Forsøget med indførelse af biavl i Sydgrønland er fortsat på fjerde år

Forhåbentlig vil det blive muligt at oprette en skolebigård i Aboretet ved Narsarsuaq til næste år. Den skulle bruges til undervisning og til produktion af nye bifamilier til de fåreholdere der også gerne vil have seksbenede husdyr

Fredag d. 28. september 2001
Ole Hertz
Emnekreds: Biologi, Bygder.

Hovedformålet var at undersøge, om det var muligt at indføre biavl som et supplerende erhverv for de grønlandske fåreavlere, så man samtidigt kunne oprette et reservat for nordiske honningbier.

Denne gamle race af honningbier er i Danmark kun tilbage på Læsø, og de er ikke ordentligt beskyttet der, selvom det er vedtaget ved lov at der kun må være nordiske honningbier på øen.

På Grønland er der ingen andre honningbier der kan blande sig med de nordiske. De to arter af grønlandske humlebier kan ikke krydse sig med honningbier, ligesom der ikke er nogle sygdomme der kan overføres mellem humle - og honningbier.

Projektet er blevet delvist ødelagt fordi bierne blev angrebet af trake mider, ulovligt indført til Læsø hvor alle de grønlandske bier stammer fra.

Miderne kan ikke ses, de lever inde i biernes ånderør, og de har de sidste to år tilsyneladende været skyld i at 2/3 af alle bifamilier døde på Læsø.

I november sidste år blev der afholdt et biavlskursus i Upernaviarsuk hvor to renavlere og 9 fåreholdere to konsulenter deltog.

De sidste to somre har der på trods af store bitab været steder med god honninghøst.

Sidste sommer blev der høstet 65 kg honning fra to familier i Blomsterdalen ved Narsarsuaq og i år kunne vi fra de samme familier høste 140 kg.

Ikke dårligt når man tager i betragtning at salgsprisen på grønlandsk honning er mellem 500 og 1.000 kr per kg. Honningen sælges i små glas med 40 - 120 g honning. Honningen er flydende og meget velsmagende. Den stammer især fra blågrå pil, skotsk timian, blåklokke, gederams og kvan.

Det er en god souvenier og gave, for hvor kan man ellers købe grønlandsk honning?

Ud over honningen kan der støbes lys og figurer af bivoksen, og der kan laves forskellige helbredende salver.

Den lokale interesse for at gå i gang med biavl er derfor bevaret.

Det er også i år blevet bevist at det er muligt at producere grønlandske bidronninger.

Forhåbentlig vil det blive muligt at oprette en skolebigård i Aboretet ved Narsarsuaq til næste år. Den skulle bruges til undervisning og til produktion af nye bifamilier til de fåreholdere der også gerne vil have seksbenede husdyr.

I år er der bier tre forskellige steder nær Nar sarsuaq, til næste år vil der også komme bier til Vatnaverfi.

Det er anden gang der forsøges med biavl i Grønland. I 1950-erne havde fåreavler Erik Røde Frederiksen sammen med sin far bier i fire år ved Qassiarssuq of Tasiusaq. De høstede også noget honning.

Detr nye projekt er blevet støttet af Velux fonden, Genressource Udvalget, Grønlands Hjemmestyre og de sydgrønlandske kommuner.

Stor honninghøst i Grønland