Afsatte midler til bygder

På baggrund af den seneste tids debat om bygdernes muligheder og fremtid samt finaslovsforslaget 2010 skal landsstyret præcisere følgende:På anlægsområdet foreslår Naalakkersuit, at der oprettes en reserve på 29,3 mio. kr. i 2010 og 45 mio. kr. i overslagsårene

Lørdag d. 3. oktober 2009
Landsstyret
Emnekreds: Bosætning, Bygder.

© an

På baggrund af den seneste tids debat om bygdernes muligheder og fremtid samt finaslovsforslaget 2010 skal landsstyret præcisere følgende:På anlægsområdet foreslår Naalakkersuit, at der oprettes en reserve på 29,3 mio. kr. i 2010 og 45 mio. kr. i overslagsårene. Reserven som landsstyret har kaldt ”Anlægsstrategi for bygder og yderdistrikter”er beskrevet således:

”Hovedkontoen er en reserve, hvorfra der kan udmøntes til konkrete projekter i forbindelse med implementering af Selvstyrets strategi for bygder og yderdistrikter. Strategien forventes at føre til anlæg i nogle bygder med befolkningstilvækst og hvor lokalbefolkningen kan spille en aktiv rolle. Derudover kan der være tale om konkrete projekter, som f.eks. at opføre boliger/kollegier i de større byer, som er forbeholdt personer fra bygder og yderdistrikter samt mere generelle projekter, der retter sig mod øget mobilitet og migration til byer med ledige jobs samt særlig indsats i forbindelse med uddannelse, efteruddannelse samt omskoling til beskæftigelse i andre erhverv.”

Til blandt andet erhvervsudvikling i bygder har landsstyret oprettet en reserve på 20 mio. kr. i 2009 og landsstyret agter at fremsætte et forslag til anden behandlingen af finanslovsforslaget, at reserven på 15 mio. kr. fortsætter i 2010.

Bevillingen til godssejlads i bygderne er uændret. Herudover har Royal Arctic Line fået mulighed for at opkræve brugerbetaling på al gods internt i landet og over atlanten for at finansiere nye bygdeskibe. I bemærkningen til tekstanmærkningen til hovedkontoen ”Godstransport” står der:

Bevillingen på hovedkontoen er på kr. 62,5 mio. årligt og er beregnet under forudsætning af anskaffelse af ny tonnage og bidrag til finansiering heraf ved opkrævning af investeringsbidrag på op til kr. 15,78 mio. årligt, fordelt over hele servicekontraktperioden 2011-2030.

Landsstyret understreger, at finanslovsforslaget er gældende for hele landet, så bygderne stadigvæk får serviceydelser på eksempelvis områderne uddannelse, forsyning, sundheds- og på socialområdet.