Hvad kommer først? Udviklingen i byerne eller bygderne?

Vi skal først og fremmest have skabt nogle jobmuligheder og gode vilkår, der gør bygdebefolkningen i stand til frivilligt at vælge om de ønsker at bo i byerne. Dertil synes jeg det er meget vigtigt at pointere, at vækst og udvikling ikke kun er forbeholdt byerne, men sagtens kan finde sted i bygderne. F.eks. kommer turister ikke til Grønland for at se boligblokke i stride strømme, men er i høj grad meget mere interesserede i at besøge og opleve bygder.

Lørdag d. 30. maj 2009
Maliina Abelsen
Emnekreds: Bosætning, Landstingvalg juni 2009.

I løbet af valgkampen har vi snart til hudløshed hørt, hvordan Demokraterne ser bygderne som det største problem i vores land, og som det vigtigste emne at gå til valg på. Vi har igen og igen hørt, hvordan alt fra manglende sygeplejersker til forfaldne skoler skyldes store udgifter til bygderne.

Jeg vil med dette læserbrev udfordre Demokraterne i at få en lidt dybere forståelse for de dynamikker og faktorer, der spiller ind på emnet bosætningsmønstre. Det er nemlig tale om et meget mere komplekst område end det scenarium, som Demokraterne opstiller. Jeg har gennem mit tidligere job i FN bl.a. beskæftiget med mig oprindelige folk og urbanisering og med egne øjne set, hvad der sker hvis man ikke forstår denne kompleksitet og inddrager befolkningen i forhold til ændring af bosætningsmønstre. Jeg har set tidligere ”bygdeboere” presset ind i byer, fordi det var det eneste sted ”man” mente, at de kunne udvikle sig. Desværre levede byerne ikke op til, hvad de lovede og mange sidder fortsat og kigger tomt ud i luften og modtager social støtte fra det offentlige – ikke et forbillede at stræbe efter, hverken økonomisk eller menneskeligt.

Generelt fremstår det som om, at Demokraterne fuldstændig har svedt noget ud af deres beregninger i forhold til bygderne, nemlig det menneskelige aspekt. Hvor er deres ”beregninger” af, hvad deres flytning vil kost kulturelt og menneskeligt? Jeg mener, vi skylder os selv at lære af vores historie, og at vi ikke behøver at lave de samme dumheder flere gange. Det er min opfattelse, at vi fortsat økonomisk, som menneskeligt, betaler af på en Demokratlignende politik fra 1960´erne (G-60), hvor bl.a. selvmordstallet og alkoholforbruget eksploderede. Jeg synes Demokraternes politik emmer langt væk af, at man ikke ønsker dialog med bygdebefolkningen, men synes det er meget nemmere, at tage beslutninger på vegne af en del af befolkningen, som Demokraterne kan give et ”godt liv” i byerne. Så er det bare jeg spørger? Hvad er det gode liv? Hvem har ret til at bestemme, hvad ”et godt liv” er for andre? Ikke mig. Derfor vil jeg som kandidat langt hellere søge dialog med bygdebefolkningen og i samarbejde med dem skabe en sund udvikling, der giver dem valgmuligheder. Jeg mener nemlig ikke, at man skal passificere bygdebefolkningen ved at snakke hen over hovedet på dem. I IA tror vi på, at det enkelte individ og grupper af individer kan udtrykke egne ønsker og mål, og derfor vil vi ”snakke med” hele befolkningen frem for at ”snakke om” dele af befolkningen. I IA snakker vi gerne om bosætningsmønstre og ændringer, men det skal foregå i dialog med befolkningen. Uden dialog skabes der ikke en sund udvikling. Desuden er det min klare opfattelse, at mangfoldigheden i vores samfund skal ses som en styrke.

Det magiske tal på 800 millioner kroner kan blive meget højere
Jeg vil også tillade mig at stille spørgsmålstegn ved hvor Demokraternes økonomiske beregninger, som synes at være det eneste aspekt Demokraterne beskæftiger sig med. Demokraterne nævner igen og igen, at vi på nuværende tidspunkt bruger omkring 800 millioner årligt til at opretholde bygderne og poste penge i urentable virksomheder i bygderne. De samme penge vil Demokraterne gerne bruge på at skabe f.eks. daginstitutioner og en forbedret folkeskole i byerne. På vælgermøderne lyder det faktisk som om, at Demokraterne allerede HAR sparret bygderne væk og sidder med 800 millioner, som bare venter på at blive brugt. Men hvordan hænger det sammen? Hvor er Demokraternes beregninger på, hvad deres flytning af folk vil koste? Tror Demokraterne virkelig, at det vil være gratis at ”transportere” bygdebefolkningen til byer, der på nuværende tidspunkt ikke har noget fantastisk at tilbyde? Vi mangler, som de selv udtrykker det igen og igen, jobmuligheder, boliger, daginstitutioner osv. Så hvorfor skal de flyttes nu?

Jeg vil gerne vende billedet og rækkefølgen om. Jeg mener nemlig ikke, at vi skal starte med at ”tvangsflytte” nogen som helst i vores land. Vi skal starte et helt andet sted, nemlig ved at udvikle byerne, så det de bliver et attraktivt sted at bo, hvis man ønsker et ”byliv”. Vi skal først og fremmest have skabt nogle jobmuligheder og gode vilkår, der gør bygdebefolkningen i stand til frivilligt at vælge om de ønsker at bo i byerne. Dertil synes jeg det er meget vigtigt at pointere, at vækst og udvikling ikke kun er forbeholdt byerne, men sagtens kan finde sted i bygderne. F.eks. kommer turister ikke til Grønland for at se boligblokke i stride strømme, men er i høj grad meget mere interesserede i at besøge og opleve bygder. Det handler også om at turde tænke kreativt i forhold til vores erhvervsudvikling. Derfor mener jeg, at så længe vi ikke har skabt mulighederne for ændring, så må vi betale for, at det ikke bliver endnu dyrere økonomisk som menneskeligt at opretholde det mønster vi har i dag. Samtidig skal vi smøge ærmerne op og lave nogle visioner og mål for, hvordan vi skaber et samlet samfund i økonomisk vækst.