Vi har råd – og vi bør have råd

Der bor i dag ca. 9000 mennesker på steder med bygdestatus, dvs. at bygdebefolkningen udgør ca. 16 % af landets samlede befolkning. Man kan regne sig frem til at, Landskassens direkte og indirekte udgifter til bygderne udgør i dag ca. kr. 200 – 300 mio. om året. I dette tal er også indbefattet udgifter som også byerne i yderdistrikterne nyder godt af.

Torsdag d. 16. april 2009
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Bosætning.

I forbindelse med debatten om at bygderne kun er en økonomisk belastning for Grønland, og lige før valget til bygdebestyrelserne, er det magtpåliggende for Inuit Ataqatigiit at understrege, at vi mener at samfundet skal have råd til at støtte såvel bygderne som byerne økonomisk. Der bor i dag ca. 9000 mennesker på steder med bygdestatus, dvs. at bygdebefolkningen udgør ca. 16 % af landets samlede befolkning. Man kan regne sig frem til at, Landskassens direkte og indirekte udgifter til bygderne udgør i dag ca. kr. 200 – 300 mio. om året. I dette tal er også indbefattet udgifter som også byerne i yderdistrikterne nyder godt af. I følge Landstingets Finanslov udgør er landskassens årlige omsætning på kr. 6 mia., ud af disse midler udgør den økonomiske støtte til bygder og byer i yderdistrikterne altså maximalt 5% af de samlede udgifter. Derudover bør man huske på, at også bygderne bidrager til den samlede samfundsøkonomi, ved den værdiskabelse der sker, som andre steder. Der er derfor intet grundlag for, at påstå at bygderne er Grønlands største økonomiske problem. Inuit Ataqatigiit kan og vil ikke deltage i planerne for nedlæggelse af bygderne, som nogle åbenbart er i gang med – der er intet reelt grundlag for sådan en handling, og det kan blive meget dyrt for samfundet. Kilde: Inuit Ataqatigiit www.ia.gl