Med spidsbukser og seletøj?

Politiet har som fogedmyndighed afvist at være skarpretter for unge Wæver. Ordensmagten påtager sig en uvant rolle som de fattiges værn. En rolle, der turde være mere velkendt for den socialdemokratisk orienterede Wæver. Politiet vil ikke sætte folk på gaden, hvis der ikke er en alternativ genhusning

Fredag d. 1. februar 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen er en ung og dynamisk mand. Han er udråbt som kronprins i det politiske broderskab Siumut, og han fortaler sig gerne om både dette og hint.

Som nyslået landsstyremedlem for boligområdet er unge Wæver politisk ansvarlig for, at folk, der ikke betaler deres husleje til tiden, bliver sat ud i den kolde sne.

Unge Wæver røgter nidkært sit ansvar.

Fra i dag gælder nye regler, der betyder, at det bliver lettere at smide folk og familier ud af deres lejemål, hvis lejen ikke er betalt til tiden. Een rykker, men fortsat ingen betaling, så er det ud!

I unge Wævers boligdirektorat er der glæde i dag. Embedsmænd, måske endda med cheftitel og chefbil og chefbolig og orden i økonomien, henrykkes. De jubler over, at det nu er muligt at jage familier ud i endnu større uføre end det uføre, der har ført til huslejerestance. Opmuntret ser unge Wæver og hans akademiske slæng hen til, at de nye regler bringer alle almindelige mennesker under mistanke. Mistanke og overvågning. Hvis naboen ikke betaler sin husleje, skal restancen betales af ejendommens øvrige beboere. Hvem er synderen? Han må ud - og hele familien med! Vi tolererer ikke den sociale armod, vi selv er ansvarlige for! Solidaritet og tolerance, hvad er det?

Politiet har som fogedmyndighed afvist at være skarpretter for unge Wæver. Ordensmagten påtager sig en uvant rolle som de fattiges værn. En rolle, der turde være mere velkendt for den socialdemokratisk orienterede Wæver. Politiet vil ikke sætte folk på gaden, hvis der ikke er en alternativ genhusning. Et krav, som prompte har ført til en akademisk diskussion på de departementale gange i Wævers direktorat om forskellen på genhusning og husly.

Unge Wæver og hans velbjærgede akademikere farer frem. De forlanger lydighed af politiet. Lydighed og ordenshåndhævelse. Makker politiet ikke ret, da må domstolen sikre orden i samfundet. De svinepelse, som ikke vil betale, de skal ud. Ud!

Og hvis politimester Jørgen Meyer fremdeles pålægger sine folk at handle med social ansvarlighed, så må private påtage sig opgaven.

Securitas-gendarmer. Et helt nyt og indbringende erhverv. Den femte søjle i Grønlands erhvervsudvikling. Synlig for enhver med uniformsskjorte. Med spidsbukser og seletøj? Og med kasket.

Som i foregangslandet USA, hvor kriminalitetsbekæmpelse og fængselsvæsen er blevet et delvist privat anliggende. En ny og lukrativ industri er opstået. Alle kan være under mistanke. Alle kan være overvåget. Retshåndhævelsen på private hænder. I pengenes vold.

Er det sådan et samfund, unge Wæver sigter på? Er det denne orden, vi kan se frem til, hvis han engang bestiger landets politiske trone?

Sidste år begærede Boligselskabet INI over 600 udsættelser på landsplan. Hvor mange af disse restanter havde evnen men ikke viljen til at betale - vi ved det ikke. Unge Wæver og hans veluddannede folk har måske oplysninger, vi ikke har. De hævder kækt, men uden dokumentation, at mange kan men ikke vil betale deres husleje. Hvorfra har de denne viden?

Vi er derimod sikre på, at der er tale om et klart mindretal.

Folk skal betale deres husleje til tiden. Men enkeltes misbrug må ikke føre til et system, hvor mistænkeliggørelse og overvågning bliver en del af dagens orden.