Færre boliger

BOLIGVENTELISTEN i Nuuk er en katastrofe. Der bliver færre og færre boliger til "almindelige mennesker", det vil sige folk uden tjenestebolig.

Tirsdag d. 17. februar 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Boliger.

BOLIGVENTELISTEN i Nuuk er en katastrofe. Der bliver færre og færre boliger til "almindelige mennesker", det vil sige folk uden tjenestebolig. Sidste år blev der bygget 114 boliger i byen, men hjemmestyret og kommunen beslaglagde tilsammen 118 nye boliger til tjenestebrug, og resultatet er et underskud på fire

Det årlige behov for boligtilgang i Nuuk er 80 nye boliger for at bevare status quo, altså den alenlange venteliste, der for lejligheder i mellemstørrelse er 13 år. Tretten år for at få en lejlighed med tre-fire rum. De yngste børn i en boligsøgende familie når konfirmationsalderen, og de ældste er flyttet hjemmefra længe før en rimelig bolig kan stilles til rådighed.

Men der er ikke en tilgang på 80 boliger om året, så længe det offentlige beslaglægger flere boliger, end der bygges. Boligventelisten bliver altså længere og længere - cirka et år for hvert år der går, hvis ikke der gøres en ekstraordinær indsats med boligbyggeriet i byen.

Dertil kommer, at de forventede aktiviteter i forbindelse med råstofudvinding lynhurtigt vil bombe den sidste spinkle rest af boligmarkedet. Nuuk står helt nøgen og afklædt, når det handler om at huse byens borgere i fremtiden.

Det er ansvarsløst. Dårlige boligforhold er kilden til meget ondt. Social velfærd har sit udspring i en god bolig. Børnenes succes i skolen afhænger af en god bolig. Og det samme gælder en god arbejdsindsats og et ordentligt liv. Tusinder af mennesker mangler denne forudsætning og har indenfor overskuelig tid ikke udsigt til, at det ændrer sig.

I NUUK BLIVER det ikke bedre, før boligpolitikken bliver reel og håndgribelig. Boligdebat er kun noget, vi har, når der er valg til kommunalbestyrelserne og til Landstinget. Så er der ingen ende på, hvad politikerne vil gøre for at skaffe boliger. Samtlige partier har en speciel boligpolitik, men samtlige politikere har allerede - hver for sig - en god bolig, og det bliver ved snakken.

Det er ubegribeligt, at borgerne finder sig i det. Hvorfor er der ingen, der går på barrikaderne? Hvorfor er der ikke demonstrationer med slagord og provokationer og med vedholdende krav om flere boliger? Hvorfor er der ingen besættere i Nuuk? Hvorfor får lejligheder og enfamiliehuse lov at stå tomme, når tusindvis af mennesker bor under kummerlige forhold uden begrundede forventninger om, at det bliver bedre?

Det er ufatteligt, at borgerne finder sig i, at der beslaglægges flere boliger til personale i det offentlige, end der bygges!

LÆNGERE OG LÆNGERE må borgerne vente på bolig, og selvom de tilsidesættes i deres fundamentale boligret, fordi personalet i den offentlige administration skal have fortrinsret, bliver også ventelisterne til tjenesteboliger længere og længere.

I dagens avis fortæller vi om et lærerpar med to børn, der blev ansat sidste sommer, men stadig bor på hotel. Et andet par har ventet på bolig siden maj 1997.

Derfor er der ingen grund til at tro, at presset på personaleboliger vil aftage. Der vil fortsat blive beslaglagt boliger til det offentlige i stor stil, og den almindelige borger kan skyde en hvid pind efter en hurtigere indløsning af bolignummeret. Tvært imod vil ventelisten vokse og vokse, og om 15 år vil en boligsøgende være tæt på pensionsalderen, når en bolig stilles til rådighed. Den når ikke at blive nedslidt, før lejeren skal på alderdomshjemmet.

Erik Ravn fra INI A/S siger til AG, at man her skønner, at der årligt skal bygges 150 boliger i Nuuk for overhovedet at gøre indhug i boligventelisten. Byggeri derunder betyder blot, at status quo fortsætter.

Derfor skal der bygges. Der må spares på andre områder - for eksempel et par landings-baner - for at skabe mere tålelige boligforhold i Grønlands største by. Den sociale råddenskab, der påvirker de nye generationer og spænder ben for fremskridt i landet, breder sig, hvis ikke der gøres en ekstraordinær indsats på boligområdet.

En ordentlig bolig er en helt nødvendig forudsætning for, at alt andet fungerer. Derfor er det noget "forbandet svineri", at boligbyggeriet i den grad syltes til fordel for mere spektakulære anlægsprojekter.