Benedikte Kjær fralægger sig ansvaret for socialt udsatte grønlændere

Med omkring 1500 udsatte grønlændere i Danmark, er der et stort behov for flere – og absolut ikke færre – sociale projekter i stil med værestederne på Vesterbro. Det vil derfor være uansvarligt at lade gode eksisterende projekter gå tabt på grund af manglende finansiering.

Onsdag d. 9. juni 2010
Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Bosætning, Grønlændere i Danmark, Sociale spørgsmål, Stofmisbrug.

Pressemeddelelse om samråd med Socialministeren MF stedfortræder Sofia Rossen (IA) havde i dag, onsdag, den konservative socialminister Benedikte Kjær i samråd i håb om at få sikret den fremtidige økonomiske støtte til sociale væresteder og projekter for udsatte grønlændere i Danmark. Men ministeren gav ingen garanti for projekternes overlevelse. Projekter for socialt udsatte grønlændere i Danmark er i fare for at lukke og slukke, når tilførslen af satspuljemidler ophører ved udgangen af 2010. Væresteder som Naapiffik og Qiperoq på Vesterbro i København er i farezonen – dette til trods for at de har vist sig at ramme et kæmpe behov hos socialt udsatte grønlændere. Også i andre danske byer er satspuljefinansierede projekter for socialt udsatte grønlændere i fare for at ophøre. Det bekymrer Sofia Rossen, der under samrådet gjorde ministeren opmærksom på, at det vil få store negative konsekvenser for brugerne af projekterne og værestederne, såfremt der ikke findes alternative finansieringsmuligheder for dem. Spørgsmålet, som Sofia derfor ønskede svar på under samrådet, var derfor, om ministeren ville arbejde for at sikre, at projekter for grønlændere, der hidtil har været finansieret via satspuljemidlerne, videreføres af staten efter 2010. Det kom ministeren ikke med nogen garanti for. Hun fejede derimod kritikken af bordet ved gentagne gange at understrege, at projekterne under satspuljeordningen kun er midlertidige og at det i sidste ende er kommunerne, der har ansvaret for at føre dem videre fra 2010. Ifølge Sofia Rossen var det svar utilfredsstillende – især i lyset af, at der ikke ser ud til at være grundlag i de kommunale budgetter for at viderekøre projekterne. Hun understregede at: ”Væresteder som dem på Vesterbro i København udgør ellers nogle helt igennem nødvendige væresteder, hvor udsatte grønlændere kan mødes i et alkohol- og hashfrit miljø, få et måltid mad, og få hjælp til misbrugsbehandling. Værestederne fungerer også for mange som bindeleddet til det sociale system… Med omkring 1500 udsatte grønlændere i Danmark, er der et stort behov for flere – og absolut ikke færre – sociale projekter i stil med værestederne på Vesterbro. Det vil derfor være uansvarligt at lade gode eksisterende projekter gå tabt på grund af manglende finansiering”. Sofia Rossen overvejer nu at følge sagen op med yderligere spørgsmål til socialministeren for at komme nærmere en løsning på.