Indsigt: KNR indtager en særlig samfundsmæssig status

KNR indtager en særlig samfundsmæssig status

Samtidig havde ændringen til formål at give landsstyret mulighed for at honorere såvel formanden som øvrige medlemmer af KNR’s bestyrelse efter andre regler end de i vederlagsloven fastsatte

Onsdag d. 14. marts 2001
Karl Kristian Olsen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik, Sociale spørgsmål.

I AG’s udgave af 27. februar er der en artikel med overskriften "Særlov for honorering af KNR’s bestyrelse". Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor medlemmerne af KNR’s bestyrelse får mere i honorar end medlemmer af bestyrelserne for hjemmestyrets aktieselskaber. Som ressortansvarlig for KNR skal Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke hermed redegøre for såvel baggrunden for den nuværende honorarfastsættelse og for spørgsmålet om, hvorfor honorarsatserne ikke er blevet justeret i overensstemmelse med justeringerne af honorarsatserne i de hjemmestyreejede aktieselskaber.

Som nævnt i artiklen er der i øjeblikket en slags særlov vedrørende honorering af bestyrelsen for KNR. Det drejer sig om Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 26. marts 1998 om honorering og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen i Kalaallit Nunaata Radioa (KNR). Bekendtgørelsen blev udstedt på baggrund af en ændring af landstingsforordningen om radio- og fjernsynsvirksomhed på Landstingets vintersamling i februar 1998.

Ved forelæggelsen af ændringsforslaget oplyste landsstyret, at formålet med lovændringen var at få skabt klar hjemmel til landsstyrets regulering af bestyrelsens honorering og godtgørelse for udgifter i KNR’s tjeneste. Samtidig havde ændringen til formål at give landsstyret mulighed for at honorere såvel formanden som øvrige medlemmer af KNR’s bestyrelse efter andre regler end de i vederlagsloven fastsatte.

Landsstyret anførte videre, at landsstyret ved udpegelsen af den nye bestyrelse i 1997 havde haft en intention om, at der dermed blev skabt de nødvendige forudsætninger for at få sat ordentligt styr på KNR igen, herunder navnlig den økonomiske styring og overholdelse af de regler, som institutionen er reguleret af, og at dette efter landsstyrets vurdering stiller betydelige krav til den nye bestyrelse arbejds- og ansvarsmæssigt. Landsstyret anførte i forlængelse heraf, at det er landsstyrets opfattelse, at man ikke kan forvente at kunne tiltrække og fastholde en bestyrelse bestående af kompetente og engagerede medlemmer, såfremt der ikke sikres dem en honorering, der står mål hermed.

Landsstyret oplyste i forlængelse heraf, at det agtede at ændre de gældende honoreringsregler, således at bestyrelsesformanden får et årligt honorar på 100.000 kroner og de øvrige bestyrelsesmedlemmer et fast honorar på 50.000 kroner hver.

Som begrundelse for denne honorering oplyste landsstyret, at honorering med disse satser svarer til den honorering , som bestyrelsesmedlemmerne får i de 100 procent hjemmestyreejede aktie- og anpartsselskaber, der ikke har en særlig samfundsmæssig status. I forlængelse heraf anførtes det videre, at selv om bestyrelsesmedlemmerne i KNR’s bestyrelse ikke er underlagt de samme klart definerede ansvarsbestemmelser som i aktie- og anpartsselskaberne, er det landsstyrets opfattelse, at KNR har en særlig samfundsmæssig status, og at bestyrelsen for KNR er særligt politisk udsat, og at det derfor ikke vil være rimeligt alene at honorere bestyrelsesmedlemmerne efter de satser, der gælder for andre selskaber end aktie- og anpartsselskaber (50.000 kroner årligt til formanden og 25.000 kroner til hver af de øvrige medlemmer).

Landsstyret anførte afslutningsvis, at det var landsstyrets klare overbevisning, at der med forslagets vedtagelse og den efterfølgende ændring af honoreringsbestemmelserne i overensstemmelse med det her oplyste var skabt rimelige forudsætninger for at kunne fastholde den nye bestyrelse med den nuværende sammensætning og dermed skabt sikkerhed for den absolut nødvendige kontinuitet og arbejdsro for bestyrelsen fremover.

Umiddelbart efter udstedte landsstyret den førnævnte bekendtgørelse, hvor honorarerne blev fastsat i overensstemmelse med det, der var oplyst over for Landstinget.

Efterfølgende reviderede landsstyret i efteråret 1999 kriterierne for honorarfastsættelsen i de hjemmestyreejede aktieselskaber. Landsstyret ønskede i højere grad, at honorarfastsættelsen også afspejlede de enkelte selskabers økonomiske forhold. Der blev i forbindelse hermed vedtaget en ny generel honorarpolitik for de hjemmestyreejede aktieselskaber.

Honorarsatserne for de enkelte aktieselskaber blev efterfølgende justeret i overensstemmelse med den nye honorarpolitik. Dette skete ved den næste ordinære generalforsamling i hver enkelt selskab og således, at de nye honorarstørrelser var gældende for den kommende bestyrelsesperiode, hvilket typisk er 1 år i selskaberne.

At honorarstørrelserne for KNR ikke samtidig er blevet justeret tilsvarende hænger først og fremmest sammen med, at bestyrelsesmedlemmerne i KNR er udpeget for en 4-årig periode (nuværende bestyrelse for perioden 1. november 1997 - 31. oktober 2001). Landsstyret har derfor vurderet, at der ikke bør ske ændringer i honorarsatserne i den periode, som bestyrelsesmedlemmerne er udpeget for.

Landsstyret vil i forbindelse med udpegelse af ny bestyrelse i efteråret 2001 vurdere, om der findes grundlag for at justere honorarsatserne i overensstemmelse med de justeringer, der er sket for aktieselskaberne. Det vil i givet fald ske ved en ændring af bekendtgørelsen om honorering af KNR’s bestyrelse.