Kan det virkelig være rigtigt?

Du har fejlbedømt mekanismerne i især de små samfund i Grønland, hvis du tror, at samfundene selv magter at løse problemerne med misbrug, vold og omsorgssvigt. Hvis du bevægede dig ud af dit elfenbensslot og besøgte de socialt belastede miljøer, så ville du opdage, at de er i alvorligt underskud med stabile ressourcepersoner

Fredag d. 13. september 2002
Kaaliina Skifte
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Hvor er dokumentationen
Mange har klaret sig
Kommunernes ansvar
Børn lider fordi de bliver misbrugt
Fejlbedømt
Hvilke fagfolk
Letkøbt
Vil skabe yderligere tabere
Pædagogerne bør høres
Forklaring udbedes
Skræmmekampagne
Tidlig indsats


Ole Dorph fremsætter i sit indlæg omkring helhedsplanen "Tassa" en række udokumenterede påstande om døgninstitutionerne og de private plejefamiliers arbejde og resultater med omsorgssvigtede og misbrugte børn og unge.

Det vækker hos pædagogerne, der i denne uge afholder kongres i Nuuk, alvorlig bekymring, at landsstyremedlemmet for sociale anliggender, i sit indlæg i Sermitsiak nr. 36, langer kraftigt ud mod det arbejde der udføres på direktoratets egne døgninstitutioner.

Hvor er dokumentationen
Vi mener at Ole Dorph helt har misforstået den indsats, der udføres på døgninstitutionerne, når han udtaler at disse kun skaber tabere og ulykkelige mennesker.

Hvor finder vi den dokumentation, der kan underbygge en sådan påstand?

Pædagogerne finder, at de fremførte udtalelser er et usagligt angreb på den faglighed, der ligger bag et tungt men målrettet arbejde på døgninstitutionerne med at resocialisere netop de tabere, vi ofte modtager.

Mange har klaret sig
Døgninstitutionerne kan fremlægge en lang række veldokumenterede eksempler på, at børn og unge, der har haft et længerevarende ophold på en døgninstitution, har udviklet sig til fine sociale borgere og har gennemført samfundsnyttige faglige uddannelser.

Hvor har du dine påstande fra Ole Dorph?

Kommunernes ansvar
At nogle børn og unge efter endt ophold på døgninstitution kommer tilbage til det samme miljø, hvorfra de i sin tid blev fjernet fra, skal vi ikke bestride, men det kan næppe bruges som argumentation for, at anbringelse på døgninstitution kun skaber sorg og fortvivlelse.

Det er de anbringende kommuner, der under barnets anbringelse udenfor hjemmet, skal arbejde med at reetablere den familie, der ikke kan tage vare på sine børn - ikke døgninstitutionen. Dit budskab har derfor fået en forkert adresse.

Det er dog mere normalt, at udskrivning alt efter barnets eller den unges alder og ressourcer, sker til privat familiepleje eller direkte til kollegium og uddannelse.

De socialt belastede familier er generelt for ressourcekrævende at resocialisere.

Dit postulat holder ikke Ole Dorph.

Børn lider fordi de bliver misbrugt
At børn generelt lider, når de er anbragt på døgninstitution, findes der ikke belæg for. Selvfølgelig er der børn for hvem en fjernelse fra hjemmet er traumatisk af en eller anden årsag, der imidlertid kun sjældent relaterer sig til anbringelsesstedet.

Børn lider derimod fordi de bliver misbrugt og omsorgssvigtet. De lider fordi de oplever, at deres forældre drikker, deres familie går i opløsning og deres miljø skaber utryghed og ikke magter at gribe ind og støtte dem.

Hvad er det, der får landsstyremedlemmet til at tro, at der lige pludselig findes en stor mængde familie, venner og bekendte, der kan påtage sig at være barnets advokat og beskytter overfor et belastet miljø?

Det er jo de samme mennesker, der allerede i dag blot ser magtesløse til, at børnene bliver ødelagt. De har ikke ressourcer til at stille op og påtage sig ansvar i misbrugsmiljøet. Man kan heller ikke forlange det af dem. Opdragelse og omsorg for børnene er forældrenes ansvar og opgave - og alene deres.

Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at næste generations forældre har en brugbar forældreevne. Det gør vi ikke ved at lade nutidens unge fortsætte i det ødelagte miljø.

Omsorgssvigt er nok alles ansvar, men kun meget få personer i lokalmiljøet har styrken til at gøre det, som er nødvendigt for at ændre på den ulyksalige situation.

Fejlbedømt
Du har fejlbedømt mekanismerne i især de små samfund i Grønland, hvis du tror, at samfundene selv magter at løse problemerne med misbrug, vold og omsorgssvigt. Hvis du bevægede dig ud af dit elfenbensslot og besøgte de socialt belastede miljøer, så ville du opdage, at de er i alvorligt underskud med stabile ressourcepersoner, der kan påtage sig de opgaver, som du gerne vil tage fra døgninstitutionerne og lægge ud til samfundet.

Hvilke fagfolk
Pædagogerne står helt uforstående overfor hvad det er for 'fagfolk', der alle er enige i, at barnet er bedre tjent med at blive i den voldsramte familie og tilmed give den en anseelig pose penge, end at få en alternativ institutionaliseret placering, hvor der er tilbud om professionel assistance, tryghed og afstand fra et ofte uudholdeligt miljø.

Pædagogerne, der jo også er fagfolk, støtter i hvert tilfælde ikke op omkring dit postulat, Ole Dorph.

Letkøbt
Det synes også noget letkøbt, når landsstyremedlemmet forsøger at vække følelser omkring anbringelser på døgninstitution, ved at sammenligne skatteindbetalingen fra SIK-lønnede (der tænkes vel på SIK-ufaglærte) med udgiften til den pædagogiske indsats, der er nødvendig, når samfundet ikke har formået at tage vare på sine børn.

Mon ikke de samme SIK-ufaglærte ville tænke sig om en ekstra gang, når de fandt ud af, hvor mange af deres skatteindbetalinger, der medgår til at betale lønnen til Ole Dorph, eller at den løn Ole Dorph henter hjem, kan betale 3-4 SIK-ufaglærtes årsløn. Det er ikke bare skudt ved siden af. Det er under bæltestedet at foretage den slags uvedkommende, følelsesladede, sammenligninger.

Vi har efter loven alle en pligt til at hjælpe de børn, der er svigtet af forældremyndigheden - det er i den forbindelse ligegyldigt hvem, der betaler. Vi løfter i flok og bidrager økonomisk til løsningerne - og anbringelser på døgninstitutionerne - efter evne.

Vil skabe yderligere tabere
Pædagogerne finder det bekymrende for de omsorgssvigtede børn og unge, at du nu arbejder med planer om at nedbringe antallet af døgninstitutionspladser med 10 om året. Det vil helt sikkert medvirke til at skabe 10 yderligere tabere i vores samfund hvert år. De børn, der ikke bliver plads til nu, vil lide fordi de ikke fik den chance og start i livet, som de fortjente. Og samfundet vil efterfølgende lide, fordi vi får forhøjet antallet af mistilpassede og asociale unge, der belaster vores hverdag med en adfærd ingen af os ønsker.

Hvor langt ned vil du gå i antallet af døgninstitutionspladser? Hvilken døgninstitution skal holde for først? Døgninstitutionsområdet går en utryg tid i møde, hvis dine planer finder gehør i landsstyret.

Pædagogerne bør høres
Pædagogerne må stille spørgsmålstegn ved, at planer om så omfattende og radikale ændringer i døgninstitutionernes opgaver for samfundet skal gennemføres i ubemærkethed som et skrivebordsarbejde, uden at pædagogernes organisation, der jo både er eksperterne på området og opholder sig ude i virkelighedens verden, men også er de, der bliver direkte berørt af planerne, bliver medinddraget eller i det mindste hørt, inden planerne offentliggøres som en overraskelse for alle.

Et fagligt samarbejde med pædagogerne omkring så komplicerede og vidtrækkende ændringer i arbejdet med vore omsorgssvigtede og misbrugte børn ville vi have hilst velkomment. Det kunne have afhjulpet meget af det manglende grundlag, som dine planer bygger på, og gjort dem mere realistiske og forhindret den utryghed på døgninstitutionerne, der nu er opstået omkring deres fremtid.

Forklaring udbedes
Endelig finder vi at du skylder os en forklaring på det talmateriale du har fremlagt sammen med dine planer.

Det er almindelig kendt at kommunerne indtil idag har betalt takstbetaling på kr. 360.000 p.a. for ophold på døgninstitution. Fra dette tal og op til kr. 600.000 -1.2 mio er der et spring, der ikke kan forklares i døgninstitutionernes udgifter.

Hvad er det for en fantastisk masse ekstraudgifter, der afholdes for børn og unge på døgninstitution, hvad bruges pengene til og hvem afholdes disse udgifter?

Skræmmekampagne
For pædagogerne forekommer det, at du forsøger dig med en skræmmekampagne, der skal afholde kommunerne fra at anbringe børn og unge på døgninstitution på grund af udgiftsniveauet. Pædagogerne stiller sig endog meget skeptiske omkring validiteten af de oplysninger om de tal, som du er fremkommet med. Hvor får du dine oplysninger fra?

Det er væsentligt for troværdigheden i den kommende debat at vi får fuld dokumentation for og indsigt i de opgivne tal.

Tidlig indsats
Hos pædagogerne får du kun opbakning til en enkelt at dine holdninger. Vi er helt enige med dig i at jo tidligere indsatsen sker, jo større er muligheden for at kunne inddæmme og begrænse skaderne af omsorgssvigt og misbrug. Her vil pædagogerne på døgninstitutione gerne række hånden ud til et udvidet samarbejde og en helhjertet støtte.