IA fastholder 0-tolerancen

Der er på nuværende tidspunkt udstedt 93 licenser til mineralefterforskning, mens der kun er 3 efterforskninger, der inkluderer uran. Det er således en udbredt misforståelse, at nul-tolerance og mineralefterforskning står i kontrast til hinanden.

Fredag d. 5. november 2010
Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Efterforskning, Undergrunden.

Man skal høre meget før ørerne falder af, og misinformation af befolkningen fortsætter ufortrødent. Men da gentagelse og atter gentagelse lader til at være det eneste våben mod misinformanterne skal hermed understreges at Inuit Ataqatigiit holdning vedrørende Uran IKKE er ændret.

Vi vil kun henvise til Qoornoq deklarationen, hvor det er fast slået at:

Inuit Ataqatigiit fastholder en nul-tolerance overfor uran og andre radioaktive stoffer. Vi er af den opfattelse, at udnyttelse af vores ikke levende ressourcer skal ske i respekt for miljøet og mennesket. Det er vores opfattelse, at det vil være uansvarligt at ophæve nul-tolerance. Det er yderst vigtigt at pointere, at der findes mineralefterforskning, der ikke inkluderer uran. Der er på nuværende tidspunkt udstedt 93 licenser til mineralefterforskning, mens der kun er 3 efterforskninger, der inkluderer uran. Det er således en udbredt misforståelse, at nul-tolerance og mineralefterforskning står i kontrast til hinanden. Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om uran ikke er lokalt anliggende for Sydgrønland, men derimod et nationalt anliggende og dermed angår alle borgere. Inuit Ataqatigiit ligger fortsat vægt på objektiv oplysning samt information til borgerne – uden forudindtagede holdninger.