Indsigt: Boligsituationen bør være central valgsnak

Boligsituationen bør være central valgsnak

Hvorfor får Royal Greenland stadig tilskud? Hvorfor får KNI stadig tilskud? Hvorfor får Grønlandsfly tilskud? Hvorfor får de selskaber, der blev skabt med henblik på at skulle køre rentabelt, stadig tilskud, mens befolkningen i uhyggelig grad mangler boliger? Det kan ikke blive ved med at være sådan, og det skal der rettes op på.

Torsdag d. 21. januar 1999
Hans Kleist
Emnekreds: Boliger, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Et separat landsstyreområde?
Byggekrav
Monopol på trafik
Flere penge
Byggemodning - arbejdsløse
Boligbyggeri efter behov


Jeg er godt tilfreds med AG’s leder i nr. 2, hvor man opfordrede til at debattere boligproblematikken mere i valgkampen.

Gennem de sidste valgperioder har boligsituationen været debatteret uafbrudt, men meget er der ikke sket. Boliger er en menneskerettighed, som samfundet skal prøve at skaffe, især når man bor i en verdensdel, hvor man ikke kan bo i det fri. Det er ikke kun de arbejdsdygtige i samfundet, der er ramt af boligmanglen, men også de uddannelsessøgende, som vi kalder for "vores fremtid", kommer til at blive berørt i fremtiden.

Derfor er det skuffende, at partilederne ikke sagde et ord om dette problem, da de diskuterede i TV den 7. januar. Mon det skyldes, at partiformændene selv sidder godt i det og allerede bor godt.

Et separat landsstyreområde?
De sidste års landsstyremedlemmer har ikke kunnet løse boligproblemet, fordi området er en lille del af et større landsstyreområde og således blot er blevet et almindeligt lille problem. Boligproblemet er blevet en del af de sociale problemer. Boligproblemet er også blevet en del af problemerne inden for uddannelse.

Dette problem, der må siges at være det største her i landet, er blevet grundlag for elendige levevilkår og i nogle tilfælde skyld i afbrydelse af uddannelse. Det kan aldrig løses, så længe området hører ind under økonomidirektoratet. Det vil altid være et problem, så længe området hører ind under et andet landsstyreområde som et mindre og sekundært anliggende. Det er en stor opgave at skulle løse boligproblemet, og derfor skal der sættes hoveder i blød for at oprette et nyt landsstyreområde, der kun har med boligområdet at gøre.

Byggekrav
Et det mon sandt, at daværende GTO i 1970 efter den kraftige piteraq i Ammassalik over for landsrådet stillede krav om, at byggekravene skulle højnes ret kraftigt?

Hvis det er rigtigt, har det dengang resulteret i kraftige huslejestigninger. Mon disse forhøjelser stadig gælder i dagens teknologiske fremgang?

Vandledninger og kloakrør bliver stadig i dag gravet langt ned i undergrunden efter store sprængninger af klipper, selv om det ikke er helt nødvendigt. Hvorfor er der andre forhold i Nordnorge? Hvor tæt samarbejdes der med vores anlægsområde og Byggeforskningsinstituttet i Norge?

Hvordan er erfaringerne i Canada i forhold til Grønland? Det ville være nærliggende at sammenligne kravene. Tættere samarbejde kunne sikkert skabe billiggørelse.

Derfor bør der oprettes planlægningssamarbejde for de arktiske egne. Der skal tættere samarbejde til, og det gør ikke noget, at der indføres en helt ny måde at tænke på.

Monopol på trafik
I dag har Royal Arctic Line monopol på søværts transport. Selskabet drager uden tvivl fordel af sit monopol. Det bestemmer selv fragttarifferne. Derfor betaler vi for vore varer med den danske moms oveni. Måske er momsen den afgørende faktor i transportudgifterne.

I dag er nogle byggematerialer måske lidt billigere end i Danmark på grund af konkurrencen. Jeg mener, at det burde udnyttes bedre i byggebranchen. Hvis transport af byggemateriel hører ind under monopolet, skal det snarest afskaffes. Lad transporten af byggemateriel udføres i konkurrencens navn, så vi kan begynde at bygge flere boliger.

Flere penge
Hvis der skal bygges flere boliger, skal der naturligvis også bruges flere penge. Det kan opnås på en eller anden måde.

Da partiformændene blev interviewet i TV, blev de mange administrationsudgifter nævnt. Hvis nogle af disse kan overføres til uddannelser, kan der sagtens findes penge blandt de mange bevillinger.

Hvorfor får Royal Greenland stadig tilskud? Hvorfor får KNI stadig tilskud? Hvorfor får Grønlandsfly tilskud? Hvorfor får de selskaber, der blev skabt med henblik på at skulle køre rentabelt, stadig tilskud, mens befolkningen i uhyggelig grad mangler boliger? Det kan ikke blive ved med at være sådan, og det skal der rettes op på.

I Aasiaat kommune har man i nogen tid været igang med at opføre selvbyggerhuse, som det her foreslås af Hans Kleist. Det er Type 2000 huse, der opføres af tidligere arbejdsløse med instruktion fra faglærte håndværkere. Når husene er klar til indflytning vil huslejen blive godt 2.000 kr om månedene :-)


Byggemodning - arbejdsløse
Hvorfor bruger man ikke de arbejdsløse mere i forbindelse med byggemodninger? For ikke så længe siden blev der åbnet mulighed for, at der i byerne kunne bygges selvbyggerhuse. Det vil resultere i byggemodning, til vand- og kloakledninger og til fundamenter.

Det kan ikke undgås, hvis man ikke skal tilbage til forholdene i 60-erne, da man byggede boligstøttehuse. Det kan heller ikke undgås i bygderne. Det er helt sikkert, at de arbejdsløse kan bruges, når man skal til at bygge selvbyggerhuse, bare de er under tilsyn af en privat mester. Det vil garanteret nok også resultere i, at kommunerne selv afsætter byggegrunde til sig selv, og samarbejder mere med de private.

Boligbyggeri efter behov
Skal der i fremtiden bygges boliger efter behov? Deri tænker jeg ikke på de forskellige selskaber, der allerede har planlagt at bygge personaleboliger.

Her tænkes der på at afsætte penge til boligbyggeri i de tilfælde, hvor samfundet har behov for det. Hvorfor kan man ikke bygge boliger til sundhedsvæsenet, der jo har et stort personaleproblem, til gavn for samfundet. I de lejligheder/huse, hvor de ældre ikke længere har behov for at bo, kan de unge sagtens kan bo i. Hvorfor bygger man ikke ældreboliger til pensionister i stedet for, lige som nogle kommuner allerede er gået i gang med. Sådanne tiltag kunne man ensarte over hele landet, hvilket kunne blive billigere for alle.