Bygningningsrenovering i Grønland
Grønlands hjemmestyre rejste i efteråret 1997 spørgsmålet om mulig dansk medvirken til løsning af grønlandske renoveringsbehov i bygninger og anlæg. I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet og at fortsætte drøftelserne om spørgsmålet.
Mandag d. 23. august 1999
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Emnekreds:
Boliger
,
Erhverv
,
Økonomi
.
Grønlands hjemmestyre rejste i efteråret 1997 spørgsmålet om mulig dansk medvirken til løsning af grønlandske renoveringsbehov i bygninger og anlæg. I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet og at fortsætte drøftelserne om spørgsmålet.
Indhold:
1. Indledning
Udvalget har følgende sammensætning
Arbejdsgruppe vedrørende boligområdet
Arbejdsgruppe vedrørende institutionsområdet
Arbejdsgruppe vedrørende forsyningsområde
2. Historik
2.1. Statens prioritering af byggeriet
2.2. Hjemmestyrets overtagelse af områderne
2.2.1. Overdragelse af boligområdet
2.2.2. Overdragelse af forsyningssektoren
2.2.3. Overdragelse af institutionsområdet
2.3. Overordnede årsager til renoveringsbehov
2.3.1. Vedligeholdelsesniveau
2.3.2. Byggeskader og bygningens kvalitetsniveau
2.3.3. Sociale forhold og mange brugere
2.3.4. Klimaforhold
2.3.5. Særlige forhold i Grønland
2.3.6. Sammenfatning
3. Ekstraordinært renoveringsbehov
3.1. Generelle betragtninger
3.2. Renovering kontra nybyggeri
4. Gennemgang af renoveringsbehovet på de enkelte områder
4.1. Boligområdet
4.1.1. Hjemmestyrets flerfamiliehuse opført før 1982
4.1.2. Renoveringsbehovet i kommunernes ejendomme og private boliger
4.2. Institutionsområdet
4.3. Forsyningsområdet
4.4. Det samlede ekstraordinære renoveringsbehov
/////
5. Tværgående problemstillinger
5.1. Kapaciteten i bygge- og anlægsbranchen
5.1.1. Generelle arbejdsmarkedsforhold (bygge- og anlægsbranchen)
5.1.2. Estimeret beskæftigelse på bygge- og anlægsområdet, 1998
5.1.3. Arbejdskraftbehov i de kommende år i bygge- og anlægsbranchen
5.1.4. Øget arbejdskraftbehov ved øget anlægsaktivitet
5.1.5. Fremtidig kapacitet og uddannelsesområdet
5.1.6. Sammenfatning
5.2. Miljø
5.2.1. Generelle miljøaspekter i forbindelse med renovering i Grønland
5.2.2. Energiplanlægning og energibesparelse
5.2.3. Energibesparende foranstaltninger som led i fremtidige bygningsrenoveringer
5.2.4. Miljøindsats på forsyningsområdet
5.3. Forebyggelse af behov for omfattende renoveringer i fremtiden
5.3.1. Organisatoriske aspekter
5.3.2. Ressourcer til løbende vedligeholdelse og hovedistandsættelse
5.3.2.1. Boligområdet
5.3.2.2. Institutionsområdet
5.3.2.3. Forsyningsområdet
5.4. Planlægnings- og prioriteringsopgaven.
5.4.1. Planlægningen
5.4.2. Prioriteringen
6. Finansiering af renoveringsindsatsen
6.1. Finansiering via Landstingets finanslov
6.1.1. Nuværende afsatte midler til renovering.
6.1.2. Mulighed for opprioritering
6.1.2.1. Anlægsbudgettet
6.1.2.2. Driftsbudgettet
6.1.2.3. Skatteudskrivning
6.2. Mulighed for øget egenbetaling
6.2.1. Kapitalbidrag
6.2.2. Varmebesparelser
6.2.3. Omkostningsægte takster i forsyningssektoren
6.3. Kommunal finansiering af renovering af kommunernes ejendomme
6.4. Lånemuligheder
6.4.1. Muligheder for inddragelse af realkreditinstitutter
6.4.2. Lån i Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
6.4.2.1. Løbetider og tilbagebetalingsvilkår
6.4.3. Lån i Den Nordiske Investeringsbank (NIB)
6.4.3.1. Løbetider og tilbagebetalingsvilkår
6.4.4. Sammenfatning af lån i EIB og NIB
6.4.5. Hjemmestyrets gæld
6.5. Støtte fra den danske stat
6.5.1. MIFRESTA-rammens arktiske del og Grønland
6.5.2. Anden statslig medvirken til finansiering
7. scenario for renoveringsindsatsen
7.1. Finansieringen
7.2. Arbejdskraftbehovet