Bestyrelsens beretning, TELE Greenland A/S den 15. maj 1996

For at afhjælpe store problemer med at skaffe nødvendige tjenesteboliger har TELE i 1995/96 købt en række boliger her i Nuuk. Da det ikke forøger boligmassen, men sådan set kun skubber problemet med mangel på boliger væk fra TELE og over til andre, er det efterfølgende blevet besluttet at nybygge - i første omgang 10-12 personaleboliger.

Onsdag d. 15. maj 1996
Bestyrelsen for Tele Greenland
Emnekreds: Boliger, Informationsteknologi.

Tele Greenland kan for 1995 fremlægge et årsregnskab med et overskud efter skat på godt 44 millioner kr. og en uændret nettoomsætning i forhold til 1994 på 485 millioner kr. Bestyrelsen anser det opnåede resultat for særdeles tilfredsstillende. Vi er kommet godt ud af 1995 og står i dag med en solid økonomi til de kommende års opgaver. Den sunde udvikling i selskabets økonomi er fastholdt, mens vi planmæssigt har foretaget store investeringer i omlægning fra analog til digital teknik inden for radiokæden, satellitområdet og telefoncentralerne. TELE afsluttede i 1995 digitaliseringen af alle telefoncentralerne. I 1996 afsluttes digitaliseringen af radiokæden og satellitsystemet - med undtagelse af det sidste stræk på radiokæden i Sydgrønland, som afsluttes i foråret 1997. I overensstemmelse med planen for udbygning af bygdernes telefonanlæg, blev der i 1995 etableret nye satellitjordstationer i Savissivik og Pituffik og der blev etableret nye telefonforbindelser via radiokæden i Nordgrønland til 5 bygder, som nu også kan modtage KNR's radio- og TV-programmer direkte. Denne udvikling er gennemført ved et investeringsprogram der alene i 1995 kostede 131 millioner kroner. For bestyrelsen er det vigtigt, at TELE således udbygger sine systemer og dermed til stadighed kan indfri de krav og forventninger, der stilles til en konkurrencedygtig telekommunikation - med faldende priser og voksende kvalitet og ydeevne. Globalt kan vi registrere en revolution i anvendelsen af informationsteknologi. Det er vigtigt for Grønland, at vi placerer os i forreste række i denne udvikling - det er en afgørende forudsætning for vækst og velfærd i et moderne samfund. På TELEs vegne vil jeg derfor benytte lejligheden til at udtrykke anerkendelse af Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsens initiativ til at løfte denne udfordring. Vi ser med forventning frem til Landstingets efterårssamling, hvor Peter Grønvold Samuelsen vil fremlægge det første samlede bud på, hvordan man fra landsstyrets side agter at fremme Grønlands vej ind i informationssamfundet. Som leverandør af den trafikmaskine, der skal være den tekniske rygrad i de kommende års udvikling, ser vi fra TELEs side frem til en spændende dialog med landsstyret om, hvordan vi kan bidrage til at omsætte nye tanker fra idé til praktisk hverdag. Blandt TELEs kunder kan vi registrere en stigende interesse for nye serviceydelser inden for både datakommunikation og anden informationsteknologi. Som et godt eksempel kan nævnes den modtagelse, Internettet har fået efter den landsdækkende introduktion 1. januar i år - et fingerpeg om, at Grønland står på spring for at blive integreret i det voksende globale netværk af telekommunikation. TELE er opmærksom på, at udnyttelsen af informationsteknologien ikke alene er et spørgsmål om, at den nye teknologi er til rådighed. Den skal være til rådighed til konkurrencedygtige priser. Når TELE samtidigt skal forvalte et monopol, er det naturligt, at der fra kundernes side altid vil være kritisk fokus på TELEs takster. Ikke mindst når man samtidigt internationalt kan konstatere faldende teletakster - bl.a. som følge af hårdere konkurrence på teleområdet. Vi søger at imødekomme forventningerne om lavere takster ved at fastholde virksomheden på en hovedmålsætning om, at teletjenesterne skal tilbydes til de lavest mulige priser. Det sker under hensyn til TELE's landsdækkende forsyningspligt og under hensyn til, at TELE skal drives forretningsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at grundlaget for lavere takster derfor skal være reelle omkostningsreduktioner i driften, samtidig med at faldende takster erfaringsmæssigt indtil nu har resulteret i et stigende forbrug. Som led i denne strategi og på baggrund af det gode resultat i 1995 har bestyrelsen derfor indstillet til landsstyret - og fået godkendt - at en planlagt takstreduktion pr. 1. januar 1997 fremrykkes til 1. juli i år. Takstreduktionen er foreslået fordelt på almindelig telefoni, herunder mobiltelefoner og indebærer i hovedtræk, Nedsættelse af landstaksten fra 3,50 kr. til 3,10 kr. pr. minut. Nedsættelse af taksten for Danmark/Færøerne fra 8,40 kr.til 7,50 kr. pr. minut. Nedsættelse af taksten for Norden, Europa og øvrige udland med ca. 5%. Nedsættelse af mobiltelefontillægget fra 1,50 kr. til 1,00 kr. pr. minut. Nedsættelse af roamingafgiften fra 2,50 kr. til 2,00 kr. pr. minut. På årsbasis forventes det, at takstreduktionen giver en indtægtsnedgang på godt 16 millioner kr. Inklusive takstreduktionerne pr. 1. januar 1996 vil kundernes samlede telefonregning i 1996 herefter være reduceret i størrelsesordenen 64 - 68 millioner kr. ved uændret forbrug i forhold til 1995. Heri er indregnet en besparelse for erhvervslivet på niveauet 16 - 20 millioner kr. ved overgang til datakommunikation gennem faste kredsløb. Tilsvarende indebar takstreduktionerne i 1994 og 1995 årlige besparelser på henholdsvis 11 millioner kr. og 26 millioner kr. Det er TELEs håb, at disse takstreduktioner vil imødekomme vore kunders forventninger om lavere telefonregninger. Ultimo 1995 indfriede TELE i forståelse med Hjemmestyret et 230 millioner kroners hjemmestyrelån. Lånet blev - i samarbejde med en lokal bank - erstattet med et lavere forrentet lån i et finansieringsselskab samt en kassekredit i banken. For at rationalisere driften er det i 1995 blevet besluttet at planlægge en nedlægning af kystradiostationen her i Nuuk og flytte aktiviteterne til kystradiostationen i Qaqortoq. For at afhjælpe store problemer med at skaffe nødvendige tjenesteboliger har TELE i 1995/96 købt en række boliger her i Nuuk. Da det ikke forøger boligmassen, men sådan set kun skubber problemet med mangel på boliger væk fra TELE og over til andre, er det efterfølgende blevet besluttet at nybygge - i første omgang 10-12 personaleboliger. For vort datterselskab Tele Greenland International er udviklingen ikke gået så hurtigt og så godt som forventet. Bestyrelsen har forståelse for at den første optimisme ikke har kunnet bære, og at der må satses mere langsigtet. Vi følger udviklingen i Tele Greenland International nøje og håber på en vending til en mere positiv udvikling. Jeg vil afslutningsvis takke Grønlands Hjemmestyre for et godt samarbejde i det forløbne år. Og sidst men ikke mindst skal jeg på vegne af hele bestyrelsen udtrykke en tak til TELEs medarbejdere for den dygtige indsats og det gode resultat.