Bygdeskoler negligeres

Det virker grotesk, at det kommer bag på både landsstyre, kommuner og IMAK, at der på skolen i for eksempel Napasoq ikke er undervisning i hverken dansk eller engelsk

Torsdag d. 24. august 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Bygder, Uddannelse.

I SIDSTE NUMMER af AG bragte vi en artikel om manglende undervisning i faget dansk på flere skoler rundt om i landet. Helt specifikt handler det om skoler i bygder og yderdistrikter. I dette nummer (side 7, red.) bliver artiklen så fulgt op, og det er så man tager sig til hovedet og spørger, om de oplysninger der kommer frem virkelig kan være sande. Hverken fagforeningen for landets folkeskolelærere, IMAK, eller hjemmestyret er opmærksom på, at problemet overhovedet eksisterer.

Det lyder ellers flot, når landsstyremedlem for folkeskolen, Lise Skifte Lennert fortæller, at landsstyret netop prioriterer at styrke sprogundervisningen i fagene grønlandsk, dansk og engelsk i skolerne. Men hvad nytter det, hvis blot det er på papiret, at en sådan hensigtserklæring bliver nedfældet. Virkeligheden er flere steder anderledes. Nogle steder får eleverne slet ikke den undervisning, de har krav på.

LISE SKIFTE LENNERT siger, at ansvaret ligger hos kommunerne. Kommunerne siger, at de ikke kan gøre noget, når de ikke kan få tildelt de lærerkræfter, der er behov for. Kommunerne bakkes op af IMAK, som peger på, at lærermanglen er uoverskuelig. Der skal skaffes 400 lærere til folkeskolen for at løse problemet, siger formanden for IMAK, Claus Jochimsen.

Uanset, hvor problemet ligger, bør de tre parter sætte sig ned og diskutere problemerne og sammen finde frem til en løsning. Det nytter ikke, at vi har en folkeskole, vi alle taler så indtrængende om skal forbedres så meget, at landsstyret oven i købet fremlægger Finanslovsforslag, som så flot sætter netop folkeskolen i fokus - hvis ikke de involverede parter kan sætte sig sammen og diskutere problemer og løsninger.

FØRST OG FREMMEST burde de ansvarlige skaffe sig et overblik over, hvor problemerne i folkeskolen ligger, og hvor udbredte de er. Det virker grotesk, at det kommer bag på både landsstyre, kommuner og IMAK, at der på skolen i for eksempel Napasoq ikke er undervisning i hverken dansk eller engelsk.

Det er stærkt af en ung pige i folkeskolen at stå frem og fortælle, at hun er bange for, hvordan det skal gå hende i hendes videre uddannelse, når hun ikke får den undervisning, hun har krav på. Det viser, at vores ungdom bliver mere og mere bevidst - også blandt de unge i bygder og yderdistrikter. Og det er godt. Men det er pinligt for de ansvarlige, at problemet netop skal påpeges af en folkeskoleelev.