Livet i bygderne

I dag viser alle tallene, at kvinderne er dem, der først forlader bygderne, hvorved antallet af børn i bygderne også er faldene. Alle kan nok se, at dette er et demografisk problem for bygderne, hvor antallet af mænd og ældre er stigende. Hvem skal fremover passe de ældre? Og hvem skal videreføre bygderne hvis kvinderne og børnene forsvinder?

Tirsdag d. 5. april 2011
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Bygder.

Indholdsfortegnelse: Vækst Uddannelse Identitet/Kultur Borgerservice Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at opretholde livet i bygderne og bygdebefolkningens forhold og levevilkår forud for landsstyrets planlagte møder med bygdebestyrelserne i regionerne. (Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe 1. behandling) Først vil vi gerne takke Inuit Ataqatigiits gruppe for, at fremlægge denne spændende forespørgselsdebat, om et meget vigtigt emne, som alle borgere uden tvivl har en mening om. For det andet, vil vi fra Demokraterne endnu engang pointere, at vi mener, at alle har ret til at bo hvor end de har lyst til. Det er der ingen andre, der skal blande sig i! Vi er også rigtig glade for, at Inuit Ataqatigiit har valgt, at debatten primært skal handle om emner som borgerservice, sundhed, børn, og kvinderne. I dag viser alle tallene, at kvinderne er dem, der først forlader bygderne, hvorved antallet af børn i bygderne også er faldene. Alle kan nok se, at dette er et demografisk problem for bygderne, hvor antallet af mænd og ældre er stigende. Hvem skal fremover passe de ældre? Og hvem skal videreføre bygderne hvis kvinderne og børnene forsvinder? Grønlands bygder og yderdistrikter har ligesom resten af verdenens yderdistrikter oplevet en nedgang i både befolkningstallene. Dette er sket i forbindelse med globaliseringen og en øget flytning fra landområderne og yderdistrikterne til de større byer. Flytning fra mindre steder til større byer har længe været en naturlig del af udviklingen mange steder i verden, og hos Demokraterne mener vi ikke, det er en dårlig udvikling, da vi som sagt tidligere mener, at folk selv må bestemme hvor de vi bo. Vækst Vi mener, at det er vigtigt at vi som samfund skal have en fremadskuende bygdepolitik, som tager hånd om udviklingen i de bygder og mindre byer, hvor der er muligheder for vækst. Denne vækst kan politikerne ikke skabe alene, og her er det af højeste nødvendighed, at borgerne i bygderne og i yderdistrikterne selv tager aktiv del i udviklingen i samarbejde med politikerne både i bygdebestyrelserne, kommunalbestyrelserne, Inatsisartut og landsstyret. Der er store muligheder for vækst i det grønlandske samfund igennem udviklingen af vores bygder. Vi skal have skabt de rette betingelser for erhvervene i yderdistrikterne. Her forestiller Demokraterne sig, at bygderne i højere grad end i dag, som en speciel niche, kan tage del i fødevareproduktionen og forædlingen af denne. Her tænker vi ikke på storskala produktioner, men mere som en del af den interne handel med grønlandske madvarer befolkningen imellem. Vi skal endvidere have udviklet befolkningens muligheder for opgradering til andre erhverv f.eks. i råstofsektoren og indenfor turismen. Vanetænkning med hensyn til bygderne har været med til, at fastholde befolkningen i et udviklingsmæssigt hul, hvor bygderne bliver fastholdt i en forældet position, som det rigtige Grønland. Vi skal væk fra denne vanetænkning og begynde at se på de reelle muligheder, der er hvert enkelt sted og videreudvikle de eksisterende muligheder. Vi skal turde tænke i nye baner og finde alternative beskæftigelsesmuligheder, der kan fremme den grønlandske økonomi og sikre os en plads i den globale udvikling. Hos Demokraterne ser vi endvidere frem til at høre om RUS-ens endelig konklusioner som følger af landsstyrets løbende samarbejde med KANOKUKA og storkommunernes borgmestre. Her forventer vi nogle gode redskaber til øget vækst de steder hvor der er mulighed for dette. Uddannelse Hos Demokraterne har vi altid påpeget, at uddannelse er vejen frem til et mere selvbærende Grønland, og derfor mener vi også, at det er essentielt, at børn som vokser op i bygder og mindre byer skal have de bedste muligheder for at få sig en grunduddannelse som er på det højest mulige niveau. Vi skal have forbedret folkeskolen, og især i bygderne, skal vi gøre en større indsats for, at forbedre bygdebørnenes muligheder for uddannelse, så de selv får friheden til at vælge en karriere efter egne interesser. Her vil vi igen påpege vigtigheden i, at få udviklet fjernundervisning. Vi mener det er vigtigt, at få skabt de samme muligheder for alle i landet uanset hvor de bor. Her skal vi også påpege, at vi glæder os til at IKT-startegien snart vil være klar, hvorved vi vil blive bedre oplyste om mulighederne indenfor IT undervisning. Identitet/Kultur I disse tider foregår der ofte meget følelsesladede diskussioner om hvem vi er som folk, og i nogle grupper bliver bygderne og bygdelivet ofte betegnet som ”de rigtige grønlændere” og ”det rigtige” Grønland. Hos Demokraterne mener vi at den grønlandske identitet og kultur er både livet i bygderne og livet i de moderne byer. Vi skal se hele landet som en helhed og droppe disse opdelinger, da de ikke fører andet end adskillelse og fremmedgørelse med sig. Vi skal bevare vores gamle livsstil, men samtidig udvikle den nye. Borgerservice Vi er alle bevidste om at det de seneste år er blevet sværere, at give den samme høje borgerservice alle steder i landet på grund af vores slunkne landskasse. Her er det vigtigt at finde ud af, hvad befolkningen har af forventninger på deres respektive bosteder. Vi kan ikke tilbyde den samme service alle steder i landet. Demokraterne mener derfor at vi skal udnytte vores økonomiske råderum bedre igennem forenkling af servicen og administrationen. Ved at gøre reglerne mere enkle, vil der ikke blive brugt så meget energi på hver enkelt sag, og alle som har brug for hjælp vil få det, som tilkommer dem. Som det længe er set i resten af norden, kæmper vi i Grønland med de samme problemer omkring vores yderdistrikter, som i både Norge og Sverige, hvor kvinderne forsvinder fra de mindre steder og hvor borgerservicen bliver sværere og sværere at opretholde på et passende niveau. Her forestiller vi os at medlem af landsstyret for Nordisk samarbejde kan forøge samarbejdet med de andre nordiske lande omkring disse problemstillinger. Hvad har de andre nordiske lande undersøgt, og hvad har de gjort for at løse udvandringen fra yderdistrikterne? Hvordan får man de veluddannede tilbage til de mindre steder? Læs oplægget her: Om mulighederne for at opretholde livet i bygderne