Emne: Bygder

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Fiskeriet i Qaanaaq skal til stadighed udvikles

Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 3. marts 2016

Fiskernes indhandling af hellefisk har i de seneste år været støt stigende. For fire år siden har fiskerne indhandlet 50 tons hellefisk til Royal Greenlands indhandlingssted i Qaanaaq, og 138 tons forrige år – tredobling i løbet af tre år. Jeg mindes ikke, at der overhovedet har været fortilfælde herhjemme, hvor indhandlingsmængderne er blevet tredoblet i ganske få år.

Handling frem for snak i både Grønland og i Danmark

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. november 2015

Hvornår har et af de danske partier sidst af egen fri vilje kæmpet for flere kommunefogeder eller for flere midler til justitsområdet i Grønland? Det ville være et godt sted at starte.

Hvordan går det? - Folkesundhed i Grønland 2014

Departementet for Sundhed
Mandag d. 19. oktober 2015

Selvmordsforekomsten er højere i Grønland end i andre arktiske områder, herunder Nunavik og Nunavut i Canada. I Grønland er forekomsten særlig høj på Østkysten
Tilknyttede tekster:

Hverken arbejde- eller indhandlingsmuligheder i Østgrønland

LauraTáunâjik, medlem af Landstinget for Siumut
Lørdag d. 1. august 2015

Det er besværligt og træls at skulle opretholde livets vilkår med de skyhøje priser der er på de fornødne dagligdagsvarer, hvorfor det helt klart er de mindrebemidlede det går hårdest udover.

Nye arbejdspladser – ved at sprede mulighederne ud

Najanguaq Nikolajsen, Medlem af Bygdebestyrelsen for Ikamiut Akunnaaq Kitsissuarsuit. Kandidat til Landstingsvalget, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 5. november 2014

Endvidere er der i forskellige bygder behov for steder til indhandling af skind, og man bør man afsætte midler til det. På denne måde ville man støtte fangerne i deres erhverv og også arbejderne på land

§ 37: Spørgsmål til landsstyret vedr. de kommende servicekontrakter på trafikområdet

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 4. juni 2014

Her er jeg nødt til at jeg gøre opmærksom på, at de nuværende koalitionspartier samt Inuit Ataqatigiit tilbage i 2012, da der sidst blev forhandlet servicekontrakter, modsatte sig en løsning, der generelt set ville have sikret befolkningen en bedre og billigere trafikløsning.

En dansker kom forbi

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. juli 2013

En dansker kom forbi - og kom forbi igen - og igen-igen. Og det er der nu kommet en PhD afhandling ud af – hovedsageligt baseret på ’von hören sagen’ og et tydeligt venstreorienteret tankesæt.
Tilknyttede tekster:

§37: Tildeling af særlige hellefiskekvoter med henblik på produktion af ræklinger?

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 10. juni 2013

Produktionsanlæggene til ræklingeproduktion skal have mulighed for råvarer, idet man i de senere år, ikke har kunnet producere på grund af fiskestop i forbindelse med opfiskning af kvoter.

Stop idylliseringen af de små landsbyer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 22. november 2012

I Grønlands tilfælde er Henrik Leth endda parat til at gå endnu længere. Leths løsning på Grønlands udfordringer var nemlig ikke til at tage fejl af: Urbanisering – og helst så hurtigt som muligt. På konferencen opfordrede han derfor sine landsmænd til at holde op med at idyliseringen de små samfund.

Lukket for indhandligen

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 14. september 2012

Den sidste indhandling af stenbiderrogn på indhandlingsanlægget i Napasoq fandt sted den 25. maj. Nu den 13. september kan der end ikke indhandles torsk, fordi anlægget er stadigvæk er lukket. Hvornår vil man genåbne indhandlingsanlægget i Napasoq?

Many sizes fit better

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 29. juni 2012

Konkret har det betydet, at det i højere grad er landets fire storkommuner, der er omdrejningspunktet, når der skal iværksættes tiltag af forskellige art, end det er Grønlands Selvstyre.

El- og vandforsyning i Qeqertat

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Mandag d. 14. maj 2012

Farvandet omkring Qeqertat er en stor hellefiskebanke, hvor fiskeri og indhandlingsmuligheder kan udvikles såfremt man har vilje herfor. I de senere år, har beboerne i Qeqertat henvendt sig til Selvstyret og folkevalgte for at udvikle deres bygd, men disse henvendelser har indtil nu ikke blevet reageret overfor.

Der er ingen bygder i folketinget

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 12. august 2011

Hvis Selvstyret skal være andet og mere end bare hjemmestyre version 2.0, så skal hele vores tilgang til Rigsfællesskabet ændres, og det arbejde starter i Folketinget. Hvis vores nationale selvværd skal højnes, så vi bliver i stand til at møde fremtidens udfordringer, så er vi nødt til at rejse os, ranke ryggen og spørge, hvor vi kan bidrage, i stedet for hele tiden at fortælle Danmark, hvor vi har brug for hjælp.

§ 37 spørgsmål nr. 2011-144 vedrørende boligstøttehuse i Grønland

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. juli 2011

Boligstøtteordningen blev vedtaget ved Boligstøttebekendtgørelsen af 29. juni 1953 med udgangspunkt i Grønlandskommissionens overvejelser om en synlig boligpolitik i Grønland, for at højne boligstandarden og dermed levevilkårene i landet. Formålet var, at flere skulle eje deres egen bolig og at staten hjalp til ved at etablere låneformer, så det kunne lade sig gøre.

Børn der er sultne

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 10. juni 2011

Vi hører via medierne og opringninger fra befolkningen, at man ikke har noget at leve af mere. Børn bliver sendt i skole uden madpakker, idet der ikke er brød at smøre.

Inuit Ataqatigiit accepterer ikke, at der er forsyningsproblemer med fødevarer

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 10. juni 2011

Man må snart finde årsagen til, hvad baggrunden for det tilbagevendende problem er. Eventuelle svar til problematikken kan være, at tilskudsordningerne gennem finansloven til forsyning af fødevarer til yderdistrikterne er for få?

Kursus i lovgivning om hjælp fra det offentlige

Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Fredag d. 10. juni 2011

En børnefamilie på far, mor og 3 børn. Far er fanger og fisker, moren er medhjælpende hustru og bliver alvorlig syg og skal indlægges i en længere periode. Familien lever af faderens fangst og indhandling. I nogle perioder er det hård og nogle gange går det godt for familiens økonomi. I gode perioder køber forældrene det børnene har måttet undvære. Forældrene sidder generelt hård i det økonomisk og har derfor ingen opsparing at tære på i dårlige perioder.

Indhandlingsmulighed af sælskind i byer og bygder

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 20. april 2011

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre til anvendelse af en mindre generaliserende tone, idet ikke alle fangere og deres familier rammes af de ændringer, som er gennemført. De af Landstinget afsatte tilskudsmidler søges tildelt de fangere, som har størst behov.
Tilknyttede tekster:

Livet i bygderne

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Tirsdag d. 5. april 2011

I dag viser alle tallene, at kvinderne er dem, der først forlader bygderne, hvorved antallet af børn i bygderne også er faldene. Alle kan nok se, at dette er et demografisk problem for bygderne, hvor antallet af mænd og ældre er stigende. Hvem skal fremover passe de ældre? Og hvem skal videreføre bygderne hvis kvinderne og børnene forsvinder?
Tilknyttede tekster:

Samarbejde om bygderne

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. januar 2011

De seneste års diskussioner om bygderne har ikke båret frugt. Det er på tide, at vi starter en plan for udvikling af de enkelte bygder, udfra de enkelte bygders økonomiske udviklingsmuligheder. Det skal vi gøre i stedet for at diskutere alle bygder som et hele.

Tilskud til indhandling af sælskind er igen øget med 1,5 mio. kr.

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Fredag d. 17. december 2010

Ansøgningen er endvidere begrundet med den nuværende økonomisk spændte fiskeri- og fangstsituation, hvorved fangerfamilierne rammes af manglende indtjeningsmuligheder, og dermed kan være henvist til sociale ydelser.

Sidste mand lukker og slukker

INI
Onsdag d. 8. december 2010

Døren til det grønne BS-hus er nu lukket, og der er slukket for det lille elværk som har forsynet det med strøm. Beboeren er, som de fleste andre af hans tidligere naboer i bygden, flyttet til Qaanaaq.
Tilknyttede tekster:

Tilskud til sælskind er øget med 1,5 mio. kr.

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 13. november 2010

KNAPK anmodede landsstyret om at arbejde for tilvejebringelse af ekstra midler til indhandlingstilskud til sælskind for resten af 2010. Ansøgningen er endvidere begrundet med den nuværende økonomisk spændte fiskeri- og fangstsituation, hvorved fangerfamilierne rammes af manglende indtjeningsmuligheder, og dermed kan være henvist til sociale ydelser.

Bygdernes fremtidsmuligheder undersøges på en ny måde

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Tirsdag d. 9. november 2010

Projektets mål er at bidrage til at udvikle skræddersyede og lokale initiativer, som tager højde for de forskelligheder, der er geografisk og ressourcemæssigt i bygderne. Seminarerne skal bidrage til at afdække muligheder for fremtidige tiltag lokalt i samarbejde med bygderne
Tilknyttede tekster:

Bygdebestyrelsernes kompetence skal højnes

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 3. november 2010

Vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt at højne bygdebestyrelsernes kompetence i forholdet til selv at kunne beslutte og udvikle deres egne anliggender.

Kampagne om affald i Grønland starter

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Onsdag d. 13. oktober 2010

Endeligt vil landsstyret i de kommende år arbejde for at effektivisere affaldshåndteringen i byer og bygder. For bygdernes vedkommende vil dette bl.a. ske ved at arbejde for, at visse bygdeforbrændingsanlæg kommer til at fungere mere optimalt end tilfældet er i dag.

Tuberkulosescreening i Kuummiut

Landslægeembedet
Onsdag d. 2. juni 2010

De sidste 5 år er der anmeldt gennemsnitlig 73 tilfælde om året svarende til en hyppighed på ca. 130 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Dette placerer Grønland på niveau med flere afrikanske og asiatiske lande.

Hvilke tiltag der skal til fra politisk side for at motivere fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere væksterhverv?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Det er et faktum, at vi i dag har en erhvervsstruktur, hvor fangst- og fiskeindustrien fungerer som den bærende sektor med afledte effekter på resten af økonomien. At denne sektor er af central betydning for den grønlandske økonomi afspejles bl.a. ved, at den beskæftiger skønsmæssigt godt 20 pct. af arbejdsstyrken og hjemtager over 95 pct. af eksportindtægterne.

Væksterhverv

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre måske skal være væk i lange perioder.

De kystnære fiskere og fangere vil altid have stor betydning

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. maj 2010

Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.

Forslag om efterværn til børn og unge i aldersgruppen 18 til 21 år, der har været anbragt udenfor hjemmet

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 5. maj 2010

Myndighedsalderen indtræder, når de unge mennesker fylder 18. år. Et ungt menneske, der har været anbragt på en døgninstitution eller hos en plejefamilie kan opleve myndighedsalderens indtræden som en særlig voldsom og skelsættende begivenhed, eftersom ophold på døgninstitution og hos plejeforældre i princippet ophører.

Midler til anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

På baggrund af at boligmanglen især i Qaanaaq og Kullorsuaq er så stor, er der godkendt at Qaasuitsup Kommunia tilbydes i alt 12 kommunale byggesæt med mandetimetilskud. Det fordeles med 4 byggesæt til Qaanaaq og 8 byggesæt til Kullorsuaq. Bevillingen hertil udgør 11 mio. kr.

Mikrolån til udvikling af bygder

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 4. november 2009

Selvstyret har allerede en bred vifte af understøttende værktøjer til at hjælpe erhvervsudviklingen på vej, og det er vigtigt at nye tiltag bliver sat i sammenhæng med eksisterende ordninger. Via ESU ydes tilskud til afdrag af lån til fangst, fiskeri og landbrugserhvervet samt ren tilskud til anskaffelse af joller. Selvstyret har puljer til rådighed til landbaserede erhverv i form af tilskud og garantistillelse.

Planlagte byggerier af skoler i bygderne

Hans Enoksen, landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 16. oktober 2009

§36 Spørgsmål til landsstyret: Hvilke planlagte byggerier af skoler i bygderne er stillet i bero i år og i kommende år?

Hvilken form for velfærd tænker man på for bygderne?

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Maliina Abelsen
Torsdag d. 15. oktober 2009

§ 36 spørgsmål: I landsstyrets fremlæggelse af finanslovsforslaget for 2010 bruges der som overskrift “velfærd” og i den forbindelse spørger jeg om hvilken form for velfærd man tænker på for bygderne i forslaget?

Landsstyret vil ikke lukke bygder

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 15. oktober 2009

Nu er valget overstået og vi sidder med i landsstyret og har et ansvar. Vi har derfor i landsstyret påbegyndt arbejdet med sektorstrategi for netop for at få et overblik overfor hvilke udviklingsmuligheder de forskellige områder i Grønland har.

Afsatte midler til bygder

Landsstyret
Lørdag d. 3. oktober 2009

På baggrund af den seneste tids debat om bygdernes muligheder og fremtid samt finaslovsforslaget 2010 skal landsstyret præcisere følgende:På anlægsområdet foreslår Naalakkersuit, at der oprettes en reserve på 29,3 mio. kr. i 2010 og 45 mio. kr. i overslagsårene

Moral og dobbeltmoral

Bent Olsvig Olsen, Landstingskandidat for Demokraterne
Søndag d. 31. maj 2009

I stedet for at komme med konstruktive og langsigtede planer for at forbedre disse forhold, så forsøger IA at bidrage til et pladderromantisk billede, der blot har som konsekvens at denne befolkningsgruppe fastholdes under forhold de kun vanskeligt selv kan ændre. Det er dobbeltmoralsk

Ren farce

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. november 2002

I et panisk forsøg på at forny sig med originale ideer op til det forestående valg forkyndte partiformanden, at der skal nedsættes et landsstyreområde for selvstændighed. Det bliver et bedrøveligt område, fordi dets opgave på forhånd er umuliggjort af partiets økonomiske politik

Bygderne bør fortsat udvikles

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet

Manipulation eller velovervejet landspolitik?

Ejnar Østergaard Madsen
Fredag d. 4. oktober 2002

Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster

Efterlysning af bygdernes stemmer

Thomas Jessen
Fredag d. 20. september 2002

Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt

Større åbenhed omkring betalinger til flytrafikken

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Mandag d. 2. september 2002

Det største tilskud gives til passagerer i distriktsbeflyvningen i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, hvor der for en billet betales under 10% af den reelle pris

Affolkning af bygder er ikke Siumuts politik

Ole Thorleifsen
Fredag d. 30. august 2002

Det fremstår nemlig af betænkningen, at man ikke har berørt rentabiliteten af den private produktion i bygderne. Man har heller ikke berørt, hvor meget gavn samfundet har af produktionen. Udgifterne har man baseret på det offentliges ... udgifter til bygderne.

Uforsvarlig leg med befolkningens sundhed

Erik H. K. Heilmann
Onsdag d. 28. august 2002

De væsentligste kendte kilde til dioxinforurening af luften er forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsprocesser dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes, f.eks. forbrænding af affald, ildebrande og afbrænding af træ.

Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes

Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002

Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.

Visionen for Grønland - lukning af bygder?

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002

Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!

Ikke så få initiativer er startet op

Nikolaj Ludvigsen
Tirsdag d. 20. august 2002

Fabrikken i Nanortalik, der har stået stille i mange år, er blevet genåbnet med en krabbeproduktion, og vil beskæftige en hel del arbejdere, når vi har overstået presset fra naturkræfterne, som vi ikke kan kæmpe imod

Helligkøer skal slagtes

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 16. august 2002

Hvis man skal gøre sig håb om uafhængighed af bloktilskuddet og dermed selvstændighed, så er der ikke andet at gøre end at ændre det nuværende bosætningsmønster radikalt

En by er gået i stå

Samuel Simonsen
Fredag d. 16. august 2002

Befolkningen i Nanortalik kommune sidder med hænderne i skødet, og betragter deres by, der er gået i stå i udviklingen. Man kan ikke sige, hvorfor byen er holdt op med at udvikle sig. »Virksomhedens« chef (borgmesteren) har ingen tilbud til sine »medarbejdere« (befolkningen)

Vi vil være med i krabbefiskeriet

Vilhelm Kristiansen
Fredag d. 9. august 2002

Vores fiskere, som andre fiskere i Grønland, der har lært erhvervet, vil gerne være med til at udnytte ressourcerne i havet. I løbet af 1900-tallet har de gentagne gange været tilskuere til forsøgsfiskeri, men sådan er det ikke mere. I dag i år 2002 må de have mulighed for være med i forsøgsfiskeriet

Fangere og fiskere i Upernavik forbigås

Ole Thorleifsen
Fredag d. 9. august 2002

Lavindkomstgruppen bliver hårdt ramt af de beslutninger, som de politisk ansvarlige tager. For en fanger med en årsindkomst på 40.000 kroner er én fugl meget værdifuld. Sådanne begrænsninger på livets opretholdelse medvirker til udryddelse af fangererhvervet

Grønland står foran hård slankekur

Jacob Kaare Sørensen
Torsdag d. 8. august 2002

Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."

Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen

Hans Martin Johnsen
Fredag d. 2. august 2002

For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor

Bedre teleforbindelse ønskes

Imina Heilmann
Fredag d. 14. juni 2002

Hvad med en anden udbyder? - Hvad med f.eks. de mange udbydere i Danmark, er det måske uretfærdigt med monopol her i landet?

Fangererhvervet og samfundsøkonomien

Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002

Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage

Skjulte bestræbelser på en affolkning

Jørgen Vetterlain
Fredag d. 10. maj 2002

Hvad er der blevet af de personer, der gennem årene har fremsat flotte ord med deres skarpe tunger, og som til tider gav sig selv ufattelige goder i deres iver for at lade som om de arbejdede? Man kan ikke sige andet end at Siumut i de foregående år har siddet på topposterne i selskabets ledelse, bestyrelse, repræsentantskab, og sågar i den politiske ledelse

Hear no evil, See no evil, Speak no evil

Irene Jeppson
Naja A. Lund
Torsdag d. 25. april 2002

Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001

Forbedrede levevilkår nødvendige

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. april 2002

Oplysning er altså ikke nok. Ingen oplysningskampagne kan få mennesker til at forstå, at de skal gå sultne i seng, når de så let som ingenting kan skaffe sig mad på bordet.

ICC - Qullissat uden betydning?

Jørgen Peterson
Fredag d. 5. april 2002

Fratagelse af område, fratagelse af fangstområder gælder måske kun for Thule. Qullissat er uden betydning? Der fremsættes flotte ord og ensidige floskler, men hvis der skal udbetales erstatning til Thulebefolkningen, skal der naturligvis også udbetales erstatning til Qullissat-befolkningen.

Bygder må nedlægges

Tønnes O.K. Berthelsen
Fredag d. 15. marts 2002

Et Grønland med en befolkning der til stadighed ønsker mere selvstændighed må nødvendigvis indse, at denne aspiration forudsætter radikale ændringer på bosætningsmønstret ...

Bliv ved med at debattere fuglebekendtgørelsen

Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002

Enhver der bor eller har boet her højt mod nord må være klar over hvor ubrugelig fuglebekendtgørelsen er. Man vil udelukke fangsten på fugle, som overhovedet er ikke fare for at blive udryddet

Hvornår begynder Post Greenlands Paartoq at beflyve yderdistrikterne?

Jesper Fleischer
Fredag d. 11. januar 2002

Alle og enhver, der har noget med service på landsbasis at gøre, og som ejes af det offentlige, bør planlægge til fordel for hele befolkningen, da vi i yderdistrikterne er medborgere i Grønland som alle andre.

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Lapperier til fangerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. december 2001

Det kan være vanskeligt at finde erhverv og beskæftigelse i de afsides byer og bygder. Men det er alligevel den eneste vej, der er at gå. Og politikerne, der lader sig vælge, mener vel, at de kan klare jobbet

Siumut slår revner

Sermitsiaq
Torsdag d. 18. oktober 2001

Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer

Et skridt frem og to tilbage

Ole Rud
Torsdag d. 18. oktober 2001

Drømmen om stearinlys-, is- og fiskefabrikker i hver eneste bygd er smuk, men umulig. Med mindre altså at samfundet føres tilbage til den statslige kuvøse, hvor tilstanden var statisk, og folk blot blev holdt i gang. Dengang Grønland var et arbejdende frilandsmuseum, som det har været sagt i den politiske debat

Forsøget med indførelse af biavl i Sydgrønland er fortsat på fjerde år

Ole Hertz
Fredag d. 28. september 2001

Forhåbentlig vil det blive muligt at oprette en skolebigård i Aboretet ved Narsarsuaq til næste år. Den skulle bruges til undervisning og til produktion af nye bifamilier til de fåreholdere der også gerne vil have seksbenede husdyr

Fiskeriets mand

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. september 2001

Det er ham, der skal få erhvervet til at fungere - ikke ved tilskudsordninger og lappeløsninger - men ved at effektivisere fiskeriet, blandt andet med indskrænkninger af den kystnære flåde. Det koster arbejdspladser på havet, og det bliver ikke populært

Fødselsområdet bør have højeste prioritet

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 31. august 2001

Grønland har haft et veludbygget net af jordemødre og fødselshjælpere, som har sikret både undersøgelser af gravide, som givet råd og vejledning om sund levevis. En genopbygning af fødselsområdet bør have højeste prioritet

Hvad godt kommer der ud af Greenpeace?

Pavia Nielsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Greenpeace’s tur i Grønland er blot et udtryk for hykleri og propaganda. Som følge af Greenpeace’s medlidenhed med sæler har fangernes selvtillid lidt et alvorligt knæk, ligesom ønsket om at kunne tjene til dagen og vejen uden at modtage hjælp fra anden side er blevet ødelagt

Sur efter at have fået igen af egen skuffe

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 31. juli 2001

Det er ikke noget at sige til, at en flok mennesker fandt på at give dem igen af deres egen medicin. Og så blev de professionelle aktivister og lovovertrædere fornærmede og meldte de lokale »kolleger« til politiet. Hvor dum kan man være?

AG farer med usandheder

Per Svendsen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Eksempelvis har Paamiut for tiden en ugentlig forbindelse, hvilket - desværre - har medført visse uregelmæssigheder i postbefordringen til byen ... I den sammenhæng har jeg ikke bemærket, at AG målrettet har kæmpet for en bedre postbefordring hér - men i Paamiut har avisen måske ikke så mange abonnenter eller stort løssalg?

Sydgrønland hører til bygder og yderdistrikter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. juli 2001

Koncession på postområdet er ikke bare en eneret, men også en pligt, og væsentlige forringelser i servicen er alvorlige sager, som på forhånd bør diskuteres med forbrugerne. Med ansvar for posten her i landet er det uanstændigt af Post Greenland at sløjfe avisdistributionen til en stor del af landet

Kan turisme kan blive bygdernes redning?

Steen R. Jeppson
Torsdag d. 26. juli 2001

Det er vanskeligt nok at drive de 18 kommuner rationelt og fornuftigt, og der arbejdes visse steder på kommunesammenlægning. Hvordan skal vi så holde liv i de 60 bygder i al fremtid? Det er jo selvmodsigende

Usynlig affolkning af bygder

Ole Møller
Torsdag d. 28. juni 2001

I Uummannaq kommune har fiskerne på egen hånd taget initiativ til at skabe et indhandlingssted, og nu forsøger man at kvæle dette i landsstyret, hvor Siumut har flertal. Vi kan ikke sætte os tilbagelænet og blot se passivt til det. Man kan ikke kvæle selvstændige virksomheder for at andre kan overleve. Det er ikke vores mål i Siumut.

Sundhedsbetjening i bygderne

Inuuti Fleischer
Torsdag d. 19. april 2001

Siden sundhedsmedhjælperuddannelsen blev »nedlagt« i 1994, er mangelen på sundhedsmedhjælpere blevet større og større ...

Sundhedsvæsenets bygdeservice

Lars Mosgaard
Torsdag d. 5. april 2001

En løsning på langt sigt vil være, at personer fra bygderne tager de nødvendige uddannelser og bagefter føler sig forpligtet til eller ligefrem har lyst til at vende tilbage til en bygdetilværelse

Beklagelig sundhedstjeneste i bygden

Kaj Oskar Larsen
Tirsdag d. 3. april 2001

Medicindepotforvalterens negligering af lægen og vurdering ud fra egne erfaringer var lige ved at koste én livet

Skal vi opretholde de mange bosteder

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001

I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.

Centralisering påny påbegyndt i det nye millenium

Familien Brandt
Torsdag d. 1. marts 2001

Man ser at sportsforeninger får betalt rejser rundt om i landet, men de unge mennesker der stræber efter at blive færdige med deres uddannelser må vente til sommerferien. Og de må holde hjemlængslen, forskelsbehandlingen, mobningen og afsavnet ud

Det ville klæde fangerne...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. februar 2001

Det ene fuglefjeld efter det andet i Nordgrønland er slået ihjel på grund af rovdrift, lomvierne er trængt, store ternekolonier er næsten udryddet, og vi har vel alle bemærket, at riderne generelt er blevet reduceret fra at være en af de mest almindelige hav- og fjordfugle for 30-40 år siden til nu at være fåtallig

Telemedicin og penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. februar 2001

Patienterne i yderdistrikterne kan med hjælp fra sundhedspersonalet det pågældende sted komme i kontakt med læger og specialister i Nuuk. Telekonsultationer gør det muligt at stille diagnoser, ordinere behandling eller træffe afgørelse om overflytning til et (andet) sygehus

Øl-forretning fremfor social politik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. januar 2001

Børnenes tarv - for eksempel - tæller vel mere end økonomien i KNI, Nuuk Imeq, landskassen eller hvem der måtte tabe i forbindelse med den nye lovgivning

Hvorfor drikker Jeppe

Sermitsiaq
Fredag d. 19. januar 2001

Der er nemlig brug for en erhvervsudvikling og de nødvendige penge til at sætte denne erhvervsudvikling i gang. Det kunne både være fiskeri, fangst, skindbearbejdning og turisme eventuelt trofæ- og jagtturisme, eller noget helt nyt som en edb-virksomhed, der skal satses på

Vestgrønlandsk overherredømme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. januar 2001

Det vestgrønlandske totalforbud i Ittoqqortoormiit fremkalder erindringer om kolonitiden, dengang det var Danmark, der bestemte i Grønland. Der var dansk overherredømme, og befolkningen her i landet følte, at alting blev trukket ned over ørerne på dem

Om igen, Per Rosing-Petersen

Hans Martin Johnsen
Torsdag d. 19. oktober 2000

Rent personlig undrer jeg mig selvfølgelig over normeringen på Dronning Ingrids Hospital, selvfølgelig bør der ansættes en overlæge med speciale i pædiatri

Toppen af isfjeldet - Børnedødsfald i Grønland

Per Rosing Petersen
Torsdag d. 19. oktober 2000

Vort land har en større spædbørnsdødelighed i forhold til Kina og Sri Lanka, og endda har dobbelt så stor dødelighed i forhold til Nord Korea

Man har et niveau til man finder et nyt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 4. oktober 2000

Det er gammeldags dyder vi her snakker om: hæderlighed, troværdighed og ubestikkelighed i det videnskabelige arbejde. Så lad os kalde det en mellemskoleeksamen, som Grønlands statistik her har været oppe til

Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer mellem byer og bygder (II)

Grønlands Statistik
Onsdag d. 4. oktober 2000

Grønlands Statistik foretaget en revision af det foreliggende datagrundlag samt indhentet konstruktive kommentarer fra KNI ...

Bygdeskoler negligeres

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 24. august 2000

Det virker grotesk, at det kommer bag på både landsstyre, kommuner og IMAK, at der på skolen i for eksempel Napasoq ikke er undervisning i hverken dansk eller engelsk

Blomkålshoveder i blød

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 4. juli 2000

Er Pilersuisoq for dyre med varerne? - Og især: Hvor meget dyrere er Pilersuisoq end Pisiffik?

Tilskud slører virkeligheden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. juli 2000

Vores kringlede grønlandske måde at skabe gode erhvervsbetingelser på virker modsat. Vi spænder ben for en fornuftig erhvervsudvikling og baner vejen for projekter som Puisi A/S og ørredprojektet ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Og hver gang koster det os alle det hvide ud af øjnene

Boligredegørelse

Landsstyret
Mandag d. 15. maj 2000

Landsstyret lægger endvidere vægt på, at få nogle foreløbige tilkendegivelser fra Landstinget om de perspektiver der er redegjort for med hensyn til indførelse af omkostningsbestemt husleje for de offentligt ejede udlejningsboliger. Ligesom Landsstyret gerne vil have tilkendegivelser om initiativer, der kan øge privatiseringen af boligsektoren

Vi skal have løst lærermanglen

Lise Lennert
Torsdag d. 11. maj 2000

Andelen af uddannede lærere visse steder ville være uacceptabelt lav, hvis ikke vi greb til særlige foranstaltninger. Derfor har vi præcis til de byer og bygder, hvor situationen er mest alvorlig, opslået et antal stillinger på disse særlige vilkår.

Nye forskelle i lærernes løn

Morten Birck
Fredag d. 5. maj 2000

År 2000 vil da blive husket som året, hvor forskelle i lønnen i praksis blev genindført i den grønlandske folkeskole! Det er en mærkelig måde at fejre, at det er knap ti år siden, at ligelønnen mellem danske og grønlandske lærere blev indført!

Hovsa...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer i byer og bygder (I)

Grønlands Statistik
Lørdag d. 15. april 2000

Hvis man går efter de laveste priser, så skal folk i bygderne give 26% mere for fødevarer og 50% mere for andre forbrugsartikler - sammenlignet med de laveste priser i byerne.

Social hjælp eller selvhjælp

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 4. april 2000

Man hører om de mange medborgere, som bor i nærheden af gode fiskepladser, og hvis muligheder for indtjening bliver mere og mere begrænsede, fordi de får omfattende restriktioner hvad indhandlingsmuligheder angår.

Pølsen uden ende...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. januar 2000

Det var da godt, at Ole Ramlau-Hansen kom ind i bestyrelsen i december og fik sendt en delegation til Kina for at finde ud af, hvad der skete derude, - og hvad der altså ikke skete derude.

Fænomenet Puisi

Sermitsiaq
Fredag d. 29. oktober 1999

Og den amerikanske partner har sikkert fået sine penge på forskud, som det plejer at gå i Grønland.

KNI må udsætte revolutionen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. juli 1999

Og skåret helt ud i pap: KNI konkurrerer i byerne på bekostning af bygderne.

Svineriet i bygderne

Hanne og Finn Jessen Jensen
Fredag d. 23. juli 1999

Det er mere reglen end undtagelsen at der ligger gule lorteposer i klynger og venter på afhentning rundt om i bygderne.

Om agurker og troværdighed

Sermitsiaq
Fredag d. 23. juli 1999

Det har irriteret KNI’s koncernledelse, at der i befolkningen er udtalt undren over, at en pakke morgenmad uden mælk i bygden Niaqornaarsuks KNI-butik koster 43 procent mere end cornflakes kan købes for i Pisiffik i Nuuk. Og det har især irriteret, at aviserne har taget denne undren alvorligt.

Dette tilbud gælder kun i KNI’s bybutikker

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 22. juli 1999

Annoncen rejser det - måske lidt ligegyldige spørgsmål: Hvad koster en 5 kroners agurk i Pilersuissoqs butikker i bygderne? - Ligegyldigt, fordi det er sjældent man overhovedet kan købe agurker ude i bygderne:-)

Varerne i Pilersuisoq er ikke bare dyrere, men er også for gamle

Rita Henriksen
Tirsdag d. 13. juli 1999

Hvis de mener at benævnelserne Pilersuisoq og Pisiffik er så værdifulde, så skal de til at sælge varer til ens priser, og at man snarest stopper med at sælge varer i Pilersuisoq, hvor udløbsdatoen er overskredet med et halvt år

Det omvendte Robin Hood princip

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 10. juni 1999

Disse 5 glade børn i Niaqornaarsuk skal give 43% mere for deres Kellogs Frosties Corn Flakes, end deres fætre og kusiner i Nuuk

Som en snebold på en fjeldskråning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. maj 1999

En flugt fra bygd til by skal derfor ikke ses som noget negativt, men som den positive følge af, at levevilkårene bliver mere attraktive i de såkaldte vækstområder, så befolkningen i yderdistrikter selv vælger at flytte.

Hvad er rimeligt og hvad er uklogt?

Lasse Wellander
Onsdag d. 31. marts 1999

Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker.

Puisi A/S - mest politik?

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999

Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.

Sæt priserne på bygdevarerne ned

Ole Møller
Tirsdag d. 26. januar 1999

Som indbygger i yderdistrikterne er det svært at acceptere, at KNI er i færd med at opkøbe butikker uden for landet. Forholdene i landet bør rettes op først, før man begynder at tænke på at købe butikker i andre lande.

KNI i strid med egne forudsætninger

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 14. januar 1999

Så længe ensprissystemet ikke er officielt afskaffet og erstattet af noget andet, så skal det håndhæves - ikke mindst af KNI Pilersuisoq, der - som et vigtigt led i ensprissystemet og som en garanti for tålelige levevilkår i bygderne- betales for at løse den samfundspålagte opgave det er, at sikre vareforsyningen i bygderne til nærmest-liggende bypriser.

Ensprissystemet

Jens Napatoq
Torsdag d. 19. november 1998

Ønsker storbybeboerne mon, at befolkningen i de små byer skal være ringere stillet? Skulle man til gengæld ikke indføre ens pris for alle i hele landet? Vi er jo alle sammen klar over, at de livsnødvendige varer, som grønsager, mælk og yoghurt, varer vi ikke længere kan undvære, er noget dyrere i småbyerne og bygderne.

Om søllefangere i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. april 1998

Men vi skal tage os i agt for altid at synes, at alting er så synd for befolkningen i Grønlands nordligste kommune. Det har den nemlig fået tudet ørerne fulde af gennem de sidste mange år.

Rimelig skævhed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Naturligvis skal de mest urimelige skævheder, som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få selvstændig kommunestatus. . .. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.

Det skæve Grønland

Henrik Skydsbjerg
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Budgetlægning i Kangaatsiaq kommune er en lang drøftelse af, hvor der kan spares på vedligeholdelse, hvilke stillinger i kommunen man undlade at besætte, hvor lavt et tilskud man kan tillade sig at udbetale til dem, der står uden forsørgelse, og så videre. Det er vist ikke nær så sjovt at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk. Kronik af Henrik Skydsbjerg, bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten 14. oktober 1997.

Østgrønland under Hjemmestyret

Laurits Bloch
Mandag d. 25. august 1997

Grundet den fordelagtige beliggenhed tæt på Island og distriktets store turisttiltrækning eksisterer der en betydelig turisme i Ammassalik kommune. Sektoren udvikler sig løbende i et fornuftigt tempo, "hvor alle kan følge med". Den fortsatte udvikling trues på længere sigt af de nye hjemmestyrefinansierede subsidieordninger til andre grønlandske destinationer.

Bygdefanger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Mandag d. 23. juni 1997

Forbillederne er ikke mere storfangeren, men nu ofte førtidspensionerede alkoholikere, og deres forsmåede stolthed vender sig undertiden mod dem selv og andre. Og det dør de af. Dem selv eller andre.

Slut med telefonaflytning

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 13. oktober 1996

Fåreholdere, der har telefonforbindelse via VHF-radio, og som ønsker mulighed for at hemmeligholde deres samtaler, kan for TELE's regning få installeret det nødvendige "scramblerudstyr"

Ting af betydning for en bedre sundhed i bygderne

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 29. august 1996

Det er svært at skaffe uddannet arbejdskraft til bygderne. Også jordemødre har fået smag for det lette liv i byerne, og sundhedsmedhjælpere er vi simpelt hen holdt op med at uddanne. Nu uddanner vi i stedet vores egnerigtige sygeplejersker, og det er en almindelig forventning at disserigtige sygeplejerskerikke har et liv i bygderne placeret højest i deres karriereplan.

Nye arbejdsmetoder på en sygeplejestation

Ida Buch-Lorentsen
Onsdag d. 17. juli 1996

I loven som er trådt i kraft pr. 1/1 1996 står der bl.a., at sygeplejerske ikke må diagnosticere og behandle patienter, dette må kun læger. Da der jo ikke er læge her i bygden, har vi valgt, at løse problemet på denne måde:

Fangerne svigter i Kuummiut

Aalisartoq/Grønlands Fiskeriavis
Tirsdag d. 5. marts 1996

Hjemmestyret har investeret 12,6 millioner kroner i nyt indhandlingsanlæg i Kuummiut, der blev indviet den 14. juni 1995. Fangerne vil hellere hæve offentlig hjælp end fiske

Grønland - Set fra Melvillebugten...

Lone S. Kristiansen
Tirsdag d. 10. oktober 1995

Hos alle aldersgrupper - lige fra de ældste klasser i skolen til pensionisterne - mærkes en levende interesse for Kullorsuaq's nutid og fremtid. Når der holdes borger- og andre møder, møder befolkningen talstærkt frem, og diskussionerne fortsætter i hjemmene bagefter. At leve heroppe er krævende - både fysisk og intellektuelt - men det er en stor gave at få lov at deltage i det arbejde, der udføres for at skabe de bedst mulige forhold.