstinget har vedtaget, og som ikke fungerer i virkeligheden. Mødet handlede ikke om politikeres og dine eller mine lønforhold.

Måske var jeg lidt for hurtig til at slå dig i hartkorn med dine partikammerater, der ligefrem opfordrede forældrene til at gå rettens vej. Det er da noget af en ansvarsforflygtigelse.

Med venlig hilsen

Elna Egede



A.N: Så nu er det åbenbart mine partikammeraters tur til at gøre indsigelser mod artiklens udformning :- )