I slingrekurs uden pejlemærker

Landsstyrets beslutning om flytningen af den Maritime skole fra Paamiut til Nuuk kendetegner igen deres centraliseringspolitik samt ukendskab til hvilke indflydelse en så vital offentlig institution har for en by som Paamiut.

Torsdag d. 10. januar 2013
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Emnekreds: Bosætning, Erhverv, Uddannelse.

Landsstyrets beslutning om flytningen af den Maritime skole fra Paamiut til Nuuk kendetegner igen deres centraliseringspolitik samt ukendskab til hvilke indflydelse en så vital offentlig institution har for en by som Paamiut.

Siden de nuværende landsstyrets tiltrædelse i 2009, dengang med Mimi Karlsen i spidsen for uddannelse, har landsstyret haft som mål, at flytte – i første omgang – skipperskolen – med begrundelsen om at der var for få ansøgninger til uddannelsen, dog uden at have undersøgt om, hvorfor der var så få ansøgninger.

Siumut udtrykte sig med en klar melding – Skipperskolen skulle ikke flyttes fra Paamiut, idet man fra landsstyrets side hverken havde undersøgt årsagen til de få ansøgninger eller havde dokumenteret grundlag som kunne fyldestgøre en flytning.

I foråret 2010, formentlig på baggrund af en spørgetimedebat i Landstinget besluttede landsstyret for uddannelse, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe som skulle se nærmere på årsagen til de få ansøgninger, for at danne et overblik samt for at have nogle beslutningsgrundlag for skipperskolens skæbne, her blev hverken den maritime grundskole eller fisker og fangerskolen i Uummannaq nævnt.

Først ca. 1 år efter blev der nedsat en arbejdsgruppe hvoraf 3 ud af 5 beslutningsdygtige bestyrelsesmedlemmer var placeret, men hvilken kommissorium den nedsatte arbejdsgruppe skulle arbejde efter – kunne det være interessant at få oplyst. Var kommissoriet:
  1. At lukke skolen?
  2. At finde årsag til de få ansøgninger?
  3. Eller, at finde løsninger på om, hvordan man kunne få flere ansøgere til skolen?

I stedet fremlagde landsstyret v/Palle Christiansen i foråret 2012 en uddannelsesstrategi, hvor det fremgik, at man ville flytte hele den maritime skole fra Paamiut og fisker/fangerskolen i Uummannaq til enten Nuuk eller Sisimiut, hvor man så ville lave et Maritimt center for uddannelse inden for denne erhvervsgren.

Igen var Siumut klar i sin udmelding – der forelå forsat ingen dokumentation for, med konkrete begrundelser, om hvorfor man skulle flytte skipperskolen.

Siumut vil i den anledning henvise til debatten om uddannelsesstrategien, en strategi som blev fremlagt i foråret 2012.

Dengang var IA mindre skeptiske, men ønskede ligeledes ikke, at den maritime skole skulle flyttes på det grundlag som var fremlagt i uddannelsesstrategien.

Ang. flytning af uddannelserne er der efterfølgende blevet fremsendt flere § 37 spørgsmål til landsstyret, ligesom flytningen af den maritime skole er blevet taget op i flere respektive udvalg. Der har også været samråd med landsstyremedlem for uddannelse om emnet.

På baggrund af svarnotaterne for § 37 spørgsmålene inden for de sidste 8 måneder og med hensyn til den fremlagte uddannelsesstrategi, som formentlig må være vedtaget af et samlet landsstyret, kendetegnes der en slingrekurs uden lige:
  1. I Uddannelsesstrategien fra foråret 2012 fremgår det, at skolen skal flyttes til enten Nuuk eller Sisimiut.
  2. I svaret fra 9. maj 2012 på § 37 spørgsmål fra Ruth Heilmann, kan det læses at landsstyret ikke har besluttet noget ift. til en flytning af den maritime skole.
  3. Landsstyremedlem Palle Christiansen melder ud den 30. august 2012, at den maritime skole skal flyttes.
  4. På § 37 spørgsmål fra Ruth Heilmann og Kim Kielsen, udfærdiget den 29. november 2012, afventer man fortsat svar på flere af de fremsendte spørgsmål, fordi landsstyremedlem for Uddannelse Palle Christiansen skriftelig kort oplyste at landsstyret ikke havde besluttet noget ift. flytning af skolen.
  5. Den 7. januar 2013 melder landsstyret gennem pressen, at hele den maritime skole skal flyttes.

Landsstyret har under deres afholdte møde den 3. januar 2013, besluttet at de vil flytte og samle hele den maritime skole i Nuuk. Beslutningen begrundes med det fremlagte materiale som bestyrelsen har indhentet.

Siumut finder det på sin plads, at kritisere og tager kraftigt afstand til den måde som bestyrelsen har håndteret sagen på. I stedet for at finde løsningsmodeller på, om hvorledes man eventuelt kunne løse de problemstillinger der er, har man valgt den nemme løsning og anbefaler en flytning af skolen, på baggrund af de oplysninger som er tilvejebragt fra arbejdsgruppen – som et flertal fra bestyrelsen selv har været med til at udforme.

Det ville have været på sin plads, hvis bestyrelsen havde været sin opgave værdig og havde kommet med konstruktive løsningsmodeller. Bestyrelsen skulle også have påpeget de drastiske nedskæringer af de økonomiske midler til skolen.

Som bekendt må det konstateres, at størstedelen af de elever som bliver optaget på den maritime grundskole - i de fleste tilfælde - på baggrund af deres eksamenskarakterer fra folkeskolen - ikke kunne optages på andre uddannelsesinstitutioner. For de flestes vedkommende, medbringer de sociale problemer som først konstateres i forbindelse med det påbegyndte skoleophold.

Det er her, at eleverne står på ”egne ben” for første gang. De laver selv mad, de står selv for de økonomiske, og mange andre dagligdagsgøremål. For mange elever, er det en stor omvæltning og alt for krævende. Det er bl.a. disse faktorer, som er med til at øge frafaldet på skolen, og som man i fællesskab i bestyrelsen burde gøre noget for at løse.

Men som nævnt gælder dette ikke generelt for alle som søger ind på den maritime basisuddannelse.

Et aktivitets fald inden for mindre fiskefartøjer, passagerskibe, togtefartøjer og andre kategorier bør også undersøges, og om disse har indvirkning på antallet af ansøgere. Det må også forventes, at kl. 8 til 16 jobs er at fortrække for størstedelen af de unge uddannelsessøgende.

Mange ting spiller ind og har indvirkning på uddannelser indenfor denne erhvervsgren, hvorfor dette også må forventes at få indflydelse på en maritim skoles virke, uanset om hvor denne måtte være placeret.

Det vil derfor klæde landsstyret - som beslutningstagerne - at komme med sandfærdige og sagligt begrundede udtalelser og ”spille med åbne kort”, i stedet for at komme som en ”tyv om natten”.

Det vil samtidig være anbefalelsesværdigt, at man afsætter tilstrækkelige midler, så skolens niveau kan højnes, således at lærerne også kan komme på kursus, faciliteterne forbedres og redskaberne fornys kontinuerligt mv.

Siumut mener samtidig, at den maritime skoles, og for den sags skyld alle grundskolers, opgave er, at tilføje eleverne faglig viden. Først efter endt skoleophold skal eleverne ud og tilegne sig praktisk kendskab. Dette er vigtigt at respektere og gælder for alle erhvervsgrene som modtager elever, der har gennemgået grundskoleophold – vi taler altså om elever og ikke om færdiguddannede personer.

Landsstyret har i flere tilfælde anbefalet, at man drager nytte af den moderne teknik der er til rådighed og andre hjælpemidler, således at faglighed kan bredes rundt i det vidtstrakte land. Kærkomne løsninger kan vel også anvendes inden for den maritime skole?

Siumut er samtidig bekendt med, at landsstyret har andre planer for den maritime skoles faciliteter i Paamiut, men har de undersøgt om, der er veluddannede personer til de kommende stillinger og hvor mange drejer det sig om?

Er det landsstyrets målsætning, at afmontere dynamik og trivsel? At tilfør tab for de mindre beboede steder? Hvor er denne politik som de gentagende gange henviser til – at politiske beslutninger tages ved større borgerinddragelse?