Indsigt: Atassuts forhandlingsoplæg til dannelse af nyt landsstyre

Atassuts forhandlingsoplæg til dannelse af nyt landsstyre

Specielt i Nuuk skal de mange lejligheder der gennem de sidste mange år er blevet overført fra den sociale boligpulje til brug for tilkaldt arbejdskraft føres tilbage til den sociale boligpulje. Det skal ske ved at hjemmestyret entrerer med private investorer, der opfører boliger, som hjemmestyret og andre virksomheder med behov for tjenesteboliger langtidslejer af det private boligselskab.

Lørdag d. 20. februar 1999
Atassut  
Emnekreds: Boliger, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Finansloven og boligbyggeriet
Økonomien i boligsektoren
Arbejdsmarkedet
Økonomien og det private erhvervsliv
Billige erhvervslejemål
Trafiksystemet
Sundhedsvæsenet
Kultur og undervisning
Vandkraftværker
Parallellovgivning
Bestyrelsesposter i hjemmestyreejede selskaber


  • Finansloven og boligbyggeriet
  • Økonomien i boligsektoren
  • Arbejdsmarkedet
  • Økonomien og det private erhvervsliv
  • Billige erhvervslejemål
  • Trafiksystemet
    • Landingsbanen i Paamiut
    • Kangerlussuaq
  • Sundhedsvæsenet
  • Kultur og undervisning
    • Undervisningssprog
    • Landsdækkende lokalradio og TV
    • Engelsksproget TV-kanal
  • Vandkraftværker
  • Parallellovgivning
  • Bestyrelsesposter i hjemmestyreejede selskaber



Finansloven og boligbyggeriet
Finansloven skal omlægges, således at anlægsdelen for eftertiden vedtages på forårssamlingen. Omlægningen vil få anlægsdelen af finansloven til at harmonere med byggerytmen.
  1. Når anlægsdelen er vedtaget på forårssamlingen, kan bevilget byggeri planlægges og udliciteres hen over sommeren og efteråret og byggeriet kan forberedes ved bestilling af byggematerialer etc, således at byggeriet kan igangsættes, når den efterfølgende vinter slipper sit tag i landet. Byggematerialer og maskiner er kommet med sidste skib inden isen lagde sig eller med først skib i det nye år.
  2. Det offentlige byggeri skal koordineres og administreres i en bygge- og anlægsstyrelse, der tilrettelægger det totale byggeri, således at der i hver enkelt kommune er nogenlunde den samme byggeaktivitet (inklusive renovering) fra år til år.
    1. Det vil sikre en jævn beskæftigelse til en fast stab af lokale bygningshåndværkere i hver enkelt kommune.
    2. Det vil billiggøre byggeriet. En af grundene til de høje byggepriser - ikke mindst i Nuuk - er mangel på arbejdskraft - den skal hentes fra Danmark, hvor der i forvejen er stor efterspørgsel på bygningshåndværkere.
  3. Siku-blok projektet skal fremmes af hensyn til den lokale beskæftigelse.
  4. For at udfylde det gab, der er specielt i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Uummannaq og Qaanaaq, skal vi se på om elementbyggeri ikke med fordel kan erstatte dyr arbejdskraft, der hentes op fra Danmark.
    En del af det byggeri, som amerikanerne har efterladt i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, er opført med elementer støbt i Holland. Det er 50 år gamle bygninger, der i dag står som nye hvad angår ydervæggene. Elementerne kan støbes i Danmark .- eller de kan støbes i for eksempel Paamiut, hvor man allerede har en betoncentral. Elementerne støbes i en hal og giver helårsarbejde.
  5. Enfamiliehuse kan opføres af Type 2000 med ufaglært arbejdskraft under vejledning af uddannede håndværker (det gør man i Aasiaat).
  6. Man kan i de større byer gå bort fra kostbare betonfundamenter og i stedet bygge på stolpefundament.
  7. Man kan i de større byer gå bort fra en kostbar nedsprængning af ledningsnettet (vand, varme, el og telekabler) og i stedet placere nettet over fjeldet i en fælles fremføring.
  8. Specielt i Nuuk skal de mange lejligheder der gennem de sidste mange år er blevet overført fra den sociale boligpulje til brug for tilkaldt arbejdskraft føres tilbage til den sociale boligpulje. Det skal ske ved at hjemmestyret entrerer med private investorer, der opfører boliger, som hjemmestyret og andre virksomheder med behov for tjenesteboliger langtidslejer af det private boligselskab. Også her vil finansieringen blive spredt ud over brugsårene. Sammenligner vi udgiften med prisen for at indlogere tilkaldt arbejdskraft vakant i lange perioder på hotel, vil der være tale om en besparelse for det offentlige.
  9. Det skal afklares, hvorfor der er et stort efterslæb på byggegrunde - ikke mindst i Nuuk, hvor boligmanglen er allerstørst.


Økonomien i boligsektoren
Finansloven skal gennemgås grundigt med det formål at udskille alle former for finansiering af generelt privat forbrug.
  1. Inden for det offentligt finansierede boligbyggeri foregår der en underfakturering af de faktiske omkostninger ved det enkelte byggeri. Det betyder at kun en del af boligudgiften for den enkelte lejer/ejer betales direkte som husleje/terminsydelse. Resten betales over skatten.
    1. Dette system "rammer" den del af skatteyderne, der ikke bor i boliger i det helt eller delvist offentligt finansierede boligbyggeri. Det vil sige de unge, der er skrevet op til en bolig, og de mennesker, der for egne midler måde har skaffet sig en bolig.
    2. Imidlertid er den mest interessante gruppe i denne sammenhæng, den del af befolkningen der bor i helt eller delvist offentligt finansieret byggeri - som har råd til at selv at skaffe sig en bolig. Der er ingen økonomisk tilskyndelse til at tage sådan et skridt, da man i givet fald vil flytte fra "en billig bolig" til en meget dyrere bolig. Fordi man stadig - efter selv at have skaffet sig en bolig - over skatten skal bidrage til at holde boligudgifterne nede i den offentligt finansierede del af boligmassen.
  2. Konklusion: Over en tid på 3-5 år skal det landskassefinansierede tilskud til generel nedbringelse af boligudgiften aftrappes. I samme periode skal boligsikringen forbedres tilsvarende - således at folk med små indkomster holdes fri af denne omlægning.
  3. Alternativt kunne man forestille sig en ordning, hvor også privat boligbyggeri gøres afskrivningsberettiget - det vil sige: kan fratrækkes på selvangivelsen med f.eks. 1/20 af udgiften til boligbyggeriet årligt i 20 år. Det skal ske som en udskudt skat, der tinglyses som sideordnet krav i boligen i forhold til anden finansiering og forfalder til betaling ved ejerskifte. Der skal her gennemtænkes en række ejerskifteordninger.
    Fordelen ved alternativet er, at det ikke griber ind i det eksisterende lejeniveau. Og det er en ordning der allerede er igangsat for erhvervsmæssigt boligbyggeri.
    Ordningen kan beskrives som et uansøgt boligtilskud, hvor der bygges efter behov uden offentlig indblanding.
    Udgiftsmæssigt kan ordningen sidestilles med 10/40/50 ordningen, der har en værdi på 33% af de samlede byggeudgifter. Forskellen mellem de to ordninger er at støtte efter 10/40/50 ordningen ansøges og bevilges (oven i købet i et tungt samarbejde mellem hjemmestyret og den enkelte kommune om finansieringen af de 40%).
    Desuden er der den meget vigtige forskel, at det offentlige ved 10/40/50 ordningen skal udrede de 40% af byggeudgifterne ved byggeriets færdiggørelse. Ved afskrivningsmodellen, udredes støtten over 20 år i form af formindskede skatteindtægter til hhv landskasse og hjemkommune.
  4. Det generelle boligbørnetilskud skal bortfalde, og boligsikringen skal forbedres ved at bundgrænsen hæves fra 60.000 kr til 90.000 kr. Overgrænsen hæves fra 128.000 kr. til 150.000 kr. og den indtægt som boligtilskuddet skal beregnes ud fra reduceres med 10.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18.
    Med f.eks. 5 hjemmeboende børn vil der være adgang til fuld boligsikring for indtægter på indtil 140.000 kr. og adgangen til boligsikring bortfalder ved indtægter over 200.000 kr.


Arbejdsmarkedet
For at undgå en gentagelse af den situation, hvor en dansk fagforening blokerer for ansættelser i Grønland for at presse lønkrav igennem, skal landsstyret kontakte den danske regering for at få indarbejdet ILO konvention nr. 169 i dansk lovgivning. Jfr Juridisk responsum udarbejdet i foråret 1998 af Isi Foighel på foranledning af Grønlands Hjemmestyre. Isi Foighel skriver blandt andet:
"Den opståede situation fører direkte til spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der specielt for Grønland (og Færøerne) ikke eksisterer en adækvat procesmulighed for hurtigt at løse en opstået tvist, er en diskrimination, der strider mod ILO-konventionen, altså hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af konventionens andet hovedprincip, forbudet mod diskrimination ".
Vi skal fortsætte den stramme økonomiske politik også når der indgås overenskomster på arbejdsmarkedet. Kun hvor man må erkende, at vigtige samfundsopgaver ikke kan løses tilfredsstillende uden en ekstraordinær opregulering af lønnen, kan landsstyret vælge at indgå særligt gunstige overenskomster.

Økonomien og det private erhvervsliv
Gråzonen mellem det private og det offentlige skal elimineres. Det skal være krystalklart for den private sektor og investorerne bag den private sektor, hvad de hjemmestyreejede selskaber må beskæftige sig med.

Det samme gælder for de nettostyrede virksomheder og hjemmestyret og kommunerne i det hele taget.
  1. For KNI skal der fastlægges en udfasning fra at være hjemmestyreejet mastodont til en opsplitning på enkeltbutikker, der drives på forpagtningsniveau af personalet eller andre lokale interesserede. Eventuelt kan butikkerne sælges til lokale private.
  2. I bygderne skal private bygdekøbmænd sikres en sideordnet adgang til at trække på KNI’s engrosvirksomhed i fair konkurrence med den lokale KNI-butik.
  3. Alle planer om at etablere sig med butikskæde i Danmark skal skrinlægges. Ligesom opbygning af et internt uddannelsessystem i konkurrence med vore handelsskoler skal stoppes.
Kun engrosdelen af KNI skal bevares som et fælles anliggende, men engrosvirksomheden skal styres / overdrages til en landsdækkende sammenslutning af detailbutikker. Støtten til KNI skal herefter indskrænkes til at være en støtte til at sikre et prisniveau i engrosleddet for bygder og yderdistrikter, der svarer til prisniveauet i åbentvandsbyerne.
  1. Der skal lovgives om det offentliges og de hjemmestyreejede virksomheders indkøbs- og entreprisepolitik, således at man først går uden for landets grænser, når der ikke er acceptable muligheder inden for landet.
  2. Ensprissystemet skal omlægges, så det ikke længere finansieres via en afgift på produktionen (kunstig høj fragt på for eksempel reservedele og jern til værfterne). Først når erhvervslivet har tjent pengene, kan der via skatter og afgifter hentes penge til sikring af rimelige og solidariske priser i hele landet.
  3. Når Amutsiviit privatiseres, så skal det ske på en samfundsmæssig forsvarlig måde. Det betyder at de faste anlæg ikke sælges, men bortforpagtes med en pligt til at holde værftet i gang. Hvis denne betingelse ikke overholdes, bortfalder forpagtningen. Vi skal ikke bringe os selv i en situation, hvor vi kan presses til at købe vores egne anlæg tilbage til overpris, fordi vi har en forpligtigelse til at sikre serviceringsmuligheder for fiskerflåden.
  4. For private iværksættere skal vi overveje en "klippekortordning", hvor den enkelte iværksætter selv kan vælge sin egen rådgivning, der enten kan være Sulisa A/S eller andre revisorer, regnskabsfolk, advokater og andre fagfolk. Støtten til Sulisa A/S skal herefter være indirekte støtte - styret af efterspørgslen hos iværksætterne på Sulisa A/S’s bistand.


Billige erhvervslejemål
Til iværksættere skal der etableres mulighed for billige erhvervslejemål i opstartsfasen.

Trafiksystemet
Økonomien taler for et enstrenget persontrafiksystem. Det betyder at man enten flyver eller sejler til og fra det enkelte beboede sted. Trafiksystemet skal omlægges til at opfylde dette mindstekrav til betjeningen og maksimale krav til landskassetilskud.

Landingsbanen i Paamiut
Udsættelsen af landingsbanebyggeriet i Paamiut skal genvurderes. Hvis landingsbanen skal bygges, så skal det ske på den billigste måde, og det vil sige i en uafbrudt byggerytme.

Kangerlussuaq
Det fremtidige investeringsbehov i Kangerlussuaq skal gennemregnes og sammenlignes med en udvidelse af landingsbanen i Aasiaat til at kunne håndtere atlantfly. Andre alternativer kan også undersøges.

Gennemregningen skal være total - forstået på den måde at samtlige relevante parametre skal inddrages, som for eksempel betydningen af at atlantlufthavnen
  1. Ligger ved en centralt placeret havn der er isfri en del af året.
  2. Ligger tæt på brugerne, både hvad angår fragt og personbefordring.
  3. Ligger tæt ved bemandede og veludstyrede hospitaler i tilfælde af en flykatastrofe etc.


Sundhedsvæsenet
Gennem en omlægning af sundhedsvæsenets struktur skal det sikres at formålsparagraffen i Landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser overholdes. Det hedder i § 1 stk 2:
I tilrettelæggelsen af sit arbejde skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser uanset bosted.
Dette skal sikres gennem en sammenkobling af de enkelte distriktssygehuse, bygdekonsultationer og Dronning Ingrids Hospital i et landsdækkende telemedicinsk netværk.

Desuden skal sundhedsmedhjælperuddannelsen genindføres.

For så vidt angår rekruttering af personale til sundhedsvæsenet skal løn- og ansættelsesvilkår, herunder adgang til videreuddannelse og efteruddannelse, genvurderes i forhold omkostningerne ved at besætte ledige stillinger med korttidsvikarer.

Afvikling af ventelisten skal sættes i system, og afvikles gennem en lægefaglig langtidsplanlægning på Dronning Ingrids Hospital. I princippet skal hver enkelt patient på ventelisterne kunne få oplyst en dato og et sted for den planlagte behandling.

Kultur og undervisning


Undervisningssprog
Børn skal sikres adgang til undervisning på deres hjemmesprog. Det er et krav som er indeholdt i blandt andet den europæiske konvention om menneskerettigheder.

Børn skal også sikres adgang til undervisning i hovedsproget grønlandsk. Det er et andet krav som er indeholdt i internationale konventioner som vi har tilsluttet os via rigsfællesskabet.

Landsdækkende lokalradio og TV
De lokale radio- og TV-foreninger skal have en del af den landsdækkende sendetid stillet frit til rådighed, som ikke udnyttes af KNR.

Engelsksproget TV-kanal
En anden del af den landsdækkende sendetid, som ikke udnyttes af KNR skal bruges til at sende en engelsksproget kanal med programmer i en god kvalitet (BBC / Discovery) for at støtte en helt nødvendig indlæring af engelsk.

Der skal ydes et årligt og tilstrækkeligt fast tilskud til udgivelse af grønlandsksproget litteratur.

Vandkraftværker
Hvis der kan bygges vandkraftværker efter en model, hvor fremmede investorer står for byggeriet, mod en lamgtidsaftale med hjemmestyret om køb af strøm til en acceptabel pris, går vi fra Atassut ind for bygning af vandkraftværker.

Parallellovgivning
For at spare i hjemmestyreadministrationen, skal vi - efter en grundig gennemgang - systematisk ikraftsætte al relevant dansk/EU lovgivning i Grønland, hvor der ikke er åbenlyse forskelle der skal tages hensyn til.

Vi skal ikke opbygge et stort apparat af jurister, der sidder til høj løn og opfinder det flade vand en gang til.

Bestyrelsesposter i hjemmestyreejede selskaber
Der skal oprettes en database med mulige emner til besættelse af bestyrelsesposter. Hver enkelt person, der indgår i databasen skal indgå med en fyldestgørende beskrivelse af faglig baggrund for at indgå i et bestyrelsesarbejde.

Ved sammensætning af bestyrelser i de hjemmestyreejede selskaber skal det med afsæt i denne database sikres, at der i hver bestyrelse er den nødvendige ekspertise til stede til et kvalificeret fagligt modspil i forhold til selskabets direktion.

Landsstyret skal kunne indføje mulige emner i denne database., ligesom det skal stå enhver borger i landet frit for at blive optaget i databasen med relevante og korrekte oplysninger om faglig baggrund.