Indsigt: Skal vi blot stille os tilfredse med KNR?

Skal vi blot stille os tilfredse med KNR?

Der er overhovedet intet nyt i at de fleste nyheder ofte redigeres fra Nuuk og andre bestemte større byer, skønt virksomheden får tildelt tilskud med henblik på hele Grønland

Tirsdag d. 20. august 2002
Ove Lund
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

Sidste år, i 2001, meddelte den daværende direktør i KNR, over for os lyttere og seere, gennem nyhederne, at han havde truffet en aftale med det canadiske APTN-network, station for de oprindelige folk, om udveksling af programmer. For at understrege dette, kom han med en kort optakt af mindre egenproducerede tv-udsendelser.

Da jeg personligt har set nogle af APTN’s udsendelser, begyndte jeg fra da af at glæde mig til at udvekslingsaftalen blev ført ud i livet, idet APTN’s programmer, som kommer fra de oprindelige folk i Canada og resten af verden, har virkelig stor interesse for det grønlandske folk.

Denne episode er blot et eksempel på at jeg stadigvæk venter på, at moderniseringen af KNR kommer igang. På andre områder er der nemlig ikke noget nyt i KNR. Det er helt sikkert, at man i den folkelige debat vurderer "Qanorooq" og "Aasaanerani Nalaatavut" som nogle ikke tilfredsstillende og ikke-alsidige programmer. Som eksempel kan nævnes KNR’s mangelfulde indslag og debatoplæg om Air Greenlands potentielle fly. Det er blot et udtryk for, hvor lidt KNR og dets personale udvikler sig.

Der er overhovedet intet nyt i at de fleste nyheder ofte redigeres fra Nuuk og andre bestemte større byer, skønt virksomheden får tildelt tilskud med henblik på hele Grønland. Ikke så få husker nok, hvor meget de lokale tv-foreninger har anstrengt sig for at blive inddraget i udsendelsesproduktionen, men er som bekendt blevet afslået af KNR, som brugte kvalitet og andre forhold som begrundelse for afslaget. På den måde må man stille spørgsmålstegn ved alsidighedskravet, ligesom man på den måde har forpasset den løbende udvikling af de lokale TV-foreninger på kysten, skønt de lidt større byer prøver at følge med.

At public service stationer og andre selvstændige stationer er begyndt at sprede deres nyheder og andre produktioner gennem internettet er ikke længere en nyhed. Men siden det må have været svært at gøre det, har der hidtil ikke været nogen forsøg med det fra KNR, hvis man ser bort fra radioavisen.

Vi husker nemlig alle klart og tydeligt, hvor meget KNR anstrengte sig i vinters forud for AWG for at få bevilget midler til køb af nyt udstyr. Det er på tide at det meget kostbare udstyr kommer befolkningen til gode, i stedet for at man bliver ved med at byde os elendige og sjuskede indslag.

Det synes at være på tide, at de bevilgende myndigheder, brugere, lokale TV-foreninger, lyttere og seere påny debatterer KNR indgående, så man når frem til et grundlag for, at den tunge driftform og den hastigt udviklende teknologi mødes med de kvalitetsprogrammer og befolkningens krav.