Indsigt: Forslag til landstingsforordning om boligfinansiering

Forslag til landstingsforordning om boligfinansiering

Forelæggelse af forordningsforslaget skal ses som et led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked. De foreslåede finansieringsmodeller skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller, der kendes i dag. Det vil sige ordninger som 60/40-byggeri, andelsboliger, selvbyggerhuse, kommunale byggesæt og bygdeboliger.

Onsdag d. 23. september 1998
Landsstyret
Emnekreds: Boliger.

På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed forslag til landstingsforordning om boligfinansiering.

Forordningsforslaget er en følge af de henstillinger om modernisering af boligstøtteområdet, som Landstinget fremsatte på efterårssamlingen 1997 i forbindelse med Landsstyrets redegørelse om Boligstøtteområdet.

Landsstyret har under dagsordenspunkt 19 fremsat forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Som det fremgår af forelæggelsen af punkt 19, er det vanskeligt at modernisere en ordning, der er justeret adskillige gange, uden at gøre den pågældende ordning endnu mere uoverskuelig.

Landsstyret har derfor valgt at begrænse ændringerne i boligstøtteordningen og samtidig fremsætte forslag til en ny landstingsforordning om boligfinansiering, som er tilpasset de aktuelle boligbehov og de samfundsmæssige forudsætninger.

De nye regler i forslag til landstingsforordning om boligfinansiering er udarbejdet på baggrund af de aktuelle og forudsigelige behov for boligløsninger, og under hensyntagen til de økonomiske forudsætninger, der gælder i dag og forventes at gælde i de kommende år.

Forelæggelse af forordningsforslaget skal ses som et led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked. De foreslåede finansieringsmodeller skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller, der kendes i dag. Det vil sige ordninger som 60/40-byggeri, andelsboliger, selvbyggerhuse, kommunale byggesæt og bygdeboliger.

Det grønlandske boligmarked er kendetegnet ved, at det offentlige enten ejer eller har været medfinansierende af ca. 90% af boligmassen. Kun ca. 10% af boligmassen er privatejet eller privatfinansieret.

Forordningsforslaget fremsættes på baggrund af ønsket om at få flere boliger for de offentlige midler, der er til rådighed for boligbyggeri. Forslaget indebærer, at der for de samlede offentlige midler, der medgår til finansiering af 1 bolig efter 60/40-ordningen, i stedet kan finansieres 2 ½ bolig efter de nye regler.

En øget forsyning af privatejede boliger, herunder såvel udlejningsboliger som personaleboliger, vil medføre aflastning af presset på de offentligt ejede udlejningsboliger, ligesom det på sigt vil afhjælpe det offentliges drifts- og vedligeholdesforpligtigelser.

Forordningsforslaget indebærer, at private boliger kan finansieres efter en model med 10% eget kontant indskud, 40% stående offentligt lån, der er rente- og afdragsfrit i 15 år, og 50% realkredit- eller banklån.

Forordningsforslaget henvender sig til privatpersoner, private virksomheder, privatejede og offentligt ejede selskaber til opførelse af udlejningsboliger, personaleboliger eller enfamiliehuse.

som det fremgår af forordningsforslaget er der begrænsninger på, hvad der kan ydes lån til, og hvor meget der kan ydes lån til, for så vidt angår boligstørrelser og opførelsesudgifter. Såfremt en bygherre ønsker at opføre boliger, der går ud over begrænsningerne, vil pågældende bygherre selv skulle finansiere sådanne merudgifter.

Landsstyret forestiller sig, at der ved fastlæggelse af standardkravene kunne tages udgangspunkt i andelsboligforordningens regler, de opererer med boligstørrelser på maksimalt 105 kvadratmetre og en kvadratmeterpris på ca 13.500

Forordningsforslaget indebærer desuden nye regler om lån til istandsættelser eller forbedringer af allerede opførte enfamiliehuse. Det tænkes i denne forbindelse på gamle og små huse, der kan være opført efter boligstøtteordningen, men som er udgået af ordningen.

Det kan også vare gamle huse, der er privat finansierede, eller boligstøttehuse, hvor ejeren ikke kan overskue at afdrage et lån igennem flere år.

Forslaget indebærer, at der kan ydes rente- og afdragsfrit lån på 40% til det ansøgte arbejde. Lånet skal ikke afdrages, og det forfalder først til betaling ved ejerskifte, f.eks. ved skifte til livsarvinger, medmindre långiver godkender, at arvingen overtager lånet. Det forudsættes, at de nærmere regler for, hvilke huse og hvilke istandsættelsesarbejder eller forbedringer der kan ydes lån til, fastsættes af Landsstyret.

Landsstyret finder anledning til igen at præcisere, at forordningsforslaget skal ses som et supplement til de gældende finansieringsordninger. Man må derfor fra starten gøre sig klart, at det ikke vil blive alle steder i Grønland, hvor man vil kunne gøre brug af den nye finansieringsordning, idet forordningsforslaget er baseret på, at bygherren kan finansiere 50/o af opførelseudgifterne ved enten realkredit- eller banklån.

Realkreditinstitutterne og bankerne er i dag tilbageholdende med at yde nyudlån og opererer i dag mere eller mindre kun i visse byer. Det vil formentlig kun være i disse byer, at der vil blive mulighed for at opnå realkreditlån til 50% af opførelsesudgifterne.

Landsstyret finder imidlertid, at det er vigtigt, at der i Grønland findes en bred vifte af finansieringsmuligheder. Man må derfor gøre sig klart, at ikke alle muligheder vil være opnåelige i alle kommuner eller i alle byer, medmindre en bygherre er i stand til selv at finansiere de sidste 50%, der er tænkt finansieret ved realkredit- eller banklån.
Såfremt der i de større byer kan opføres flere boliger for færre offentlige midler, vil der kunne omplaceres offentlige midler til fordel for de mindre byer og bygderne, hvor der fortsat vil være behov for at opføre boliger efter 60/40-ordningen, selvbyggerordningen, og de øvrige i dag gældende ordninger.

Det overordnede mål er at få flere boliger for de samme offentlige midler, og dette kan kun opnås ved større privat medfinansiering på boligområdet, dels ved at private bidrager gennem opsparing og dels ved privat finansiering i form af realkredit- eller banklån.

Endvidere er det et overordnet mål at afhjælpe presset på de offentlige udlejningsboliger, idet Landsstyret forestiller sig, at i det omfang de offentligt ejede selskaber kan opnå 40% offentligt lån til opførelse af personaleboliger, skal deres brug af personaleboliger i de offentlige udlejningsboliger tilsvarende formindskes.

Landsstyret kan i øvrigt oplyse, at man under forarbejdet til forordningsforslaget om boligfinansiering har overvejet muligheden for omdannelse af eksisterende udlejningsboliger til ejerlejligheder. Dette vil imidlertid forudsætte en selvstændig lovgivning herom.

Da det fremlagte forordningsforslag om boligfinansiering indeholder omfattende ændringer på boligområdet, har Landsstyret vurderet, at det ikke er hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt også at fremsætte nye regler om ejerlejligheder.

Landsstyret vil i de kommende år overveje denne mulighed yderligere med henblik på fremsættelse af selvstændig lovgivning herom med det sigte at øge det private engagement på boligområdet yderligere.

Landsstyret vil i den forbindelse nøje følge med i, hvordan opsparing til boligformål udvikler sig. En sådan opsparing skal ikke undervurderes i forhold til eventuelle långivere. For det første viser en opsparing, at den pågældende har den fornødne økonomiske formåen og er i stand til at afse et månedligt beløb til dette formål.

For det andet viser det kommende långivere, at pågældende over en årrække har kunnet honorere såvel sine faste udgifter som en opsparing. Dette er et væsentligt element, når der er tale om at erhverve egen bolig.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslag til landstingsforordning om boligfinansiering til Landstingets behandling og skal foreslå, at forslaget behandles af Landstingets Boligudvalg inden overgang til 2. behandling.