Indsigt: Landskasselotteriet

Landskasselotteriet

Boligstøtten er imidlertid så usædvanligt fordelagtig, at det er en ren foræring til folk, der allerede er tæt på at kunne klare et byggeri. Reelt bliver deres huse 40 procent billigere, og de renter, de tjener i finansieringsperioden, kan rigeligt dække hele tilbagebetalingen af lånet. Der er altså tale om en reel foræring, for den dag, huset sælges, er det naturligvis husejeren der snupper hele gevinsten. De offentlige kasser har helt frivilligt været både "tyr" og "økonomisk hanrej".

Torsdag d. 24. september 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Boliger.

VIND STORE PENGE ved at søge lån fra landskassen. Vinderchancerne er ubetinget de bedste i sammenligning med samtlige spil i Grønland - inklusive AG's læserkonkurrencer. Her kan vi ikke være med. Hvis forslaget om de fordelagtige lån til landets i forvejen velstillede mennesker bliver vedtaget i Landstinget, så er vejen banet for let tjente penge. Nettogevinster på op mod en halv million kroner kan let komme på tale.

Sagen er i al sin korthed, at vi her i landet - og ganske særlig i Nuuk - mangler boliger. Også Aasiaat, Ilulissat og Qaqortoq mangler de mest populære lejlighedsstørrelser, og det påtrængende boligbehov skal nu imødekommes med blandt andet privat byggeri.

For at fremme det har landsstyremedlem Daniel Skifte lagt op til en offentlig medfinansiering på 40 procent af byggesummen. Finansieringen tilbydes i form af lån, der er rente og afdragsfrie i femten år, hvorefter indfrielse begynder, og renter tilskrives.

Et sådan lån er stort set lige så godt som at vinde i det tyske statslotteri. I Grønland har vi ikke set noget lignende siden de gamle kapital 4 lån, og i forbindelse med realkreditfinansiering bliver det en overkommelig opgave at bygge.

Nu er det sådan, at der er knyttet forskellige betingelser til lånet. De er ikke særligt skrappe, men en ting skal vare i orden. Låntageren skal selv møde med 10 procent af byggeomkostningerne. Det offentlige - formentlig hjemmestyre og kommuner - møder altså op med 40 procent, og resten finansieres gennem anden form for lån fra for eksempel bank og finansieringsinstitutter, hvoraf flere er repræsenteret i Grønland.

I DET STORE og hele betyder det, at det kun er folk med en rimelig fast og sikker indkomst, der kan bygge. I forslaget står der rent ud mellem- og højindkomstgruppen, og det er der naturligvis rimelig god fornuft i, for lånene skal jo betales tilbage, både dem til finansieringsinstitutterne og - ad åre - dem til hjemmestyret.

Boligstøtten er imidlertid så usædvanligt fordelagtig, at det er en ren foræring til folk, der allerede er tæt på at kunne klare et byggeri. Reelt bliver deres huse 40 procent billigere, og de renter, de tjener i finansieringsperioden, kan rigeligt dække hele tilbagebetalingen af lånet. Der er altså tale om en reel foræring, for den dag, huset sælges, er det naturligvis husejeren der snupper hele gevinsten. De offentlige kasser har helt frivilligt været både »tyr« og »økonomisk hanrej«.

I denne sag støder det, at det offentlige i så overvældende grad er med til at gøre en bestemt befolkningsgruppe rigere. Der skal ikke ankes over, at der banes vej for et øget privat boligbyggeri, men her er der tale om en kapitaloverførsel fra en mindre velstillet gruppe til en velbemidlet.

Inden vedtagelsen af forslaget bør de offentlige kasser ved salg af huset sikres enten hele den 15 års forrentning af boliglånet eller en væsentlig del af den.

LANDSKASSELOTTERI er ellers et spændende begreb i spilleglade tider i et spilleglad land, men principielt bør alle kunne deltage. I det foreliggende forslag til Landstinget er det en forholdsvis beskeden gruppe, der kan være med.

Den overvældende boligstøtte skaber desuden risiko for nogle afledte effekter, som vi er meget lidt interesserede i.

Daniel Skifte har tidligere i AG advaret imod et overophedet byggeri, fordi det vil give højere byggepriser og færre nye boliger. Men han ser isoleret på det, når han alene er imod et øget offentligt boligbyggeri. Det er den samlede byggeaktivitet - eller overophedning - der bestemmer priserne. Det handler alene om udbud og efterspørgsel af håndværksmestre og byggehåndværkere.

Desuden må man frygte en meget ubehagelig effekt af det nye boligfinansieringsforslag. Og den har sit udspring i det gamle danske ordsprog: Hvad der kommer let, går let.

Sagt på en anden måde. Det, der kommer let, har man ikke helt den samme respekt for som de værdier, man selv skaber. Denne naturlov kan føre til, at et reelt fald i byggepriserne på 40 procent (sådan virker støtten), i løbet af forholdsvis kort tid bliver udlignet af den almindelige prisudvikling, der jo styres af udbud og efterspørgsel.

Vi har altså grund til at frygte, at den 40 procents boligstøtte bliver ædt op af den stadigt stigende efterspørgsel på bygningshåndværk.

En anden ting er, at der i Nuuk kun er ganske få byggegrunde (se næste side). Alene manglen på byggemodning vil sætte grænser for, hvor stor effekt, de fordelagtige lån får på boligsituationen.