Indsigt: Spørgsmål til landsstyret vedrørende boligpolitikken

Spørgsmål til landsstyret vedrørende boligpolitikken

Vort samfund kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse. Vores boliger er ganske enkelt blevet vedligeholdt for dårligt.

Mandag d. 12. august 2013
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Boliger, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Levevilkår, Økonomi.

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Vort samfund kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse. Vores boliger er ganske enkelt blevet vedligeholdt for dårligt, og derfor er mange af dem i en sørgelig forfatning. Den aktuelle tilstand af vore boliger er således langt fra tilfredsstillende.


Fra en nu nedrevet blok på Tuapannguit.
Blokkene var så misligholdte, at interesserede arkitekter og entreprenører kunne overbevise landsstyret om, at det billigste ville være at tvangsforflytte de helt almindelige familier, der havde boet der i mange år, og bulldozerrenovere blokkene, for derefter af opføre en række blokke med lejligheder for folk med penge nok.
(an 2000)

Det tidligere landsstyre fremlagde på FM 2012 en boligredegørelse indeholdende en boligstrategi, der i det store hele var en plan for, hvorledes boligmanglen og renoveringsefterslæbet kunne løses. På den baggrund har jeg disse spørgsmål til landsstyret:
  1. Agter landsstyret at anvende denne boligstrategi?
  2. Landsstyremedlem for Bolig og Miljø har på et pressemøde udtalt, at midler til renovering skal bruges til udvendig maling og forbedring af udvendige lister frem for gennemgribende renoveringer. Dette blandt andet for, at den udvendige skønhed kan blive bedre. Hvordan vil landsstyret i så fald sikre sundheden og velfærden hos de borgere, der bor i de cirka 4.500 boliger, der i henhold til Faktarapporten om Selvstyrets boligers stand er enten renoverings- eller saneringsmodne?
    Koalitionen har gentagne gange udtalt, at midler til byggeri skal flyttes fra Nuuk til kysten. Dette til trods for, at Faktarapporten om Selvstyrets boligers stand viser, at behovet for nybyggeri og renovering er størst i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Dette giver mig anledning til at stille følgende spørgsmål:
  3. Vil landsstyret anvende faktarapporten om Selvstyrets boligers stand i beslutningen om, hvorledes midler til nybyggeri og renovering fordeles byvis og hvordan vil disse midler i så fald blive fordelt byvis?
  4. Hvordan vil landsstyret løse boligproblemerne for borgerne i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, såfremt midlerne der bliver færre?
  5. Koalitionen har lovet, at løse hjemløseproblematikken specielt i Nuuk. Hvordan vil landsstyret gøre dette, når midler til boligbyggeri og renovering skal mindskes i Nuuk og øges i bygder og yderdistrikter og dermed forventeligt øge antallet af boligløse i Nuuk?
    Et andet meget klart løfte fra koalitionen er, at huslejerne i Selvstyrets boliger skal sænkes. Dette løfte er opsigtsvækkende, da det netop er en kunstig lav husleje, der har været en af hovedårsagerne til, at der gennem de sidste mange år ikke har været råd til den nødvendige vedligeholdelse af Selvstyrets boligmasse. Koalitionen har dog endnu ikke effektueret huslejenedsættelser, og har heller ikke været konkrete med, hvordan man forestiller sig, at det skal kunne lade sig gøre. På den baggrund vil jeg spørge landsstyret om følgende:
  6. Hvor mange procent vil huslejerne falde, og hvem skal i så fald betale for denne huslejenedsættelse?
  7. Hvordan vil landsstyret sikre midler til periodisk vedligeholdelse af Selvstyrets lejeboliger, så vores efterkommere ikke kommer til at overtage en totalt nedslidt boligmasse?
    Landsstyremedlem for Bolig, Natur og Miljø har på et pressemøde udtalt, at saneringer af Selvstyrets boliger skal foretages af de arbejdsløse for at komme arbejdsløsheden til livs. Denne opsigtsvækkende erklæring giver anledning til at stille disse spørgsmål:
  8. Har landsstyret foretaget høringer hos arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne om planerne om at lade arbejdsløse overtage etablerede virksomheders opgaver?
  9. Hvor mange uddannede håndværkere vil forventeligt miste deres job, såfremt deres opgaver skal overgå til arbejdsløse?
  10. Hvem vil have ansvaret for og styringen af nedrivningerne, og hvordan vil det blive sikret at alle arbejdsmiljøregler bliver overholdt?