Indsigt: §-36 Spørgsmål: Sundhedsvæsenets boliger

§-36 Spørgsmål: Sundhedsvæsenets boliger

Som et parallelt eksempel kan nævnes, at landsstyret har omdannet en del af boligerne i Tuapannguit til personaleboliger, fordi det på lang sigt vil spare mange penge.

Mandag d. 1. februar 2010
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds: Boliger, Landstinget paragraf 36 spørgsmål, Sundhedsvæsenet.

I henhold til Inatsisartuts forretningsorden § 36, stk. 1 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til landsstyret:

Spørgsmål til landsstyret:
Hvad er sundhedsvæsnets udgifter til leje af boliger til de ansatte og hvor mange af disse udgifter bliver lagt på det private boligmarked?

Begrundelse:
Alle partier er enige om, at vores sundhedsvæsen skal have så høj en kvalitet som muligt. Men vi er også alle klar over, at penge ikke vokser på træerne og at vi derfor ikke bare kan afsætte ubegrænsede summer af penge til Sundhedsvæsnet.

Hvad vi derimod kan gøre, er at finde ud af, hvorvidt vi mener, at de afsatte midler bliver brugt på den rigtige måde, og det er i den ånd, at mine spørgsmål skal forstås.

Der er ingen tvivl om, at de ansatte i Sundhedsvæsnet skal have et sted at bo, men spørgsmålet er jo om man kunne forestille sig andre løsninger end i dag. Som et parallelt eksempel kan nævnes, at landsstyret har omdannet en del af boligerne i Tuapannguit til personaleboliger, fordi det på lang sigt vil spare mange penge. Noget lignende kunne man måske forestille sig i Sundhedsvæsnet?

Jeg ser gerne, at svaret på mine spørgsmål indeholder en skematisk opstilling af udgifterne til leje af boliger til de ansatte herunder hvor stor en del af udgifterne, der bliver lagt på det private marked. Skemaet må meget gerne opstilles by for by, så det bliver muligt at sammenligne udgifterne.