Fransk madlavning og journalistik

I Danmark er Pressenævnet et uafhængigt offentligt nævn, der behandler klager over pressen, det vil sige massemedierne. Pressenævnet består af otte medlemmer og hvert medlem har en stedfortræder. Pressenævnet får hjælp af et sekretariat. Ved behandlingen af en klagesag medvirker fire medlemmer: En jurist, som er formand, en journalist, en redaktør og en repræsentant for offentligheden.

Søndag d. 5. maj 1996
Laila Ramlau-Hansen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Love og konventioner.

Indholdsfortegnelse:
Pressenævn
Politikere og presse
Ikke uvæsener
Dansk pressenævn


NUUK(LRH) - Retstilstanden for medierne er i dag sådan, at pressen stort set kan te sig som den vil, mener Anders Nilsson fra Atassut. Derfor har Anders Nilsson sat sig ned og udarbejdet en Lov om Medieansvar.

- Den eneste mulighed for folk, der føler sig urimeligt behandlet af pressen, er en politianmeldelse og et håb om, at politimesteren på den forurettedes vegne vil rejse en sag, siger Anders Nilsson.

Anders Nilsson foreslår, at der nedsættes et Pressenævn, der skal følge pressens adfærd i forhold til god presseskik.

- Personer, virksomheder og institutioner, der behandles urimeligt, får ret til genmæle, og ansvaret for at Lov om Medieansvar overholdes placeres entydigt hos artikelforfatter, ansvarshavende redaktør og udgiver, siger Anders Nilsson.

Anders Nilsson har ikke lavet det store arbejde uden grund. Han har nemlig foreslået landstingsbureauet, at lovforslaget kom på landstingets forårssamling.

Landstingsbureauet måtte dog skuffe Anders Nilsson. Ikke fordi, emnet ikke var værdigt til behandling i landstinget, men fordi lovgivningskompetencen for dette område ikke er overgået til Grønland. Det besluttedes derfor, at landstinget på denne samling skulle tage en principdebat om, hvorvidt Grønland bør overtage medieansvarsområdet.

Pressenævn
Alle partier inklusive Kandidatforbundet roste Anders Nilsson for hans store indsats med udarbejdelsen af Lov om Medieansvar, og i princippet kunne alle tilslutte sig, at Hjemmestyret skal gå i forhandling med den danske regering, så lovgivningskompetancen for området overgår til Grønland. Også selvom der faktisk er et udkast til en Lov om Medieansvar parat.

En arbejdsgruppe har haft til opgave at tilpasse den danske medieansvarlov til de grønlandske forhold. Planen var, at udkastet til anordningen skulle forelægges landstinget til denne samling, men et spørgsmål om, hvorvidt rigsombudsmanden ville besætte henholdsvis formands- og næstformandsposten i pressenævnet er ikke blevet besvaret. Derfor har hjemmestyret ikke fremsendt forslaget til høring i Justitsministeriet.

- Pressenævnsmedlemmernes besættelse er en vigtig bestanddel af medieansvarsloven, sagde Konrad Steenholdt i sin redegørelse til Landstinget.

Og det blev da også medlemsskabet af pressenævnet, som blev diskuteret af landstingsmedlemmerne.

Politikere og presse
Anders Nilsson foreslår i sit lovudkast, at Pressenævnet kommer til at bestå af en formand og fire medlemmer, der alle beskikkes af Landstinget. Det har AG i en tidligere omtale af Anders Nilssons forslag til Lov om Medieansvar benævnt som Politikernes Pressenævn. Det faldt Anders Nilsson for brystet, og derfor sagde han fra landstingets talerstol:
- AG betegner godt nok mit forslag som et politisk pressenævn, men hvis vi skal sætte mærkater på, så vil jeg sige, at det pressenævn, der er foreslået af arbejdsgruppen er Pressens Pressenævn. Heri er der nemlig foreslået repræsentation af to redaktører, to journalister, mens tre skal være repræsentanter fra foreninger, som får økonomisk støtte fra hjemmestyret, og formandsskabet tegnes af Rigsombudet; Vi risikerer dermed, at en, der laver finere fransk madlavning, sammen med en, der spiller håndbold, og en, der syr perler, skal stille sig op mod fire fra pressen, sagde Anders Nilsson provokerende og fortsatte:
- Jeg mener, at mit forslag er betydeligt mere frit stillet.

Til det måtte IA's Maliinannguaq M. Mølgård, som også er journalist, poientere, at ved landtingets udpegning af medlemmer kunne man kun betegne Anders Nilssons forslag som et politisk pressenævn, og det måtte man være forsigtig med, formanede hun.

Ikke uvæsener
Jonathan Motzfeldt blev frygtelig vred over, at politikere altid bliver brugt som skældsord:
- Vi er ikke kun politikere, men også borgere, pointerede han.
- Jeg er træt af at høre om politikerlede. Vi er ikke uvæsener, som render rundt og smitter medborgere med grimme sygdomme, tordnede han og understregede:
- Og så er det trods alt os, der af pressens folk bliver misbrugt allermest.

Selvom Anders Nilsson fik sagt, at det ville være godt, hvis der var nogle gode hoveder iblandt, som kunne finde på en bedre måde at sammensætte et pressenævn på, så fik Jonathan Motzfdelt med sit udbrud sat punktum for den videre diskussion af, hvordan Pressenævnet skal sammensættes.

Og det var måske meget godt, fordi den fortsatte diskussion om emnet skal foregå til efteråret.

Dansk pressenævn
I Danmark er Pressenævnet et uafhængigt offentligt nævn, der behandler klager over pressen, det vil sige massemedierne. Pressenævnet består af otte medlemmer og hvert medlem har en stedfortræder. Pressenævnet får hjælp af et sekretariat. Ved behandlingen af en klagesag medvirker fire medlemmer: En jurist, som er formand, en journalist, en redaktør og en repræsentant for offentligheden.

Det danske Pressenævn kan ikke idømme straf, erstatning eller på anden måde sikre klageren økonomisk kompensation. I sager om god presseskik kan Pressenævnet udtale kritik over massemediet. I sager om genmæle kan nævnet pålægge massemediet at offentliggøre genmælet. I begge typer sager kan Pressenævnet desuden pålægge mediet at offentliggøre hele nævnets afgørelse eller dele af den.