Kan kampen mod TB vindes?

Grønland har i dag en TB forekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 7 gange så højt som i andre vestlige lande. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Fredag d. 25. marts 2011
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Boliger, Bosætning, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet, Tuberkulose.


Vi er sat 70 år tilbage i tiden, når det drejer sig om tuberkulose (an)

Den nuværende TB strategi blev vedtaget i 2007 og har karakter af en 5 års plan for årene frem til og med 2012. Den omfatter dels oplysningskampagner om TB, udarbejdelse af undervisningsmateriale til efteruddannelse af sundhedspersonale, samt screening m.v.

Målet er at nedbringe forekomsten af TB til niveau med de lande, som vi normalt sammenligner os med.


En sæk afføring
fra en lokumsspand,
lagt ud til afhentning
(an)
Grønland har i dag en TB forekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 7 gange så højt som i andre vestlige lande. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Det er tankevækkende, at tuberkuloseforekomsten her i Grønland så sent som i 1987 var helt nede på 9 pr. 100.000 indbyggere. Det var så lav en forekomst, at man fandt det forsvarligt at ophøre med at tilbyde Calmette vaccination (som yder en vis beskyttelse mod TB). Allerede i 1996 blev vaccinationen dog genindført. Men skaden var sket: I 1997 var TB forekomsten allerede igen oppe på omkring 150 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Det fik sundhedsvæsen og politikere til at slå alarm: Der blev nedsat en tuberkulosegruppe, som skulle overvåge udbredelsen og udarbejde forslag til en forebyggende indsats. Et forslag lå klar to år senere (1999 strategien for bekæmpelse af tuberkulose). Målet var, at man i 2010 igen skulle være nede på 10 nye årlige tilfælde af TB pr. 100.000 indbyggere. Men allerede i 2006 måtte man erkende, at 1999 strategiens målsætning var uopnåelig. Tuberkuloseforekomsten var i mellemtiden steget til 175 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Det blev dødsstødet for 1999 strategien. I erkendelse af behovet for en yderligere styrkelse af indsatsen vedtog Landsstyret i 2007 den strategi, som i dag danner rammen om den nationale forebyggelsesindsats. Og som heller ikke har virket!

I 2010 blev der konstateret 114 nye tilfælde af tuberkulose her i landet. Det er det højeste antal i 30 år. Hvert 10. barn i Grønland er i dag smittet. Og det er ikke kun i områder af landet, hvor de sanitære forhold er ringe, at smitten spredes. I Nuuk blev der i 2010 konstateret 26 tilfælde af TB. Det kan hænge sammen med den store bolignød i landets hovedstad, der gennem en årrække er blevet nægtet tilskud til socialt boligbyggeri, til trods for en kolossal boligmangel, af proportioner som ikke har været set noget andet sted i Grønland. Det har givet mange hjemløse, og mange som må deles om en bolig; ideelle forhold for smittespredning.

Det rekordhøje antal registrerede tilfælde i 2010 kan afspejle den styrkede screeningsindsats: Jo mere intensivt man jagter tuberkulosen, jo flere tilfælde opsporer man. Selv om vi i dag registrerer flere nye tilfælde af TB end vi gjorde i 2007, kan det derfor i princippet godt tænkes, at vi er tættere på at bringe TB epidemien under kontrol, end vi var dengang.

Det ændrer dog ikke ved, at vi med de seneste tal fra sundhedsvæsenet nu med sikkerhed kan fastslå, at 5 årsplanens mål (nedbringelse af TB forekomsten i Grønland til vestligt niveau inden for 5 år) ikke vil kunne nås, gennem en fastholdelse af den vedtagne strategi. Der er derfor ingen grund til at vente til udgangen af 2012 med at revidere den nationale tuberkulose strategi. Vi må erkende, at indsatsen (selv om den har været betydelig) ikke har været tilstrækkelig.

Det betyder, at vi nu må overveje at afsætte yderligere midler til screening og smitteopsporing. Vi har siden 2007 brugt 5 mio. kr. årligt på den nationale TB strategi. Men det er heller ikke gratis at undlade en optrapning af indsatsen. Jo mere tuberkulosen får lov at brede sig, jo større udgifter vil den i de kommende år påføre sundhedsvæsenet.

I dag tilbyder vi screening af skolebørn, når de påbegynder, og når de afslutter deres skolegang. Yderligere en screening, f.eks. midt i skoleforløbet kunne måske være en mulighed.

Måske kan der også være grund til at genoverveje den geografiske koncentration af indsatsen. Den nuværende indsats omfatter røntgenscreening af befolkningen i Sydgrønland hvert andet år. Sydgrønland har i de senere år været relativt hårdt ramt af TB, men det har Østkysten (specielt Tasiilaq området) også. Bør befolkningen i Tasiilaq og Tasiilaqs bygder tilbydes røntgenscreening hvert andet år, på samme måde som befolkningen i Sydgrønland?

Endelig kunne det overvejes, om tuberkulose epidemien i dag har et sådant omfang, at de eksisterende tilbud om screening og vaccination skal gøres obligatoriske. I dag er det frivilligt, om man vil lade sit barn vaccinere, og frivilligt om man vil benytte tilbuddene om TB-screening. Jo færre der benytter disse tilbud, jo mindre effektiv bliver smitteopsporingen, og jo vanskeligere bliver det at udrydde tuberkulosen.

Kan kampen mod TB overhovedet vindes? Det er der ingen grund til at tro, at den ikke kan. Vi har gjort det før. Svaret er altså ”ja, kampen kan vindes, bare ikke med de nuværende midler. I hvert fald ikke inden for en kortere årrække.” Hvilke midler, der så skal til, må i sidste ende bero på rådgivning fra landsstyrets tuberkulosegruppe. Men den rådgivning bør indhentes nu, ikke først i 2013, når 5 års planen udløber.


Kamikpostens kommentar: Tuberkulose udryddes ved at forbedre boligforhold og offentlig hygiejne. Men det koster mange penge, så derfor fokuseres der på screening og vaccination. Det har ganske vist intet med forebyggelse at gøre, men udgiften er overkommelig. (an)