Indsigt: Forslag om boligfinansiering, Atassuts ordførerindlæg

Forslag om boligfinansiering, Atassuts ordførerindlæg

Umiddelbart er det Atassuts opfattelse at den foreslåede ordning ikke er specielt attraktiv og ikke vil have den ønskede effekt, at der for eftertiden for landskassebevillingen til denne type boligbyggeri bygges 2,5 gange så mange boliger for hver bevilget landskassekrone.

Onsdag d. 23. september 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Boliger.

Det er et besnærende forslag, der her fremsættes, om en fremtidig boligfinansiering, hvor det offentlige vil yde et rente- og afdragsfrit lån på 40 % af byggeudgiften, mens bygherren selv skal tilvejebringe 10%, og de sidste 50% skal skaffes via realkreditlån.

Umiddelbart ser forslaget godt ud, men en nærmere gennemgang rejser nogle spørgsmål, der først kan besvares efter grundige sammenligninger med de eksisterende boligstøtteordninger.

For der er ikke tale om at hjemmestyret yder et rente- og afdragsfrit lån på 40%. Der er tale om at realkreditinstitutterne på forhånd har meddelt, at de ikke ønsker at give lån til boligbyggeri i Grønland, der løber over mere end 15 år. Her kommer forslaget så ind og stiller de sidste 10 år til rådighed af et lån med en løbetid på 25 år. Det sker i form af en 40% finansiering, der skal betales tilbage til landskassen fra det 15. til det 25. år.

Husejeren kommer altså stort set til at betale det hele - som hidtil.

Det vil ikke lokke ret mange private husbyggere på banen. Dertil er de øvrige ordninger alt for favorable:
  • Som lejer i en lejlighed betaler man kun en fjerdedel af den faktiske boligudgift - resten finansierer vi alle sammen kollektivt over skatten. Til gengæld får lejeren ikke noget af den betalte husleje igen.
  • Ved Kapitel II boligstøttehuse betaler husejeren selv op til 70 % af byggeudgiften, resten betales som tilskud fra landskassen.
  • Ved andelsboliger ydes der et samlet tilskud fra det offentlige på 67% af byggesummen, resten betales af andelshaveren ved eget indskud og et realkreditlån.
Forskellige regler om rentefradrag og så videre, gør det svært at lave en kvalificeret sammenligning mellem den nye ordning, der her foreslås, og de eksisterende ordninger.

Umiddelbart er det Atassuts opfattelse at den foreslåede ordning ikke er specielt attraktiv og ikke vil have den ønskede effekt, at der for eftertiden for landskassebevillingen til denne type boligbyggeri bygges 2,5 gange så mange boliger for hver bevilget landskassekrone.

For Atassut ser det ud som forslaget skal ændres, således at tilskuddet på 40% kommer til at stå som et krav i boligen,der nedskrives i takt med afviklingen af det parallelle realkreditlån. Først da vil vi opnå den ønskede effekt i form af en forøgelse af boligbyggeriet for private midler - i samarbejde med tilskud fra landskassen.

Men som sagt: det er svært at gennemskue. Fra Atassut skal vi henstille, at der i boligudvalget foretages grundige beregninger, hvor de enkelte støtteformer kapitaliseres så de bliver umiddelbart sammenlignelige.

Forslaget indeholder også regler for lån til istandsættelse af gamle huse. Det var et problem boligudvalget behandlede på forårssamlingen. Forslaget fra boligudvalget var dengang etablering af en boligfond, der skulle yde lån til renovering og vedligehold, som først skulle indfries ved ejerskifte.

Efter det fremlagte forslag kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån på 40% af udgiften, der først forfalder til betaling ved ejerskifte. Vi kan fra Atassut fuldt ud tilslutte os denne gradbøjning af boligudvalgets forslag.

Med disse indledende bemærkninger skal vi overlade forslaget til boligudvalgets behandling og betænkning forud for 2. behandling her i salen.