Puisi A/S - mest politik?

Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.

Mandag d. 29. marts 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Bygder, Erhverv, Politik, Puisi.

Indholdsfortegnelse:
Finansieringsproblemer
Sulisas fem mål
Det mener GA


Sulisa A/S skal tvinges til at stille en garanti på 18 millioner kroner ti1 indkøb af maskiner til sælprojektet Puisi A/S

Nanortalik er hjemby for et lovende erhvervsprojekt. Allerede i løbet af første driftsår forventes en produktion af millioner af cocktailpølser af sælkød og en tilsvarende millionomsætning.

Virksomhedens 50 procent ejede datterselskab i Kina skal aftage spækket fra de 10.000 sæler, som Puisi skal indhandle hvert år. På fabrikken i Kina skal sælspækket forarbejdes til piller, som skal sælges på det kinesiske marked for langt over et trecifret millionbeløb om året allerede fra 2000.

Aktiviteterne i Kina vil hvert år afkaste godt 100 millioner kroner - Puisi A/S modtager halvdelen. I løbet af få år vil selskabet få en egenkapital på et trecifret millionbeløb.

Vi har at gøre med et spændende projekt. Et interessant projekt, som trods sin størrelse ikke truer sælbestanden og et projekt, som sikrer en fuldstændig udnyttelse af de fangede sæler. Skal man tro projektet, har vi også at gøre med en guldrandet investering. En investering på ca. 20 millioner kr., som fremover vil skabe arbejdspladser i Nanortalik og i Kina og et afkast på flere hundrede procent alene i Grønland og næsten ligeså meget i Kina.

Finansieringsproblemer
Alligevel er der et problem. Puisi A/S, der har Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S som storaktionærer, har vanskeligt ved at tiltrække investorer og skaffe finansiering til det nødvendige produktionsudstyr til pølsefabrikken i Nanortalik.

Hjemmestyret har afslået at bevilge flere end de 9,5 millioner kroner, som allerede er bevilget til projektet. Grønlandsbanken, som ellers leder efter seriøse projekter, vil kun låne penge til projektet, hvis hjemmestyret stiller garanti for lånebeløbet. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, FIH, forlanger en garantistillelse for at gå ind i finansieringen af udstyr til pølseproduktionen og desuden pant i Puisis faste ejendom.

Det udløser midt under valgkampen en usædvanlig appel fra landsstyreformand Jonathan Motzfeldt til bestyrelsen for Grønlands erhvervsudviklingsselskab Sulisa A/S. Motzfeldt henstiller, at Sulisa stiller den nødvendige garanti overfor FIH.

Sulisas bestyrelse besvarer landsstyreformandens intervenering i sagen med et betinget tilsagn om at garantere for de 18 millioner kroner, 40 procent af Sulisas aktiekapital. Det betingede tilsagn kommer først efter, at hjemmestyret som storaktionær i Sulisa A/S vrider armene om på bestyrelsesmedlemmerne. Og efter at Sulisas direktør har afslået at forelægge sagen for bestyrelsen. Han mener sig ikke i stand til at vurdere projektet.

Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.

Herudover synes det ganske forunderligt, at et tilsyneladende enestående projekt har vanskeligheder ved at skaffe knap 20 millioner kr. til en nødvendig anlægsinvestering. Men det kan måske skyldes, at der tilsyneladende ikke er skaffet driftfinansiering til opkøb af råvarer, igangsætning af produktion, opbygning af lagre mv. En driftfinansiering som udgør et endnu større tocifret millionbeløb.

Sulisas fem mål
I 1997 beslutter Sulisas bestyrelse i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i vedtægterne en handlingsplan med fem mål. Formuleret i overskrifter skal selskabet
  1. skabe overordnede rammer og forudsætninger for et dynamisk, rentabelt privat erhvervsliv i Grønland
  2. udvikle og etablere nye virksomheder på grundlag af grønlandske forudsætninger og værdisæt
  3. udvikle og forbedre konkurrenceevnen i eksisterende virksomheder
  4. etablere, udvikle og styrke den lokale erhvervsudviklingsindsats og opbygge en kompetence i overensstemmelse med erhvervslivets behov
  5. tiltrække udenlandsk investering i erhvervsvirksomhed i Grønland og samtidig sikre, at investeringerne tilfører landet kompetence gennem grønlandsk medejerskab og/eller beskæftigelse.
De fem mål skal primært nås ved indskud af egenkapital.

Sulisas bestyrelse fastslår samtidig, at selskabets drift skal tilrettelægges på kommercielle vilkår, der på såvel kort som lang sigt inflationssikrer og bevarer selskabets egenkapital intakt. Det minder flere bestyrelsesmedlemmer om, da bestyrelsen tager stilling til Puisi-garantien.

Alligevel lader bestyrelsen sig presse af den hjemmestyredirektør, der deltager i bestyrelsesmødet for som politisk kommissær at banke Sulisa på plads.

Som det fremgår lykkes det kun delvist - en stribe betingelser skal opfyldes, før garantien kan udstedes. Men eksemplet viser også, at Grønlands politiske ledere stadig forsøger at øve direkte indflydelse på enkeltstående erhvervsprojekter, som kan have politisk betydning. Og det uanset at de kommercielle forudsætninger for et projekt måske er mangelfuldt eller direkte dårligt belyst.

Det mener GA
Grønlands Arbejdsgiverforening vurderer, at sælprojektet Puisi A/S er et interessant projekt. Et projekt, som fortjener en gennemgribende analyse af dets kommercielle bæredygtighed.

Et fornuftigt og rentabelt projekt bør efter GA's opfattelse udbydes til private investorer herunder Sulisa A/S for at skaffe den nødvendige egenkapital. Derved kan et projekt sikres en egenkapital, der er tilstrækkelig til problemfrit at skaffe den nødvendige fremmedfinansiering.

Samtidig minder GA imidlertid om, at Sulisas bestyrelse i de ovenfor nævnte fem mål selv har formuleret en målsætning om at skabe rammer og forudsætninger for et dynamisk og rentabelt privat erhvervsliv. Den fortsatte politiske intervenering er kun med til yderligere at begrænse investorernes lyst til at investere i det grønlandske erhvervsliv.

GA anbefaler derfor som aktionær i Sulisa A/S, at selskabets bestyrelse alene tager stilling til Puisiprojektet ud fra kommercielle forudsætninger, og i det hele taget udviser den forventede professionalisme, som er en forudsætning for Sulisas fremtidige succes. Samtidig må vi minde bestyrelsen om, at den er forpligtet til at varetage Sulisas interesser og ikke ensidige aktionærinteresser.