Et forældreansvar at skabe lige muligheder for alle børn og unge

Vi kan fortælle forældre, at når de vælger at blive boende steder, hvor der ikke er grobund for rentable arbejdspladser, så betyder det, at de med stor sandsynlighed stiller deres børn ringere end børn, der bor andre steder i landet.

Lørdag d. 7. maj 2011
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Politik, Samfundsforhold, Socialt ansvar.

De fleste børn og unge trives godt i Grønland. Det skal vi være glade for. Men det må ikke betyde, at vi lukker øjnene for, at der rent faktisk fortsat er en hel del, der har en problematisk opvækst.

En opvækst, der desværre betyder, at disse børn og unge reelt set ikke har de samme muligheder som deres kammerater. Det er et stort problem, da familien – sammen med uddannelsessystemet – er det vigtigste fundament i samfundet. Det er i familien, at vi skal lære alle de grundlæggende ting om livet.

Generelt set er der en række forudsætninger, der skal være til stede for at skabe en velfungerende familie; familien skal have en sund og tidssvarende bolig, forældrene skal være i beskæftigelse og være selvforsørgende, familien skal have adgang til et bredt udbud af fritidsaktiviteter såsom sport og kultur osv.

Politikernes vrangforestillinger
Alt for mange politikere har et utopisk ønske om, at alle de førnævnte forudsætninger skal tilvejebringes til alle beboede steder her i Grønland. Inderst inde er vi nok alle klar over, at dette ønske er en utopisk vrangforestilling. Der er forskel på det man ønsker, og det der rent praktisk er muligt. Vi må erkende, at der ikke er basis for rentable arbejdspladser alle beboede steder. På samme måde må vi erkende, at det ikke er muligt at tilbyde de samme fritidsmuligheder alle steder. Sådan er det i hele verden, og sådan er det også her i landet.

Vores ambition skal derfor være, at vi gradvist skaber et bæredygtigt og et selvbærende samfund, hvor de rentable arbejdspladser bliver skabt de steder, hvor der er mulighed for vækst. Det betyder, at der vil være nogle borgere, der er nødt til at flytte for at få et arbejde. Sådan er det også i resten af verden. Men jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvilke steder der er mulighed for vækst. Blot vil jeg sige, at disse steder ikke på forhånd kan fastsættes ud fra nuværende indbyggertal eller lignende parametre. De skal tværtimod fastsættes efter erhvervsudviklingspotentialer. Det er den eneste farbare vej til at skabe grobund for velfungerende familier. Og det er samtidig den eneste måde vi kan erstatte vores nuværende tilskudssamfund med et selvbærende samfund.

Kodeordene er uddannelse, omskoling, mobilitet samt boligbyggeri og infrastrukturinvesteringer ud fra erhvervsudviklingspotentialer. Dette er de reelle forudsætninger for, at alle familier kan være velfungerende. Og dermed også forudsætningerne for, at alle børn og unge reelt får de samme muligheder for et godt liv.

Forældrenes ansvar
Der er dog visse ting, vi som samfund ikke kan bestemme. Vi kan ikke for eksempel ikke bestemme, hvordan folk vil leve og bo. Men vi kan oplyse om, at de valg som forældre tager, kan få store konsekvenser for deres børn. Vi kan fortælle forældre, at når de vælger at blive boende steder, hvor der ikke er grobund for rentable arbejdspladser, så betyder det, at de med stor sandsynlighed stiller deres børn ringere end børn, der bor andre steder i landet. Dette kan jeg som politiker ikke negligere.

Demokraterne vil med alle nødvendige midler gøre vort til at sikre, at vi fremadrettet skaber en reel mulighed for, at alle børn og unge selv kan bestemme deres videre skæbne. Ingen skal på forhånd dømmes til nederlag. Vejen frem er, at vi i langt højere grad satser på uddannelse og omskoling samt anlægsinvesteringer ud fra erhvervsudviklingspotentialer. En sådan indsats vil i den sidste ende betyde lykkeligere borgere og dermed også lykkeligere familier. Men det kræver, at forældre vedkender sig deres del af ansvaret. Det er og bliver et forældreansvar at give sine børn den bedst mulige opvækst. Og det bliver altså noget lettere, hvis man har et arbejde, og hvis man er i stand til at tilbyde sin børn at aktivt fritidsliv med mange kammerater.