London Mining dikterer ikke IBA-forhandlingerne

Påstanden er forkert. Grundlæggende ligner en forhandling om en IBA-aftale – i princippet - en forhandling om en overenskomst, hvor både arbejdstagerne og arbejdsgivernes organisationer i de indledende faser forbereder sig ved at tale med deres bagland. Og når de reelle forhandlinger begynder, bliver baglandet løbende orienteret. Det samme vil ske her, når der skal forhandles en IBA-aftale i hus.

Fredag d. 2. november 2012
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Efterforskning, Isukasia, Minedrift, Råstoffer.

IBA-forhandlingerne med London Mining styres af…ja…London Mining. Det er i hvert fald GA og SIK’s påstand. Konkret skriver de to interesseorganisationer i et åbent brev til Sermitsiaq, at forhandlingsprocessen for IBA-forhandlingerne med London Mining indebærer, at London Mining skal forhandle med interessenterne enkeltvist, og at det er op til London Mining at vurdere, hvad de mener, der bør bringes videre ind i IBA-forhandlingerne med selvstyret og kommunerne (trepartsforhandlingerne).

MEN påstanden er forkert. Grundlæggende ligner en forhandling om en IBA-aftale – i princippet - en forhandling om en overenskomst, hvor både arbejdstagerne og arbejdsgivernes organisationer i de indledende faser forbereder sig ved at tale med deres bagland. Og når de reelle forhandlinger begynder, bliver baglandet løbende orienteret. Det samme vil ske her, når der skal forhandles en IBA-aftale i hus.

Inden vi sætter os ved forhandlingsbordet med London Mining er det vigtigt, at vi i fællesskab, det vil sige Selvstyret, kommunen og relevante interessenter, forbereder os grundigt på forhandlingerne med selskabet. Det sker – som sagt – bedst igennem en dialog. Det er baggrunden for, at processen i relation til forhandlingerne skal være åben og transparent.

Og dialogen vil ske på mange måder. Det er lige fra afholdelse af stormøder, hvor en bred kreds af interessenter vil blive inviteret, herunder også GA og SIK, til møder hvor forventningerne til en IBA-aftale bliver afstemt og udveksling af ønsker. På den måde vil der ske en stor koordination af vores interesser, når de skal fastlægges. Og i den løbende proces vil både de offentlige instanser blive inddraget – men så sandelig også alle de relevante og involverende interessenter.

”Derfor vil jeg gerne på vegne af Naalakkersuisut kraftig opfordre GA og SIK til at deltage i processen og møde op til de indkaldte møder. Vi er mere end åbne over for gode forslag til IBA-forhandlingerne”, siger Ove Karl Berthelsen, landsstyremedlem for erhverv og råstoffer.

I deres indlæg mystificerer GA og SIK London Minings møder med de enkelte interessenter. Det er korrekt, at London Mining kan have afklaringsmøder med interessenter, inden de konkrete forhandlinger går i gang. Men – ærligt talt - det synes jeg er en god fremgangsmåde, endsige en meget demokratisk måde at gå frem på. Hele denne proces har netop til formål at give partnerne mulighed for at forberede sig bedst muligt til de konkrete forhandlinger.

Så når forhandlingerne med London Mining går i gang, så har vi – i Grønland – opstillet vores krav til forhandlinger, og der er ligeledes udpeget deltagere fra det offentlige til at deltage i IBA-forhandlingerne. Derudover går jeg da ud fra, at London Mining ligeledes forbereder et udspil til, hvad en IBA-aftale skal indeholde. Og når udspillene er lagt på bordet, går forhandlingerne i gang.

Hvad resultatet ender med, kan jeg af gode grunde ikke vide, men jeg kan da oplyse, at vi vil kæmpe for, at vores interesser som for eksempel lokal forankring, kompetenceløft og uddannelse bliver vigtige komponenter i en IBA-aftale.

Eller sagt anderledes: Indholdet i en IBA-aftale bliver ikke et diktat fra London Mining – men en lige forhandling mellem parterne, det vil sige London Mining på den ene side – og Selvstyret og kommunerne på den anden side. Og afslutningsvis skal jeg nævne, at GA og SIK er velkommen til et møde på mit kontor for at fremføre deres synspunkter, hvis de ønsker at få uddybet indlægget.