Indsigt: Boligseminar

Boligseminar

En nyskabelse her er tankerne om bindende kontrakter mellem de 2 parter, der finansierer boligbyggeriet, nemlig hjemmestyret og den enkelte kommune. Ganske interessante tanker, som fortjener at blive overvejet nøjere.

Torsdag d. 18. juli 1996
Leif Ellebæk Motzfeldt
Emnekreds: Boliger.

Indholdsfortegnelse:
Selvstyre og medbestemmelse er blevet almindelige begreber i debatten
Indflydelse på boligbyggeriet er en illusion
Skal penge automatisk give magt?
Bindende anlægskontrakter - en interessant nyskabelse


Som formand for Kommunaldirektørforeningen var jeg inviteret til at deltage i det seminar, der blev holdt i weekenden den 8. - 9. juni 96 i Nuuk om byrde- og opgavefordelingen på boligområdet, finansieringen af det fremtidige boligbyggeri.

Med stor tilfredshed konstaterer jeg påny Kanukoka's velvillighed til også at inddrage kommunernes ledende embedsmænd, her gennem Kommunaldirektørforeningen, i de ellers politiske drøftelser, der finder sted i disse reformår. Tak for det.

Et egentligt referat fra seminaret vil fylde det meste af Nyhedsbrevet, men jeg vil forsøge at udlede nogle hovedsynspunkter fra et ganske udbytterigt seminar, hvor man kom langt omkring.

Selvstyre og medbestemmelse er blevet almindelige begreber i debatten
Begreber som "kommunalt selvstyre" og "medindflydelse og medbestemmelse" er blevet almindelige i debatten. Udmeldingerne fra kommunerne er meget markante og går på, at kommunerne ønsker at påtage sig et ansvar, bevare det kommunale selvstyre. Og man er også villig til at betale "prisen" herfor.

Meldinger, der ikke er til at misforstå. Det gør landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte da heller ikke. De tanker, der blev fremført på borgmester- og kommunaldirektørmødet i Grenå, og som var et udtryk for en centralistisk tankegang, der i uhyggelig grad ville sætte kommunerne uden for stort set enhver indflydelse på dette område, er tilsyneladende helt forladt.

Indflydelse på boligbyggeriet er en illusion
I den forbindelse vil jeg påpege, at den hyppigt fremførte påstand om, at kommunernes indflydelse på boligbyggeriet er sikret gennem kommuneplanerne og lokalplanlægningen, ikke bliver mere rigtig af at blive gentaget. Den form for "indflydelse" er en illusion og svarer på ingen måde til den indflydelse, kommunerne har krav på som bygherre.

Seminaret drejede sig ikke om INI. Men det var helt naturligt, at man i debatten af og til kom ind på dette emne. Der er en udbredt utilfredshed med den centrale og stærke position, man vil give INI - på bekostning af kommunernes indflydelse og medbestemmelse. Kommunerne erkender, at uden de tekniske opgaver, der ligger i byggeadministrationen og bygherretilsynet, vil de tekniske forvaltninger sygne hen og forsvinde. Kommunerne har ekspertisen, og derfor mener man ikke, at der er grund til at opbygge en ny GTO-lignende organisation.

Kommunerne ønsker at have valgmuligheden og dermed at kunne vælge selv at varetage bygherrefunktionerne. Der var da tilsyneladende heller ingen af de kommunale repræsentanter, der kunne forstå, hvorfor økonomidirektoratet i et notat har fremført, at de forskellige finansieringsmodeller forudsætter, at INI involveres. Man må håbe, at de centrale myndigheder også forlader den tanke. Glædeligt var det at høre landsstyremedlemmet bemærke, at kommentarerne omkring INI gav stof til eftertanke.

Den fremtidige udgiftsfordeling mellem hjemmestyret og kommunerne gav anledning til mange synspunkter. 60 - 40. 80 - 20. 50 - 50. 100% hjemmestyrefinansiering. Der kom på ingen måde nogen afklaring. Men der var et klart ønske om at tilgodese også de økonomisk svagere kommuner. Gennemgående var det, at kommunerne ønsker at være medfinansierende ved det kommende boligbyggeri, dels fordi man gerne vil påtage sig dette ansvar, dels fordi dette er en forudsætning for fortsat kommunal indflydelse.

Skal penge automatisk give magt?
Landsstyremedlem Daniel Skifte bemærkede i denne sammenhæng, at den, der betaler mest, også skal bestemme mest, have den største indflydelse. Med al respekt vil jeg tillade mig at bemærke, at dette vel ikke nødvendigvis er den rigtige konklusion. Udgangspunktet er jo da, at der hidtil har været bygget kommunale boliger med 60% eller endog 80% tilskud fra landskassen, hvor kommunerne - i alt fald inden INI - havde en ganske betydelig indflydelse som bygherre.

Dette kunne vel også være situationen fremover, hvor man blot betragtede landskassens tilskud som en finansieringsmåde. I stil med for eksempel kreditforeningslån. Kreditforeningerne optræder da heller ikke som bygherrer, fordi de finansierer en større del af udgifterne ved et byggeri.

I forbindelse med drøftelserne omkring finansiering og udgiftsfordeling blev der også talt en del om BSU, andelsboliger, privat engagement og opsparing og større selskabers ansvar for selv at skaffe boliger til eget personale. Tanker, der skal arbejdes videre med.

Bindende anlægskontrakter - en interessant nyskabelse
Spørgsmålet om planlægning havde en fremtrædende plads på seminaret. Der var - ikke overraskende - stor enighed om, at man i et samarbejde skulle søge at gøre planlægningen, og især den økonomiske planlægning, af boligbyggeriet bedre. En nyskabelse her er tankerne om bindende kontrakter mellem de 2 parter, der finansierer boligbyggeriet, nemlig hjemmestyret og den enkelte kommune. Ganske interessante tanker, som fortjener at blive overvejet nøjere.

Sådanne økonomiske bindinger vil uvægerligt give kommunerne visse problemer. Men hvis kommunerne forstår at overvinde disse problemer, vil man samtidig dokumentere, at kommunerne magter den langsigtede økonomiske planlægning. Og mange tidligere fremførte kritiske bemærkninger om dette vil være gjort til skamme.

Et seminar, der viste stor engagement fra alle kommuners side. Et seminar, der samtidig viste, at man med udgangspunkt i kommunalreformkommissionens generelle synspunkter er villige til (relativt) fordomsfrit at drøfte vigtige emner som den fremtidige finansiering af boligerne for i et samarbejde at finde frem til den for samfundet bedste løsning. Det er befriende at konstatere, at man ikke er bundet af traditionelle holdninger og synspunkter. Det lover godt for fremtiden.