Indsigt: Kære politikere og Aqqaluk Lynge

Kære politikere og Aqqaluk Lynge

Folkevalgte politikeres slendrian, grove fejl, manipulation og direkte ulovligheder er så væsentlige nyheder, at vi ikke kan skyde dem ud til fordel for en solskinshistorie. Sådan prioriterer vi, og det bliver vi ved med

Torsdag d. 2. november 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

KÆRE POLITIKERE
Vi bliver nødt til at få snakket ud om det her. I og pressen er parter i den samme virkelighed. I skal styre udviklingen til fremskridt, og pressen skal fortælle om det. Det er den måde, opgaverne er fordelt på, og vi skal hver især forsøge at løse dem så godt, som vi kan.

Det gør vi så. Med skiftende succes. Nu får pressen skudt i skoene, at den forvansker virkeligheden, at den er ensidig og kun fortæller om al dårligdommen. Det siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. Og det siger Landstingets menige medlemmer. Men samtidig henviser de til debatten om landstingsmedlemmernes vederlag, om kaospiloten Ole Lynges ubehændige afværgelse af de ulykker, som oppositionen ville lade hagle ned over landsstyret, og om landsstyrets ulovlige tilbageholdelse af oplysninger om Puisi’s økonomiske forhold. - Det er pressen, der forvrænger og fortier, siger politikerne i deres forsøg på at aflede opmærksomheden.

I TIRSDAGS var en praktikant fra avisen mødt op i Katuaq til et arrangement, der blev afholdt i forbindelse med forfatterforeningens 25 års jubilæum. Hun mødte op med åbent sind og skulle dække begivenheden ordentligt og redeligt. Stor var derfor hendes forbløffelse, da hun pludselig så sig selv som centrum for begivenhederne. På næsten inkvisitorisk vis udpegede foreningens formand, tidligere grønlandspolitiker, ICC-præsidenten Aqqaluk Lynge, vor praktikant for forsamlingen og skældte AG (og Sermitsiaq) ud for ensidighed, skandalejournalistik og for ikke at beskæftige sig med de mere positive sider af vores liv. Vor medarbejder følte, at hun var på anklagebænken, hængt ud for hele forsamlingen som repræsentant for en uvederhæftig og skadelig presse.

Det var svært at få øje på Aqqaluk Lynges hensigt med denne bredside. Sådanne synspunkter har han kunnet fremsætte utallige gange igennem årene i forbindelse med AG’s omtale af de endeløse politiske skandalesager. Hvis det var hans mening at skræmme en journalist i svøb fra i fremtiden at indtage et vågent udgangspunkt for sit arbejde, så skal vi hilse og sige, at det kunne han godt have sparet sig. Karline Platou lader sig ikke sådan kyse. Trods Aqqaluk Lynge bliver hun ubetinget en af fremtidens dygtige journalister i Grønland. En af grundene er, at hun har trådt sine journalistiske barnesko på AG. En anden er, at hun vil!

DET ER DET SAMME mærkelige budskab, som landsstyreformand Jonathan Motzfeldt udsender. Pressen er ensidig. Aviserne forvrænger sandheden og er ikke objektiv.

Det er ganske enkelt noget sludder. Aviserne har ingen som helst særinteresser udover dén, at vi er økonomisk afhængig af at sælge aviser. Om det har betydning for avisens måde at fremstille stoffet på, kan vi diskutere til dommedag. Vi skal naturligvis servere avisens indhold i en form, der er fremkommelig for læserne. Men vi går ikke på kompromis med sandheden.

På den anden side skal vi gerne indrømme, at avisen har været "sovset" ind i politiske skandalehistorier alt, alt for længe. Det skal vi som de første beklage, og det har vi også gjort gang på gang på denne plads.

Problemet er bare, at disse skandalehistorier desværre ofte er mere væsentlige end "positive" historier. Aviserne kan jo ikke undlade at fortælle, når landsstyret eller landstingsformanden vrider armene om på demokratiet eller ødsler skatteydernes penge væk til ingen verdens nytte. Folkevalgte politikeres slendrian, grove fejl, manipulation og direkte ulovligheder er så væsentlige nyheder, at vi ikke kan skyde dem ud til fordel for en solskinshistorie. Sådan prioriterer vi, og det bliver vi ved med. Og derfor er det ikke os, der kan ændre på avisernes indhold. Det kan kun politikerne.

OG SÅ ER VI DER, hvor vi startede.

Det er naturligvis politikernes skyld, at de gør, som de gør. De har ansvaret for deres handlinger. Det er ikke AG, der er skyld i skandalerne. Vi bringer dem bare til torvs. Og det bliver vi ved med. Nogen skal jo tage bladet fra munden. Det er også politikernes skyld, at aviserne ser ud, som de gør. Den manglende nyheds- og baggrundsorientering trænges bort af de politiske skandaler.

KÆRE POLITIKERE. Giv os dog en pause i skandalerne. Prøv at holde jer på måtten. Pladsen i avisen er for kostbar til, at den udelukkende skal bruges til at holde jer i ørerne.