Indsigt: Anbefalinger fra Nordisk Konference om Familiepleje i Nuuk

Anbefalinger fra Nordisk Konference om Familiepleje i Nuuk

PLF-Nuuk: Der nævnes mange eksempler på vanskelige akutanbringelser, hvor plejeforældrene med meget kort varsel bliver overdraget omsorgsansvaret for et plejebarn, hvis ”historie” og evt. vanskeligheder er ukendte. En del af disse anbringelser kuldsejler til stor skade for alle parter – og særligt for det plejeanbragte barn.

Mandag d. 2. februar 2009
NOFCA
Emnekreds: Børns vilkår.

Indholdsfortegnelse:
Nordisk Konference om Familiepleje i Nuuk
Økonomisk støtte/sponsorer
Baggrund for konferencen:
Arbejdsform
Anbefalinger:: Anbefaling I : Uddannelse og faglig sparring af plejeforældre; Anbefaling II: Styrket samarbejde mellem plejefamilien og den offentlige myndighed - (kommunen); Anbefaling III: Styrkelse af familieplejen som organisation – herunder evt. etablering af en landsorganisation.; Anbefaling IV: Etablering af faglige netværk mellem plejeforældre indbyrdes, og mellem plejebørn; Anbefaling V : Forbedrede løn- og ansættelsesforhold; Anbefaling VI Familieplejeområdet med Nordisk Råd :

Nordisk Konference om Familiepleje i Nuuk

Nuummi ilaqutariit qitornarsiallit peqatigiiffiat
Foster families Local Association Nuuk
Plejefamiliernes Lokalforening Nuuk

Arrangeret af
Plejefamiliernes Lokalforening, NUUK (PLF-Nuuk)
NOFCA – Nordic Fostercare Association
Nuuk 5 – 10. september 2008

Konferenceleder formand for PLF-Nuuk Ellen Sofie Chemnitz. Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med cand. psych. Niels Dueholm, NOFCA. Konferenceleder og kontakt person er daværende formand for PLF-Nuuk Ellen Sofie Chemnitz. Ellen Sofia Chemnitz er pga. private årsager flyttet til Danmark og fratrådt som formand for PLF-Nuuk efter konferencen.

Økonomisk støtte/sponsorer

Konferencen blev arrangeret med støtte fra Grønlands Hjemmestyre Familiedepartementet og Nuna Fonden.
Andre sponsorer: Sermitsiaq, Info Design, PIP, Esmaralda og Grønlands Kontorforsyning

Baggrund for konferencen:

Plejefamiliernes lokalforening i Nuuk har gennem længere tid forsøgt et rette søgelyset mod familieplejeområdet i Grønland. Der er mange årsager til dette:

Familieplejearbejdet har ikke gennemgået en systematisk udvikling og er meget forskelligt organiseret i Grønland.
Plejeforældre modtager generelt for ringe støtte, rådgivning og vejledning fra offentlige myndigheder.
Der er et stort behov for faglig opkvalificering i lyset af de store sociale og psykologiske problemer, som grønlandske plejebørn frembyder.
Der er et stærkt behov for et væsentligt tættere samarbejde mellem familieplejen og den offentlige myndighed.
Løn- og ansættelsesforhold trænger til eftersyn.
Familieplejen besidder et stort udviklings- og behandlingspotentiale i lyset af de voldsomme sociale problemer, som mange grønlandske børn vokser op med. Dette udviklings- og behandlingspotentiale vurderes ikke udnyttet optimalt.
Samlet set er der behov for at styrke den organisatoriske og fagligt indholdsmæssige del af familieplejearbejdet, for at udnytte den optimalt.
Plejefamiliernes Lokalforening Nuuk har siden sit medlemskab af NOFCA gentagne gange gjort opmærksom på de vanskeligheder, der er i det samlede familieplejearbejde i Grønland.

Arbejdsform

NOFCA-repræsentanter fra samtlige nordiske lande deltog i konferencen med 16 deltagere. Plejefamiliernes Lokalforening i Nuuk havde arrangeret en introduktionsdag til NOFCA-medlemmerne, hvor der blev gjort rede for de særlige grønlandske forhold – se evt. bilag 1 over program fra 5. september. Dette foregik ved at en distriktslæge, en sundhedsplejerske og en plejemor holdt oplæg.

Selve konferencen med deltagelse af omkring 50 personer, blev afholdt i Kulturhuset i Nuuk med deltagelse af plejeforældre, myndighedsrepræsentanter, lokal- og landspolitikere under forsæde af plejefamiliernes lokalforening i Nuuk. I konferenceevalueringen har knap 30 personer besvaret det uddelte spørgeskema. Heraf var 15 personer offentligt ansat (heraf nogle også plejeforældre) og 10 var plejeforældre. Resten var politikere og journalister.

De nordiske lande (Nofca) havde hver især oplæg om særlige forhold i familieplejearbejdet i deres respektive lande.

Der blev herefter nedsat 5 arbejdsgrupper, der skulle diskutere de givne oplæg og på den baggrund nedskrive nogle anbefalinger for det videre familieplejearbejde i Grønland.

Endelig blev der uddelt spørgeskema til samtlige deltagere med centrale spørgsmål – dels om det faglige område – dels om konferencens planlægning og afholdelse.

Anbefalinger:

I det følgende, er de mange anbefalinger, ønsker og synspunkter, der samlet set er beskrevet på 15-20 sider fra arbejdsgrupperne, samlet i hovedgrupper under en temaoverskrift. Indholdsmæssigt er hovedindholdet kommenteret med begrundelser for anbefalingen.

Anbefaling I : Uddannelse og faglig sparring af plejeforældre

Samtlige arbejdsgrupper påpeger på forskellig måde behovet for uddannelse af plejeforældre, som efterhånden er indarbejdet praksis i de øvrige nordiske lande.

Der fremkom forslag om at tilpasse PRIDE-programmet til grønlandske forhold, eller den danske RUGO-grunduddannelse. Mange gav udtryk for at det var en god ide at kommunen stillede krav om gennemførelse af en grunduddannelse, som et af grundlagene for at være eller blive plejeforældre.

Deltagelse i kurser med hovedvægt på faglige forhold omkring plejebarnet var ligeledes et stort ønske. Der blev nævnt eksempler på fagligt indhold såsom: Plejebarnet med alkoholiske forældre. Plejebarnet der har været udsat for omsorgssvigt og incest. Plejebarnet, der savner sin familie og i det hele taget: samarbejde med biologisk familie.

Et vigtigt grundlag for et vellykket familieplejearbejde, var en grundig ”matchning” hvor plejefamiliens kompetencer, arbejde, interesser mv. passer til det anbragte plejebarns behov. Dette arbejde kræver, at den anbringende myndighed gør sig umage med at beskrive barnets behov og forudsætninger, og at plejefamilien beretter om egne kompetencer, interesser mv. for at opnå det bedste match. Dette arbejde er meget krævende for begge parter, og er noget, der skal udvikles over tid.

Begrundelser: Alle tiltag i retning af faglig opkvalificering vil virke i retning af en bedre anbringelse af plejebarnet. Det vil give plejefamilien indhold og retning, i det ofte krævende omsorgsarbejde med plejebarnet, og det vil give muligheder for at klarlægge særlige behov hos plejebarnet, på en hurtigere måde.

Anbefaling II: Styrket samarbejde mellem plejefamilien og den offentlige myndighed - (kommunen)

Der var meget forskellige erfaringer med samarbejdet med kommunen fra de forskellige regioner i Grønland, men det var et generelt ønske, at der var stort behov for et styrket og mere intensivt samarbejde.

Samarbejdet skulle dels forbedres ved at plejefamilien blev bedre orienteret og forberedt på hvilket plejebarn, de skulle modtage. Dels ved at der var en forholdsvis hyppig løbende kontakt mellem kommunen og plejefamilien. Der var ønsker om større skriftlighed i samarbejdet, sådan at plejefamilien havde mulighed for at fordybe sig i særlige forhold om plejebarnet.

Flere udtrykker et ønske om at det anbragte plejebarns udvikling og rettigheder sikres i plejefamilien, ved at en uvildig tilsynsfører følger plejebarnet gennem hele anbringelsen.

Der nævnes mange eksempler på vanskelige akutanbringelser, hvor plejeforældrene med meget kort varsel bliver overdraget omsorgsansvaret for et plejebarn, hvis ”historie” og evt. vanskeligheder er ukendte. En del af disse anbringelser kuldsejler til stor skade for alle parter – og særligt for det plejeanbragte barn. Det anbefales, så vidt muligt at undgå akutanbringelser direkte i plejefamilien. Såfremt en akutanbringelse ikke kan undgås anbefales det, at akutanbringelsen finder sted i en institution, der kan observere det anbragte barn og derved medvirke til at kvalificere den senere plejefamilieanbringelse.

Begrundelser: Ønsket om et forbedret samarbejde mellem myndigheden og plejefamilien handler primært om at yde den optimale forebyggende indsats for plejebarnet så tidligt og godt som muligt. Der var eksempler på mange uheldige situationer, der kunne være undgået, såfremt plejeforældrene var blevet orienteret om bestemte forhold omkring plejebarnet. Endvidere udtrykte mange plejeforældre et stort ønske om at blive ”hørt og set” i deres omsorgsarbejde med plejebarnet.

Anbefaling III: Styrkelse af familieplejen som organisation – herunder evt. etablering af en landsorganisation.

Der var mange byer/bygder, hvor der ikke er en egentlig plejeforældreorganisation, og hvor plejeforældre føler sig meget overladt til sig selv. En organisering kan medvirke til at styrke hele det faglige felt, der er med til at sikre plejebarnets opvækst i plejefamilien. Muligheder for samarbejde mellem plejeforældre, udveksling af viden og erfaringer, etablering af studiekredse, sikring af rettigheder og pligter, for blot at nævne et udpluk af ønsker - vil kunne fremmes i en bedre organisering.

En landsorganisation vil kunne skabe langt større sammenhængskraft i familieplejearbej-det og være en støtte til de mange små lokalforeninger. Organisationen kan endvidere fungere som talerør for de anbragte plejebørn og indgå i dialog med de sociale myndigheder om opgavevaretagelsen.

Kommunesammenlægningen blev nævnt som en fordel i forbindelse med styrkelse af familieplejen som organisation – de større enheder vil hurtigere kunne se fordelen ved at have familieplejen som organisatorisk samarbejdspartner.

Begrundelser: Forbedrede organisatoriske forhold og evt. etablering af en landsorganisation vil øge sammenhængskraften i familieplejearbejdet og medvirke til udvikling af hele fagområdets kerneydelser. Det vil gøre samarbejdet med den offentlige myndighed mere ligeværdigt og vil synliggøre, at familieplejen vil medvirke til at løfte udsatte børns vilkår i Grønland

Anbefaling IV: Etablering af faglige netværk mellem plejeforældre indbyrdes, og mellem plejebørn

Flere arbejdsgrupper var så småt begyndt at samarbejde om deres arbejde som plejeforældre, hvilket mange fandt meget givende. På baggrund af erfaringerne fra de øvrige nordiske lande blev deltagerne meget optaget af mulighederne for at etablere faglige netværk mellem plejeforældre, hvor plejeforældre kunne mødes, kunne kommunikere over nettet og i det hele taget udveksle viden og erfaringer om deres omsorgs- og opdragelsesarbejde. I Grønland giver geografien og de store afstande i sig selv store begrænsninger, men i byerne er det uproblematisk at etablere sådanne netværk.

Der var ligeledes flere, der efterlyste etablering af tilbud til plejebørn om at mødes og på samme måde drage fordel af ”det at være sammen med ligesindede”.

Begrundelser: Erfaringerne fra de nordiske lande har bl.a. vist, at effekterne af at mødes og dele erfaringer, ikke kan vurderes højt nok. Ikke mindst blandt de involverede plejebørn er dette behov meget stort. Erfaringerne fra Danmark tyder bl.a. på, at der er mange dybt personlige hemmeligheder blandt plejebørn, som plejebørnene hellere deler med hinanden end med plejeforældrene. Det at dele sine personlige oplevelser med et plejebarn i en lignende situation kan bane vejen for senere at delagtiggøre disse for plejeforældrene eller andre, nære voksne, og på denne måde blive nogle svære følelser eller oplevelser kvit.

I Danmark har Familieplejeorganisationen ”Børn og Familier” med støtte fra fonde oprettet et netbaseret mødested for plejebørn: www.bornetinget.dk , hvor rigtig mange plejebørn kommunikerer.

Anbefaling V : Forbedrede løn- og ansættelsesforhold

På konferencen blev der givet meget forskellige vidnesbyrd om arbejdsvilkår, honorering og faglig støtte, hvilket der udtrykkes et stort behov for at få mere reguleret og ensartet. Endvidere udtrykker mange plejeforældre behov for at få mulighed for aflastning i de ofte meget krævende plejeforhold, de indgår i. Der er forslag om at de sociale myndigheder skal sikre et antal aflastningspladser til plejebørn på udvalgte døgninstitutioner – eller at der oprettes særlige aflastningsplejefamilier, der kan varetage denne opgave i tidsbegrænsede perioder.

Honoreringssystemet bør være mere gennemskueligt og ensartet idet der opleves store forskelle i forhold til tilsyneladende ensartede opgaver.

Anbefaling VI Familieplejeområdet med Nordisk Råd :

Man anbefaler, at man i Nordisk Råds Regi sætter fokus på familieplejeomådet, og ikke kun at fokuserer på klima, flora og fauna.

Begrundelser: At man i norden kan gøre stor gavn af hinandens erfaringer/udvikling og medvirke til at udvikle hele fagområdets kerneydelser. Det kan gøre samarbejdet med de offentlige myndigheder i hele norden mere ligeværdigt og synlig. Familieplejen vil medvirke til at løfte udsatte børns vilkår i hele norden.

Konferenceleder formand for PLF-Nuuk Ellen Sofie Chemnitz.

Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med cand. psych. Niels Dueholm, NOFCA. Konferenceleder og kontakt person er daværende formand for PLF-Nuuk Ellen Sofie Chemnitz. Ellen Sofia Chemnitz er pga. private årsager flyttet til Danmark og fratrådt som formand for PLF-Nuuk efter konferencen.