Emne: Efterårssamling 2010

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Finanslov for 2011

Landsstyret
Lørdag d. 25. december 2010

Grønlands Selvstyres indtægter og udgifter for 2011
Tilknyttede tekster:

Med ansvaret i højsædet

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 17. november 2010

For vedtagelsen stemte alle medlemmer af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Kattusseqatigiit Partiiat samt Atassut. Således kunne gennemførelsen af et godt, forsvarligt og målrettet økonomisk grundlag for 2011 for det grønlandske samfund sikres.

Forslag til finanslov for 2011 - 3

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 17. november 2010

Afslutningsvis noterer vi fra Demokraterne, at Landskassens resultat i 2011 bliver et DAU-underskud på 200,4 mio. kr. og et DA-overskud på 12,8mio. kr. Dette skal tages som et udtryk for, at vi i koalitionen fører en ansvarlig finanspolitik, hvor der er balance på indtægter og udgifter. Det er godt politisk håndværk. Især når det tages med i betragtningen, at finanskrisen stadigvæk påvirker finanserne i negativ retning.

Maliina Abelsen har overtrådt Landstingslov

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 16. november 2010

Et medlem af landsstyret idømmes en foranstaltning jf. § 10, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler medlemmet i henhold til landstingsloven om landstinget og landsstyret eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed

Maliina Abelsen handlede ansvarligt

Departementet for Sociale Anliggender
Tirsdag d. 16. november 2010

I november 2009 vedtog landsstyret, at der i 2009 kunne ydes tilskud til familiecentre udover en tre-årige periode efter individuel vurdering. På dette tidspunkt var det allerede vedtaget i Finansloven for 2010, at ophæve 3-års reglen for tilskud til familiecentrene. Sagen skulle videresendes til Finansudvalget, hvilket den beklageligvis ikke blev rettidigt.

Strategisk miljøvurdering

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 12. november 2010

Hos Demokraterne er vi af den klare overbevisning, at etablering af en aluminiumssmelter i vort land vil have en kolossal betydning for at skabe vækst, og vil derfor medføre en mærkbar forbedring af vores for tiden halvsløje økonomiske situation.

Forslag til finanslov for 2011 - 2

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 11. november 2010

På den ene side er der et ønske fra samtlige partier om en dag at opnå politisk selvstændighed. På den anden side er der mildt sagt meget lidt interesse for at skabe et samfund, der baserer sig på vækst. Vækstskabelse er den eneste måde, hvorpå vi kan nedbringe vores afhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, og dermed den eneste farbare vej mod politisk selvstændighed.

Aftale om bloktilskud til kommunerne i 2011

Departementet for Finanser
Tirsdag d. 9. november 2010

I finanslovsforslaget for 2011 har landsstyret foreslået, at det kommunale bloktilskud nedsættes med 8 mio. kr. fra 2011. Kommunerne finder nedsættelsen af bloktilskuddet uhensigtsmæssig.
Tilknyttede tekster:

Åbent brev til landsstyremedlem for Finanser, Palle Christiansen

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 9. november 2010

Vi erfarer, at landsstyret har planer om delvist at lukke hullet i landskassen ved at pålægge det havgående fiskeri yderligere afgifter. Grønlands Arbejdsgiverforening er naturligvis enige i, at landets økonomi skal rettes op, men det ville være lettere at acceptere stramninger, hvis de blev kombineret med mod til at skaffe indtægter gennem udefra kommende selskabers aktiviteter i Grønland.

Annoncernes sprog

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 30. oktober 2010

Her i Grønland er problemet ekstra stort, fordi nye firmaer ofte skal konkurrere med firmaer, som Selvstyret ejer og understøtter. For en del varer og ydelser er der i dag en anden mulighed. Denne mulighed er, at gå på internettet og finde en billigere løsning. Det er nemt, det er effektivt, men det kræver, at man taler mindst dansk. Derfor bliver det de forbrugere, som lovforslaget søger at beskytte, der kommer til at betale den højeste pris, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Ældre og arbejdsindkomster

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 25. oktober 2010

Som det er nu har vi økonomisk ikke råd til at sætte grundbeløbet op for socialpensionen til de kommende mange pensionister, vi ved at der om bare 25 år skal 3 erhvervsaktive for at skaffe pension til en pensionist. Det er en umulig opgave for vores kommende unge erhvervsaktive, hvis vi ikke starter med at gøre noget nu.

Demokratiet undergraves bevidst

Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 2. oktober 2010

Uanset hvilke punkter der er sat på dagsordenen, har oppositionen fået for vane at komme med alle mulige angreb samt postulater. Derfor mener vi fra IA’s side, at dette må høre op, således vi kan drøfte løsningen af de reelle problemer, der kun kan løses gennem samarbejde.

Vi havde valg den anden juni 2009

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 2. oktober 2010

Vi er nødt til at forfølge de mål, som vi har sat for samfundet. Vi er nødt til det, da det er påkrævet og fordi fremdriften er nødvendig. Vi skal nå det ved samarbejde, spørgsmålet er bare, hvem der tager ansvaret til sig. Alle er nødt til at tage et medansvar. Og vi når ikke målene ved at udskrive et valg.

Siumuts ordførerindlæg til finanslovsforslaget

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 23. september 2010

Grundstenene for nationaløkonomien er vort lands levende og ikke levende ressourcer. Siumut mener ikke, at oplægget på nogen måde tager højde for disse, hvorfor Siumut ikke kan være med til at vedtage det fremlagte Finanslovsforslag for 2011 sådan som det foreligger.

Forslag til Finanslov 2011 - Almindelige bemærkninger, baggrund

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 23. september 2010

Finansloven skal sikre en fornuftig udvikling af Selvstyrets indtægter, udgifter og likviditet. Samtidig skal Finansloven tage højde for de udfordringer Selvstyret står overfor i fremtiden. Finansloven skal være udtryk for en sammenhængende, langsigtet og bæredygtig økonomisk planlægning.

Siumuts ordførerindlæg til åbningsdebatten

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 23. september 2010

I Formanden for landsstyret tale står i side 1 følgende: ”Sandheden er jo den, at problemerne i samfundet har rod i vores bosætningsmønster her i landet […]”. Jeg vil her, gerne spørge Formanden for landsstyret om han virkelig mener, at befolkningen har problemer i forhold til hvor de har bosat sig?

Indlæg fra IA om Finanslovforslag for 2011

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 23. september 2010

Finanslovsforslaget indeholder mange midler der er bundet op på tilskud. Dette er ikke et særligt grønlandsk fænomen. F.eks. er landbrugssektorer og fiskeribrancher i hele verden meget præget af tilskud. Når det er sagt mener Inuit Ataqatigiit at for mange og for store tilskud er et problem for en selvbærende grønlandsk økonomi. Det er vigtigt at sikre at tilskud kun ydes når det giver mening.

En nation under opbygning

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Siumut
Onsdag d. 22. september 2010

I dag er der stort set ingen begrænsninger i danske virksomheders muligheder for at være aktive på det grønlandske marked. Samtidigt er det meget vanskeligt for grønlandske virksomheder at konkurrere med danske virksomheder på grund af manglende volumen på hjemmemarkedet, men også på grund af manglende uddannelse og dermed manglende produktivitet i virksomhederne. Den eksisterende ulige konkurrence mellem danske og grønlandske virksomheder på det grønlandske marked bør omdannes til et samarbejde i form af f.eks. joint-ventures, hvor grønlandske virksomheder får mulighed for at opbygge deres kompetence og dermed udvikle sig på lige fod med de danske virksomheder.

Indlæg af Inuit Ataqatigiit i debatten om landsstyreformandens åbningstale

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 22. september 2010

Vi ved godt, at det engang imellem kan være fristende at tage udgangspunkt i de nemmeste og populære beslutningsgrundlag. Forhastede og ugennemtænkte beslutninger er utroværdige og dem vil vi for alt i verden gerne undgå, da vores lyst til velunderbyggede beslutninger, stemmer overens med vore politiske visioner.

Landsstyreformandens åbningstale ved efterårssamlingen 2010

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. september 2010

Alle politikere, uden undtagelse, ønsker at føre en fornuftig politik, men jeg mener at det aldrig har været så tiltrængt med et samarbejde om substantielle målsætninger uden at vi spænder ben for hinanden. Der er umådeligt masser af forhold i samfundet, der skal rettes op, og hvis vi går sammen, holder trit og gør os umage for ikke at tabe nogen i svinget, ja så kan vi slutte i mål på smukkeste vis.

Lystfiskerturisme og trofæjagter

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 2. september 2010

Fordelene ved fiskeriturisme er store for et land med et spredt bosætningsmønster. For mange lystfiskere er det en ekstra oplevelse, at fiske i et forholdsvist uberørt område. Der er dog nogle væsentlige hindringer for udbredelsen af lystfiskerturismen som indtægtsgivende erhverv.

Svar til Grønlands Arbejdsgiverforening om uddannelsesindsats

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Fredag d. 27. august 2010

Uddannelsesplanen virker og lige nu er ca. 3700 i gang med et uddannelsesforløb, hvilket er en stigning på over 30 % siden 2005. Lige nu er det største problem manglen på kollegiepladser til de studerende, hvilket landsstyret forsøger at tage hånd om i den fremsatte finanslov ved at fremrykke midler til kollegiebyggeri i stor skala.

Hvornår starter fremtiden?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 24. august 2010

Igen ser vi en finanslov uden optræk til de reformer, der i lang tid har været uhyre påkrævede - og som landsstyret i øvrigt selv pegede på nødvendigheden af, da de overtog regeringsansvaret for over et år siden. I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi udmærket klar over, at store forandringer tager tid, og at de skal ske på basis af grundig planlægning og omhyggelige undersøgelser. Men samtidigt er det vigtigt at signalere vilje til handling, hvis befolkningen ikke skal miste tålmodigheden. Denne vilje har vi svært ved at få øje på i udkastet til finansloven.

Finanslovsforslaget: Flere penge til uddannelse – færre penge til tilskud

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 21. august 2010

Tendentiøst ynder vi at fremføre vores forfædres levevis som argument for at fastholde vores nuværende samfundsstruktur. Ethvert forsøg på at diskutere bosætningsmønster og dertil hørende beskæftigelsesmæssige projekter, såsom driftstilskud til Great Greenland og indhandlingstilskud, bandlyses og anses som beskæmmende og ugrønlandske. Min påstand er, at disse agitatorer ikke har forstået vores forfædres levevis og livsanskuelse.

Forslag til finanslov for 2011

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 10. august 2010

På Landskassens indtægtsside vil landsstyret hente i alt 272 mio. kroner i form af en brændstofafgift, stop for import af taxfree-varer, højere bilafgifter, besparelser på Selvstyrets administration, besparelser i kommunerne, afskaffelse af tilskud til vedligeholdelse af private huse og yderligere har landsstyret planer om at tilpasse anlægsaktiviteterne i de kommende år.
Tilknyttede tekster: