Beretning for 1997 for Tegnestuen Nuuk A/S

At starte en import af præfabrikerede huse udefra er derfor at skyde sig selv i foden - og torske dumt.

Fredag d. 15. maj 1998
Tegnestuen Nuuk A/S
Emnekreds: Boliger, Erhverv.

Det økonomiske resultat for året 1997 er ikke tilfredsstillende selv om det udviser et mindre overskud. Slet ikke når de store opgaver, som tegnestuen har været involveret i i årets løb, tages i betragtning. Alt for optimistiske tidsplaner hos diverse bygherrer og problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft både i rådgiver og entreprenørkredse er et stort og voksende problem for byggebranchen og dermed samfundet som helhed. Projekt til 80-boliger i Fiskerbyen blev afleveret i foråret 1997 - og efter en gunstig licitation igangsat sommeren 1997. Videre blev af projekteringen af 90 boliger i Qangertunguit / Masteområdet opstartet i efteråret 1997. Det samme gælder ombygningen af B-1685 til Råstofkontoret, tidligere Grønlandsbanken, hvor nedrivning og asbestsanering blev igangsat parallelt med projekteringen for at vinde tid i en meget ambitiøs tidsplan. Af andre spændende opgaver gennemført i året skal nævnes projekteringen af et affaldsforbrændingsanlæg i Julianehåb / Qaqortoq Tegnestuens vigtigste tilsynsopgaver i 1997 har været afleveringen af Katuaq / Grønlands Kulturhus desværre mindst 5 måneder forsinket, og tilsyn med opførelsen af Grønlands Naturinstitut, der desværre heller ikke kunne afleveres som planlagt i 1997. Erfaringen med tegnestuens forskellige opgavetyper i det forløbne år har været, at økonomien er meget dårlig i de store præstigebetonede opgaver som Kulturhuset og Naturinstituttet, da de er meget omstændelige og tidskrævende også organisatorisk, og i lange perioder binder erfarne medarbejdere, der bliver involveret i problemer, der ikke kan lægges tegnestuen til last. Det er vores vurdering, at vi kun er kommet nogenlunde helskindede ud af 1997 på grund af de 2 boligopgaver, som har givet en stabil beskæftigelse på tegnestuen til 2-3 medarbejdere. Tegnestuen har haft et fordrageligt og positivt samarbejde med både Nuuk Kommune og, Boligselskabet INI A/S om løsningen af disse to boligopgaver i 1997. I alt har tegnestuen i året i gennemsnit beskæftiget 9 personer. Den store interesse i visse politiske kredse for import af f.eks. norske og canadiske præfabrikerede huse i sommeren 1997 er for en meget stor dels vedkommende baseret på en meget ringe indsigt i byggeri og de vilkår, det lever under, selv om det er enkelt og lige til. Boligefterslæbet skyldes for en meget stor dels vedkommende manglende offentlig planlægning, både af uddannelse, arbejdsmarkedsforhold og igangsætning af byggeri generelt. Umiddelbart er det således elementært, at man ikke exporterer skatteindtægter, sikre grønlandske arbejdspladser og uddannelsespladser, samt underminerer den grønlandske byggebranche. Arbejdsstyrken og entreprenørstanden i sær Nuuk består hovedsagelig af fastboende danske håndværkere, der etablerede sig i 70'erne. Mange af disse er ved at blive gamle og det er et spørgsmål om få år, før der ikke er flere tilbage til at bygge huse. Først kommer man til at mærke manglen på folk, der kan lave beton. Der skal gøres en meget hurtig kraftindsats for revitalisering af arbejdsstyrken. Det gøres kun ved i første omgang at tiltrække ny arbejdskraft udefra og samtidig uddanne lokal arbejdskraft i betydeligt omfang, en opgave man reelt hidtil totalt har svigtet. For at bedre vilkårene i en meget vejrfølsom branche bør der igangsættes en dagpengeordning i lighed med regler, der gælder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Der er ingen grund til at frygte "GTO-tilstande med barakker etc", som i 60'erne. Både tiden og især Nuuk er en anden. Krav, kommunikationer, holdninger og fritidstilbud f.eks er helt anderledes end i 60erne. Også den grønlandske rådgiverbranche har brug for uddannelsespladser, herunder for tilgang af unge, der har haft berøring med byggearbejde, som en del af deres uddannelse, så deres erfaringsgrundlag ikke er for teoretisk. Rådgivere uden en praktisk baggrund er dårlige rådgivere. At starte en import af præfabrikerede huse udefra er derfor at skyde sig selv i foden - og torske dumt. Når det er sagt, så viser erfaringerne med præfabrikerede huse på Grønland, at det ofte tager lige så lang tid før huset er færdigt, blot er kvaliteten meget dårligere, end hvis det bliver bygget traditionelt. Det er prøvet og opgivet flere gange før. Hertil kommer, at det naturligvis hverken er en miljørigtig eller bæredygtigt udvikling. Hvis man står ved et SKIFTEspor, så er det den gale vej man vælger. Tegnestuen oplever gennem sit arbejde et efterhånden et meget stort behov for at GBR 82/ Grønlands Bygnings Reglement fra 1982 bliver opdateret, da det er meget forældet og utidsvarende, idet det ikke omfatter en lang række bygningstyper og situationer, som findes og gælder i dag. Der bruges endog meget tid på at arbejde efter et forældet bygningsreglement, der ikke har eentydige anvisninger. Vi foreslår, at BR 95 / Det Danske Bygnings Reglement straks indføres og de få nødvendige og kendt ændringer i forhold til dette, på grund af særlige grønlandske vilkår, indføres som tillæg. Evt. at GBR 82 kører videre parallelt for en række mindre opgaver som et slags Småhus Bygnings Reglement. Der er mere og mere der tyder på, at den anerkendelse, som Nuuk Kommune og Grønlands Landsstyre fik sidste år ved tildelingen af DAL’s Æreskalaidoskop var mere historisk baseret, idet vi som borgere i Nuuk i dag, oplever at respekten for vedtagne lokalplaner er meget lille. Vi oplever således at selv om det i lokalplaner er anført, at tage skal forsynes med sort tagpap, så gives der rask væk dispensationer til at pålægge forlorne metaltagsten, selv om dels tagpap har vist sig meget velegnet ved byggeri på Grønland, og forlorne metaltagsten omvendt ikke er særlig velegnede - og meget fremmede for byggeskikken. Langsomt er man på vej mod en klondykeaktig "bygningskultur" eller mangel på samme. Tegnestuen har i det forløbne år udbygget sine kontakter til nordiske fagfæller med interesse for byggeri under arktiske vilkår, idet Peter Barfoed i april måned deltog i et seminar i Hammerfest i Nord-Norge om klimatilpasset byggeri arrangeret af Den Norske Stats Husbank. PB bidrog med et foredrag om byggeri på Grønland. Dette foredrag blev gentaget i august i Reykjavik, hvor tegnestuen er involveret i en nordisk projektgruppe med henblik på at planlægge et nyt stort byområde uden for Reykjavik med særlig henblik på de klimamæssige forhold. Tegnestuen venter sig meget af disse kontakter, som vi også vil forsøge at udvide til Canada, idet vi tror, at grønlandske rådgivere har mulighed for at gøre sig gældende uden for Grønland, hvis de får samfundets opbakning og ikke mindst politikernes forståelse. Til arbejde med at uddybe disse kontakter modtog tegnestuen støtte fra GrønlandsBankens Erhvervsfond i november 1997. Aslak Rosing har fortsat ved sit medlemskab som Grønlands repræsentant i det af Folketinget nedsatte Teknologiråd, mulighed for at øve indflydelse på valget af de opgaver, der tages op inden for forskningen. I det forløbne år har tegnestuen investeret i yderligere computerteknologi, idet vi har anskaffet flere computere. Bl.a. en ny CAD-arbejdsstation samt en ny plotter. Ligeledes har vi opgraderet vores AutoCAD til version 14. windows NT. Tegnestuen gennemførte i marts 1997 den 4. sneskulpturfestival i træk. Det blev det hidtil største arrangement med 45 deltagende hold, heraf 12 udefrakommende hold. Tegnestuen er indstillet på også at gennemføre en sneskulpturfestival i marts 1998, som sandsynligvis vil være den sidste, tegnestuen står for, idet det koster tegnestuen en del penge - og er en opgave, der naturligt bør ligge i kommunalt regi, som andre steder, man arrangerer sneskulpturfestivaler - evt. med et styrende repræsentantskab. I det forløbne år har tegnestuens fotoudstilling med fotos fra 3 års sneskulpturfestivaler været rund ved forskellige grønlænderhuse i Danmark, samt nogle af Nuuk’s nordiske venskabsbyer. Færdigprojekteringen af boliger i Qernertunnguit / Masteområdet, nogle andelboliger, vinduesudskiftning i Grønlandsbanken samt projektering af Pistemaskinehal ser ud til at ville blive de mest dominerende opgaver i 1998. Hertil kommer den indbudte konkurrence om en svømmehal i Nuuk.