Grønlandsk udenrigspolitik

Omvendt er den amerikanske (og dermed Natos) interesse for Danmark i høj grad motiveret af strategiske hensyn, hvor Grønland har spillet og stadig spiller en dominerende rolle.

Onsdag d. 8. september 1999
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
Omtumlet tilværelse
Grundlovens hjemmestyre
Thule - den uendelige historie
Grønland og udenrigspolitik


Den meget lange titel, der både giver en dækkende beskrivelse af Annoraaq-udvalgets rapport, er samtidigt et udtryk for den noget anonyme og snørklede stil, der præger denne type af embedsmandsrapporter. Den kan således ikke anbefales på grund af dens stilistiske kvaliteter, men udelukkende på baggrund af indholdet. En medvirkende årsag til titlens længde kan dog være, at Grønland formelt set ikke kan føre en selvstændig udenrigspolitik, men kan have "interesse" i visse "sagsområder".

Omtumlet tilværelse
Annoraaq-udvalget blev nedsat efter rigsmødet i januar 1999 med det dobbelte formål at kortlægge de områder, hvor Grønland har udenrigs-og sikkerhedspolitiske interesser og at udarbejde forslag til, hvordan hjemmestyret kunne inddrages i disse spørgsmål. I løbet af dens relativt korte levetid synes udvalget at have ført en noget omtumlet tilværelse. Arbejdet i udvalget blev - efter grønlandsk ønske - indstillet efter landstingsvalget den 16. februar 1999. Angiveligt med henvisning til, at der internt i Grønland skulle nedsættes en kommission til at undersøge Grønlands selvstændige placering i rigsfællesskabet. Alligevel blev arbejdet i udvalget genoptaget i maj 1999, men nu med formålet begrænset til bare at identificere de områder, hvor Grønland har udenrigs-og sikkerhedspolitiske interesser. Anden del af den oprindelige opgave, nemlig "at udarbejde forslag til retningslinier for inddragelsen af hjemmestyret i udenrigs-og sikkerhedspolitiske spørgsmål" blev fjernet. Efter grønlandsk ønske. I rapporten gives der hverken nærmere begrundelser for genoptagelsen af udvalgets arbejde eller for at formålet blev reduceret til at opstille et katalog over de områder, hvor Grønland har udenrigs-og sikkerhedspolitiske interesser.

Grundlovens hjemmestyre
Den færdige rapport fremstår derfor mere som en liste over de aktiviteter på udenrigsområdet, hvor hjemmestyret enten deltager selvstændigt eller i et nært samarbejde med danske regeringsinstitutioner. Hovedlinierne i argumentationen er juridiske, endog særdeles forankrede i lovparagraffer, idet der hyppigt henvises til grundlovens bestemmelser om udenrigspolitikken, der i kombination med hjemmestyreloven jo som bekendt giver rigsmyndighederne (den danske regering) kompetancen. Også på områder, der egentlig er hjemmestyreanliggender. Den rummelige og i denne sammenhæng fremsynede hjemmestyrelov giver dog mulighed for, at hjemmestyret dels skal høres før indgåelse af traktater, hvor grønlandske interesser særligt berøres. Dels har hjemmestyret mulighed for at føre forhandlinger om "specielle grønlandske sager" - men under medvirken af udenrigstjenesten og hvis "det ikke skønnes uforeneligt med rigets interesser".

Indenfor rammerne af disse bestemmelser er det på ganske mange områder, at hjemmestyret er aktiv i den førte udenrigspolitik. Det gælder ikke kun deltagelsen i det nordiske samarbejde, i arbejdet i FN eller i andre internationale organisationer, men også i forhandlingerne med EU og i direkte bilaterale aftaler med nabostater som Norge og Island om fiskekvoter. I hjemmestyrets 20-årige historie er den direkte udenrigs-og sikkerhedspolitiske indflydelse støt vokset. På det politiske niveau med dannelsen af landstingets udenrigs-og sikkerhedspolitiske udvalg og faste årlige konsultationer om emnet mellem landstinget, landsstyret og den danske regering. Organisatorisk blandt andet med oprettelsen af hjemmestyrets udenrigskontor i 1994 og i praksis ved, at hjemmestyret har fået en reel indflydelse på flere og flere områder af udenrigs-og sikkerhedspolitikken.

Thule - den uendelige historie
Men rummeligheden går begge veje, som den uendelige historie om Thule er et godt udtryk for. På de udenrigs-og sikkerhedspolitiske områder, hvor Danmark har vitale interesser, er snoren meget kort, snærende kort. Der er ingen tvivl om, at forholdet til USA og Nato spiller en væsentlig og grundlæggende rolle for dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik. Omvendt er den amerikanske (og dermed Natos) interesse for Danmark i høj grad motiveret af strategiske hensyn, hvor Grønland har spillet og stadig spiller en dominerende rolle. Disse mere principielle udenrigspolitiske præmisser berøres kun kort i rapporten, der i øvrigt i høj grad savner samfundsvidenskabelig og politologisk ekspertise. Danmark er derfor mere interesseret i, at der kun laves tillægsaftaler på konkrete områder til forsvarsaftalen af 1951 med USA (Nato) frem for at skulle genforhandle aftalen forfra. Her spiller det også en rolle, at Henrik Kaufmanns gamle aftale fra 2. verdenskrig med USA og som på væsentlige områder blev videreført med forsvarsaftalen af 1951, næsten var uopsigelig. Ydermere giver hjemmestyreloven jo formelt - det vil her sige juridisk - hjemmestyret ret til at blive hørt før en eventuel ny aftale.

Grønland og udenrigspolitik
Indenfor hjemmestyreloven og dermed grundloven, foreligger der dog gode muligheder for en stærkere grønlandsk rolle i udenrigspolitikken. Også på områder, hvor Danmarks og Grønlands interesser nødvendigvis ikke er sammenfaldende ligesom Danmark før indgåelse af traktater mere aktivt kunne anvende det forbehold for Grønland, der er nedfældet i hjemmestyreloven. Dette for at sikre hjemmestyret en reel indflydelse i en tidligere fase, før forhandlingerne om traktaterne er afsluttede. Det er derfor af flere grunde ærgeligt, at anden del af udvalgets oprindelige opgave, udarbejdelsen af retningslinier for den grønlandske deltagelse i udenrigs-og sikkerhedspolitiske spørgsmål, blev fjernet.

Fra grønlandsk side forudsætter en større rolle i udenrigspolitikken - ny grundlov eller ej - en folkelig forståelse for udenrigspolitiske emner, hvorfor både politikere og medier har et stort ansvar for formidling og oplysning om disse spørgsmål. Med andre ord er det i denne sammenhæng vigtigt at vende næsen fra egen navle og aktivt se ud på omverdenen, også på dens egen vilkår. Måske vil det være en god ide, i lighed med andre lande, at danne en udenrigspolitisk forening, hvor man fordomsfrit kan diskutere vigtige udenrigspolitiske emner og nyere internationale spørgsmål.

En anden vigtig forudsætning for en kvalificeret grønlandsk deltagelse i udenrigspolitikken er selvfølgelig, at vi løbende opbygger en ekspertise på området. Udenrigspolitikken er måske det område, hvor faglig kvalificeret og skolet ekspertise er vigtigst. Specielt da vi indenfor for rammerne af hjemmestyreloven indtil videre skal klare os med gode argumenter. Saglige argumenter, baseret på en betydelig viden om og studier af de for Grønland vigtigste udenrigspolitiske områder og institutioner, har i længden størst gennemslagskraft. Her er hensigtserklæringer eller ønsker langt fra nok. Selvsagt vil ressourcerne her også være begrænsede, hvorfor en en stram koordinering af den udenrigspolitiske indsats er nødvendig. Derfor kan det undre, at fiskeridirektoratet, der har ansvaret for vores vitale erhvervsinteresser ikke var repræsenteret i udvalget.

Udvalgets formand var viceudenrigsråd, ambassadør Claus Grube, udenrigsministeriet og fra hjemmestyret var udenrigskontorets nuværende direktør Kuupik Kleist den ledende embedsmand.