Holder den "nyopfundne" byggesten hvad den lover

Det skal jo helst ikke ende ligesom ørredprojektet i Sydgrønland eller andre projekter som Hjemmestyret har været involveret i, hvor man på trods af flere millioner kroners tilskud ikke kan få tingene til at køre rent økonomisk.

Lørdag d. 17. april 1999
Mati Frederiksen
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Uheldige og dårlige beskyldninger
Opfindelsen af den dybe tallerken
Der udestår en vurdering af produktet
Lad os undgå endnu er "ørredprojekt"
Spørgsmål til kvalitet, miljø og vedligehold
Tidligere forsøg
Importbegrænsende produktion


Efter længere tids overvejelse synes jeg, at det er på tide, at jeg ytrer min mening om den såkaldte nyopfundne "SIKUBLOK". Alle på nær bygningssagkyndige har travlt med at udtale sig om de "nye" produkter, der siden 40-50’erne er afprøvet i Danmark. Man har faktisk ikke spurgt de rådgivende ingeniør- eller arkitektfirmaer, hvad de synes om produktet, og om det er et produkt man vil kunne anvende i byggeriet hvis det blev anerkendt og godkendt.

Måske tør de rådgivende firmaer ikke at udtale og produktet, da det måske kan give bagslag eftersom projektet kan gå hen og blive politisk. Den største bygherre her i landet er jo trods alt Hjemmestyret.

Uheldige og dårlige beskyldninger
Fordi man er folkevalgt politiker eller valgt ind som formand for et eller andet er det ikke ensbetydende med at man har indset i alt. Simon Olsen har åbenbart ikke fulgt med i produktets udvikling eller hvad der er sket med de opførte bygninger. Hvis dette havde været tilfældet ville han vide hvilke problemer Jakob F. Knudsen er stødt på hen ad vejen i forbindelse med opførelse af prøvehusene. Han har åbenbart hellere ikke indsigt i hvordan procedurerne er for offentligt støttede boliger. Men det kan man vel hellere ikke kræve af en gammel chef fra fiskeindustrien. Jeg er glad for at A/S Boligselskabet INI har reageret på uheldige og dårlige beskyldninger, så de kommer af vejen inden man igen har lagt dem i glemmebogen og lader som ingenting. Så kan man jo være glad for at Simon Olsen er holdt op som Bestyrelsesformand for A/S Boligselskabet INI, når han har så lidt indblik i tingene.

Opfindelsen af den dybe tallerken
Jeg har svært ved, at indse hvorfor man opreklamerer Sikublok så meget. For "Opfinderen" Jakob F. Knudsen er gået helt væk fra at producere Sikublokke i store formater fordi de er uhåndterlige for den almindelige håndværker. Så "Opfinderen" Jakob F. Knudsen har opfundet Sikublokke i murstensstørrelse, der siden 40-50’erne er afprøvet i Danmark. Tillykke med opfindelsen af den dybe tallerken.

Der udestår en vurdering af produktet
Der er på nuværende tidspunkt overhovedet ikke opført nogen bygninger i de nye stenformater. Jeg ved, at der indenfor den kommende periode skal opføres prøvehuse, hvor man udelukkende bruger Sikublok betonsten for at teste om de i det hele taget er noget værd at arbejde videre med. Derfor bør man først se tiden an og bedømme om betonstenene vitterlig er billigere og vedligeholdelsesfrie som producenten påstår.

Man bør først bedømme følgende:
  • Om opførelse af bygninger med betonsten, Sikublok, medfører en mere rationel byggemetode.
  • Bygningernes holdbarhed i forhold til de traditionelle bygninger.
  • Indeklima og lydforhold sammenlignet med "træhuse".
  • Økonomi. Dette skal udføres uden at der gives ekstra tilskud til produktion og nedsættelse af fragtpriser m.m. for ellers er det en unfair konkurrence for de øvrige gængse produkter.
Hvis der ydes økonomisk tilskud bør det fremstå hvor meget der er givet i tilskud for fremstilling af produktet. På den måde vil man bedre kunne bedømme om man overholder de m2-priser, som de bevilgende myndigheder kræver.

Lad os undgå endnu er "ørredprojekt"
Selvfølgelig bør der ydes økonomisk støtte, hvis det viser sig at produktet er fint og i orden efter man har fulgt bygninger i par år for evt. skavanker, så man kan få rettet op på fejlene. Det skal jo helst ikke ende ligesom ørredprojektet i Sydgrønland eller andre projekter som Hjemmestyret har været involveret i, hvor man på trods af flere millioner kroners tilskud ikke kan få tingene til at køre rent økonomisk.

Det eneste produkt der anvendes herfra landet er tilslagsmaterialet og vandet, så det begrænser ikke importen af materialer fra udlandet. Selvfølgelig skaber det arbejde til en håndfuld personer, men ingen ved i dag om det er forbundet med høje vedligeholdelsesomkostninger i løbet af de efterfølgende år.

Enhver byggesagkyndig ved hvor følsomme betonprodukter kan være overfor fugt og frost.

I forbindelse med fremstilling af produkterne kræves der utrolig meget af produkterne før end man kan markedsføre det. Der stilles store krav til ensartethed og styrke, så produktet kan godkendes med trekantmærket. og dette kan tage en del år.

De produkter Jakob F. Knudsen producerer er ikke vedligeholdelsesfrie. Han har fra sit forsøgsbyggeri i Narsarsuaq høstet nogle erfaringer, som han sandsynligvis vil drage nytte af, ved de næst kommende byggerier. Der skulle efter sigende være en del revnedannelser i de yderste vægge i de bygninger, han har opført i Narsarsuaq.

Spørgsmål til kvalitet, miljø og vedligehold
De betonsten, han producerer, er så porøse at de suger meget vand, hvilket kan være farligt i forbindelse med frostvejr. Så det er meget nødvendig at overfladebehandle de udvendige vægflader efter opførelsen af bygningen. Ydervæggene skal sprøjtes med et silikonbaseret produkt. Denne overfladebehandling skal vel i løbet af årene vedligeholdes. PUR-skumsmaterialet der anvendes som isolering er ikke helt ufarlig. Den udskiller en gasart, der er kræftfremkaldende. Og den er meget følsom ved at den udvider sig eller trækker sig sammen afhængig af luftfugtigheden i omgivelserne.

Jeg har den opfattelse, at hvis man absolut skal opføre bygninger af beton, så ville det være både nemmere og billigere hvis man støbte det hele på stedet. Man slipper for de forskellige uensartede stenprodukter og fragtomkostninger der er forbundet med fremstilling af disse sten.

Tidligere forsøg
Man har som sagt tidligere forsøgt sig med fremstilling af betonsten i Paamiut. I forbindelse med fremstilling af betonstenene har man haft en del kontakt med N&R Ingeniørit Siunnersuisartuusut A/S. Man havde endda opført halvvægge midt inde i byen for at afprøve produktet. Desværre blev murværket anvendt til pisrende af lokalbefolkningen, så man rev det hurtigt ned. Det kunne ellers have være spændende at se hvor længe halvvæggene kunne holde sig pæne, så man kunne have draget nogle erfaringer fra disse. Betonstenene skulle bruges i forbindelse med opførelse af aldersrenteboliger og STI-skole. Men disse bygninger blev ikke til noget.

Hvis det havde været rentabelt havde Karl Bejder, Godthåb Betonvarefabrik ApS, sandsynligvis startet en produktion op af forskellige produkter. Det er måske forkert af mig at inddrage Karl Bejder i denne diskussion. Men han har uden offentlig støtte opbygget et stærk firma, der i dag producerer forskellige betonvarer. Selvom produktion af fliser, KB-sten, grøftebunde, kloakbrønde, kloakrør m.m. ikke kræver større præcision end betonsten kan de alligevel volde en del problemer under produktionen. Der stilles ikke større krav til selve produktionen, men det er styring af de rigtige blandingsforhold samt tørring og opbevaring af produktet der er det mest krævende.

Importbegrænsende produktion
Jeg er helt enig med at man bør finde på byggematerialer der kan begrænse importen, men man burde satse på nogle andre produkter. Man kunne producere møbler, skabe, trælegetøj og genbrug af jernaffald m.m. fremfor at spilde en hel masse ressourcer på et produkt, der ikke er en skid bedre end de traditionelle betonboliger.

Som et alternativ kunne man undersøge mulighederne for anvendelse af sten/klippe produkter, der som en af de få ting kan betegnes som importreducerende. Stenmaterialet vil kunne bruges til utrolig mange ting lige fra gravsten til væg og gulvfliser m.m. Arbejdet kunne uden problemer udføres af ufaglært arbejdskraft. Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut kunne i samarbejde med større skandinaviske eller udenlandske firmaer uddanne specialarbejdere indenfor stenslibningsarbejde.

I første omgang kunne man satse på hjemmemarkedet, og hvis det går godt kan man måske eksportere en del af produkterne til udlandet. Produktet er uforgængeligt i modsætning til silikonbehandlede betonsten.

Så lad os lige falde ned på jorden, og se hvad Sikublokkene duer til, og om de i det hele taget kan erstatte de traditionelle byggematerialer, inden man investerer for meget i det.