Efterlyses: Større anlægsrammer og en langsigtet planlægning

Derfor prioriterer kommunerne i disse år byggeri til børn, unge og ældre højt ...Samtidig ser vi, at hjemmestyret afsætter store bevillinger til prestigeprojekter så som Universitetsparken i Nuuk.

Fredag d. 8. februar 2002
Jens Lars Fleischer
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Økonomi.

Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked, Ole Dorph, opfordrer i et interview i Sermitsiaq nr. 2 til, at kommunerne viser større solidaritet, når det gælder anlægsopgaver på børn, unge og ældreområdet. Landsstyremedlemmet siger, at han ønsker en debat med kommunerne om finansieringen af de kommende institutioner for børn, unge og ældre.

Hans budskab er, at de rige kommuner skal betale en større del af anlægsudgifterne for, at de fattige kommuner kan få et større tilskud. I dag er hovedreglen, at anlægsudgifterne betales af kommunen og hjemmestyret med halvdelen til hver.

Stigende pres
Ole Dorph anfører, at hvis blot alle nuværende ønsker fra kommunerne skal gennemføres vil det tage mellem 8 og 16 år.

Lad mig starte med at slå fast, at der er et stigende pres fra borgerne om institutionspladser til børn, unge og ældre. Det skyldes bl.a. den demografiske udvikling og udviklingen i erhvervsfrekvensen. De behov vil kommunerne gerne opfylde. Derfor prioriterer kommunerne i disse år byggeri til børn, unge og ældre højt. Derfor får hjemmestyret mange ansøgninger om 50% tilskud.

Hjemmestyrets prioritering
Hvordan er det med hjemmestyrets prioritering af anlægsrammer på dette for borgerne så vigtige område?

En gennemgang af bevillingerne på finansloven for de senere år viser, at hjemmestyret bestemt ikke prioriterer disse områder op - tværtimod.

Samtidig ser vi, at hjemmestyret afsætter store bevillinger til prestigeprojekter så som Universitetsparken i Nuuk. Der er klart tale om, at hjemmestyret nedprioriterer området og bevidst søger at vælte øgede byrder over på kommunerne.

Syndebukke

Jeg ser også Ole Dorphs budskab som et forsøg på at gøre kommunerne til syndebukke. Der er stor frustration i kommunerne over, at de gang på gang får afslag på deres ansøgninger, og at lovede anlægsopgaver gang på gang udskydes.

Resultatet har faktisk været, at nogle kommuner f.eks. Nuuk og Sisimiut kommune selv har betalt hele anlægsudgiften eller væsentlig mere end 50 procent på sådanne anlægsopgaver, fordi man ikke kunne vente på hjemmestyret.

Planlægningen
Flere kommuner har på dette som på andre områder vist sig villige til at påtage sig øgede økonomiske byrder, men hjemmestyret har på sin side ikke vist sig villig til at give kommunerne større indflydelse på anlægsplanlægningen i deres kommune generelt.

Hvis hjemmestyret vil have kommunerne til at påtage sig større økonomiske byrder, må hjemmestyret også være villig til at give øget indflydelse. Noget for noget!

Landsforeningen har gang på gang efterlyst en langsigtet anlægsplanlægning, udarbejdet i tæt samarbejde med kommunerne.

Mit budskab er derfor: Langsigtet anlægsplanlægning i tæt samarbejde med kommunerne og større anlægsrammer på børn, unge og ældreområdet. Det vil vi gerne være med til at diskutere - og ikke kun i medierne.