Emne: Erhverv


Coronakrisens betydning for Grønlands økonomi

Økonomisk Råd
Lørdag d. 18. april 2020

Det er helt afgørende at sikre, at landskassen har tilstrækkelig likviditet til at videreføre aktiviteter og understøtte økonomien. Den aktuelle situation er klart i budgetlovens forstand en usædvanlig situation, hvilket begrunder en gældsfinansiering. Det er imidlertid samtidigt klart, at det forstærker behovet for at få løst de langsigtede finansieringsproblemer på den anden side af coronakrisen

Vectrus Services A/S tilbyder integrerede og omkostningseffektive supportløsninger

Vectrus Services AS
Lørdag d. 4. april 2020


Dementi: Royal Arctic Line har ikke gået tiggergang

Verner Hammeken, Direktør for Royal Arctic Line
Torsdag d. 17. maj 2018

Overskrifterne og forsiderne har ikke hold i fakta, og er potentielt skadelige. AG burde have forelagt artiklen inden udgivelse. I Royal Arctic Line’s opfattelse er sådanne overskrifter og forsider uden belæg i fakta årsag til unødig uro i samfundet. Man kan få det indtryk at bankerne ikke er med os. Det er de i allerhøjeste grad

Noter fra et Royal Arctic Line i forandring

Verner Hammeken, Direktør for Royal Arctic Line
Onsdag d. 9. maj 2018

Vi har nået vores mål, når vi løbende kan forny vore skibe og udstyr, opgradere vore medarbejderes færdigheder og vore produkter med det formål at gøre det let at handle med Grønland. Vi vil være forandringsdygtige, tænke langsigtet, for vore skibe holder i 15-20 år, og vi vil konstant udfordre os selv til at effektivisere yderligere, til glæde for vore kunder, vore medarbejdere og for Grønland i det hele taget

Fiskerierhvervet skal gøre hele landet rigere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Søndag d. 15. april 2018

Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker

Hvem skal have (reje)kvoterne

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 22. marts 2018

Vi synes det er rimeligt at diskutere, hvor længe man skal have lov til at eje en given kvote. En kvote kan sammenlignes med en koncession, som vi f.eks. kender det som en brugsret til ørredelve til turisme og trofæjagt. De koncessioner eller brugsrettigheder gælder typisk i 20-30 år med mulighed for forlængelse

Økonomisk analyse af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter

Anders Blaabjerg, Statistikchef hos Grønlands Statistik
Torsdag d. 11. maj 2017

Grønlands økonomi afhænger således af priser og afsætningsmuligheder for fiskeprodukter på verdensmarkedet. Forøges disse giver det vækst, mens et fald kan betyde recession. Markedet for fisk og velfungerende værdikæder for fiskeprodukter spiller derfor en afgørende rolle for Grønlands økonomi.
Tilknyttede tekster:

Borgernes fokus er de nære ting

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 29. marts 2017

Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.

Fiskerne må stå sammen

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Tirsdag d. 21. marts 2017

Fiskerne føler sig som tilskuere for udefrakommende fiskefartøjer, der fisker i deres nærområde. Derfor har jeg opfordret dem til at stifte et selskab, som skal bane en vej for anskaffelse af et havgående fiskefartøj

Landsstyrets hellefiskereform har negative konsekvenser

Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 8. februar 2017

Man kan derfor kun opfordre landsstyremedlemmet til først at mødes med fiskerne de steder, hvor der er foreslået ændringer, idet fiskerne bør være med i udformningen og den videre udvikling, hvilket jeg mener er en god og farbar vej frem.

Start virksomhed for een krone

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Mandag d. 25. april 2016

Vittus Qujaukitsoq har bekendtgjort at det bør være muligt ikke blot at starte et A/S eller ApS, men også et iværksætterselskab hvor indskudskapitalen kun skal være een krone.

Fiskeriet i Qaanaaq skal til stadighed udvikles

Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 3. marts 2016

Fiskernes indhandling af hellefisk har i de seneste år været støt stigende. For fire år siden har fiskerne indhandlet 50 tons hellefisk til Royal Greenlands indhandlingssted i Qaanaaq, og 138 tons forrige år – tredobling i løbet af tre år. Jeg mindes ikke, at der overhovedet har været fortilfælde herhjemme, hvor indhandlingsmængderne er blevet tredoblet i ganske få år.

Vi kæmper om kagekrummerne - ikke for at gøre kagen større

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Onsdag d. 21. oktober 2015

Grønland mister økonomisk fremgang, fordi troen på egne politiske holdninger står i vejen for data og kritisk analyse. Eksemplerne på det er dårlige lovforslag og mangel på ægte vilje og mod til handling og reformer.

Ny tankegang omkring fåreholder- og landbrugserhvervene

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 26. august 2015

På Landstingets forårssamling sidste år fremsatte Aqqaluaq B. Egede et forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit vedrørende fremme af selvforsyning, og her vedtog samtlige medlemmer af Landstinget forslaget og samtidig afsatte 15 mio. kr. til dette formål

Udnyttelse af enzymerne i Ikkafjorden

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for Finanser og Indenrigsanliggender
Søndag d. 24. maj 2015

Landsstyret planlægger at udarbejde en ny strategi i løbet af 2016 og på den baggrund udarbejde forslag til en revision af lovgivningen på området.

Selvstyret må ikke være en bremseklods

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Fredag d. 22. maj 2015

Det er i alles interesse, at der bliver skabt vækst og arbejdspladser i alt for lille private sektor i vort land, og det bør derfor være sådan, at den offentlige administration fungerer som en produktiv og konstruktiv samarbejdspartner for det private erhvervsliv

Enzymerne i Ikkafjorden

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Fredag d. 8. maj 2015

I den forbindelse er det ikke uvæsentligt at nævne, at enzymerne også er fundet andre steder i verden. Jeg mener derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at en produktion her i landet kommer i gang hurtigst muligt

Landsstyrets visioner for fremtiden

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 7. maj 2015

Vi skal arbejde for, at rent grønlandsksprogede får bedre muligheder for uddannelse. Alt for mange unge tabes, fordi deres sprogkundskaber forhindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan ikke være rigtigt. Derfor arbejder landsstyret for, at skabe uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere.

Useriøs og uhensigtsmæssig boykot af Future Greenland

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 18. februar 2015

Inuit Ataqatigiit opfordrer landsstyret til at deltage i konferencen. Det er nødvendigt, at Grønland deltager der hvor tingene sker

Nytårstale: Gang i reformerne – Gang i Grønland

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Mandag d. 29. december 2014

Vi er også nødt til at effektivisere den offentlige sektor og vi er nødt til at skabe rammerne for, at det private erhvervsliv kan tjene flere penge, der kan bruges til at investere i virksomhederne og dermed til at skabe arbejdspladser.

Politikerne skal skabe rammerne – erhvervslivet skal bruge dem

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 19. november 2014

Jeg forstår godt, hvis der sidder nogle virksomhedsledere rundt omkring i vort land og ryster på hovedet over nogle af de ting, der er blevet sagt i denne valgkamp. Det skorter ikke ligefrem på gode råd fra politikerne.

Privatiser ikke Royal Greenland: Opret Cooperative gennem anpartsselskaber

Peter Olsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 16. november 2014

Royal Greenlands opgave skal kun være at opkøbe og sælge hvad de har købt af selskaberne langs kysten (RG som et distributionsselskab)

Hold så op med at skræmme pengene væk

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 13. november 2014

Grønland har brug for indtægter. Kortere kan det ikke siges. Her i valgkampen er der kommet flere bud på, hvordan det kan lade sig gøre, men desværre er de fleste bud ufinansierede eller direkte urealistiske.

Vi siger det, som det er!

René Caspersen, Kandidat til Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 10. november 2014

Velfærdskommissionens betænkning, diverse OECD rapporter (og sund fornuft) peger alle i én retning. Lavere skat giver en sundere økonomi, det giver den enkelte borger råderum, det stimulerer investeringer og det giver et mere dynamisk samfund, hvor det kan betale sig at yde en indsats.

Siumuts formand taler sandt

Jenseeraq Poulsen, valgkoordinator for Siumut
Onsdag d. 5. november 2014

Når et produkt som stenbiderrogn bliver indhandlet i Grønland, så er prisen minimum 20kr/kg, det er fakta. Denne stenbiderrogn bliver produceret og sælges på detailledet i Danmark for 400kr/kg, og formålet med denne udtalelse er, hvor ender de resterende 380kr henne?

Nye arbejdspladser – ved at sprede mulighederne ud

Najanguaq Nikolajsen, Medlem af Bygdebestyrelsen for Ikamiut Akunnaaq Kitsissuarsuit. Kandidat til Landstingsvalget, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 5. november 2014

Endvidere er der i forskellige bygder behov for steder til indhandling af skind, og man bør man afsætte midler til det. På denne måde ville man støtte fangerne i deres erhverv og også arbejderne på land

Xenodermichtys copei, en ny export success?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 30. oktober 2014

Vi har altid vidst at der var krabber. Men for ca. 20 år siden tog fiskeriet pludseligt fart. Der kom nye krabbebåde til hele tiden og de have nogle år med store fangster. Og så skete det som biologerne havde forudset. Der kom for mange både, fiskeriet blev ikke begrænset og bestandene kollapsede.

Fra den politisk sammensatte bestyrelse til den professionelle bestyrelse

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 28. oktober 2014

Jeg vil sætte fokus på sammensætning af bestyrelser i de offentlige ejede virksomheder i Grønland. I fremtiden skal vores bestyrelser ændres fra den politisk sammensatte bestyrelse til den professionelle bestyrelse

Reel og lige konkurrence, tak

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Demokraterne
Fredag d. 17. oktober 2014

Hvis man lader de selvstyreejede mastodonter konkurrere på ulige vilkår, så kvæler man det private initiativ. Det giver ringe muligheder for vækst og højere arbejdsløshed, og det er der helt ærligt ingen af os, der kan være tjent med

Grønlands Økonomi 2014

Økonomisk Råd
Søndag d. 21. september 2014

Undersøgelsen viser også, at det store flertal af grønlandskfødte personer i Danmark har næsten samme store tilknytning til at arbejdsmarkedet som danskere generelt. Personer, der er udvandret til Danmark, har generelt et højere uddannelsesniveau end de, der er blevet i Grønland
Tilknyttede tekster:

Åbent brev til landsstyret

Nikolaj Jeremiassen, landstingsmedlem for Siumut
Torsdag d. 3. juli 2014

Jeg betragter det som bekymrende, at hellefiskekvoten for jollefiskerne i Diskobugten vil blive opfisket allerede ved månedens begyndelse.

Tager vi turismen alvorligt?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 23. maj 2014

Diskussionen ender altid med at vi forsøger at fastsætte afgifter i forhold til det aktuelle gab i landskassen i stedet for at se på sagen fra den anden side og tænke over, hvad vi leverer til gengæld.

Vi skal skabe permanente arbejdspladser

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 20. maj 2014

Demokraterne konstaterer, at ledighedstallene bliver ved med at stige på trods af, at både den tidligere og den nuværende koalition har brugt mange midler på ekstraordinære beskæftigelsesindsatser. Det fortæller os, at den nuværende kortsigtede måde at bekæmpe arbejdsløshed er forkert

Forholdene for erhvervslivet skal forbedres

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 10. april 2014

Demokraterne mener, at det helt store problem er, at alle andre partier end os vil bekæmpe arbejdsløsheden ud fra en socialistisk grundtanke. Det har den negative effekt, at tiltagene i bedste fald kun vil virke på kort sigt – i værste fald vil tiltagene slet ikke virke.

Hvor kan udviklingen komme fra?

Greenpeace
Rambøll
Fredag d. 14. marts 2014

Rambøll Management Consulting har for Greenpeace analyseret, hvilke sektorer der vil være i stand til at adressere de aktuelle og fremtidige sociale og økonomiske behov i Grønland, samt hvilke konsekvenser dette vil have for økonomi, samfund og miljø.
Tilknyttede tekster:

Fremtiden kommer af sig selv, men det gør fremskridtene ikke

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Fredag d. 7. marts 2014

Initiativgruppen til projekt ”Fremtidsscenarier for Grønland” består af mennesker, der repræsenterer alle sider af det grønlandske samfundsliv.

Brug dog kræfterne rigtigt

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Mandag d. 24. februar 2014

Der lægges nu op til, at myndighederne som noget nyt skal have mulighed for at foretage ransagninger i ansattes private hjem. En så vidtgående beføjelse er ikke en gang til stede i den nyeste danske konkurrencelovgivning, og Grønlands Arbejdsgiverforening har udtrykt alvorlig bekymring over forslaget.

Lad os ikke glemme fakta

Jens Andersen, Administrerende direktør Royal Arctic Line
Lørdag d. 22. februar 2014

Med fri prisdannelse vil fragten til Nuuk helt sikkert falde – nok med omkring 30 procent. Nogle få byer vil opleve samme fragtpris, men de fleste vil opleve markante stigninger. Nogle steder vil fragten komme til at koste op til det otte-dobbelte af i dag.

Til gavn for Grønland

Minik Rosing, Professor i geologi
Fredag d. 24. januar 2014

Denne rapport bidrager med et faktuelt overblik, og giver en række bud på, hvordan udnyttelsen af de mineralske naturres­sourcer kan blive mest muligt til gavn for Grønland og det grønlandske folk og dermed også blive til gavn for det samlede Rigsfællesskab.
Tilknyttede tekster:

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Polar Seafood
Royal Greenland
Tirsdag d. 5. november 2013

Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer.
Tilknyttede tekster:

Kan landsstyret gøre rede for årsagerne til lukningen af Nanoq Beer?

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. oktober 2013

Efterspillet af det pågældende bryggeris betalingsstandsning og af det forudgående forbrug af samfundets midler giver anledning til at spørge til landsstyrets foranstaltninger, og til spørgsmålet om hvordan man har grebet sagen an.

Sænk selskabsskatten

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 7. oktober 2013

Ved at sænke selskabsskatten kan vi styrke eksisterende virksomheders konkurrenceevne og muligheder. Det vil give vores virksomheder en mulighed for at konsolidere sig, udvikle sig, satse på nye tiltag og ikke mindst fremme investeringslysten.

Økonomisk Råds Rapport 2013

Økonomisk Råd
Onsdag d. 11. september 2013

Stigningen i efterforskningstilladelser i 2012 tyder dog på, at der i de kommende år kan blive en stigende aktivitet ved efterforskning. Interessen vil imidlertid også afhænge af en politisk afklaring af, hvordan den planlagte beskatning i udvindingsfasen via royalties konkret bliver udformet, og om ændringer i vilkårene for storskalaprojekter fordyrer disse.
Tilknyttede tekster:

Spørgsmål til landsstyret vedrørende søkablet

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 22. august 2013

Hvis vi i Grønland for alvor vil være en aktiv spiller i den internationale IT-verden, så er det en forudsætning, at vi som lovgivere skaber rammerne for gode, stabile og billige internetforbindelser for så mange som muligt. Her tænker vi både på private og på erhvervsdrivende

Tele Greenland i konkurrence med private IT virksomheder

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 19. august 2013

Hvordan sikrer Tele Greenland, at det ikke (igen) bliver kunderne på monopil området der kommer til at betale for at tele Greenland nu (IGEN) vil i konkurrence med de private IT aktører.

Er vi på vej ud på et nationaløkonomisk skråplan?

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Søndag d. 18. august 2013

Det er sagt så ofte før, men der er desværre al mulig grund til at gentage det: Bloktilskuddet og fiskerieksporten er ikke nok til at holde vores økonomi oppe på blot det nuværende niveau. Hvis vi skal skabe nye jobs og indtægter, er der kun én vej: Der må gang i nye, eksportorienterede erhvervsaktiviteter.
Tilknyttede tekster:

Et paradoks i grønlandsk fiskeripolitik

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Lørdag d. 27. juli 2013

Det er i forvejen ikke let at holde flere af de eksisterende fabriksanlæg i gang på 100% kommercielle vilkår. Et yderligere konkurrenceforvridende tiltag i form af indhandlingsskibe vil uundgåeligt føre til tab af mange arbejdspladser.

§37: Tildeling af særlige hellefiskekvoter med henblik på produktion af ræklinger?

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 10. juni 2013

Produktionsanlæggene til ræklingeproduktion skal have mulighed for råvarer, idet man i de senere år, ikke har kunnet producere på grund af fiskestop i forbindelse med opfiskning af kvoter.

Hvor vigtig er fiskeriet for Grønlands økonomi?

Bent Sørensen, konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening
Lørdag d. 1. juni 2013

Op mod en halv milliard kroner gik i 2012 til samfundets offentlige kasser i form af direkte skatter og afgifter fra det havgående fiskeri og de landbaserede fabrikker.

Uddannelsernes kvalitet bør veje tungest

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 20. maj 2013

Så sent som i januar måned besluttede man at samle de maritime uddannelser i Nuuk - for at styrke dem. Nu har man valgt at bevare uddannelsesstederne decentralt - med det samme argument: for at styrke dem. Begge dele kan i sagens natur ikke være rigtige. Spørgsmålet er så: ud fra hvilke hensyn har man ændret den tidligere beslutning, som var taget på basis af indstillingen fra et enigt ekspertudvalg?

16 §37 spørgsmål om royalty-beskatning indenfor råstofsektoren

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 16. april 2013

I betragtning at, at koalitionen har meldt ud, at både storskalaloven skal genbehandles i Landstinget og royalty-beskatning indføres før der kan tages stilling til mineprojekt-ansøgninger, ønskes det oplyst, hvad landsstyret forestiller sig af tidsperspektiv.

Kan arbejdsløsheden fjernes ved ”rabiate” bekæmpelsesmetoder?

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 4. februar 2013

I stedet for at angribe en hel branche for at ”spekulere i udnyttelse af fremmed arbejdskraft” - og opfordre politikerne til ”rabiate bekæmpelsesmidler”, vil vi opfordre SIK til at samarbejde med alle relevante instanser om at mobilisere den arbejdskraft, der passer til de krav, som hotel- og restaurationsbranchen stiller i et moderne samfund.

I slingrekurs uden pejlemærker

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Torsdag d. 10. januar 2013

Landsstyrets beslutning om flytningen af den Maritime skole fra Paamiut til Nuuk kendetegner igen deres centraliseringspolitik samt ukendskab til hvilke indflydelse en så vital offentlig institution har for en by som Paamiut.

Retningslinjer for god selskabsledelse

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 8. januar 2013

Retningslinjerne skal skabe større åbenhed omkring ledelsen af det enkelte selskab, så mytedannelse i samfundet minimeres. Selskaberne vil derfor én gang årligt offentliggøre en samlet oversigt over selskabets arbejde med retningslinjernes anbefalinger på deres hjemmeside.

Et nyt center for maritime uddannelser skal etableres i Nuuk

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 8. januar 2013

Et stort frafald, manglende fagligt uddannelsesmiljø samt manglende kursusudbud efterspurgt af det maritime erhvervsliv, er én af de vigtige årsager til beslutningen. Nævnte problemstillinger har nemlig været med til at medføre, at Selvstyret ikke imødekommer fiskeri- og handelsflådens behov for kvalificeret arbejdskraft på søfartsområdet.

Storskalaloven gavner grønlandsk beskæftigelse

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 26. november 2012

Det modsatte indtryk kunne man godt få, når man læser flere faglige organisationer indlæg om storskalaloven – senest fra pædagogernes fagforening, PIP, hvor de udtrykker deres skepsis om storskalalovens ansættelsesvilkår for udefrakommende arbejdskraft.

Stop idylliseringen af de små landsbyer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 22. november 2012

I Grønlands tilfælde er Henrik Leth endda parat til at gå endnu længere. Leths løsning på Grønlands udfordringer var nemlig ikke til at tage fejl af: Urbanisering – og helst så hurtigt som muligt. På konferencen opfordrede han derfor sine landsmænd til at holde op med at idyliseringen de små samfund.

Nye skatteregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Tirsdag d. 13. november 2012

I en tid, hvor de fleste andre lande forsøger at skabe gunstigere forhold for erhvervslivet, kan vi nu se frem til at få den i forvejen rekordhøje selskabsskat suppleret af væsentligt forringede afskrivningsregler i et samfund, hvor det i forvejen ofte er sværere at etablere og drive virksomhed end de fleste andre steder i verden.
Tilknyttede tekster:

Poppedreng vil have mere i løn

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 5. november 2012

De bedst lønnede grønlændere arbejder og bor på samme måde som de tilkaldte thaier og filippinere. Dog er grønlændernes indkvarteringsforhold langt mere beskedne, ligesom deres arbejdstider er mere uforudsigelige og arbejdsmiljøet særdeles hårdt og risikofyldt.

Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst

Copenhagen Economics
Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 25. oktober 2012

’Lige børn leger bedst’ siger et ordsprog. Hvis det er rigtigt, så står Grønland overfor en ulige legekammerat og en enorm udfordring, når globale råstofselskaber gør deres entré i landet.
Tilknyttede tekster:

Den nye næringslov er et paradoks

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 23. oktober 2012

Politikerne bør ikke vedtage det fremlagte forslag om ændring af næringsloven, hvis man vil motivere erhvervslivet til at oprette lærepladser - og desuden vil sikre inddrivelsen af skattebetalinger.

Er der risiko for 'national dumping'?

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Lørdag d. 20. oktober 2012

For at storskalaprojekterne kan skabe reel vækst og vedvarende arbejdspladser, skal man sikre sig, at grønlandske virksomheder og deres medarbejdere bliver aktive deltagere i disse projekter. Det fremsatte lovforslag til en storskalalov sikrer ikke den opbygning af kompetencer i Grønland, som er en forudsætning for langsigtet udvikling af samfundet

Skatteomlægningen er et skridt i den rigtige retning – også for det grønlandske erhvervsliv

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 2. oktober 2012

Landsstyret savner især perspektivet i Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar. Hvad er det for et velfærdssamfund de vil være med til at sikre i 2025? Når de melder ud, at vi har taget et forkert skridt forpligter det også til at oplyse hvad Grønlands Arbejdsgiverforenings vision er og hvordan vi skal nå det?

En større havn i Nuuk er helt nødvendig – og er i øvrigt en gevinst for hele Grønland

Jens Andersen, Administrerende direktør Royal Arctic Line
Fredag d. 28. september 2012

Når vi i Royal Arctic Line siger, at der er brug for en større havn, så handler det ikke om nye industrier, olieefterforskning, miner eller andre ”fugle på taget”. Det handler om, at den nuværende havn er for lille til at blive drevet effektivt med de godsmængder der skal håndteres.

Nedsættelse af personskatten med 1% vil ikke få den ønskede effekt

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Fredag d. 28. september 2012

I stedet for en usikker effekt af den ene procents nedsættelse af personskatten anbefaler GA, at den erstattes af et beskæftigelsesfradrag. Dette vil både gavne økonomien hos de lavtlønnede medborgere og stimulere lysten til at søge beskæftigelse.

Liberalisering af internettjenesten i Nuuk

Telestyrelsen
Tirsdag d. 18. september 2012

Telestyrelsen har den 5. september 2012 truffet afgørelse om fastsættelse af pris på samtrafikproduktet global IP-transit mellem Tele Greenland A/S og Nuuk Skynet A/S
Tilknyttede tekster:

Lukket for indhandligen

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 14. september 2012

Den sidste indhandling af stenbiderrogn på indhandlingsanlægget i Napasoq fandt sted den 25. maj. Nu den 13. september kan der end ikke indhandles torsk, fordi anlægget er stadigvæk er lukket. Hvornår vil man genåbne indhandlingsanlægget i Napasoq?

Bemærkninger til sprogloven

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 16. juli 2012

Når ikke engang Grønlands Selvstyre og andre offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, kan man tvivle på, hvordan andre aktører så kan gøre det. Eksempelvis har Grønlands Arbejdsgiverforening fået oplyst, at selvstyret f.eks. endnu ikke har haft ressourcer til at få oversat visse overenskomster.
Tilknyttede tekster:

Many sizes fit better

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 29. juni 2012

Konkret har det betydet, at det i højere grad er landets fire storkommuner, der er omdrejningspunktet, når der skal iværksættes tiltag af forskellige art, end det er Grønlands Selvstyre.

Hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Europa-kommissionen
Landsstyret
Torsdag d. 14. juni 2012

Den foreslåede hensigtserklæring skaber ikke og har ikke til formål at skabe bindende eller juridiske forpligtelser for parterne som følge af national eller international ret
Tilknyttede tekster:

Socialt dumpet?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 6. juni 2012

Vi har dårlige erfaringer med forskelsbehandling her i landet. Under fødestedskriteriet fik grønlandske ansatte mindre løn end danske. Det er en god og smuk tanke, at vi ikke vil gøre det samme overfor den fremmede arbejdskraft.

Selvstyret har indgået en ny servicekontrakt om vareforsyning med KNI A/S

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 30. maj 2012

Oprettelsen af KNI A/S’ nye e-handelsportal – pisisa.gl – vil ligeledes føre til et bedre flow af varer gennem butikssystemet. Borgerne vil opleve et større udvalg og et mere differentieret produktsortiment.

Over et kvart milliard til samfundet fra det havgående fiskeri

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 25. maj 2012

Til sammenligning skal det bemærkes, at man i det stærkt subsidierede Alcoa projekt har beregnet, at de offentlige kasser vil få en nettogevinst på ca. 100 mio. kroner om året - inklusive afledte arbejdspladser. I fiskeriet kan vi dokumentere en direkte gevinst, der er minimum 2,5 gange større.

Minimale besparelser, store tab

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 16. maj 2012

Landsstyret skar markant ned på Selvstyrets stillingsopslag i de grønlandske aviser og har til gengæld øget Selvstyrets stillingsopslag i danske aviser. Det har medført, at de grønlandske aviser, udover at fyre medarbejdere, har flyttet trykningen af deres aviser til udenlandske trykkerier.

Det er trist, men sandt!

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 14. maj 2012

I torsdags om formiddagen, hvor medierne glimrede ved deres fravær, diskuterede vi i Landstinget et emne, der burde være af vital samfundsmæssig betydning. Her gengivet i meget kortfattet form. Emnet var et forslag om skærpelse af Selvtyrets bekendtgørelse om lærlinge i bygge- og anlægsarbejder, hvor vi dag formentlig kun optager 25 % af alle ansøgninger.

El- og vandforsyning i Qeqertat

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Mandag d. 14. maj 2012

Farvandet omkring Qeqertat er en stor hellefiskebanke, hvor fiskeri og indhandlingsmuligheder kan udvikles såfremt man har vilje herfor. I de senere år, har beboerne i Qeqertat henvendt sig til Selvstyret og folkevalgte for at udvikle deres bygd, men disse henvendelser har indtil nu ikke blevet reageret overfor.

Redegørelse om rammevilkår for realisering af storskalaerhvervsprojekter i Grønland

Landsstyret
Fredag d. 11. maj 2012

De sidste ti år har vores samfund gennemlevet en accelererende krise. Vi har i realiteten kun to store indtægtskilder, nemlig reje- og fiskeeksporten samt bloktilskuddet fra Danmark. Og disse indtægtskilder vil være faldende i de kommende år. Rejekvoterne skal nedsættes med 25 % for at undgå overfiskning, og bloktilskuddets realværdi forventes at falde, idet det alene reguleres med udviklingen i den danske inflation.
Tilknyttede tekster:

Ledige stillinger skal besættes hurtigst muligt

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 2. maj 2012

En idé kunne måske være at få indrettet registeret over arbejdsledige til kun at indeholde de personer, der kan tiltræde et job, de har forudsætningerne for at kunne klare, med en dags varsel. De der ikke er i stand til dette, skal fjernes fra statistikken over arbejdsledige, som er aktivt arbejdssøgende. Det vil give et mere korrekt billede af, hvor mange der reelt er arbejdssøgende.

Hvad gør Royal Greenlands hovedkontor i Danmark?!

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Torsdag d. 5. april 2012

Det kan ikke passe, at en så stor virksomhed som vi selv ejer, at stillinger skal besættes af talrige medarbejdere i Danmark. Specielt når man tænker på at hovedkontoret uden større problemer kan være placeret i Grønland og ikke mindst set i lyset af at der er mange kontoruddannede, der er arbejdsløse i vort land.

Lånte fjer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 29. marts 2012

Hvis Jens B. Frederiksen tillægger de omkostninger, som han i kraft af aflyste licitationer, ændrede udbudsformer osv. selv har været skyld i, og derfra trækker de reduktioner, som omprojekteringen giver, ville sammenligningsgrundlaget være fair. Men den sandhed kommer næppe for dagen ...

Høringssvar til forslag om ændring af Landstingslov om sprogpolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 23. marts 2012

Det oplyses i bemærkningerne, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige eller for de offentlige virksomheder, da de allerede stort set lever op til lovens krav. GA skal anbefale, at det offentlige går forrest og viser vejen. Selvom det modsatte fremgik på seneste jobmesse, hvor det kun var det offentlige, der ikke havde oversat deres banner og reklamer, hvorimod stort set alle private virksomheder reklamerede på både grønlandsk og dansk.

Afgiftbehandling

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 5. marts 2012

Reglerne kan i få tilfælde være uhensigtsmæssige, da forhandlere ved indkøb af særligt omkostningstunge varer som for eksempel biler, snescootere mv. kommer til at stå med et lager, hvor afgifterne skal betales til landskassen, inden varerne er blevet solgt

Borgerne skal inddrages i ISUA-projektet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 5. marts 2012

Årsagen til at møderne ikke kan afholdes nu er, at selskabet bag jernmine projektet ved ISUA, London Mining, først skal aflevere sin ansøgning om en udnyttelsestilladelse med beskrivelse af projektets mulige miljø- og samfundsmæssige konsekvenser.

Vort hjem skal være trygt og rart - og ikke mindst egnet som menneskebolig

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 5. marts 2012

Vi kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse.

Besøg i Island

Maliina Abelsen
Mandag d. 30. januar 2012

Drøftelserne omhandlede Islands erfaringer med storskala industri og deres påvirkning af lokalsamfund, samt erfaringerne med Islands forhandlinger med ALCOA, spørgsmål om ejerskabsforhold og ressourcebeskatning.

Støtte til NUSUKAs bekymring

Siumuts medlemmer i Landstinget
Lørdag d. 28. januar 2012

Siumut er enig i NUSUKAs udmelding om at der nu må ske en opstramning i den forordning som skal sikre lokal arbejdskraft og minimere udefra kommende tilkaldt arbejdskraft når denne arbejdsstyrke findes i landet i forvejen.

Vores undergrund kan skabe fremtidens velfærdssamfund

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 24. oktober 2011

Samlet set bliver vi nødt til at skifte slædespor og fokusere på nye områder, hvis vi vil opretholde det nuværende velstandsniveau i fremtiden. I den sammenhæng er et af de mest oplagte områder råstofsektoren og storskalaprojekter, som vi også er i fuld gang med at udvikle.

Royal Greenland skal ikke privatiseres

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 23. oktober 2011

Hvis Royal Greenland skulle privatiseres, ville ejerne primært drive det med henblik på at skabe størst muligt profit, og dermed ville man også barbere de dele af virksomheden væk, som ikke er så lønsomme at beholde. Dette vil i sidste ende betyde færre arbejdspladser forskellige steder på kysten.

Oplysninger om tal for udefrakommende arbejdskraft i byggebranchen

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 19. oktober 2011

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der har til at opgave at skabe et bedre overblik og statistik over ledig arbejdskraft, som er tilgængelige. Arbejdsgruppens klare målsætning er blandt andet at komme med forslag til, hvordan vi får et bedre overblik over antallet af ledige og de lediges uddannelsesmæssige baggrund med henblik på at øge andelen af hjemmehørende arbejdskraft i alle fag.

Offshore onshore

Qaasuitsup Kommunia
Søndag d. 16. oktober 2011

Qaasuitsup Kommunia har besluttet at gennemføre en forundersøgelse, der skal indkredse branchens behov og ønsker, og på den baggrund udpege egnede lokaliteter og arealer til havne og off shorerelaterede aktiviteter. Forundersøgelsen fokuserer særligt på off shorebranchens arealbehov på land og de afl edte konsekvenser heraf, vurderet i tre faser: efterforskningsfasen, udbygningsfasen og produktionsfasen.
Tilknyttede tekster:

Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 14. oktober 2011

Store dele af erhvervspolitikken bygger fundamentalt stadig på den model, som vi i sin tid overtog ved Hjemmestyrets indførelse. Den vigtigste strukturelle udvikling siden da er omdannelsen af de offentlige virksomheder til aktieselskaber. Her er der søgt at skabe en adskillelse mellem selskabernes kommercielle opgaver og ikke-kommercielle, og man er gået bort fra en politisk detailstyring
Tilknyttede tekster:

Økonomisk Råds rapport 2011 - foreløbig udgave

Økonomisk Råd
Mandag d. 26. september 2011

I opgørelsen af den offentlige gæld indgår ikke, at Grønlands Selvstyre er eneaktionær i en række aktieselskaber, som har gæld.. Selvstyrets ejerskab og disse aktieselskabers samfundsmæssige betydning indebærer, at selvstyret har en særlig interesse i at følge og påvirke udviklingen i selskabernes gæld, så derfor må de gældspolitiske overvejelser også omfatte selskaberne.
Tilknyttede tekster:

Samarbejdsaftale med Cairn underskrevet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 22. september 2011

Samtidig er der oprettet en Sports- og Kulturfond på ca. 375.000 kr., der skal anvendes til at støtte sportslige og kulturelle aktiviteter.

Joining Forces - Åbningstale af Ove Karl Berthelsen

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 21. september 2011

Det er landsstyrets mål, at råstofsektoren skal udvikles til at være et bærende erhverv i lighed med fiskeriet. Det skal ske på en samfundsmæssig bæredygtig måde og landsstyret ønsker derfor, at udviklingen af råstofsektoren sker på basis af, at selskaberne arbejder ud fra internationale standarder indenfor eksempelvis miljø, arbejdsmiljø, kvalitet og sikkerhed.

Nye virksomheder skal integreres

Preben K. Larsen
Fredag d. 9. september 2011

Alene de tre største eksempler, jernmineprojektet nær Nuuk, Alcoa’s aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq og mineprojektet ved Kvanefjeldet, løber tilsammen op i over 10 milliarder US dollars, hvis de gennemføres. En enorm investering i et land med et bruttonationalprodukt på omkring 2 milliarder US dollars.

Fornuftigt halvårsresultat for Royal Arctic Line A/S

Royal Arctic Line
Mandag d. 5. september 2011

Royal Arctic Lines koncernresultat for 1. halvår 2011 viser et underskud før skat på 4,7 millioner kroner. For samme periode i 2010 var underskuddet på 37,8 millioner kroner før skat.
Tilknyttede tekster:

Man kan ikke både blæse og have mel i munden

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 24. august 2011

Medlem af Landstinget, Kristian Jeremiassen, stiller en række spørgsmål til landsstyret vedr. hellefiskefiskeriet i Nordgrønland. På den ene side efterlyser han en øget forædling af hellefisk, og på den anden side slår han til lyd for, der skal indsættes indhandlingsskibe for at øge indhandlingsmulighederne og afregningspriserne.

I morgen flyttes aben, og det bliver strafbart ikke at fodre den

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 9. august 2011

Hvorfor er dét, der i alle andre udviklede samfund er en offentlig opgave, nu i det selvstyrede Grønland blevet en arbejdsgiveropgave?

Besvarelse af § 37-spørgsmål vedrørende udefrakommende arbejdskraft og mobilitetsfremmende ydelser

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 8. august 2011

I spørgerens begrundelse bliver der indikeret, at en række stillinger i dag bliver besat af udenlandsk arbejdskraft. selvom der er ledige hjemmehørende, der kunne bestride stillingerne. Hvis det er tilfældet. kolliderer det med hensigten bag regelsættet.

Hvor længe skal vi vente?

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Torsdag d. 28. juli 2011

Jeg har ved selvsyn konstateret, at der er godt gang i byggeriet i Nuuk. Det er dejligt at se al den aktivitet, men det er sørgeligt, at det samtidig betyder, at vi i Ilulissat tilsyneladende bliver nedprioriteret. Heroppe er det desværre sådan, at antallet af medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen Ilulissat er faldet fra ca. 200 til ca. 60. Der er næsten ingen aktivitet i branchen.

Langsigtet strategi for den udefrakommende arbejdskraft

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 18. juli 2011

Det er ingen hemmelighed at ledigheden i Grønland har været stigende samtidig med, at endnu alt for mange stillingskategorier indenfor især servicefagene besættes med udefrakommende arbejdskraft, eksempelvis som kokke, tjenere, stuepiger, musikere og dørfolk i restaurations- og hotelbranchen

Ingen særbehandling til fiskere og fangere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. juli 2011

KNAPK og Atassut finder det hensigtsmæssigt at give et særligt tilskud til fiskere og fangere, fordi priserne på benzin og diesel er steget markant. Ingen af parterne redegør dog overbevisende for, hvorfor netop denne gruppe skal have særbehandling. Andre erhverv, som for eksempel hele transportområdet, bliver jo også ramt hårdt af de stigende priser på brændstof.

Yderst værdigfuldt at deltage i St. John’s

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 4. juli 2011

I år var der lagt to dage ind med virksomhedsbesøg i forskellige industriområder og hos en række supply virksomheder. Dette gav en god fornemmelse af de enorme pladskrav - og frem for alt gav det indtryk af den vækst, som i øjeblikket finder sted i St. John’s. Hvis vi skal foretage en sammenligning, svarer Grønlands nuværende udvikling på dette område til forholdene i St. John’s i 1970’erne.

2010 var et godt år for fiskeriet i Grønland

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 29. juni 2011

Vi er naturligvis klar over, at indhandlingspriserne er lavere end i vore nabolande, men det er jo heller ikke ukendt, at vore omkostninger ved at drive forretning her i Grønland er væsentligt højere end i andre lande. Dette er en meget væsentlig årsag til den forskel i priserne ,vi ser. Eksempelvis er de variable omkostninger til produktion af et kilo rejer, d.v.s. omkostninger der er afhængige af produktionsmængden, eksempelvis el, vand, løn og fragt, ca. 70% højere i Grønland end i Canada.

Grønlandske fisk skyder genvej til EU

Fødevarestyrelsen
Tirsdag d. 28. juni 2011

Aftalen gør det muligt for grønlandske fiskevirksomheder at sende deres fisk til EU på samme vilkår som fiskevirksomheder i EU's medlemsstater kan sende deres fisk til andre af EU's medlemsstater.

Vandkraftbyggeriets følgevirkninger for forbrugerne

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Søndag d. 19. juni 2011

Elpriserne er steget med omkring en tredjedel i forhold til tidligere efter vandkraftværket i Sisimiut er blevet bygget. Det har medført at vilkårene for både borgerne og de lokale erhvervsdrivende er blevet svære, hvilket har og vil formentlig sætte begrænsning for ellers en positiv udvikling. Jeg er nervøs for, at borgerne i Ilulissat vil opleve det samme forhold som i Sisimiut

Nu må der gang i beslutningsprocessen

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Tirsdag d. 17. maj 2011

Vi oplever den organisation, man har sat op omkring projektet, som noget indadvendt og uden den faglige ballast og internationale erfaring, som er nødvendig for at gennemføre de forhandlinger, der skal til. Det hold, Grønland stiller med nu, svarer til at deltage i et formel 1 løb på hundeslæde – sagt i al venskabelighed.

Åbent brev til Transportkommissionen

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Onsdag d. 11. maj 2011

Qeqqata Kommunia forstår ikke, hvorfor Transportkommissionen ikke anvender en enhedspris omkring de 130-140.000 kr./meter i Nuuk men i stedet 89.000 kr./meter. Forhåbentlig skyldes det ikke, at det gør de 9,9 km tunnel til Angisunnguaq og de 5,8 km tunnel til Qeqertarsuaq (Hundeøen) i Nuuk henholdsvis 405,9-504,9 mio. kr. (½, mia. kr.!) og 237,8-295,8 mio. kr. billigere end hvis de skulle opføres i Maniitsoq.

Hvad er Udkantsgrønland?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Lørdag d. 7. maj 2011

Det er alt udenfor Nuuks bygrænse! Sådan har en vittighedstegner meget præcist formuleret den aktuelle virkelighed, der bliver et stadigt større problem i dagens Grønland.

Flere arbejdsløse i byerne i 2010

Grønlands Statistik
Lørdag d. 30. april 2011

Den største absolutte stigning i medio ledigheden forekom i Sisimiut, hvor medio ledigheden steg med 33 personer i gennemsnit pr. måned.
Tilknyttede tekster:

Flere lærlinge og elever

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 15. april 2011

Undersøgelsen viser en voldsom - og glædelig - stigning inden for HK-området. Antallet af både nuværende og forventningerne til ansættelse af nye lærlinge i 2011 er fordoblet fra 2010. Dette skal naturligvis også ses i sammenhæng med en højere besvarelsesprocent. Men der er kun 38% flere besvarelser, hvorimod antallet er fordoblet fra 95 i 2010 til 188 elever og lærlinge i 2011.
Tilknyttede tekster:

Den omtanke, som vises i dag, kan bære frugt imorgen

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 14. april 2011

Når koalitionen ønsker ændringer i fiskeriet er det ikke for at straffe et erhverv, der i forvejen er hårdt presset. Det er for at skabe bedre betingelser. For vi er IKKE tilfredse med vilkårene for fiskerne her i landet! Vi har forstået at det stadigt vil være fiskeriet der skal udgøre grundstenen i vores økonomi de næste mange år.

Vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland

KNAPK
Onsdag d. 13. april 2011

KNAPK’s hovedbestyrelse har under en kursuskonference i Nuuk diskuteret og taget stilling til konkrete overvejelser om vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland. Hermed fremkommer KNAPK’s hovedbestyrelse med følgende sammenfattet udtalelse om mange emner, som er blevet drøftet under kursuskonferencen ...

Rekordantal krydstogtsturister besøgte Grønland i 2010

Grønlands Turist- og Erhvervsråd
Fredag d. 8. april 2011

En milepæl blev nået i løbet af 2010, da Grønland for første gang nogensinde oplevede besøg af over 30.000 krydstogtspassagerer i løbet af sommeren.

Det er ikke nok at nedgøre andres motiver

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 1. april 2011

KNAPK bør konkret pege på, hvilke løsninger, man forestiller sig skal redde det indenskærs fiskeri. Foreløbig hører vi mest om, hvad KNAPK ikke vil, men kan vi ikke også få organisationens bud på en langsigtet plan for denne del af det grønlandske fiskeri?

Transportkommissionens betænkning

Transportkommissionen
Fredag d. 1. april 2011

I kommissoriet for Transportkommissionen er det anført, at kommissionens arbejde skal respektere Selvstyrets langsigtede mål om selvstændighed. I rapporten "Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs" fra marts 2010 har Niras Greenland for Grønlands Arbejdsgiverforening netop adresseret problemstillingen: hvilke ændringer er nødvendige for, at Grønland kan undvære bloktilskuddet og dermed opnå økonomisk selvstændighed.
Tilknyttede tekster:

Kvindekvoter

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 31. marts 2011

Vi er derfor glade for at leve i et samfund, hvor mænd og kvinder har de samme muligheder. De kan vælge de samme uddannelser og de kan vælge de samme jobs. Alligevel er det sådan, at der på nogle uddannelser og i nogle fag er en stor overvægt af det ene køn. Som eksempel kan det nævnes, at sygeplejersker oftest er kvinder, mens tømrere oftest er mænd. Det handler vel i bund og grund om, at mænd og kvinder har forskellige interesser.

Fiskeriet skal udvikles til stadighed

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 25. marts 2011

Da Grønlands Arbejdsgiverforening ved sidste års høring svarede med: ”at der i relation til generationsproblematikken bør tillades fremmed kapital” var vi fra IA’s side godt og kort imod. Vi ville nemlig sikre os, at den lokale befolkning altid bør har førsteretten ved ejerskifte.

Rigtige grønlandske selskaber udelukket

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 25. marts 2011

Kom nu ind i kampen, Gerth Lynge! I stedet for at klynke over fremadrettede initiativer, der har til formål at fremme Grønlands samlede erhvervslivs interesser, burde du oplyse omverdenen om, hvilke virksomheder Nusuka rent faktisk repræsenterer - og koncentrere dig om at styrke jeres egne medlemsvirksomheders muligheder i fremtiden. Det er der vist mere brug for.

Præcisering af indholdet til ny fiskerilov

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 16. marts 2011

I det sidste par dage har visse personer i pressen påstået at Naalakkersuisuts forslag til ændring af fiskeriloven vil indebære at kapitalstærke udlændinge kan investere i fiskerierhvervet. Det skal på det kraftigste præciseres at dette ikke er tilfældet

Hvis fiskeriet ikke skal ødelægges, må vi handle nu

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 11. marts 2011

Fiskerierhvervet har i dag behov for fornyelse og for tilførsel af mange, mange penge. Omfattende administrative tilpasninger, som skal påvirke erhvervet positivt, er påtrængt og generelt set er det nødvendigt at drive fiskeriet kommercielt.

Det er ikke særordninger men handlekraft, der er brug for

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. marts 2011

Når vi taler med operatørerne siger man, at man i dag ofte oplever manglende indsigt i de praktiske forretningsgange, der er vilkårene i denne branche. De løber panden imod den bureaukratiske mur, når de på vegne af internationale selskaber udarbejder ansøgninger om fx forundersøgelser.

Anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med aluminiumsprojektet

Qeqqata Kommunia
Søndag d. 6. marts 2011

Senest er aluminiumsprojektet blevet omdrejningspunktet for en politisk debat om anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft og i givet fald til hvilket lønningsniveau. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen får gjort sin holdning klar.
Tilknyttede tekster:

Ekstraordinær indsats for ledige

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 4. marts 2011

Den seneste måned har koalitionen arbejdet intensivt med at kortlægge landets potentielle arbejdsstyre, herunder hvor mange ledige der er, og mulighederne for at få flere tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker for at gøre arbejdskraftreserven klar til fremtidens jobs i væksterhvervene.

Flest virksomheder indenfor fiskeriet

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 1. marts 2011

Antallet af virksomheder er faldet med 13,2 pct. fra 2007 til 2009, men omfanget af deres økonomiske aktivitet, målt i udbetalt A-indkomst eller overskud til ejeren, er steget med 4,5 pct. i samme periode
Tilknyttede tekster:

Uforståelige prisstigninger på el

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 18. februar 2011

Daværende Sisimiut Kommune fik i januar 2007 oplyst af Nukissiorfiit og Hjemmestyret, at den fremtidige elpris med vandkraftværk maksimalt ville blive 1,65 kr./kWa den dag vandkraftværket stod færdigt. Men nu hvor vandkraftværket er færdigt, så stiger prisen på el til næsten det dobbelte af det lovede.

Konkurrencenævnet sikrer fri adgang til øl og sodavand

Konkurrencenævnet
Torsdag d. 17. februar 2011

Med Konkurrencenævnets afgørelse gøres der op med knapt 23 års eneret for KNI til at indkøbe og distribuere øl og sodavand i Vestgrønland. Dette er sket på bekostning af andre erhvervsdrivende, der har været udelukket fra at indkøbe øl og sodavand direkte hos Nuuk Imeq på grund af aftalen.
Tilknyttede tekster:

Royal Greenland har overtrådt konkurrenceloven

Konkurrencenævnet
Torsdag d. 17. februar 2011

Royal Greenland A/S har tilbudt fiskere, der indhandler stenbiderrogn til virksomheden, at de vil få fortrinsret til at indhandle sommertorsk. Dette er ulovligt og i strid med konkurrenceloven at opstille den form for forretningsbetingelser, når virksomheden har en dominerende stilling på markedet
Tilknyttede tekster:

Tele Greenland misbruger sin dominerende stilling til at udelukke konkurrencen

Konkurrencenævnet
Torsdag d. 17. februar 2011

På trods af, at landsstyret har givet tilladelse til andre virksomheder til at opsætte trådløst netværk i Nuuk og Nuussuaq, har Tele Greenland vægret sig ved at give en pris på adgangen til søkablet.
Tilknyttede tekster:

Fanden på væggen eller politisk skønmaleri?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. februar 2011

Det er ingen hemmelighed, at de offentlige kassers betydning for samfundsøkonomien er enorm. Det er heller ingen hemmelighed, at denne betydning skal reduceres. Fremover skal væksten komme fra den private sektor, idet bloktilskuddet som motor ikke kan klare flere omdrejninger.

Fri konkurrence overalt - eller et slag i luften?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 4. februar 2011

Er Selvstyrets aftale med Air Iceland udtryk for en reel vilje til at gøre op med al unødvendig offentlig indblanding i det grønlandske erhvervsliv? Eller er det en demonstration mod et enkelt selskab, der netop viser vilje til at gøre sig konkurrencedygtig på det internationale marked?

Landsrettens dom i Puisi-sagen

Grønlands Landsret
Torsdag d. 3. februar 2011

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 238, stk. 2. Der er således ikke refereret dokumenterede bilag eller afgivne forklaringer. Ankes dommen udarbejdes en supplerende redegørelse med disse dele jf. retsplejelovens § 238, stk. 3. Under sagen er der taget stilling til to søgsmål.
Tilknyttede tekster:

Positiv udvikling i Royal Greenland A/S

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. januar 2011

Budgetmålet for Royal Greenland A/S var, at resultatet skulle ”gå i nul”, men årets resultat endte med et minus på 43 mio. kr. Landsstyret noterer, at målet ikke er nået og tager det til efterretning.

Er det en rimelig konflikt?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 11. januar 2011

Det er svært at forestille sig en folkelig forståelse for en højtlønnet gruppes kamp for sine privilegier. I GA har vi heller ikke denne forståelse, men bakker Air Greenland op i dets forsøg på en nødvendig modernisering af løn- og arbejdsvilkår. Det er ansvarlig ledelse, hvorimod fortsat eftergivenhed er vejen til en fastholdelse af et tilskudsreguleret erhvervsliv.

Reformer og sammenhold er vejen til vækst

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 29. december 2010

Olieefterforskningerne i felterne vest for Disko har vist lovende resultater, der har givet mange olieselskaber blod på tanden. Flere mineprojekter peger ligeledes på, at Grønland har mulighed for at udnytte værdierne i undergrunden. Men det er trods alt stadig fugle på taget, og der vil i bedste fald gå mange år, før indtægterne fra disse aktiviteter for alvor fylder noget i samfundsøkonomien.

Hvordan forestiller du dig fremtidens velfærd og skatteforhold

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. december 2010

Da skatte og velfærdskomissionen fremlagde deres delrapport, kunne man læse, at selv familier med fast arbejde, havde det meget svært ved at få økonomien til hænge sammen. Indtægten var ganske enkelt for lille til at kunne dække for alle leve omkostningerne.

Behov for handling og nytænkning

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 14. december 2010

Nu vi er ved effektiviseringer og den rigtige udnyttelse af kræfterne, foreslår GA, at man gennemfører den længe omtalte fusion af Greenland Venture og Greenland Development. Her kan med fordel desuden placeres erhvervsdelen fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd, således at al erhvervsudvikling - udover turisme - samles i én enhed

Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Landstingets Erhvervsudvalg
Tirsdag d. 7. december 2010

Det anføres i de almindelige bemærkninger at lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for den danske stat eftersom forsikringsordningen administreres af den danske stat. Denne økonomiske virkning fremkommer blandt andet ved at staten opretholder den nugældende statsgaranti for underskuddet i gruppelivsforsikringen og at staten forsat giver et tilskud til forsikringspræmierne i gruppelivsforsikringerne således at præmiebetalingen belaster betalerne mindst muligt.
Tilknyttede tekster:

Også de ældres vilkår skal til stadighed forbedres

Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 30. november 2010

Incitamentet kan ske ved lovkrav om ældrepolitik på arbejdspladserne. Dette vil signalere behov og ønske fra samfundets side, der kan løses ved arbejdspladsernes, private såvel som de offentlige arbejdspladsers, medansvar for det samfund, de lever i og de ældres ønske for samme.

Lufthavn i Qaqortoq. Ja, tak

Carl Rødgaard
Onsdag d. 24. november 2010

Demokraterne i Qaqortoq er særdeles positive overfor Transportkommissionens anbefaling om, at der skal bygges en lufthavn i Qaqortoq. Ligeledes er vi glade for, at der på finansloven er afsat penge til forundersøgelser af en sådan lufthavn.

Opråb til kommunerne og Selvstyret: Tag ansvar nu

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Onsdag d. 24. november 2010

Jeg anerkender, at det kan være økonomisk fornuftigt at bruge udenlandske virksomheder, men jeg mener, at det er et problem, at de udenlandske virksomheder alt for sjældent lever op til deres Corporate Social Responsibility (CSR). Det er ikke alle udenlandske virksomheder, der har grønlandske lærlinge, det er ikke alle, der engagerer sig i det lokale idræts- og kulturliv og det er ikke alle, der bruger lokale leverandører.

Bestyrelsesmedlemmer i A/S´erne til seminar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. november 2010

Mit budskab til jer i dag fokuserer på, at de helt eller delvist selvstyreejede selskaber skal bidrage til, at væksten i samfundet bliver vedvarende og stabil, så Grønlands økonomi på sigt kan blive selvbærende.

Lad os gøre ordene til handling

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Lørdag d. 30. oktober 2010

For mig at se er det vigtigste, at vi skaber et bæredygtigt erhverv. Her tænker jeg ikke blot på de miljømæssige aspekter, men i lige så høj grad på økonomien. Det er simpelthen nødvendigt, at man tør tænke anderledes. Med den nuværende struktur i det indenskærs fiskeri får vi aldrig et økonomisk bæredygtigt fiskeri, hvor den enkelte fisker kan opretholde en rimelig indtægt.

Annoncernes sprog

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 30. oktober 2010

Her i Grønland er problemet ekstra stort, fordi nye firmaer ofte skal konkurrere med firmaer, som Selvstyret ejer og understøtter. For en del varer og ydelser er der i dag en anden mulighed. Denne mulighed er, at gå på internettet og finde en billigere løsning. Det er nemt, det er effektivt, men det kræver, at man taler mindst dansk. Derfor bliver det de forbrugere, som lovforslaget søger at beskytte, der kommer til at betale den højeste pris, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Ja, priserne er høje - men hvorfor?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 29. oktober 2010

Lad os adressere problemerne der, hvor de er! Hvis vores transport- og forsyningsvirksomheder skal løse de opgaver, som vi pålægger dem, skal vi enten betale de priser, der svarer til virksomhedernes omkostninger - eller over skattebilletten.

Halvårsmeddelelse fra Royal Arctic Line A/S

Royal Arctic Line
Fredag d. 27. august 2010

For godsmængderne ud af Grønland ses en mindre stigning på 900 kubikmeter i forhold til samme periode sidste år. Internt i Grønland er de transporterede mængder faldet med 9000 kubikmeter i forhold til samme periode sidste år. Nedgangen skyldes mindre intern transport af råvarer indenfor fiskeindustrien.

Hvornår starter fremtiden?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 24. august 2010

Igen ser vi en finanslov uden optræk til de reformer, der i lang tid har været uhyre påkrævede - og som landsstyret i øvrigt selv pegede på nødvendigheden af, da de overtog regeringsansvaret for over et år siden. I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi udmærket klar over, at store forandringer tager tid, og at de skal ske på basis af grundig planlægning og omhyggelige undersøgelser. Men samtidigt er det vigtigt at signalere vilje til handling, hvis befolkningen ikke skal miste tålmodigheden. Denne vilje har vi svært ved at få øje på i udkastet til finansloven.

Dilemmaet vedrørende Kvanefjeldet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 17. august 2010

Vi synes, det er naturligt, at man politisk vælger at sige fra overfor visse projekter, men vi mener til gengæld også, at man har pligt til at få belyst de valg, man træffer. På den ene side skal Grønland ikke lade sig presse af en international koncern, der har investeret store beløb i foreløbige undersøgelser. På den anden side er det heller ikke sund fornuft, at et land, der er afhængig af nye, fremtidige indtægter, på forhånd afskærer sig fra nogle af disse muligheder på grund af et mere end 20 år gammelt princip, der måske kan vise sig ikke at have videnskabeligt og praktisk gyldighed længere.

Go green – in Greenland

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 25. juni 2010

Vi har i Grønland enorme vandressourcer og disse er oplagte at anvende, hvis man som udefra kommende ønsker at etablere tung industri, som både skal være økonomisk og økologisk bæredygtigt og dermed være en del af den ”Grønne Vækst”, som må og skal være den fremtidige måde at udvikle industrier på.

Lærlingeundersøgelsen 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 14. juni 2010

Til gengæld må det frygtes, at et stort antal lærlinge inden for byggeriet må gå forgæves efter en læreplads i indeværende år. Det er en beklagelig udvikling, specielt set i lyset af, at mange unge mennesker gerne vil have en uddannelse i denne branche.
Tilknyttede tekster:

Henrik Leths tale på 3rd Sustainable Greenland Mineral and Petroleum Development Conference

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. juni 2010

I et land, hvor udviklingen har ændret sig dramatisk på ganske få årtier - fra små, lokale samfund med fangerkultur og naturalieøkonomi til et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store omvæltninger. Denne forpligtelse gælder efter min mening også udefra kommende selskaber i nye industrier.

GA’s Konference: Supplier’s Networking Conference

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 27. maj 2010

Nalunaq guldminen har nu genoptaget sine aktiviteter og Den sorte Engel er i gang med at opbygge infrastrukturen til genåbning af minen, som forventes at gå i produktion inden for det kommende år. Flere projekter er så fremskredne, at vi forventer, allerede i slutningen af i år eller starten af næste år, at modtage yderligere ansøgninger om udnyttelsestilladelser. Inden for de kommende 7 – 8 år forventer vi, at Grønland har 7-8 miner i drift med ca. 1.500 ansatte direkte i minerne.

Hvad er succes for et samfund?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Tirsdag d. 25. maj 2010

Vi er klar over, at det grønlandske erhvervsliv ikke alene kan løfte de meget store projekter, der er tale om. Men det er afgørende vigtigt at få en del af de opgaver, der skal udbydes i de kommende år. Det sker imidlertid ikke, hvis man fra systemets side undlader at stille krav overfor koncessionshavere og andre operatører

Vi vil sådan set bare bevare et velfærdssamfund

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 19. maj 2010

AG og Demokraterne er altså åbenlyst uenige om disse ting og det er fair nok. AG betragter det som småting, som vi ikke bør ”ævle og kævle om”, som avisen udtrykker det. Demokraterne betragter det som helt essentielle reformer, som vi er nødt til at gennemføre for at få råd til at opretholde det velfærdsniveau, som vi har i dag.

Hvilke tiltag der skal til fra politisk side for at motivere fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere væksterhverv?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Det er et faktum, at vi i dag har en erhvervsstruktur, hvor fangst- og fiskeindustrien fungerer som den bærende sektor med afledte effekter på resten af økonomien. At denne sektor er af central betydning for den grønlandske økonomi afspejles bl.a. ved, at den beskæftiger skønsmæssigt godt 20 pct. af arbejdsstyrken og hjemtager over 95 pct. af eksportindtægterne.

Væksterhverv

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre måske skal være væk i lange perioder.

Landsstyrets krav til sikkerhed og beredskab ved olieboringer

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 12. maj 2010

De sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabskrav der stilles i Grønland inden der eventuelt godkendes en boring, er de samme krav som de der stilles i bl.a. den norske del af Nordsøen. Disse krav er mere vidtgående end dem, som eksempelvis kendes fra Nordamerika.

De kystnære fiskere og fangere vil altid have stor betydning

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. maj 2010

Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.

Selvforsyningen af fødevarer ved en mere målrettet udnyttelse af de levende ressourcer

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 12. maj 2010

Det er endnu mere harmeligt når man ved, at mennesker, hvis adgang til grønlandske fødevarer er begrænset ikke mangler svinekød, kyllinger, oksekød og andre danske og udenlandske fødevarer i butikkerne. Forbløffelsen stiger når man erfarer, at hundene i hundedistrikterne fodres med hundemadsprodukter fra andre lande, som kan købes i butikkerne, selvom at der er meget stort udsmid af organisk materiale forskellige steder på kysten.

Selvforsyningen af fødevarer

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Der er for eksempel aldrig røster fremme for at Grønland skulle være selvforsynende med blyanter fordi man kan købe blyanter meget billigt på verdensmarkedet. Men når talen falder på fødevarer er der en lang tradition for at forlange at vi bliver selvforsynende, selvom det giver lige så god mening som at blive selvforsynende med blyanter.

Fremskridt i Sydgrønland er et fælles ansvar

Maliina Abelsen
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 8. maj 2010

Det må siges at være en ansvarsforflygtigelse fra borgmesters side. Pressemeddelelsen giver indtryk af en borgmester, der hverken har medansvar eller kompetence til at gøre en forskel i Sydgrønland. Det skal slås fast, at alle Sydgrønlands udfordringer ikke kom til efter det siddende landsstyre kom til magten. Hvilken interesse skulle landsstyret have i, at udsulte Sydgrønland for alt fremskridt? Nej, det er ikke i nogens interesse.

Forslag om tilvejebringe en lovgivning og et gennemskueligt regelsæt, der specifikt regulerer handlen med fast ejendom

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 3. maj 2010

På nuværende tidspunkt er der ingen ejendomsret til selve byggegrunden, men vi ser allerede at professionelle ejendomsmæglere i de større byer kapitaliserer brugsretten som om der allerede var en ejendomsret til grunden. Vi oplever at professionelle ejendomsmæglere udnytter dette for at skrue ejendomspriserne op og for at score overnormale profitter ved hushandler. Dette er uacceptabelt og urimeligt overfor sagesløse købere og derfor bør der være helt klare regler på dette område også.

Fast ejendom

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 3. maj 2010

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i landet har forsøgt os med hushandler på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering, der satte markedskræfterne ud af spil. Det førte som bekendt ikke noget godt med sig. Faktisk førte det til en skandale, der blev dygtigt afdækket af den prisvindende journalist Elna Egede.

Bæredygtighed – ikke blot image, men vejen frem

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 1. maj 2010

De seneste års tildelinger af ekstra kvoter, oven i de anbefalede og fastsatte kvoter, har gjort at man i stadigt højere grad har sat spørgsmålstegn ved vores troværdighed, både her i landet og i udlandet. Tilliden fra vores samhandelspartnere i udlandet er blevet mindre og mindre, og oven i købet fortæller repræsentanter for vores forædlingsindustri, at det blandt andet har haft indflydelse på fiskepriserne. Således kan vi sige, at vi selv har været med til at stille os i den situation. Vi har selv banet vejen for, at blive udsat for kritik.

Forslag til beslutning af Landstinget om at landsstyret pålægges at arbejde for sammenlægning af offentligt ejede selskaber der varetager erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning i Grønland.

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Knud Kristiansen, Medlem af landsstyret for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 30. april 2010

Vi i Atassut vil igennem nærværende forslag gerne have sikret at al offentligt engagement indenfor erhvervsudviklingstiltag skal samles i et organ. Der vil på den måde blive skabt en større gennemskuelighed og det vil ifølge vores mening sikre at langt flere midler ved sådan en sammenlægning vil gå direkte til erhvervsudviklingstiltag idet sådan en sammenlægning vil betyde færre administrationsudgifter og udgifter til bestyrelser m.m.

Forslag om sammenlægning af offentligt ejede selskaber, der varetager erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning i Grønland

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 30. april 2010

Landsstyret har en klar målsætning om at skabe en enklere erhvervsfremmestruktur end den nuværende med en opdeling i de tre selskaber, Grønlands Turist og Erhvervsråd (GTE), Greenland Development (GD) og Greenland Venture (GV).

Erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 30. april 2010

Imidlertid finder vi det betænkeligt, at Atassut som et selvudråbt liberalt parti ikke giver udtryk for, at den direkte økonomiske støtte til erhvervet gradvist skal nedtrappes.

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at fremlægge en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S til Landstingets efterårs samling

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 30. april 2010

Hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S har været til politisk debat i længere tid, uden konkret beslutning herom. Jeg synes, at hvis man skal hel eller delvis privatisere Royal Greenland er det nødvendigt med foretagelse af grundig vurdering af det samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, også ved undersøgelse af fordele og ulemper ved privatiseringen.

Forslag om en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 30. april 2010

For så vidt angår disse aktieselskaber indebærer bestemmelser i aktieselskabsloven, at der er fastlagt en opgavefordeling mellem aktionær og bestyrelse. Bestyrelsen skal udstikke rammer for selskabets direktion med hensyn til at drive virksomheden bedst muligt, udarbejdelse af selskabsstrategier, direktions ansættelse mv.

Royal Greenland A/S

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 30. april 2010

Som landsstyret anfører vil en debat om et så vitalt område som ejerstruktur i et aktieselskab i Landstinget, ville kunne skabe unødig nervøsitet hos både selskabets ansatte, kunder og ikke mindst finansielle partnere. Imidlertid finder vi fra Demokraterne i lighed med forslagsstilleren det relevant, at en redegørelse om ejerstrukturen i et selskab som Royal Greenland A/S fremlægges. Derfor er vi tilfredse med, at landsstyret vil tage initiativ til at sende en fortrolig redegørelse til Finansudvalget, som så netop kan drøfte dette selskab for lukkede døre.

En kvindelig iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 27. april 2010

En iværksætter skal ikke bare have en god og rentabel idé. En iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien for at kunne gennemføre sin idé. Det kræver mange timers hårdt arbejde at etablere en ny virksomhed – timer væk fra familien. Derudover må man forvente at indtjeningen er lav de første år. IA mener at disse to forhold bidrager stærkt til at kvinder opgiver drømmen om egen virksomhed. Det er fortsat kvinderne der løfter flest opgaver i hjemmene og kvinder i den fødedygtige alder vil ikke have råd til at gå på barsel.

Byggelov - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 23. april 2010

Demokraterne noterer sig endvidere, at forslaget giver landsstyret beføjelse til at fastsætte regler om, at der i såvel bestående som nyt byggeri skal installeres målere til individuel måling af el-, vand- og varmeforbruget. Igen kan vi kun opfordre Medlemmet af landsstyret for Boliger til hurtigst muligt at føre dette ud i livet, da det må være i alles interesse at kunne følge med i sit eget el-, vand- og varmeforbrug. Derudover er det i Demokraternes øjne logisk, at man kun skal betale for sit eget forbrug. Installation af målere vil fremme dette.

Konkurrence - altid sundt?

Julia Pars, Bestyrelsesformand for Air Greenland
Michael Binzer, Direktør for Air Greenland
Fredag d. 9. april 2010

Bagsiden af den øgede konkurrence i den absolutte højsæson er, at det presser Air Greenland økonomisk, hvilket tvinger flyselskabet til at kigge på de ruter, der giver underskud, og lave besparelser. Det har Sydgrønland eksempelvis allerede mærket med ophør af den direkte atlantforbindelse om vinteren.

Politisk-økonomisk beretning med perspektiv

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 31. marts 2010

Vi har forståelse for, at væsentlige forandringer tager tid, men vi savner en mere klart formuleret holdning til det offentliges fremtidige engagement i erhvervslivet. Herunder at afsøge flere muligheder for at privatisere, hvor det er realistisk at gøre det. En større andel af private virksomheder er simpelthen nødvendig for at skabe mere dynamik i samfundet.

Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs

Grønlands Arbejdsgiverforening
Niras Greenland
Mandag d. 29. marts 2010

Økonomisk selvstændighed kræver en meget stor indsats på mange områder, og der skal held, flid, dygtighed og stor politisk vilje til. I givet fald vil ændringerne føre til, at Grønlands økonomi i højere grad kommer til at ligne andre vestlige økonomier – og at det grønlandske samfund vil se meget anderledes ud end det, vi kender i dag.
Tilknyttede tekster:

Velfærden i Grønland skal højnes

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 24. marts 2010

Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Tilknyttede tekster:

Så flyt dog for f…..

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 22. marts 2010

For at opnå økonomisk selvbårenhed er det altafgørende, at vi bygger boliger de steder, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsmuligheder. Vi skal have en fremadskuende og ambitiøs boligpolitik, som gør op med tilskudssamfundet. Vi skal ikke blot bygge boliger ud fra betragtninger om enten lokale interesser eller nuværende behov.

Er ønsket om åbenhed og samarbejde mere end tomme ord?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Mandag d. 22. februar 2010

Mange virksomheder oplever, at landsstyret på visse områder ønsker at afprøve juridiske grænser frem for at gå i konstruktiv dialog med erhvervslivet.

Royal Greenland skal rettes op

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

Det seneste årsregnskab pr. 30. september 2009 udviser et negativt resultat på 196 mio. kr. Året før kom koncernen ud med et negativt resultat på 78 mio. kr. Man skal tilbage til regnskabsåret 2006/07 for at finde et positivt resultat - dengang på 52 mio. kr. I juni 2009 indskød ejeren en ansvarlig aktiekapital på 250 mio. kr. og ydede et tilsvarende lån på 250 mio. kr. Dette har hjulpet selskabets økonomi, idet gældsætningen og de deraf høje renteudgifter således kunne mindskes, samtidig med at egenkapitalen bevaredes intakt i selskabet. Omsætningen er faldet til 4,7 mia. kr. i dette regnskabsår mod ca. 5 mia. kr. de foregående år.

Ejerens tale på Royal Greenland A/S’ ordinære generalforsamling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

I starten af juli afholdtes således en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet blev tilført et kapitalindskud, samt et lån på samlet 500 mio. kr. Som ansvarlige ejere har landsstyret dog samtidig opstillet nogle klare betingelser for denne håndsrækning til selskabet. Derfor blev der også stillet krav om en redegørelse fra Royal Greenlands side, der i detaljer analyserer selskabets fremtidige situation med henblik på en restrukturering af selskabet og herunder at der skulle gøres overvejelser om en eventuel ny ejerskabsstruktur.

Bortsmidt tøj uacceptabelt!

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

Det er aldeles uacceptabelt dersom en stor dagligvarebutik i Grønland får for vane, at smide anvendelige og godt tøj væk som affald. Dette står i skærende kontrast til dagens realiteter i Grønland, hvor vi stadig har alt for mange mindrebemidlede og forsyningsmæssige problemer. Det er et unødigt misbrug af værdier og genstande.

Stigning i antallet af arbejdsløse i 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 8. februar 2010

Antallet af medio ledige i byerne var i gennemsnit pr. måned på 1.313 personer i 2009 mod 1.134 personer i 2008. Det er en stigning på 179 personer i gennemsnit pr. måned. Det største stigning i medio ledigheden er i Ilulissat, hvor medio ledigheden er steget med 55 personer i gennemsnit pr. måned.
Tilknyttede tekster:

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 5. februar 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening har dokumenteret, at det havgående fiskeri skaber mange arbejdspladser, der i betydeligt omfang bidrager til samfundsøkonomien. Det er derfor i samfundets interesse, at flest mulige arbejdspladser bevares, og at rejeflåden, som er den mest moderne i verden, bibeholdes i Grønland. De direkte betalinger fra rederierne til de offentlige kasser er på 175 mio. i form af A-skatter, selskabsskatter og afgifter. Hertil kommer de afledte indtægter fra den indirekte beskæftigelse, som erhvervet skaber. Det er i den forbindelse tankevækkende, at Grønland subsidierer etableringen af en aluminiumssmelteværk massivt, til trods for at det er dokumenteret, at det ”kun” vil skabe indtægter i niveauet 140 mio. om året.

Arbejdsstyrken i Qasigiannguit fiskefabrik skal udvides

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 26. januar 2010

Fiskefabrikken i Qasigiannguit har i dag 85 ansatte og når videreforarbejdning af råvarer startes ved årets slutning, vil det kræve yderligere 20-30 nye arbejdspladser.

Velfærd kommer ikke af sig selv

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 12. januar 2010

I Grønland har vi et velfærdssystem, hvor økonomiske subsidier til virksomheder spiller en central rolle. Sammenlignet med andre lande omfordeler vi en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet. Devisen er, at den massive økonomiske støtte i form af vedvarende overførsler skaber grobund for velfærd.

Vi skal skabe rammerne for et blomstrende erhvervsliv

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 8. januar 2010

Vi tror fuldt og fast på, at et sundt og dynamisk erhvervsliv bedst skabes ved minimal indblanding fra offentlig side. Det er videnskabeligt bevist, at offentlig produktion gennemsnitligt koster knapt 30 procent mere, end den samme produktion koster, hvis den købes på et konkurrencemarked. Dette taler for, at erhvervsfolk skal drive erhverv, mens vi folkevalgte skal koncentrere os om at skabe gode rammer for, at erhvervslivet kan blomstre.

Tillid og samarbejde er et fælles ansvar

Henrik Sørensen, Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 7. januar 2010

Der er stadig en tendens til, at vi mange steder i samfundet har mistillid til vores egne evner. Det må vi gøre op med. Naturligvis skal vi hente inspiration og bruge eksperter udefra, når det er nødvendigt. Men kun, når det er nødvendigt. Ofte har vi selv flere ressourcer, end mange tror. Det samme gælder i høj grad det offentliges vilje til at tilgodese de grønlandske virksomheder, når der planlægges større bygge- og anlægsprojekter. Det kan ikke være rigtigt, at samfundet mister både arbejdspladser, skatteprovenu og viden ved at give udenlandske koncerner dispensation fra fx licitationslovgivningen, når vi har virksomheder, der både pris- og kompetencemæssigt kan løse opgaverne på konkurrencemæssige vilkår.

Kontrakt med Royal Greenland A/S om serviceydelser for 2010

Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009

Servicekontrakt pålydende kr. 10.626.000 godkendes i dens nuværende form. Umiddelbart har det givet Udvalget anledning til bekymring, at uddannelsestiltag, mobilitetsfremme samt omskoling ikke i højere grad søges tilgodeset. Dette kunne efterlade det indtryk, at bevillingens formålsbeskrivelse alene omfatter uddannelsestiltag, mobilitetsfremme og omskoling for et syns skyld.
Tilknyttede tekster:

Kontrakt med Arctic Greenfood A/S om serviceydelser for 2010

Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009

Servicekontrakt pålydende i alt kr. 9.111.044 godkendes under følgende forudsætninger: [$ AGF forpligtes til i relevant omfang at holde indhandlingsanlæg åbent i stenbiderrognssæsonen ... $]
Tilknyttede tekster:

Grønlands klimapolitik – et fælles, men differentieret ansvar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 18. december 2009

Det er et urealistisk krav for landets begrænsede økonomi, hvis Grønland selv skal forsøge at tjene over 3,4 milliarder kroner mere årligt, uden at det må koste mere udledning. Det vil svare til, at Danmark skal tjene godt og vel 300 milliarder kroner mere årligt til statskassen og stadig nedbringe sin udledning.

Sydgrønlands El ApS kunne lovligt have vundet entreprisen på el-værket i Paamiut

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 16. december 2009

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har givet dispensation fra næringsloven om at virksomheden skal have hjemsted i Grønland for at drive næring. Det er GA´s opfattelse, at denne dispensationsadgang udvandes, når den bruges i nærværende situation. Dispensationsbestemmelsen har kun tidligere været anvendt i de situationer, hvor vi ikke selv har haft den nødvendige kompetence i Grønland.

Åbning for grønlandske virksomheder på Thule Air Base

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Mandag d. 14. december 2009

Det blev fra amerikanernes side understreget, at man var glade for henvendelsen. Man ser nemlig gerne grønlandske selskaber som både entreprisetagere og underleverandører ved de projekter, der er planlagt i de kommende år. Det er erklæret politik, at man på baserne rundt omkring i verden bruger lokale virksomheder i det omfang, det kan lade sig gøre.

Næringsloven bør gælde alle

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Søndag d. 6. december 2009

Her er grønlandske virksomheder blevet vraget til fordel for udenlandske, som kun i kraft af en dispensation kan operere i Grønland. Dette skete til trods for, at der kun var marginal forskel på prisen i forhold til de grønlandske virksomheder. Desuden havde den udenlandske virksomhed oven i købet taget forbehold for at man ikke ville anvende grønlandsk arbejdskraft.

Grønlands klima-mål er klar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. december 2009

Vi skal også understrege, at landet som et nyt selvstyrende samfund har et fundamental behov for økonomisk udvikling. Vi må erkende, at hvis Grønland skal blive mere økonomisk selvbåren, kan vi ikke komme udenom den nødvendige industrielle udvikling. Vi kan derfor i perioden 2013-2020 ikke påtage os reduktionsforpligtelser i både råstofsektoren og nye industrier, såsom aluminiumsproduktion

Forslag til lov om Nunaoil A/S - Demokraternes ordførerindlæg

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Aktieselskabslovgivning har den ”bivirkning” at gennemsigtigheden i et aktieselskab ikke er optimal. Dette skal undgås for Nunaoil A/S, så offentligheden fx får indsigt i de gyldne håndtryk der tidligere er blevet givet i forbindelse med aftrædelser fra bestyrelser eller direktioner.

§36-spørgsmål vedrørende nyt elværk i Paamiut

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 1. december 2009

Det vil desuden være i strid med licitationslovgivningen at vælge andet end det billigste tilbud. Derfor anser landsstyret det for udelukket i den aktuelle licitation, at næstlaveste tilbud vælges alene med en begrundelse i varetagelse af indenlandske virksomheders tarv.

36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. november 2009

En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser

Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2008

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 20. november 2009

Ordførerindlæg: Når etableringen af vandkraftværket ved Ilulissat er udført, så vil der igen være økonomisk råderum til større infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Derfor vil Demokraterne gerne opfordre til, at man allerede nu får opdateret diverse projekter om havneudvidelser, større vejanlæg samt at man får lavet nogle konkrete trafikscenarier, som ville kunne skabe et vidensgrundlag for en fremtidig debat om vores trafikstruktur.

Er loven ikke lige for alle?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 19. november 2009

Når Grønlands Selvstyre og de offentligt ejede selskaber medvirker til at bryde næringsloven, er det ikke alene et problem for den demokratiske retsopfattelse. Det koster samtidig arbejdspladser og dermed skatteindtægter. Har vi råd til det?

Demokraternes ordførerindlæg ved 2. behandling af finansloven for 2010

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 13. november 2009

I forrige uge foreslog vi fra Demokraterne en mediepulje. En pulje, hvor medierne kan søge penge til fremadrettede initiativer. Forslaget blev forkastet med begrundelser bundet i finansieringen. Jeg håber, at de øvrige partier kommer ud af busken og kommer med deres forslag til, hvordan vi kan være med til at løse de udfordringer, som medierne står overfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg indtil videre ikke har set et eneste konstruktivt forslag til, hvordan vi fremadrettet sikrer et mangfoldigt mediebillede – og jeg har slet ikke set eller hørt noget bud på, hvordan vi skal finde pengene til det.

Mineralske råstoffer

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 10. november 2009

Demokraterne er af den opfattelse, at fremtidige aktiviteter inden for kulbrinteområdet har potentiale for at blive et vigtigt supplement til de nuværende erhverv. Hvis prognoserne for mængden af kulbrinter holder stik er der grund til at tro, at aktiviteter inden for netop kulbrinteområdet kan skabe grundlag for en selvbærende økonomi.

”Optimisme er den mest ekstreme form for dumdristighed” (Anathole France)

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 6. november 2009

Lad os i den forbindelse lave en liste over det tidligere hjemmestyres ”gode og lukrative” investeringer gennem de sidste 30 år. Den bliver kort. Men listen viser til gengæld med al ønskelig tydelighed, at det politiske systems evner som investor ikke er imponerende. Tværtimod har vi gennem de 30 år tabt milliarder af kroner på investeringerne. Lad os nu ikke gentage dette mønster.

Aktieselskaber

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 6. november 2009

Demokraternes kommentar til: Beslutningsforslag om at landsstyret pålægges fra og med EM 09 at afgive årlige redegørelser til Landstinget om landsstyrets varetagelse af Selvstyrets ejerinteresser i de helt eller delvis Selvstyreejede selskaber, herunder om den økonomiske situation og udvikling i det enkelte selskab, og om landsstyrets overvejelser og tiltag på baggrund heraf. (Atassut`s medlemmer af Landstinget: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, Knud Kristiansen)

Mikrolån til udvikling af bygder

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 4. november 2009

Selvstyret har allerede en bred vifte af understøttende værktøjer til at hjælpe erhvervsudviklingen på vej, og det er vigtigt at nye tiltag bliver sat i sammenhæng med eksisterende ordninger. Via ESU ydes tilskud til afdrag af lån til fangst, fiskeri og landbrugserhvervet samt ren tilskud til anskaffelse af joller. Selvstyret har puljer til rådighed til landbaserede erhverv i form af tilskud og garantistillelse.

Småskala råstofaktiviteter på vej

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 3. november 2009

Standardvilkårene for småskala aktiviteter ændrer ikke ved den ret, den fastboende befolkning i Grønland, i henhold til råstoflovens § 32, har til begrænset indsamling af mineralske råstoffer uden en særskilt tilladelse.

§36-spørgsmål: Fiskeforædlingsfabrikken i Nanortalik og nedlukkede fiskepladser ved Østgrønland

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 3. november 2009

Landsstyret ser det som sin opgave, at skabe gode rammebetingelser for virksomhedsdrift overalt i Grønland og når man ser, at en fiskeforædlingsvirksomhed har problemer gør det selvfølgelig indtryk. Men her må man være opmærksom på, at initiativet til virksomhedsdrift og iværksætteri, som udgangspunkt, skal komme fra borgerne og ikke fra landsstyret eller for den sags skyld fra Selvstyret.

Nyvalg er ikke løsningen

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. november 2009

Vi mener at Grønlands og restens af omverdenens økonomi taget i betragtning – ville være ønskværdigt hvis oppositionen kunne levere berettigede og kvalificerede - og dermed seriøse - alternativer til landsstyrets finanslovsforslag, men fænomenet med et forhenværende regeringsparti der agerer fuldstændig uansvarligt er jo ikke ukendt i verden. Så mon ikke vi skal få fejet overbudspolitikken af bordet og starte med at erkende at der må prioriteres benhårdt, på alle fronter i samfundet.

Spørgsmål til landsstyret vedr. boligbyggeri

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 28. oktober 2009

Agter landsstyret at indrette sin boligpolitik således, at de bosteder med de største reelle erhvervsmuligheder bliver genstand for intensivt boligbyggeri?

Tale ved Klimakonference

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 26. oktober 2009

Hvis en ny klimaaftale pålægger alle lande reduktionsforpligtelser, vil det straffe de ikke-industrialiserede lande ekstra hårdt. For det første, fordi det stiller landene ulige i den globale konkurrence ved at tillade industrialiserede lande at fortsætte udledningen, mens udviklingslande ikke får økonomisk mulighed for at opbygge ny industri – herunder renere industri. For det andet, fordi fattige lande derved bliver pålagt at betale for en del af de rige landes forurening.

Landsstyret vil ikke lukke bygder

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 15. oktober 2009

Nu er valget overstået og vi sidder med i landsstyret og har et ansvar. Vi har derfor i landsstyret påbegyndt arbejdet med sektorstrategi for netop for at få et overblik overfor hvilke udviklingsmuligheder de forskellige områder i Grønland har.

Den reelle samfundsøkonomiske værdi af det havgående rejefiskeri

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009

Fiskerierhvervet bidrager til de offentlige kasser med så betydelige beløb, at de langt overstiger de betalinger, som man eksempelvis forventer fra Alcoa projektet.

IT er vejen til informations- og vidensamfundet

Brian Torp
Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009

Der var enighed om de store muligheder og udfordringer, der er på området. Det kommende arbejde med en ny IT-strategi skal baseres på kendsgerninger, bl.a. at en væsentlig del af Grønlands befolkning af forskellige grunde i dag ikke anvender it.

Tale ved seminar om fiskeri og fangst

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 2. oktober 2009

Vi ser fra landsstyret som noget meget vigtigt at fødevarer fra havet i al fremtid skal udgøre sund mad, om det er fugle, fisk, bløddyr eller hvaler skal de benyttes af det grønlandske samfund. Det er noget vi som befolkning, som blandt andet driver fangst, har ret til, uanset hvad andre folk måtte synes – det er jo også en rettighed som andre folk, hvem de end måtte være, i verden har som en grundlæggende rettighed.

Kommentar til åbningstalen ved efterårssamlingen 2009

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. september 2009

Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.

Kommentar til landsstyreformandens åbningstale

Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 29. september 2009

Der er ingen tvivl om, at det nyudpegede landsstyre går en svær tid i møde. Det nyudpegede landsstyre skal derfor først og fremmest bruge sin tid på at få Grønland på ret kurs igen. Det bliver hårdt arbejde som samtidig kan blive upopulært arbejde, da landsstyret er nødt til at træffe nødvendige beslutninger. Heldigvis tyder landsstyrets indsats indtil nu på, at man er klar til at gøre, hvad der skal til.

Nu må det være tid til handling

Grønlands Arbejdsgiverforening
Jens K Lyberth
Tirsdag d. 29. september 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at det er nødvendigt at fokusere på politiske vurderinger af rammebetingelserne for fiskeriet, bl.a. på grundlag af Fiskerikommissionens samlede anbefalinger. Det er således på høje tid at skabe forudsætningerne for en nødvendig omstrukturering af fiskeriet. Og ikke mindst at langsigtede perspektiver for en kommende fiskeriforvaltning indbygges i en ny fiskerilov.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

En aluminiumsmelter er godt for det globale CO2 regnskab

Landsstyret
Mandag d. 21. september 2009

En ny undersøgelse viser, at der globalt set potentielt er meget mindre CO2 udledning ved en grønlandsk aluminiumsmelter end ved sammenlignelige smeltere, der placeres andre steder i verden. Globalt set kan CO2 udslippet være 3 til 12 gange mindre, hvis en smelter placeres i Grønland.
Tilknyttede tekster:

Hvem forhandler på Grønlands vegne?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 11. september 2009

Den danske regering - med klimaministeren i spidsen - viser gerne Grønland frem for at synliggøre klimaforandringernes virkninger for hele verden. Det vil jeg ikke bebrejde dem, men det bekymrer mig derimod, at man tilsyneladende er knapt så ivrige, når det drejer sig om at støtte os i vores berettigede krav om at en industriel og dermed en økonomisk udvikling. En udvikling, der er helt afhængig af, at vi får en særaftale om vores CO2-udledning.

Om efterforskning og udnyttelse af uranholdige mineraler

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 3. september 2009

Den gældende uranpolitik i Grønland betyder, at det ikke er tilladt at udnytte mineraler, der har højere uranindhold end almindelig baggrundsstråling. Det betyder, at nogle mineprojekter ikke vil kunne gennemføres på grund af for højt indhold af uran.

Kun støtte, hvis den gives for at ændre udviklingen

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 19. juli 2009

Vi er nødt til at begrænse tilgangen til fiskerierhvervet, ellers er indtægterne for lave for den enkelte. Og det er vigtigt, at vi kan gøre det i en tid, hvor folk kan søge over i andre erhverv, fx aluminiumsindustrien, hvor de kan få en høj indtægt, lød budskabet fra kommissionens formand, professor Christen Sørensen, i forbindelse med offentiggørelsen af kommissionens arbejde.

Struktureret klima-debat mellem Grønland og Danmark er nødvendig

Landsstyret
Mandag d. 22. juni 2009

Parterne i Rigsfællesskabet er enige om, at verden har brug for en ambitiøs aftale, der kan dæmme op for den globale opvarmning. Samtidig blev forståelsen for Grønlands behov for fremtidige økonomiske udvikling understreget.

Grønland og Klimaet: Hvad må de rigtige meninger koste?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 16. juni 2009

Problemet er bare, at man så skal gøre sig lysende klart, hvad disse politisk korrekte meninger vil koste. Efter GA’s overbevisning vil det bl.a. betyde, at vi kan opgive drømmen om at klare os uden bloktilskuddet fra Danmark.

Urealistiske forventninger?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 15. juni 2009

Det er meget kontante og vanskelige opgaver, der venter på det nye landsstyre. Derfor er det urimeligt at forlange mirakler på rekordtid, men optimismen breder sig igen i mange dele af samfundet og det politiske systemskifte i sig selv kan have en selvforstærkende, positiv effekt.

Solidaritet og lighed i fokus for det kommende Landsstyre

Landsstyret
Onsdag d. 10. juni 2009

Som noget helt nyt vil Landsstyret etablere et politisk uafhængigt organ til fordeling af kvoter for fisk og skalddyr. Yderligere vil det kommende Landsstyre arbejde for anerkendelse af fangererhvervet af det globale samfund ved at iværksætte en mere intensiv oplysningskampagne om erhvervet.

Den økonomiske udvikling i Grønland, 2009

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 10. juni 2009

I rapporten fra juni 2008 blev der tegnet et relativt lyst billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra bl.a. en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet – bl.a. Maarmorilikminen ved Uummannaq og molybdænminen ved Malmbjerget i Østgrønland. Denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau.
Tilknyttede tekster:

Der er ikke brug for splittelse i fiskerierhvervet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 9. juni 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening ser med beklagelse, at en lille kreds af rederier har stiftet foreningen Sinerissami Qanittumi Avataanilu Aalisariutaatillit Peqatigiiffiat (Kyst- og Havfiskernes Forening). Især er Royal Greenlands rolle betænkelig set i lyset af koncernens øjeblikkelige situation.

Tillykke med valget - og håbet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 4. juni 2009

Det haster med forandringer, men ikke så meget, at disse forandringer ikke er gennemtænkte. Kortsigtede hovsaløsninger har vi set rigeligt af gennem de senere år, så vi vil opfordre til, at man giver sig den fornødne tid til at sammensætte et kompetent og velfungerende landsstyre, der kan formidle samarbejde.

Fiskerierhvervet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 30. maj 2009

Vi må konstater, at den satsning der er foretaget med at gøre Royal Greenland A/S til en international koncern er slået fejl. RG har i de senere år leveret utilfredsstillende store underskud, og gældsbyrden er uholdbar i længden.

Hvordan får vi en reel diskussion om Alcoa?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 27. maj 2009

Der er grænser for, hvor meget Grønland kan investere i projektet. Alcoa skal i lighed med andre virksomheder selv etablere faciliteter som personaleboliger, havnefaciliteter mv.

Byggeboom, vækstboom og velfærdsboom

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009

Det er sikkert gået op for de fleste, at der i dagens Grønland ikke bygges efter det reelle behov i samfundet. På nuværende tidspunkt bygges der ikke almennyttige boliger i vækstbyerne og resultatet er, at ventelisterne er vokset eksplosivt og at der mangler arbejdskraft de pågældende steder, da mange nytilflyttere ikke har råd til eget indskud i en ny bolig.

Grønland og CO2 kvoter

Grønlands Hjemmestyre
Torsdag d. 21. maj 2009

Grønlands Hjemmestyer har fået belyst en række økonomiske aspekter i den kommende mine, -olie og gasproduktion i Grønland. Resultatet foreligger nu i notat-form, hvor konsekvenserne ved et eventuel køb og andre former for kreditter til CO2 udslip er belyst.
Tilknyttede tekster:

Arbejdsmarkedspolitik

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 19. maj 2009

Sorlaat Partiiat går ind for fremme af lokale erhvervsinitiativer og det gælder alle sektorer, således går vi også ind for støtte er fiskeri, landbrug og så videre. Men forskellen fra os og andre partier er at vi går ind for det lokale initiativ. Nøgleord som nærdemokrati, medansvar og lokal styring af erhvervsfremme er Sorlaat Partiiats slagord. Med det skal ejes af lokale. Sorlaat Partiiat er i mod central styring af erhvervsfremme.

Et mere miljøvenligt landbrug (i udvikling)

Peter Borg, Landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 14. maj 2009

Målet bør være at man yder tilskud til finansiering af køb af maskiner til håndtering af husdyrgødning, som er et naturligt produkt fra de selv samme dyr som landmændene ejer. En bedre udnyttelse af husdyrgødningen vil resultere i et langt mindre forbrug af dyrt importeret kunstgødning.

Arbejdernes internationale kampdag – 1. maj 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. maj 2009

Under debatten om levevilkårene og især debatten om børns vilkår, er det ved en række undersøgelser og rapporter påvist, at selv en familie, hvor både mor og far har et job, kan have meget svært ved at betale de basale udgifter månedlige udgifter. Det er at betragte som et fundamentalt samfundsmæssigt problem, idet man burde kunne forvente, at det at have arbejde skulle give grundlaget for at kunne forsørge sig selv, også uden hjælp fra det offentlige.

Den hellige sæl

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 30. april 2009

Drop tilskudene til sælskindsindustrien, drop tanken om at vi kan tvinge europæerne til at købe vores skind, og drop ideen om at vi mister vores identitet hvis vores sælskindsproduktion bliver formindsket.

Er det politisk selvmord at ville drøfte bygdepolitik eller er det sund fornuft

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

Først og fremmest burde der ses ind på de faktiske muligheder for den enkelte til at opnå det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie.

Motzfeldt misinformerer

Joh Vinding, Kampagnechef i Anima
Mandag d. 23. marts 2009

Motzfeldt påstår, at det kommende forbud vil hindre arktiske folk i at opretholde sæljagt og være ødelæggende for Grønlands økonomi og kultur. Statistik om Grønlands sæljagt viser dog, at den massivt statsstøttede industri på kommerciel basis er ved at afvikle sig selv, med eller uden forbud, og ikke har nogen økonomisk betydning. Jagten foregår primært som fritidsinteresse og vil ikke blive berørt af et forbud.

Ambitioner og realiteter omkring Grønlands klimabestræbelser

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 18. marts 2009

Jeg har været meget påpasselig med ikke at begrænse Grønlands udviklingsmuligheder i fremtiden. Derfor er Grønlands udgangsposition i forhandlingerne med den danske stat omkring reduktion af CO2-udledningen ikke baseret på 2009, men på hvad der kommer af aktiviteter i mineral- og råstofudvindingen samt energiintensiv industri i fremtiden.

Sælskind og sultne børn

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 27. februar 2009

Ud af en befolkning på 56.000, har blot 500 personer sælfangst som erhverv. Til gengæld er der mere end 9000 fritidsfangere. Fangsten er primært en fritidssyssel for skolelærere, politibetjente og kontorchefer. Sælprodukter udgør langt under 10 procent af værdien af al Grønlands kød- og fiskeeksport. Eksporten bestemmes alene af verdensmarkedets frie kræfter. Grønlandske børns vilkår handler derimod om voksnes svigt. Om levebrødspolitikere, der i mere end 25 år har leget samfund, med Danmark som en umælende, men meget rig gaveonkel.

Kyoto aftalen

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 20. februar 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening har sendt et åbent brev til landsstyremedlemmet for miljø vedr. mulighederne for, at Grønlands industrielle udvikling tilgodeses i forbindelse med de nye klimaaftaler. Denne henvendelse har forståeligt nok givet en del reaktioner, da standpunktet umiddelbart kan opleves kontroversielt i forhold til de bestræbelser, der sker i store dele af verden for at reducere klodens samlede CO2-udslip. Men det er en debat, vi finder er meget nødvendig.

Fiskerikommissionens rapport

Fiskerikommissionen
Tirsdag d. 10. februar 2009

Fiskeriforvaltningen og dermed fiskeriloven bør indrettes efter, at der sikres de i fiskeriet indsatte ressourcer – mandskab og kapital – en høj aflønning. Dette vil samtidig givetvis betyde, at antallet af job i fiskerierhvervet må reduceres. Dette stiller krav til overgangsløsninger, herunder til generationsskifte.

Selvstyret skal holde nallerne fra erhvervslivet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 16. januar 2009

Det ville så absolut være en god ting, hvis indførelsen af selvstyre kommer til at betyde, at det offentlige fremover overlader erhvervslivet til private aktører.

Så galt står det heldigvis ikke til med arbejdsløsheden i Nuup Kommunea

Franz Petersen
Torsdag d. 28. november 2002

Folk med begrænset erhvervsevne har behov for differentieret indsats, det ved vi i Nuup Kommunea, men lovgiverne skal altså gøre loven mere fleksibel således, at kommunerne ikke behøver at bøje lovgivning for, at gøre lidt ekstra indsats over for »svage« arbejdsledige

Retfærdighed

Marie Fleischer
Fredag d. 22. november 2002

Lad os til slut vende tilbage til fabrikken i Uummannaq. Fyrre mennesker sidder stadig, lige før jul, med udsigt til at være ledige i tre måneder. Spørgsmålet om hvor det berøvede private indhandlingsskib Uummannaq er, kender vi svaret på. Den ligger ved kaj i Hirtshals, det har den for øvrigt gjort siden September. Altså endnu en forspildt chance for Grønland til at tjene penge på grund af dårlig politisk styring og forfordeling af et hjemmestyreejet selskab. Som sædvanlig - fristes man til at konkludere ...

Et sundt og selvstændigt Grønland

Karen M. Gadegaard
Fredag d. 22. november 2002

Når vi får økonomisk og økologisk ansvarlige egenproduktioner og dermed i højere grad indflydelse på egen økonomi, vil vores selvstændighed og selvværd også stige. Vi har behov for, at "få fod under eget bord", behov for at synliggøre at vi kan klare os selv.

Lad domstolene afgøre Puisi-skandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. november 2002

Budgetterne holdt nemlig ikke, og efterhånden skulle der flere penge til. De blev efter ordre fra Jonathan Motzfeldt hentet hos Sulisa, SIKs beskæftigelsesfond skød penge ind, og i Nanortalik skød en håndfuld private erhvervsdrivende deres spareskillinger ind i det tvivlsomme projekt. Senere brugte virksomheden mafiametoder og fortielser over for landsstyret og Landstinget, da der var behov for en garanti foret millionlån

Knusende klart Puisi-ansvar

Erik Holmsgaard
Fredag d. 15. november 2002

Advokat-redegørelsen vurderer, at der er grundlag for at gøre solidarisk erstatningsansvar gældende mod alle medlemmer af de to såkaldt professionelle bestyrelser, der nåede at virke i Puisi A/S's korte levetid - bortset fra Ole Ramlau-Hansen - samt mod direktør H.-P. Barlach Christensen

En hørm af sælpølser

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. november 2002

Det aller mest mærkelige er vel, at det for ledelsen var af alt afgørende betydning at få sendt en masse millioner af sted til David Stevens i Kina. Helt uden dokumentation. Tilsyneladende helt uden viden om, hvordan det var fat med Puisis interesser i landet. Med Djævlens vold og magt skulle der sendes penge til Kina, mens Puisi var ved at gå nedenom og hjem. Pengene skulle tilsyneladende sendes afsted, »inden det var for sent«. Hvorfor?

Uansvarlighed koster

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. november 2002

Alle har en god sag, hvis de rejser erstatningskrav overfor de ansvarlige. Og det er direktøren, Hans-Peder Barlach Christensen, formændene Lars Emil Johansen og Nikolaj Ludvigsen og deres respektive bestyrelser samt revisor Ole Hansen fra revisionsfirmaet Price-Waterhouse Coopers Grønland A/S

Dynamikken i samfundet stoppes

Sermitsiaq
Fredag d. 8. november 2002

De nye signaler fra Siumut gør, at private investorer trækker følehornene til sig. Ingen tør satse deres penge på et samfund, hvor man igen skal konkurrere med det offentlige, og hvor prioriteringen igen kommer til at afhænge af de enkelte politikeres venner og lokale tilhørsforhold

Erhvervslivet på private hænder

Augusta Salling
Fredag d. 8. november 2002

Atassut mener, at man skal udvikle fra grunden. Det betyder, at vi ikke skal begynde med en universitetspark men med at gøre noget ved folkeskolen, der er grundfundamentet for at vi kan blive selvforsynende med hjemmehørende arbejdskraft

Ren farce

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. november 2002

I et panisk forsøg på at forny sig med originale ideer op til det forestående valg forkyndte partiformanden, at der skal nedsættes et landsstyreområde for selvstændighed. Det bliver et bedrøveligt område, fordi dets opgave på forhånd er umuliggjort af partiets økonomiske politik

Erhvervslivet som dynamo for velfærd

Mikael Petersen
Fredag d. 1. november 2002

Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel. Forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes. Siumut vil sikre selvbærende regioner, hvor udviklingen baseres på regionale særkender, værdier og styrker. Hjemmestyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne m.fl. skal i et samspil medvirke til at skabe vækst, udvikling og gode levevilkår for mennesker i alle regioner i hele landet

Et nødvendigt supplement til indkomsten

Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. oktober 2002

De opgaver, der vil omfatte turismen, kan ikke føres ud af landet, da de kun kan varetages inden for landets grænser. Her kan vi nemlig ikke sige, at vi er nødt til at sende opgaverne ud af landet, fordi de er for dyre at løse her i landet

Fejlslået fiskerireform

Marie Fleischer
Lørdag d. 26. oktober 2002

I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S

Vi kan gøre det bedre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 26. oktober 2002

Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark

Hjemmestyrets rolle over for det grønlandske erhvervsliv

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. oktober 2002

Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser. Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, ...Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Tillægsrapport

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 20. oktober 2002

Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd

Folkeaktier, fiktion eller vision

Rune Broberg
Søndag d. 20. oktober 2002

Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed

Bygderne bør fortsat udvikles

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet

Kontakten mellem erhvervslivet og de studerende skal styrkes

Kristine Rasmussen
Fredag d. 11. oktober 2002

I de sidste to udgaver af Sermitsiaq har nogle uddannelsessøgende kritiserer erhvervslivet for at gøre for lidt for at rekruttere de studerende. Og jeg kan kun bekræfte at der er nogle uddannelsessøgende der desværre har en ringe kontakt til erhvervslivet. Men med dette indlæg har jeg forsøgt at fremhæve, at der i dag eksisterer små tiltag der desværre glemmes i kritikkens øjeblik

Manipulation eller velovervejet landspolitik?

Ejnar Østergaard Madsen
Fredag d. 4. oktober 2002

Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster

En fugl i hånden er bedre end ti på taget

Bjørn Overgaard
Fredag d. 27. september 2002

Jeg tror ikke, at kommunens slingrekurs vil animere andre til at igangsætte lignende projekter

Efterlysning af bygdernes stemmer

Thomas Jessen
Fredag d. 20. september 2002

Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt

Narsarsuaq eller Qaqortoq - II

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Operatører, der vil beflyve Grønland, skal hvad indenrigsnettet angår samarbejde med en operatør, der allerede har et absolut monopol på indenrigsruterne, og man er nu fremover tvunget til at lande i Kangerlussuaq. Et absolut monopol kan lede til misbrug af dominerende stilling, som beskrevet i bemærkningerne til den grønlandske konkurrencelov

Narsarsuaq eller Qaqortoq - I

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Dette sammenholdt med de forsigtige skøn antyder, at Qaqortoq alternativet vil udgøre en betydelig belastning for samfundsøkonomien, hvor tabet måske ved en mere detaljeret og præcis dataindsamling vil nærme sig en lille halv milliard kr.

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Konklusioner og anbefalinger

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

De oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper

Kommunerne satser på produktion

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 13. september 2002

Grunden til, at vi i år har valgt at holde mødet i Island er blandt andet, at kommunerne længe har ønsket at studere det islandske erhvervsliv og igangsætte samarbejder med Island på erhvervsområdet. Kommunerne har været særligt interesseret i at studere rammerne for de islandske kommuners erhvervsengagement.

En ny fase i Grønlands udvikling

Anders Fogh Rasmussen
Fredag d. 6. september 2002

Med dagens grønlandske dagsorden må perspektivet være, at vi fra dansk side bidrager med vore erfaringer og sætter dem ind i et samarbejde med Grønland. Således at de næste bloktilskudsforhandlinger (i 2003) ikke kommer til at dreje sig om marginale ændringer i tilskuddet, men anlægger et bredere perspektiv på, hvad vi - Grønland og Danmark - vil med den danske støtte

Den grønlandske kajak

Thimothæus Poulsen
Fredag d. 6. september 2002

Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning. Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq

Større åbenhed omkring betalinger til flytrafikken

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Mandag d. 2. september 2002

Det største tilskud gives til passagerer i distriktsbeflyvningen i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, hvor der for en billet betales under 10% af den reelle pris

Stop for Siumuts frådseri

Hans Heilmann
Fredag d. 30. august 2002

Jørgen Wæver anstrenger sig for at få anlagt en landingsbane i Qaqortoq, skønt Narsarsuaq kun ligger en 10-15 minutters helikopterflyvning væk. Der er allerede afsat penge til renovering af Narsarsuaq, og renoveringen er allerede påbegyndt, udnyt dog de allerede eksisterende faciliteter, i stedet for at ødsle pengene væk

Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes

Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002

Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.

Statsministeren kom forbi

Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002

Selv om statsministeren klart blander sig i et internt hjemmestyreanliggende kan han bidrage med en ekspertbistand, som måske kan være med til at sætte skub i en udvikling, som alle er interesserede i. Men samtidig kan der kastes lys over områder, som er med til at forhindre den nødvendige økonomiske ekspansion i erhvervslivet.

Visionen for Grønland - lukning af bygder?

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002

Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Fremtid for SikuBlock?

Thue Christiansen
Fredag d. 9. august 2002

Hvis det nu viser sig at statslige systemer har givet tilskud til fældning af træer, tilskæring, transport samt salg til grønlandske aftagere, hvorfor skal vi så holde os tilbage med hensyn til at handle ligeledes overfor SikuBlock, hvis Jakob Knudsen er interesseret i det?

Hvorfor skal der skydes flere hunrener?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 9. august 2002

Megen af rensdyrenes vinterføde er såkaldte flerårige planter og laver. Det vil sige at det tager flere år for en plante der er blevet spist før der kommer en ny. Det gør så at rensdyrene har muligheden for at nedgræsse et område. Når der så ikke er nok føde får vi dyr der er magre og vi risikerer desuden at kalvene bliver tabt om vinteren og til sidst en stor vinterdødelighed af voksne dyr

Vi vil være med i krabbefiskeriet

Vilhelm Kristiansen
Fredag d. 9. august 2002

Vores fiskere, som andre fiskere i Grønland, der har lært erhvervet, vil gerne være med til at udnytte ressourcerne i havet. I løbet af 1900-tallet har de gentagne gange været tilskuere til forsøgsfiskeri, men sådan er det ikke mere. I dag i år 2002 må de have mulighed for være med i forsøgsfiskeriet

Fangere og fiskere i Upernavik forbigås

Ole Thorleifsen
Fredag d. 9. august 2002

Lavindkomstgruppen bliver hårdt ramt af de beslutninger, som de politisk ansvarlige tager. For en fanger med en årsindkomst på 40.000 kroner er én fugl meget værdifuld. Sådanne begrænsninger på livets opretholdelse medvirker til udryddelse af fangererhvervet

Grønland står foran hård slankekur

Jacob Kaare Sørensen
Torsdag d. 8. august 2002

Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."

Turistcheferne i Sydgrønland, Nanortalik Tourism Service

Narsaq Tourist Office
Fredag d. 2. august 2002

Qaqortoq Turistforening

Hvorfor skal de private udkonkurreres?

Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 2. august 2002

Såfremt vi skal føre privatiseringsbestræbelserne ud i livet mener jeg endvidere, at vi må tildele de mere rentable virksomheder engangstilskud i opstart, såfremt de skulle have behov for det, således at vi kan glædes over disse, når de skaber arbejdspladser og begynder at fungere godt, i stedet for at spænde ben for dem, sådan som det er tilfældet i dag

32.000 er mange rensdyr

Karl Therkelsen
Fredag d. 2. august 2002

I efterhånden et årti er det blevet »moderne« at spise økologisk kød på det store europæiske marked. Det må være muligt at få Grønland med på »vognen« med import af økologisk kød af rensdyrkøller, bov, ryg med mere

Air Greenland bestemmer udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 19. juli 2002

Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør

Fælles IT-system i kommuner efterlyses

Ian N. Wennerfeldt
Onsdag d. 17. juli 2002

Der vil være betydelige samfundsbesparelser at hente, hvis man her og nu vælger at tage afsæt i en allerede eksisterende, offentligt ejet løsning tilpasset de grønlandske forhold - i stedet for at starte helt fra bunden af endnu en gang

Karrusel-fisk

Sermitsiaq
Fredag d. 12. juli 2002

Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme

For samfundets skyld

Sermitsiaq
Fredag d. 28. juni 2002

Enoksen kan ikke løbe fra, at tidligere politikere har skabt en klods om benet på samfundet, som hedder Royal Greenland. Det problem skal løses, for ellers går det ud over hele samfundet

Polemiske pudsigheder haves - politiske planer ønskes

Ole Rud
Fredag d. 21. juni 2002

Og samtidig må partierne indlede en omfattende slagtning af hellige køer og være enige om en klar prioritering af områder, hvor der skal spares. For spares skal der. Ellers ender vi dér, hvor SIK-formand Jess G. Berthelsen gerne vil have os hen: Vi kommer på spanden!

Hvornår ser GA og HST realiteterne i øjnene?

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 14. juni 2002

Hvis vi ikke vil løbes over ende af superdynamiske globaliseringskræfter og markedskræfternes frie spil, er det på høje tid, at vi får Grønlands totale afhængighed af Danmarks investering i form af det såkaldte bloktilskud sat på dagsorden

Nu kan det være nok!

Elias Larsen
Keld Askær
Fredag d. 14. juni 2002

Da der her er tale om eklatante aftalebrud og vedvarende, negative udtalelser om virksomheden fra selve landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri, er vi tvunget til at forlange en afklaring

Nu må det være nok

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 14. juni 2002

Egentlig bestrider de to herrer Enoksen og Askær stillinger, der betyder, at de burde arbejde for fiskernes, fabriksarbejdernes, ja samfundets interesser. Men det vi ser, ved de to herrers gentagne udfald mod hinanden, er to drenge, der vil vise kammeraterne, hvem der er stærkest

Vågn op!

Marie Fleischer
Fredag d. 14. juni 2002

En privat tager ikke noget for givet. Han arbejder med sit liv som indsats. Hvis tingene går godt, går det ham også godt, og hvis ikke må han dreje nøglen om. I de hjemmestyreejede firmaer tager man bare forgivet, at hvis man nu skulle få underskud er pengene dér. Ajunngilaq, hjemmestyret betaler!

Derfor ...

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 14. juni 2002

Fiskeriet har det skidt, fordi man politisk har banet vejen herfor. Man prøver at redde den »nationale klenodie« a.k.a. (also known as) Royal Greenland med monopolisering af indhandlingsmulighederne

Grønlandsbanken bør gøre sin service meget bedre

Hans L. Larsen
Tirsdag d. 11. juni 2002

Jeg er blevet rørt helt indeni, når jeg ved lønningsdag ser op til 70 personer, der desværre står i kø under kulde og stormvejr. Og nogen af dem må hjem igen med forurettet sag

Direkte indrejse fra udlandet til Sydgrønland bliver lukket

Jørgen Lund
Tirsdag d. 11. juni 2002

Såfremt etableringen af en ny landingsbane ved Qaqortoq besluttes, vil dette medføre, at turismen i Sydgrønland bliver lukket. For hvem gider at tage til Sydgrønland som turist og betale dobbeltpris frem for at flyve direkte ind i området

Qasigiannguit er en af de ældste byer i landet

Ivalo Geisler
Tirsdag d. 11. juni 2002

Det vi mangler her i byen er nye arbejdspladser, som kan skabe indtægter for befolkningen og som kan blive byens fremtid

Hvordan kan man udvikle eksisterende virksomheder?

Bent Møller
Tirsdag d. 4. juni 2002

De folk, der har kendskab til leverandører i Danmark, der forsyner Grønland med varer, ved allerede, at disse virksomheder har 50-60 ansatte, der næsten udelukkende beskæftiger sig med Grønland. Disse 50-60 arbejdspladser kan meget nemt flyttes til Grønland

Administrativ slendrian og politisk panik

Ole Rud
Fredag d. 31. maj 2002

Og helt grotesk bliver det, når det samtidig i besparelsesforslaget anføres, at der i fremtiden kun kan ydes tilskud til kurser indenfor fiskeri og landbrug. Hverken fiskeriet, landbruget eller de dertil knyttede virksomheder har nogensinde betalt en krone i AEB-ordningen eller til andre særskilte efteruddannelsesmæssige tiltag

Om at have noget i sin magt

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles

Troværdig og langsigtet erhvervspolitik efterlyses

Pâviâraq Heilmann
Fredag d. 24. maj 2002

Det betyder, at landsstyret og i sidste ende landskassen er »fanget« i en milliardstor gæld. Det store selskabs fabrikker er egentlig i sin tid blevet betalt af skatteyderne, men vi oplever, at skatteyderne gang på gang får en regning på grund af fejlslagne investeringer gennem årene

Kommunerne kan

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 17. maj 2002

Dette initiativ for at lokke virksomheder fra andre lande til Sisimiut er det første. Det næste bliver at undersøge vores andre visioner. Alle visionerne behøver ikke at dreje sig om fiskeriet. Andre muligheder vil dukke op, eksempelvis anlæggelse af en vej til Kangerlussuaq

Landskassens Regnskab 2001

Landsstyret
Fredag d. 10. maj 2002

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet.

Fangererhvervet og samfundsøkonomien

Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002

Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage

Den rigtige vej

Sermitsiaq
Fredag d. 10. maj 2002

Det vil være en fordel, at endnu flere investerer i produktion her i landet. Det er værdiforøgelse og eksport, vi skal leve af, når vi ikke længere får bloktilskud fra Danmark

Forskelsbehandling

Imina Heilmann
Fredag d. 10. maj 2002

Jeg har som almindelig forbruger som alle andre adskillige gange forsøgt at købe varer gennem nogle forretninger i Danmark via internettet. Det er som regel mundet ud i afslag med bemærkning om, at vedkommende forretning afslår at sende varer, der er bestilt til undertegnede med den begrundelse at »De ikke sender varer til Grønland eller Færøerne«

Skjulte bestræbelser på en affolkning

Jørgen Vetterlain
Fredag d. 10. maj 2002

Hvad er der blevet af de personer, der gennem årene har fremsat flotte ord med deres skarpe tunger, og som til tider gav sig selv ufattelige goder i deres iver for at lade som om de arbejdede? Man kan ikke sige andet end at Siumut i de foregående år har siddet på topposterne i selskabets ledelse, bestyrelse, repræsentantskab, og sågar i den politiske ledelse

Fantasi og virkelyst

Erik Holmsgaard
Fredag d. 10. maj 2002

Vi tænker og arbejder ofte alt for traditionelt. Derfor kan man købe granitæggebægre i Atlantflyene, som er produceret Sverige og ikke i Grønland

Eksporterhverv i modvind

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 3. maj 2002

De hidtidigt helt frie afskrivningsregler har medført udskudt skat, og denne udskudte skat kan i mangt og meget karakteriseres som en samfundsfinansieret kredit. Rederierne har hidtil benyttet denne kredit til at foretage hyppige investeringer i nye fartøjer

Hans Enoksens kurs mod kaos

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 3. maj 2002

Han og hans ligemænd vækker mindelser om de nationale højredrejninger i Europa, og han stiller sig side om side med Østrigs Jörg Haider, franske Le Pen og danske Pia Kjærsgaard i den fremmedhadske politik, der med Djævlens vold og magt skal sikre en ren kulturnational befolkningssammensætning

Én af de to må ud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Mandag d. 29. april 2002

Hans Enoksen beder Royal Greenlands ledelse ... om at overveje sin stilling, fordi der har været problemer med indhandlingen af rejer ... Keld Askær giver igen ved at hævde, at Hans Enoksen er komplet uegnet som landsstyremedlem

De fire hellefiskefartøjer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Mandag d. 29. april 2002

RG finansierer og anskaffer fartøjerne og overdrager dem derefter til fire lokale fiskere, som har udvist interesse for at deltage i projektet. Fartøjerne betales dels ved et kontant indskud ved modtagelsen og derefter via afdrag i takt med indhandlingen

Hurtigere andelsboligbyggeri

Jørgen Wæver Johansen
Torsdag d. 25. april 2002

Landsstyret har her på Landstingets Forårssamling fremsat forslag om ændring af den eksisterende landstingsforordning om andelsboliger. Formålet med ændringen er, at det skal blive nemmere for entreprenører at opføre boliger og sælge dem til en andelsboligforening

Rejeafgiften

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 19. april 2002

Når det gælder andre nationers reelle eller påståede plyndring af Grønlands naturgivne ressourcer, er der ingen grænser for den grønlandske offentligheds forargelse og protest ...Helt anderledes forholder det sig, når det internt i Grønland gælder fordelingen af landets naturgivne ressourcer. Her skal der uden blusel tages fra de fattige og gives til de rige

Dementi

Per Rosing Petersen
Fredag d. 19. april 2002

Men i presseetikkens navn synes jeg, at det er noget uheldigt at man kæder det sammen med at undertegnede ønsker danskere "hen hvor peberet gror". Uheldigt fordi undertegnede aldrig har sagt dette og ej heller ønsker dette

Det røde guld er samfundseje

Johan Lund Olsen
Fredag d. 19. april 2002

Rejebaronerne må derfor først og fremmest huske på, at der her - ligesom med de ikke-levende ressourcer, er tale om en samfundsmæssig ejendom, som samfundet har en legitim ret til at kræve lejebetaling for. Derfor er rejeafgiften opfundet. Og rederierne, som jo har fået gratis adkomst til rigdommens kilde, skal naturligvis også bidrage til den »fælles husholdning«.

Redegørelse om erhvervsfremme

Landsstyret
Onsdag d. 17. april 2002

En stor del af erhvervsudviklingen i Grønland er stadig afhængig af direkte tilskud, særligt omkring de primære erhverv - fiskeri, fangst og landbrug. En større og større tilskudsfinansiering indebærer en åbenlys risiko for, at de overordnede mål bliver skudt længere og længere ud i horisonten. Samtidig er grænsen for landskassefinansieringen på erhvervsområdet ved at være nået, når det holdes op mod de stadig stigende behov inden for andre områder som uddannelses-, sundheds- og boligsektoren samt det sociale område

Erhvervstilskud med ræson i

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. april 2002

Derfor bør erhverslivets driftstilskud omadresseres til folkeskolen. Det er der langt større ræson i end at holde liv i mere eller mindre nødlidende enkeltmandsvirksomheder eller hjemmestyreejede selskaber

Fællesskab og fornærmelse

Sermitsiaq
Fredag d. 12. april 2002

For ikke længe siden kuppede en ny ledelse sig til magten i Siumut under slagord som kamp mod netop kammerateri og pamperi. Set i lyset af udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland forekommer disse slagord hule og utroværdige

Mere erhvervsudvikling for de samme penge

Elias Larsen
Fredag d. 12. april 2002

Samfundet har krav på og behov for et stærkt erhvervsliv, ... som ikke mindst er i stand til at sparre med politikerne om mål, som i vide kredse ikke altid er lige populære. Eksempelvis importafgifter, begrænsning af den pengeflugt, der finder sted fra næringsdrivende m.m.

Linedans på kanten af kollaps

Erik Holmsgaard
Fredag d. 12. april 2002

Det klinger hult, når samme ledelse blev valgt på at gå imod kammerateri og pamperi, og handler stik modsat, som da tre tunge erhvervsfolk og tidligere danske ministre uden varsel blev fjernet fra Grønlands erhvervsmæssige flagskib, Royal Greenland A/S, for at give plads til grønlandske kammerater med meget lidt ballast og slet ingen international erfaring

Unfair konkurrence

Jørgen Mylliin Lings
Fredag d. 12. april 2002

Langt de fleste højskoler og lignende selvejende institutioner skal ikke forrente den kapital, de investeringer, der er foretaget i bygninger med mere. På grund af deres samfunds orientering og kulturelle virke er de fritaget for indkomstbeskatning. Ofte har de særlige økonomiske begunstigelser, der i modsætning til private virksomheder muliggør højskolernes »non profit« virksomhed

Tag på højskole og lær alt om hoteldrift

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 12. april 2002

Højskolerne er selvejende institutioner, som skal være selvbærende økonomisk, og dette nødvendiggør, at vi ligesom andre virksomheder må være opfindsomme for overhovedet at overleve. Det er i denne sammenhæng, jeg nu begynder at overveje at udvide vore kursustilbud med et nyt, nemlig »Tag på højskole og lær alt om hoteldrift«

Der må ikke spares på uddannelsesområdet

Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002

Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre

Pensionsmidler får afgørende betydning

Peter Grønvold Samuelsen
Fredag d. 5. april 2002

Vi vil får svært ved at konkurrere med hjemmestyret og kommunerne, samt de store offentligt ejede virksomheder, som i de senere år er begyndt at opføre personaleboliger og »producerer« huslejer på et niveau, som er langt mindre end markedsniveauet, fordi deres byggerier er mere eller mindre direkte finansieret af skatteyderne

ICC - Qullissat uden betydning?

Jørgen Peterson
Fredag d. 5. april 2002

Fratagelse af område, fratagelse af fangstområder gælder måske kun for Thule. Qullissat er uden betydning? Der fremsættes flotte ord og ensidige floskler, men hvis der skal udbetales erstatning til Thulebefolkningen, skal der naturligvis også udbetales erstatning til Qullissat-befolkningen.

Før en realistisk politik!

Lars Jørgen Kleist
Fredag d. 5. april 2002

Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.

En spontan reaktion i afmagtens navn

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 5. april 2002

Nu indsættes den person, der har gjort sit land til grin over for omverdenen over flere omgange, som formand for Sulisa A/S, hvis direktør nu er formand for Royal Greenland A/S, som den tidligere vice-koncernschef for samme, men som nu altså er blevet formand for Sulisa A/S, er flygtet fra efter at have kørt den delvis i sænk ...Kan det blive mere grotesk? Ja, sålænge Siumut - pamperiets og kammerateriets velynder - sidder på magten.

En anden styreform er helt nødvendig

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 2. april 2002

De private ønsker at være med og de bør støttes i deres initiativer. Man bør byde velkommen til Uummannaq Seafood og andre ligestillede, som i samarbejde med kommunerne driver produktion, og udrydde de forhindringer de bliver påført, om nødvendigt gennem ændring af lovgivningen

Man ku’ jo prøve igen

Sermitsiaq
Onsdag d. 27. marts 2002

SIK må selvfølgelig selv bestemme, hvordan den vil agere som faglig organisation. Men skulle vi give et råd, så koncentrer jer om det faglige! Stop de mange politiske og etniske dagsordener. Sats på blot at være en god fagforening for medlemmerne.

Ansvar og fairness

Keld Askær
Onsdag d. 27. marts 2002

Hvilke lande er så vore største konkurrenter? Det er Canada og Island, to lande med en effektiv og fleksibel fiskeindustri ... Mindstelønnen for en islandsk fabriksarbejder i fiskeindustrien er 62 kroner i timen. I Canada er den 63 kroner (Her har vi dog kun tallene fra år 2000) - mens den i Grønland er 66,05.

Husker bankerne Tuusi?

Erik Holmsgaard
Fredag d. 15. marts 2002

Men er bankerne trygge? Er de trygge ved, at den bestyrelse, som nu siger, at den vil arbejde for at frigøre Royal Greenland for politiske bindinger, selv er bundet op af de politiske magthavere? At næstformanden hedder Josef Motzfeldt - ham, der sagde, at de offentligt ejede aktieselskabers gæld, var bankernes eget problem.

Grønland klarer sig faktisk meget godt

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 15. marts 2002

Alle nordlige regionale økonomier fra Alaska, de nye nordvestterritorier, Nunavut, Nordskandinavien og det nordlige Rusland er kendetegnet ved en høj grad af offentligt engagement og et samspil mellem det offentlige og det private.

PUISI A/S må få konsekvenser

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

Politikerne må indføre et "skandale-stop" som man i Danmark har indført et skatte-stop. Grønland har ikke råd til flere skandaler ...

Bonus i forkerte lommer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 8. marts 2002

Der er tale om transaktioner, der spænder fra fejlslagne investeringer og hidtil hemmeligholdte garantier i Norge og Canada over den aktuelle og brandvarme sag i Italien til tvivlsomme virksomhedshandler og vennetjenester her i Grønland.

Urimelige lånevilkår lig med urimelig boligudgift

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Under mit besøg i Island for nylig erfarede jeg, at den Islandske Boligfond yder realkreditlignende lån til 5,3% og med en løbetid på op til 40 år ... Derfor tror jeg ikke, at jeg er den eneste, som finder det aldeles uacceptabelt, at de finansieringsinstitutter, der lever af det Grønlandske samfund på dette område, ikke er deres opgave og ansvar voksen.

Royal Greenland-overskud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. marts 2002

Derfor kommer der med garanti en konflikt mellem koncernen og politikerne. Hvis ikke Keld Askær render hovedet mod muren med sin nye bestyrelse. For hvordan stiller den sig til politisk indblanding? Får han den med sig, eller er den politikernes marionetter?

Er vi i gang med en molbohistorie?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002

For det eneste, der sker med sådan et tiltag er, at det offentlige skaber konkurrenceforvridning i forhold til den hårdtarbejdende, selvstændige fisker og tager derved brødet fra folket og er det virkelig den politik, som landets etablerede partier vil køre?

Lars Emil kritiserer Uffe for ikke at have gjort noget

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 1. marts 2002

jeg er faktisk så »ufredsommelig« en grønlænder, at jeg kræver de samme rettigheder som hvide erhvervschefer - og hvide politikere. Jeg kræver nemlig normale anstændige kontrakter til mig selv og mine landsmænd og fuld indflydelse på den sikkerhedspolitik, som føres i mit land.

Millionærer fra en tom kasse

Karl Therkelsen
Fredag d. 1. marts 2002

Hvem glemmer ikke, at hr. nu folketingsmedlem Lars Emil Johansen med direktionen for godt et år siden udtalte, at koncernens ledelse arbejder på at »fordoble« årets (år 2000) overskud til 60 mio kroner for år 2001 ...Nu har realiteterne set dagens lys - med et meget negativt resultat og 330 millioner kroner ringere end ledelsen/bestyrelsen havde sat næsen op efter.

Erhvervsudvikling på bekostning af hvad?

Ian N. Wennerfeldt
Fredag d. 1. marts 2002

... alligevel synes matematikken at tale sit tydelige sprog: Hvis ikke antallet af tilkaldte skal forøges yderligere, kan en reel erhvervsudvikling og etablering af nye arbejdspladser kun ske på bekostning af eksisterende stillinger og samfundsfunktioner

Hvad er der blevet af den fælles ånd i IA?

Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002

Vi ser nemlig i højere grad at europæernes fodspor er blevet hængende, ligesom årsagen til råddenskaben skyldes én ting alene: Partiet Inuit Ataqatigiit er blevet svækket og svækkes stadigvæk, og er blevet underdanigt ...

Gadens parlament har talt

Karl Therkelsen
Onsdag d. 27. februar 2002

Blot kan det nævnes, at trods for Puisi A/S brugte 56 mio kr. uden at producere en enkelt pølse, så må det anses som en promille dråbe vand ved siden af RGs fejldispositioner

Kære Ole, lad os spise lidt brød til

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 27. februar 2002

Jeg mener, at de offentlige instanser er for dårlige til at planlægge og koordinere deres aktiviteter sammen, idet dette foranlediger, at byggebranchen ikke får en reel chance for at være medspillere på området

Der er for mange zulu-konger i et fattigt land - og det har vi ikke råd til!

Ida Birch
Tirsdag d. 26. februar 2002

Hvorfor er det så svært for nogle af vores dygtige turistfolk at samarbejde og glemme deres prikkende irritation over, at de vil være konger i deres regioner og helst være dem som styrer processen, vel at mærke også at få sponsoreret deres ideer, gennem en i forvejen forarmet pengekasse?

Koncernchefen førte bestyrelsen bag lyset

Erik Holmsgaard
Fredag d. 22. februar 2002

Royal Greenland (har) nu indledt en advokatundersøgelse af den tidligere koncernledelses dispositioner. Undersøgelsen skal blandt andet afdække omstændighederne i forbindelse med overførslen af et stort millionbeløb til virksomhedens partner i Italien

Uffe må have kendt Lars Emils kontrakforhold

Henrik Nørkær
Fredag d. 22. februar 2002

Jeg er ikke bekendt med den bestyrelsesmæssige behandling af denne aftale, da dette må være et indre anliggende i Royal Greenland A/S, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at aftalen ikke skulle være drøftet med formandskabet for Royal Greenland A/S, herunder bestyrelsesformand Uffe Ellemann Jensen

Bestyrelsens første job

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 22. februar 2002

Flere bestyrelsesmedlemmer er så tæt på det politiske system, at det er fristende at antage, at der kan øves politisk pres på selskabet

Udrensning i Royal Greenland

Lars Attrup
Torsdag d. 21. februar 2002

»Endelig har jeg anklaget den lokale politiker Lars Emil Johansen for at rage en overordentlig lukrativ kontrakt til sig, da han blev ansat i Royal Greenland. Samtidig fornemmer jeg, at Siumut gerne vil have danskerne ud af bestyrelsen, så der bliver plads til flere veltjente venner,« siger Uffe Ellemann-Jensen

De har jo ansat hinanden

Niels-Jørn Jakobsen
Tirsdag d. 19. februar 2002

Lars Emil Johansen havde jo forud for ansættelsen af Ole Ramlau-Hansen tidligere haft et afbræk i sin politiske karriere, hvor han i en periode var arbejdende bestyrelsesformand i Royal Greenland og kørte virksomheden mere eller mindre i sænk. Så vidt jeg husker, sluttede han med at kreere Ole Ramlau-Hansens ansættelseskontrakt

Usmagelig journalistik

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 19. februar 2002

Det eneste, jeg eftersøger i denne sag er åbenhed, og det burde AG hjælpe mig med. Det kan ikke være rigtigt, at AG skal forholde sig så ukritisk i spørgsmålet og indtage rollen som forsvarer i sagen, fordi der er en ansat, der er tæt på en af hovedpersonerne

Royal Greenlands gæld er en tikkende bombe under samfundet

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 15. februar 2002

Med din artikel gør du dig meddelagtig i en legalisering af pamperi. Derved lægger du også op til at retfærdiggøre, at en offentlig virksomhed i vort land kan hente penge fra den offentlige kasse, som ved gud ellers har hårdt brug for hver en krone til langt bredere formål. I dette tilfælde for at kunne få råd til at forgylde to personer, der i forvejen har kostet samfundet dyrt

Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002

I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?

Trængsel ved håndvasken

Sermitsiaq
Fredag d. 15. februar 2002

Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren

En dum undskyldning, et dårligt forslag og almindelig misinformation

Ole Rud
Fredag d. 15. februar 2002

De planlagte projekter strander fortsat et sted i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Og hvis de på et tidspunkt bliver sendt ud, bliver der tale om forcerede projekter både på projektstadiet og i opførelsesterminen. Og forcerede projekter koster. Det ved alle andre end politikere og embedsmænd, der fortsat tumler rundt i bureaukratisk ubeslutsomhed

Guld i Grønland

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 12. februar 2002

Forekomsten er døbt Nalunaq, hvilket på grønlandsk betyder "det uvisse". Det ligger projektets ophavsmænd på sinde ikke at skabe unødvendigt store forventninger. Dem har der været for mange af i Grønland

Enøjet heksejagt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. februar 2002

Og det virker da overvældende, at Lars Emil Johansen - efter nogle års forgæves søgen efter en topstilling i dansk (eller til nød grønlandsk) erhvervsliv - i slutningen af 1997 forlod posten som landsstyreformand og repræsentant for Royal Greenlands ejere og blev ansat i en nyoprettet stilling som vicekoncernchef

Royal Greenland under anklage

Lars Attrup
Søndag d. 10. februar 2002

Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund

Et effektivt fiskeri

Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002

Til gengæld bør det følges op med beslaglæggelse eller ekspropriation af de kvoter, som ikke fiskes op. Det offentlige kan så sælge disse kvoter på auktion til fiskere som sikrer, at de opfiskes og indhandles som isede rejer. Samfundet kan ikke leve med, at flere tusinde tons rejer ikke fiskes eller indhandles til lukningstruede fabrikker

Det svageste led II

Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002

Set ud fra en grønlandsk vinkel, er det ligeså nødvendigt, at fokusere på forholdet mellem direktion, bestyrelse og hjemmestyrets rolle som aktionær og ofte eneejer af aktieselskaber

Efterlyses: Større anlægsrammer og en langsigtet planlægning

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 8. februar 2002

Derfor prioriterer kommunerne i disse år byggeri til børn, unge og ældre højt ...Samtidig ser vi, at hjemmestyret afsætter store bevillinger til prestigeprojekter så som Universitetsparken i Nuuk.

Betaler man for varen, så stjæler man den ikke

Steffen Petrussen
Fredag d. 8. februar 2002

Men Royal Greenland producerer den portion, Royal Greenland kalder for vrag. Ikke nok med at vi ikke får betaling for »vraget«, så bliver vi af Royal Greenland tvunget til at betale for losningen af det såkaldte vrag

Vi overholder alle aftaler

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 8. februar 2002

De rejer mellem 2 og 3 gram, der kan anvendes til færdigvarer, giver på landsplan Royal Greenland A/S en indtjening i størrelsen 2 mio. kr.

Undersøg tingene lille Per

Gert Brask
Fredag d. 8. februar 2002

Er det ikke normalt, at erhvervschefer får et gyldent håndtryk eller er det bare misundelse. Hvad får politikere?

Svar til "Overmennesker"

Peter Davidsen
Fredag d. 8. februar 2002

Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde

"Aldrig har så mange haft så få at takke for så lidt"

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 3. februar 2002

Der var to, der trak sig og to andre kammerater, der blev indsat (i Royal Greenlands bestyrelse) ... Den ene i form af et nyligt gået landsstyremedlem fra Siumut, og den anden en tidligere koalitionspartner, der åbenbart ikke kan leve af sin landstingsmedlemshyre alene. Så endnu engang velkommen til pampernes Paradis - Grønland

»RAL-lerværk«

Svend Erik Rothberg
Fredag d. 1. februar 2002

RALs nye fragttarif er blevet til i glimrende samarbejde mellem RAL og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur helt uden at være sendt ud i de sædvanlige og tidskrævende høringsrunder, hvad der ellers er skik og brug her i landet

Det svageste led

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 1. februar 2002

De fleste er alt for velopdragede til at tage initiativ til sådanne personfikserede evalueringer, f.eks. hvad angår enkelte bestyrelsesmedlemmers loyalitet, manglende kapacitet som følge af høj alder eller lignende situationer

Royal Greenland svarer igen på kritik

Keld Askær
Fredag d. 1. februar 2002

For så vidt angår vor udenlandske investeringer vil jeg gerne medgive, at disse ikke altid har været lige heldige. Vi er i gang med en afvikling af de tabsgivende aktiviteter, og de nødvendige hensættelser er foretaget i det netop afsluttede regnskabsår

KNAPK skader Grønlands anseelse

Poul Krarup
Fredag d. 1. februar 2002

I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner

Overmennesker II

Jørgen B. Jensen
Fredag d. 1. februar 2002

Godt hjulpet på vej af en samfundspolitisk afhængig presse, er politikkerne og deres embedsmænd og rådgivere, godt på vej til at udelukke fangerne fra samfundsfællesskabet. Du prøver at bilde os ind, at fangerne selv har været med i hele processen med den nye fuglebekendtgørelse og har godkendt den undervejs i forløbet. Det må være politiske ønskedrømme ...

Vi kan være selvforsynende med kød

Nikolaj Heinrich
Lørdag d. 26. januar 2002

Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød

Velkommen til Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 25. januar 2002

Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland

Royal Greenland og gyldne håndtryk

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 25. januar 2002

Lad os bare give gyldne håndtryk, men skal vi ikke nøjes med at give det til dem, der fortjener det. Det vil sige dem, der opnår positive resultater, og ikke dem, der er i gang med at køre vores samfund i sænk

Fragten bliver realistisk for nogle og billigere for andre

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 25. januar 2002

Dog har det været et klart politisk ønske at man skal tilgodese raten på stykgods for at bibeholde et fast forhold mellem prisen på stykgods og containere. Dette for at tage hensyn til små forretningsdrivende og kunderne i yderdistrikterne. Det er jo forudsætningen for at bevare det spredte bosætningsmønster i Grønland

Nej til arrogance og tøset fiskeripolitik

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 25. januar 2002

Kapitaltilførslen er - så vidt vi har kunnet læse - begrundet i de seneste års voksende gæld i koncernen, og denne gæld kan vel næppe, med hånden på hjertet, begrundes med investeringer i fabrikker i Grønland og høje råvare priser, men er snarere et udtryk for investeringer i trawlere, EDB kram, og udenlandske aktiviteter

Råvaremanglen til fabrikkerne skyldes alene Royal Greenland

Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002

Hvis Royal Greenland virkelig mangler rejer til sine landanlæg, var det så ikke på tide, at Royal Greenland forsyner sine egne fabrikker med råvarer. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de såkaldte kystnære fiskere skal forsyne landanlæggene til urimeligt lave indhandlingspriser, medens Royal Greenland producerer sin rejefangst på trawlere og sælger disse til gode penge udenom landanlæggene

Royal Greenland A/S’ skræmmekampagne fortæller meget om Royal Greenland

Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002

Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?

Overmennesker

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. januar 2002

Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier

Landsstyrets zig-zag-kurs

Sermitsiaq
Lørdag d. 19. januar 2002

Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion

Kuratorernes redegørelse vedrørende Puisi A/S

Vilhelm Dickmeiss
Wilhelm Malling
Mandag d. 14. januar 2002

I budget fremlagt på bestyrelsesmøde 28.9.1999 forventedes nettoresultatet pr. sæl at stige til ca. 17.350 kr.

Alle advarsler blev overhørt

Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002

Da H.-P. Barlach Christensen havde udskiftet tjansen som mappebærer for daværende vicekoncernchef i Royal Greenland, Lars Emil Johansen, med direktørstillingen i Puisi, skulle der for alvor gang i sagerne

Hvor naiv kan man være?

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. januar 2002

Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange »gode« forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AG’s gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser

Tidligere Puisi a/s-chefer ansvarlige for tab på op til 50 mio. kr.

Mariia Simonsen
Mandag d. 7. januar 2002

Bestyrelsens manglende kontrol og overblik over selskabets drift, betød at bestyrelsen ikke var i stand til at vurdere selskabets drift. Sagt på en anden måde, ingen havde styr på noget som helst

De betroede talenter

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 4. januar 2002

Redegørelsen skal blot ses som et led i en proces, der vil skulle bane vejen for en række meget konkrete tiltag med det formål at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Nogle af disse tiltag vil kræve politisk handling ...

Selve eksistensen står på spil

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 4. januar 2002

Terrorangrebet i USA den 11. september bærer en del af skylden for den øjeblikkelige krise

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Lapperier til fangerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. december 2001

Det kan være vanskeligt at finde erhverv og beskæftigelse i de afsides byer og bygder. Men det er alligevel den eneste vej, der er at gå. Og politikerne, der lader sig vælge, mener vel, at de kan klare jobbet

Glem ikke hans fejltagelser

Sigurd Møller
Tirsdag d. 20. november 2001

Det er dét, Lars Emil Johansen er god til, at flygte fra politik og sine mange vælgere, når populariteten falder og hans dårlige rygte er for opadgående

Kooperativer i Grønland og Nunavik

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Lørdag d. 17. november 2001

Kooperation betyder samarbejde og udstrækkes dette til at omfatte mere end selve virksomheden kan der også skabes levedygtige systemer. I stedet for markedsøkonomi og konkurrence er der netværk af samarbejdende virksomheder. Dette er en meget vigtig pointe i globaliseringens tidsalder

Den kroniske tilskudspsykose

Ole Aggo Markussen
Fredag d. 16. november 2001

Hjemmestyreordningen har med andre ord været præget af den politiske vision, at vi selv skal blive i stand til at forvalte bloktilskuddet fra Danmark

Vejen mod selvstændighed

Nuka Møller Lund
Torsdag d. 15. november 2001

Et skridt på vejen vil være at blive selvforsynende i en endnu højere grad end vi er i dag - og i den forbindelse kan man f.eks. nævne produktion af byggematerialer, som allerede er i gang, og fødevareområdet

Demokrati på vågeblus

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. november 2001

Her på det seneste har vi - offentligheden, vælgerne - måttet opleve medlemmerne af landets fornemste forsamling, Landstinget, luske sig til Grønlandshistoriens største lønforhøjelse. Vi har samtidig måttet se landsstyret og dets håndgangne mænd gennemføre et frasalg af arvesølvet i KNI, som rejser flere spørgsmål, end landsstyret og embedsmændene kan eller vil svare på

Vi vil have indsigt i fabrikkernes regnskaber

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Torsdag d. 8. november 2001

Vi kan tage Ilulissat som eksempel. Hvordan er de reelle priser for rejefiskerne i Ilulissat i forhold til indhandlingen og i forhold til om det er overskudsgivende og underskudsgivende? Det samme gælder for Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq, Aasiaat og så videre - hvordan er driften i forhold til de priser som fiskerne får?

Protest

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 2. november 2001

Hjemmestyrets administrerende direktør citeres for at sige, at det er godt at have ejere med forstand på virksomheden. Men ejerne - politikerne - og direktørerne har åbenbart kun brugt deres »forstand på virksomheden« til egen vinding

Begrundet bekymring for turismeudviklingen

Arne Niemann
Fredag d. 2. november 2001

Disse tal må give grund til bekymring. I en periode på ti år har der været økonomisk fremgang i den vestlige verden. I denne periode har vore nabolande oplevet en kraftig vækst i turismen. Væksten i Grønland var også pæn, indtil for tre år siden

Sælg Royal Greenland

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 26. oktober 2001

2,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab

Holder KNI udsalg - årets flop?

Niels-Jørn Jakobsen
Fredag d. 26. oktober 2001

Det fik det i hvert fald til at risle koldt ned af ryggen på mig, da jeg for nogen tid siden i en avis kunne læse, at man regnede med at dumpe hele provenuet på 230 og 240 millioner kroner ned i RG’s tomme kasse!

Handel under bordet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. oktober 2001

»HVIS KNI PISIFFIK A/S havde været et børsnoteret aktieselskab, var de alle røget i spjældet«, siger en iagttager til AG. Ledergruppens og bestyrelsens aktiekøb havde været insiderhandel om en hals.

Værdifulde papirpenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Vi må lære at leve med både overskud og underskud, med modgang og medgang, for sådan er vor virkelighed. Ved at bilde vælgerne ind, at vi altid har overskud, at vi altid har medvind, og at det går fremad hele tiden er grov manipulation

Magert valgflæsk - men ingen realiteter

Karl Therkelsen
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Se engang på kortene, bedøm, hvilke byer - der har eller ikke har - eksistensberettigelse. Når man har studeret dette, skulle man egentlig tro, at en ny koncenstrationspolitik ville stå øverst på selvstyrekommissionens liste over Grønlands mulige redningsplanker

I Sydgrønlands Kommuneforening ser vi med bekymring til de seneste udmeldinger omkring ændringer af Grønlandsflys fartplan år 2001

Jørgen Lund
Nikolaj Ludvigsen
Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Grønlandsfly kom for nogle år siden med en udmelding om, ikke at ændre fartplanerne for de næste fem år. Ikke desto mindre har der, siden man kom med førnævnte udmelding, været foretaget ændringer af den ene og anden slags

Siumut slår revner

Sermitsiaq
Torsdag d. 18. oktober 2001

Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer

Et skridt frem og to tilbage

Ole Rud
Torsdag d. 18. oktober 2001

Drømmen om stearinlys-, is- og fiskefabrikker i hver eneste bygd er smuk, men umulig. Med mindre altså at samfundet føres tilbage til den statslige kuvøse, hvor tilstanden var statisk, og folk blot blev holdt i gang. Dengang Grønland var et arbejdende frilandsmuseum, som det har været sagt i den politiske debat

Det kan vi ikke forsvare samfundsøkonomisk

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 18. oktober 2001

Men det er rigtigt, at der er tale om begrænsninger. Og det er der også grund til. Blandt andet fordi der spekuleres åbenlyst i de frie afskrivninger, som for indeværende indebærer udskydelse af skatter for over 1.000 millioner kroner

Greenland Tourism A/S - en god samarbejdspartner

Jørgen Mylliin Lings
Torsdag d. 18. oktober 2001

Grønlands Turistråd, har udviklet sig til, at være en virkelig god samarbejdspartner og et godt stykke værktøj for alle, der har interesse i det grønlandske turisterhverv

Beskatningen af A/S-er bør ændres

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 16. oktober 2001

Grundlaget for vores krav er, at man kan sige, at aktieselskaberne misbruger deres mulighed for at lave skattemæssige afskrivninger, fordi lovgivningen har givet mulighed for det. Vi mener, at denne mulighed i lovgivningen bør bringes til ophør

Skandalen i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 12. oktober 2001

De 10.000 tons, som ikke bliver indhandlet i år, har en værdi af omkring 70 millioner. De penge mangler i samfundet, de mangler i fabriksbyerne, Royal Greenland mangler dem, fiskerne mangler dem, fabriksarbejderne mangler dem, skattemyndighederne mangler dem og så videre. Det betyder mindre forbrug, mindre omsætning, og de mennesker, som ikke får løn, skal i stedet hente penge på socialkontoret

Turistpolitikken skaber øget afhængighed

Jesper Labansen
Fredag d. 12. oktober 2001

Lad os i første omgang satse på et begrænset antal geografiske områder, så der hurtigt kan opbygges den kritiske masse af service og aktiviteter, som er nødvendig for, at turistudviklingen rigtigt kan komme i gang i de pågældende områder

På tide med omkostningsdæmpende initiativer

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Tirsdag d. 9. oktober 2001

Vi kan allerede nu se, hvor store besparelser, der ville være, hvis Grønland begyndte at importere dagligvarer fra Canada. På den anden side er der også bedre samhandelsmuligheder end med Danmark, når man tænker på, at vi har fælles fødevaregrundlag med vore frænder i Canada. Det bør Grønlands Landsstyre foretage en undersøgelse af i samarbejde med ICC

Rensdyr- og moskusoksekød bør udnyttes bedre

Ludvig Hansen
Tirsdag d. 9. oktober 2001

I vore nabolande, som for eksempel Island, prioriterer man egne levende ressourcer højest. Landet har en selvforsyning på omkring 80 procent ved hjælp af egne levende ressourcer

Koldt på toppen!!!

Svend Erik Rothberg
Fredag d. 5. oktober 2001

Det har tidligere været fremført i dagspressen, at den akkumulerede udskudte skat andrager cirka en milliard kroner. Selv om du utvivlsomt kender tallene i forvejen, vil det sikkert forbavse mange, at fiskeriet, som i antal udgør ca 20 procent af de samlede virksomheder, har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på ca 40 procent af den samlede udskudte skat, og at de hjemmestyreejede virksomheder, som i antal udgør mindre en 10 procent af de samlede virksomheder har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på næsten 40 procent af den samlede udskudte skat.

Tale ved Folketingets åbning

Ellen Kristensen
Torsdag d. 4. oktober 2001

Det er næppe sandsynligt at Grønland vil blive et terrormål, men vi er selvfølgelig bekendt med at Danmarks øgede beredskab også omfatter Grønland og Færøerne. Hvad konkret det øgede beredskab går ud på ved jeg imidlertid ikke. Og i virkeligheden er det nok også bedst at regeringen ikke løfter sløret for meget om de faktiske tiltag. Imidlertid bringer det tankerne hen på, analog Anden Verdenskrig, hvem der vil tage sig af forsyningen af Grønland, dersom Danmark ikke kan?

Ud af isolationen - billigere billetter til Qaanaaq

Landsstyret
Torsdag d. 4. oktober 2001

Qaanaaq-borgerne behøver derefter ikke længere at være afhængig af Pituffik. Dette har været et af formålene med anlæggelsen af Qaanaaq Lufthavn. Passagerer til og fra Pituffik må således i fremtiden flyve med helikopter til og fra Qaanaaq for at opnå forbindelse til det øvrige rutesystem i Grønland

Greenland Tourism:Turistråd eller turistrod

Arne Niemann
Torsdag d. 4. oktober 2001

En direktør for Greenland Tourism (GT), der blot flytter arbejdspladser til Grønland for at tækkes grønlandske politikere, har ikke forstået sit job. Naturligvis er landspolitikerne ikke så naive, at de hopper med på vognen. Det vil svare til, at Royal Greenland udelukkende solgte sine produkter fra Nuuk.

Arrogant lovgivning

Arne Amstrup
Fredag d. 28. september 2001

Det er i sig selv en risikabel politik at foretage indgreb, der ødelægger investeringsklimaet, men at foretage indgreb, der river tæppet væk under investorer, der allerede har disponeret i tillid til de gældende regler, er uforskammet og udtryk for politisk kynisme og arrogance overfor de mennesker, der med deres initiativ og virkelyst holder samfundshjulene i gang

Grønland - siumutternes legeplads

Abel Egede
Fredag d. 28. september 2001

Man accepterer stiltiende, at Royal Greenlands voksende gæld nu er på tre milliarder, mens den for fem år siden kun var 1.7 milliarder

Fiskeriets mand

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. september 2001

Det er ham, der skal få erhvervet til at fungere - ikke ved tilskudsordninger og lappeløsninger - men ved at effektivisere fiskeriet, blandt andet med indskrænkninger af den kystnære flåde. Det koster arbejdspladser på havet, og det bliver ikke populært

Grønlandsfly smadrer turismen i Sydgrønland

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 25. september 2001

Qaqortup Kommunia har netop erfaret, at Grønlandsfly radikalt har ændret sommerfartplanen for Sydgrønland for år 2001. Dette er som sædvanligt sket uden, at man har ulejliget sig med at drøfte forslaget til ændringer med de lokale politikere, erhvervslivet eller turoperatørerne i området

Det blinde øje

Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001

Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.

Generationsskifte med bristede forudsætninger

Knud Østergaard
Fredag d. 21. september 2001

I fremtiden skal den unge iværksætter bære hele risikoen alene. Bliver der gevinst skal vi andre nok være der med krav om at få andel i overskuddet i form af skat Bliver der tab skal han bære det alene, og der bliver ikke givet ved dørene fra skattevæsenets side i form af, at han kan trække tabet og afskrivningerne fra i den lønindkomst, som ellers skal gå til at dække tabet ind med

En hel branche på spil

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Fredag d. 14. september 2001

Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer

En hel branche på spil

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Fredag d. 14. september 2001

Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer

Planerne om at lukke landanlæggene er forfærdelige

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 11. september 2001

Landstinget og landsstyret bør fastsætte nogle bedre og mere realistiske mål i fremtiden, for eksempel når man tænker på, hvor godt KGH har kørt handelen før i tiden

En aftale er en aftale (II)

Sermitsiaq
Fredag d. 7. september 2001

Vi har set dette aftalepapir, vi har gennemregnet det og fundet dokumentation for, at forbundsformanden taler usandt og i øvrigt forsøger at fjerne fokus fra det, sagen handler om, når han kaster grams på GAs direktør i stedet for at vedstå den indgåede aftale

Man skulle tro, at Sermitsiaq og GA bruger Mafiametoder

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 7. september 2001

Derfor må man sige, at firmaerne er begyndt at betale beskyttelsespenge til GA, så de ikke længere bliver forfulgt af Sermitsiaq

Erhvervsliv - Selvstændighed?

Henrik Lund
Fredag d. 7. september 2001

Det vil måske være en idé at bygge vores erhvervsliv på en mere flexibel måde, så vi kan klare os, selv om torsken og alken ikke kommer i år. Kort sagt: små bl.a. landbaserede industrier, håndværksvirksomheder og mange andre tiltag, skal bære vores lille fætter- og kusine samfund

Har vi virkelig råd til landingsbanerne?

Sten Egede Hegelund
Torsdag d. 6. september 2001

Som alle andre vælgere ønsker vi at se og snakke med jer i Paamiut. Vær ikke generte over os, og afse blot én dag til os. Lej blot en helikopter (hvis alt andet glipper) ved hjælp af vore skatter.

Hvad skete der med den fysiske og økonomiske planlægning i Grønland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 31. august 2001

Man kan for alvor godt være nervøs for udviklingen, hvis man tænker på, at der skal indføres en selvbåren økonomi på luftige begreber som fri markedsøkonomi og privatisering! Da man sidst begyndte at flytte rundt på befolkningen var det trods alt en sammenhængende offentlig fysisk og økonomisk planlægning, der over flere femårsplaner sikrede, at der i det mindste var en forsvarlig materiel velfærd i sigte

En aftale er en aftale, eller ...

Sermitsiaq
Fredag d. 31. august 2001

Problemet er, at vi har at gøre med en dybt utroværdig forbundsformand. Ikke nok med, at han i årevis har gjort sig kendt for urealistiske krav til såvel offentlige som private arbejdsgivere - men aldrig er kommet igennem med dem. Han har samtidig spillet fandango med sine medlemmers penge og afvist både medlemmernes og offentlighedens ønske om indsigt i driften af SIK-koncernen og dens økonomiske transaktioner

Hvad sker der dog i Royal Greenland?

Josef W. Petersen
Torsdag d. 30. august 2001

Og hvis det er et »popularitetsfiskeri«, er det meget svært som menigmand at acceptere tiltaget. Vi andre fra det private erhvervsliv har ikke/vil ikke, endsige har muligheden for at have snablen så langt nede i Landskassen

Royal Greenland kan ikke løbe fra sin aftale med hjemmestyret

Johan Lund Olsen
Fredag d. 24. august 2001

De aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er gældende til udgangen af 2002, hvilket i sagens natur betyder, at aftalen er bindende for Royal Greenland hele dette år og hele næste år med

Nu må vi forpligte os

Erik Nørskov
Fredag d. 24. august 2001

Qaqortoq er Sydgrønlands største by. Vi er ikke ude på at »stjæle« initiativet fra vore nabobyer. Men det, der går godt i Qaqortoq, er positivt for hele landsdelen

Nu må vi forpligte os

Erik Nørskov
Fredag d. 24. august 2001

Qaqortoq er Sydgrønlands største by. Vi er ikke ude på at »stjæle« initiativet fra vore nabobyer. Men det, der går godt i Qaqortoq, er positivt for hele landsdelen

Fiskeripolitik efterlyses

Sermitsiaq
Fredag d. 17. august 2001

Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden

De positive økonomiske vinde er løjet af

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 17. august 2001

Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.

De positive økonomiske vinde er løjet af

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 17. august 2001

Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.

Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002

Landsstyret
Onsdag d. 15. august 2001

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.

Offentligt arbejdsmiljø

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. august 2001

Der burde ikke være forskel på at arbejde på en offentlig eller en privat arbejdsplads. Men fakta er, at det offentlige har sværere ved at tiltrække og fastholde personale i forhold til mange andre arbejdspladser.

Hvad godt kommer der ud af Greenpeace?

Pavia Nielsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Greenpeace’s tur i Grønland er blot et udtryk for hykleri og propaganda. Som følge af Greenpeace’s medlidenhed med sæler har fangernes selvtillid lidt et alvorligt knæk, ligesom ønsket om at kunne tjene til dagen og vejen uden at modtage hjælp fra anden side er blevet ødelagt

Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bør have en chance

Fritz Baumann Petersen
Fredag d. 10. august 2001

Men hvad er Nuuk? - En administrationsby holdt oppe af hjemmestyrets tilstedeværelse og de afledte serviceydelser. - Et kunstigt samfund kalder nogle Kangerlussuaq, men i bund og grund er Nuuk et meget kunstigt servicesamfund

Naivitet og mangel på overblik

Moses Olsen
Tirsdag d. 7. august 2001

Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU

Rensdyrfangsten

Sermitsiaq
Fredag d. 3. august 2001

Dette kunne nok ikke gøres uden et offentligt tilskud, men det kunne så være i form af et erhvervstilskud til et erhverv, der har svært ved at overleve. Afgiften på importeret kød kunne bruges til dette erhvervstilskud

Sur efter at have fået igen af egen skuffe

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 31. juli 2001

Det er ikke noget at sige til, at en flok mennesker fandt på at give dem igen af deres egen medicin. Og så blev de professionelle aktivister og lovovertrædere fornærmede og meldte de lokale »kolleger« til politiet. Hvor dum kan man være?

Én gang til for Moses Olsen

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Jeg synes, Moses Olsen skal rejse sig fra lænestolen og tage en tur til Afrika. Jeg foreslår ikke, at han skal marchere mod kanoner. Jeg foreslår kun, at han skal tale med almindelige mennesker på hans egen alder, der stadig kan huske kolonitiden. Han kan jo tage en af de billige charterrejser derned

Sisimiut - Kangerlussuaq - et vejprojekt fra 1970

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 27. juli 2001

Men grønlandsministeren turde ikke udelukke, at en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq en dag dukkede op som en realitet i forbindelse med en kommende løsning af trafikproblemerne i Grønland

Kan turisme kan blive bygdernes redning?

Steen R. Jeppson
Torsdag d. 26. juli 2001

Det er vanskeligt nok at drive de 18 kommuner rationelt og fornuftigt, og der arbejdes visse steder på kommunesammenlægning. Hvordan skal vi så holde liv i de 60 bygder i al fremtid? Det er jo selvmodsigende

Lufthavne skal placeres i byerne

Josef Korneliussen
Torsdag d. 26. juli 2001

Jeg er fuldstændig enig med Oluva Funding i, at vi må skabe økonimiske kraftcentre. Nuuk og Qaqortoq er oplagte emner i den henseende, ligesom der er mulige kraftcentre i byer i Nordgrønland

Sermitsiaq har fået solstik

Sermitsiaq
Fredag d. 20. juli 2001

Vi følger borgmesteren i Grønlands næststørste by, Hermann Berthelsen i Sisimiut, og foreslår, at der hurtigst muligt bygges en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Ikke en stor sekssporet motorvej, men blot en ganske almindelig landevej

PUISI A/S skandalen

Steen R. Jeppson
Fredag d. 20. juli 2001

I (Sermitsiaq) Erhverv fremgår det dog, at undersøgelserne om erstatningsansvaret først forventes afsluttet til marts 2001. Nu er der gået næsten over 4 måneder. Hvor langt er man nået, og hvornår bliver der besluttet ? Man har et solidt grundlag, og i artiklen bliver yderst kritisable forhold nævnt

Betal din skat med glæde II

Peter Erbs
Fredag d. 20. juli 2001

Netop mulighederne for at udskyde skatten er med til at holde likviditeten i virksomhederne, så de dels kan overleve, dels sætte nye ting i gang. Man kan godt kalde den udskudte skat for gæld, men man skal notere sig, at den ikke er forfalden

Fritidsfangst sikrer imod udsmid af kød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. juli 2001

NuKa A/S erkender, at der stadig er kød på lager fra sidste år, både rensdyr fra renbruget i Sydgrønland og lam fra sidste års slagtninger. Hvor meget, vil selskabet ikke ud med, men kilder siger til AG, at salget har været en katastrofe, og at lagerbeholdningen er alarmerende stor

Betal din skat med glæde

Sermitsiaq
Fredag d. 13. juli 2001

Virksomhedernes fordel ved at udskyde skatten er, at de kan investere skattekroner i nye aktiviteter. Vi erkender, at de gældende skatte- og afskrivningsregler, derved indeholder en vis form for dynamik og tilskyndelse til investeringer og aktivitet, som kan være en fordel for såvel virksomheden som samfundet

Skyder sig selv i foden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. juli 2001

For et par måneder siden var Royal Greenland-formanden, Uffe Ellemann-Jensen ude med bål og brand, fordi politikerne åbenbart ikke forstod, at indhandlingsskibene »stjal« landingerne fra fabrikkerne. Han appellerede kraftigt til politikerne om at lade være med at tillade indhandlingsskibe, fordi de forringer fabrikkernes vilkår og ødelægger beskæftigelsen

Tillykke, Jess G.

Sermitsiaq
Fredag d. 6. juli 2001

Det må give andre fagforeninger noget at tænke over og lære af. Nemlig at en præcis punktstrejke kan tvinge arbejdsgiverne i knæ. Normalt er det her i landet arbejdsgiverne, som dikterer lønningerne, og det er i alt for mange år gået ud over de lavestlønnede

Den store verden og os

Oluva Funding
Fredag d. 6. juli 2001

Ser vi på Island som vores nærmeste nabo, så er det USA, der på grund af sin militære tilstedeværelse opførte den internationale lufthavn og store dele af vejnettet. En islænding, som undertegnede talte med, mener, at det er godt, at de fremmede hjælper, men man må selv regere

Om så rejerne var massivt guld...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. juli 2001

Her i landet er vi ikke skabt til langsigtet planlægning. Vi skyder den sæl, der giver os mest kød. Vi indhandler dér, hvor prisen er bedst, ligesom Arsuk-fiskerne for 20-25 år siden indhandlede til Frede Sørensen i Fortunahavn, fordi han betalte en højere pris end deres eget andelsselskab

Privatisering kan medføre økonomisk uføre

Mads Peter Grønvold
Torsdag d. 5. juli 2001

Hvis Royal Greenland A/S går i betalingsstandsning, vil Grønlands økonomi gå fuldstændig i stå, ligesom man ikke længere vil kunne forvalte landets økonomi

SIKs magtdemonstration nytter intet

Magnus Agerskov
Fredag d. 29. juni 2001

Grønlands økonomi er truet af alvorlige, mørke skyer. Ingen reel økonomisk vækst i mange år inden for sektorer, som kan gøre os alle rigere. Hjemmestyrets kasse presses af nødvendige udgifter til blandt andet undervisning og sundhedsvæsen og måske også ekstraordinære udgifter til kapitalindskud i hjemmestyreejede selskaber

Gør op med forbundsledelsen

Sermitsiaq
Fredag d. 29. juni 2001

Den aktuelle konflikt inden for lufthavnsvæsenet og sundhedsvæsenet viser med al tydelighed, at SIK ikke har mestret nutidens politiske spil, for lige siden den sidste overenskomstfornyelse har det stået klart for alle andre end SIK, at fremtidige forbedringer nødvendigvis måtte hentes hjem på anden måde end ved kontante lønforhøjelser

Usynlig affolkning af bygder

Ole Møller
Torsdag d. 28. juni 2001

I Uummannaq kommune har fiskerne på egen hånd taget initiativ til at skabe et indhandlingssted, og nu forsøger man at kvæle dette i landsstyret, hvor Siumut har flertal. Vi kan ikke sætte os tilbagelænet og blot se passivt til det. Man kan ikke kvæle selvstændige virksomheder for at andre kan overleve. Det er ikke vores mål i Siumut.

Berlingske på tynd is

Uffe Ellemann-Jensen
Tirsdag d. 26. juni 2001

Der er ganske rigtigt løbende drøftelser med både det grønlandske og det danske skattevæsen om, hvilke priser der skal anvendes i den interne afregning - men det er ikke en »sag«, og det er dybest set en diskussion mellem de to skattevæsener om fordelingen dem imellem. Royal Greenland slipper ikke billigere af den grund

Jess G. i gabestokken

Sermitsiaq
Fredag d. 22. juni 2001

Strejkevarslet har ikke rystet hverken landsstyret eller GA. Arbejdsgiverparterne har forlængst gennemskuet, at SIK både politisk og økonomisk er en papirtiger

De Grønlandske Brugser ejes af medlemmerne

Akaaraq Samuel Olsen
Fredag d. 22. juni 2001

Sandheden er, at FDB ikke engang ejer et eneste søm i en butik i Grønland

Anskuelighedslære for Simon

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. juni 2001

DET ER særdeles betænkeligt, at hjemmestyret tryner et privat selskab til at aflevere halvdelen af de råvarer, det har købt, til hjemmestyrets eget, konkurrerende foretagende

Lavt-lavt-lavt-lønnede

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. juni 2001

Med 62,90 kroner i timen er der kun plads til overlevelse. Det er 500 kroner om dagen, hvis man da har arbejde alle otte timer. Det er stort set den samme lave løn, de mindstelønnede har fået den sidste halve snes år

Fri leg i sandkassen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. juni 2001

For øvrigt er det paradoksalt, at et eventuelt salg af Pisiffik til driftige private investorer kan medføre så megen ballade, når man tænker på, at vi samtidigt nærmest har foræret et af denne verdens mest lovende guldfund til den udenlandske storkapital, for nu at blive i den terminologi, som IA-ideologerne kender bedst

Er vi på vej mod en ny kulturpolitik?

Anne-Birthe Hove
Fredag d. 15. juni 2001

Vi tror imidlertid, at billedkunsten trives bedst under vilkår, hvor de enkelte kunstnere og grupper af kunstnere sikres mulighed for gennem deres kunst og menneskelige overskud at engagere sig i samfundet. I den situation vil nogle af dem givetvis finde sammen med Grønlands erhvervsliv - på lige fod

Rovdrift?

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 15. juni 2001

Som »organisationsmenneske« synes jeg, det er dårlig stil, når fiskerne indbyrdes begynder at kaste smuds på hinanden, specielt når en sådan tilsvining på ingen måder understøttes af de faktiske forhold.

Vi må gøre et eller andet forkert

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. juni 2001

Derfor vil vi godt tale med landsstyremedlemmet. Han må gøre rede for, hvad der nu skal ske. Hvordan vil han løse de alvorlige problemer, som er i færd med at rive benene væk under den traditionelle grønlandske fiskeristruktur, og som kan sende masser af mennesker i arbejdsløshed og tvinge fiskere ud i konkurser

Indsættelsen af et indhandlingsskib i Uummannaq Fjord

Hans Nielsen
Karl Tobiassen
Sussi Quist
Torsdag d. 14. juni 2001

I siger, at man skal give de private en chance, men hvis I bliver ved med at opføre jer på den måde, gør I tingene sværere for de private og har løjet for dem.

Grønlands økonomi risikerer at gå i stå

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 14. juni 2001

I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi

Overflod af kød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. juni 2001

60-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre.

Baj til privatisering

Sermitsiaq
Fredag d. 8. juni 2001

Midt i den følelsesladede privatiseringsdebat glemmer politikerne også at fortælle, at samfundet har hårdt brug for kapital. Royal Greenland skal have tilført penge. Der er brug for penge til skoler, boliger og sundhedsvæsen, og det er dyrt i et samfund med 55.000 indbyggere fordelt på 70 beboede steder

Tingene hænger ikke sammen Uffe Ellemann-Jensen

Peter Lyberth
Fredag d. 8. juni 2001

Jeg står uforstående for, hvor meget skade »Uummannaq Seafood A/S« kan skabe for »Royal Greenland«, når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad »Royal Greenland« omsætter

Vestnorden - fremtidens port til udvikling

Stig Rømer Winther
Fredag d. 8. juni 2001

På mange måder kan man undre sig over, at porten til de tre vestnordiske lande ikke er Keflavik, istedet for idag, hvor to af landene har København som gateway til det store udland. Måske vil en visionær plan være, at vi i fremtiden benytter Island som porten til det store udland.

Vestnorden - fremtidens port til udvikling

Stig Rømer Winther
Fredag d. 8. juni 2001

På mange måder kan man undre sig over, at porten til de tre vestnordiske lande ikke er Keflavik, istedet for idag, hvor to af landene har København som gateway til det store udland. Måske vil en visionær plan være, at vi i fremtiden benytter Island som porten til det store udland.

Tingene skal hænge sammen

Uffe Ellemann-Jensen
Fredag d. 1. juni 2001

Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele

Tingene skal hænge sammen

Uffe Ellemann-Jensen
Fredag d. 1. juni 2001

Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele

Signalement af en krise

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet

Signalement af en krise

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet

Private stopper investeringer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Landstinget har med den nye forordning om leje af boliger sat en effektiv og øjeblikkelig stopper for private investeringer i boligbyggeriet

Private stopper investeringer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Landstinget har med den nye forordning om leje af boliger sat en effektiv og øjeblikkelig stopper for private investeringer i boligbyggeriet

Rensdyrkvoten er et tilbagetog for landsstyret

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 29. maj 2001

Denne forvaltningsform hænger slet ikke sammen med den ægte grønlandske fangers kultur. Den ægte fanger skyder nemlig aldrig flere fangstdyr, end der er behov for, men ønsker at udnytte dem på bedste vis og har i den forbindelse beskyttelse af fangstdyr i sindet

Tanker om KNI ’s fremtid

Marius Olsen-Fleischer
Tirsdag d. 29. maj 2001

SIS mener ikke, at man må sælge Pisiffik for enhver pris, idet vi har den erfaring, at udenlandske investorer kun driver forretning for indtjeningens skyld. Hvis den hjemmehørende befolkning derimod får ejerskabet af Pisiffik, tror vi, at den vil sikre selskabet på en bedre måde

Et politisk ansvar

Sermitsiaq
Fredag d. 25. maj 2001

Efter at have fjernet grundlaget virksomhedens eksistens vil politikerne nu kulegrave Royal Greenland. Som om det vil hjælpe. Politikerne kan ikke blande sig i driften, men de bør sikre rammerne om koncernens drift her i landet

Ordet »privatisering« betyder rent faktisk privatisering

Keld Askær
Fredag d. 25. maj 2001

En sådan solstrålehistorie - selv i mindre målestok - vil nok være utænkelig i Grønland, netop fordi vores ry er, at al kapital er offentlig og landsstyrepartiet IA i øvrigt ikke er glade for udenlandske investeringer

Vent med privatisering

Maliinannguaq M. Mølgaard
Fredag d. 25. maj 2001

Det er værd at bemærke, at for eksempel Erhvervsrådet har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor sagen om KNI skal fremskyndes så meget, og at det er nødvendigt med en samfundsdebat. Samt at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt.

Krabbekrig i Sydgrønland

Christian Beck
Fredag d. 25. maj 2001

I begyndelsen af 2000 blev det almindeligt kendt at Puisi-sælprojektet var slået fejl. Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S spurgte, om Orion Seafood var interesseret i at etablere krabbeproduktion i den ledige fabrik. Ingen grønlandske virksomheder, inklusiv Royal Greenland og Polar Seafood, var interesserede

Tanker om SIK

Inge-Marie Rosing
Torsdag d. 24. maj 2001

Det er godt, at folk fra Qasigiannguit har startet debatten, nemlig hvad nytte vi har af SIK? Nytter den virkelig? Som svar på denne tilkendegivelse sagde SIK’s formand, Jess G. Berthelsen, at folkene fra Qasigiannguit skulle skamme sig, fordi de talte nedsættende om arbejderne ...

Hvor er styringen

Sermitsiaq
Fredag d. 18. maj 2001

Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang

Hvem skal have aktiemajoriteten i Pisiffik

Manasse Berthelsen
Torsdag d. 17. maj 2001

Da lovgrundlaget for privatisering af KNI blev fremlagt formanede landsstyreformanden, at landstinget ikke skal kræve noget af KNI og landsstyret i forbindelse med bemyndigelse til salg af Pisiffik til udenlandske købere

Krisen er global

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 11. maj 2001

Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året

På vej mod 1988

Sermitsiaq
Fredag d. 11. maj 2001

Det er alt for let at overskride budgetterne og sikre, at Landstinget giver en tillægsbevilling. Overskridelserne i 2000 både på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet taler deres eget sprog. De er sket på trods af de nye budgetregler

Katastrofevarsel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. maj 2001

Fiskernes situation er angiveligt desperat. De kan ikke drive rentabelt fiskeri med de priser på rejer og hellefisk, som Royal Greenland kan betale. Derfor måtte de sætte trumf på.

Fiskeriet må have hjælp, men ikke på grund af blokaden

Sermitsiaq
Fredag d. 4. maj 2001

I den ene ende skabes mangemillionærer. I den anden ende skabes tabere. Midt imellem sejler de fiskere, som ved hårdt arbejde, stadig kan skabe et overskud trods lave indhandlingspriser

Den New Zealandske syge

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. maj 2001

Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af »Attac - græsrøddernes oprør mod markedet« er en god oplevelse

Den New Zealandske syge

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. maj 2001

Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af »Attac - græsrøddernes oprør mod markedet« er en god oplevelse

Vejen fra guldminen til Nanortalik

Ole Christiansen, direktør for Nuna Minerals
Fredag d. 4. maj 2001

De fortsatte efterforskningsaktiviteter i 2001 vil forhåbentlig fortsat bære fremad for projektet - vi har ikke grund til at tro andet - og parterne i projektet håber på at kunne igangsætte en produktion, som vil kunne være lønsom på trods af dagens relativt lave guldpriser

Lad os debattere det grønlandske vand!

Klaus Skifte
Torsdag d. 3. maj 2001

Det er ikke korrekt, at danskerne sidste år skulle have sagt til pressen, at de har »fundet vandet«. Vore landsmænd har nemlig forlængst foreslået, at det blev sat i produktion. Hvorfor gider man ikke høre på deres forslag?

Grønlandsfly A/S gav igen familien Grønland fingeren

Karl Therkelsen
Fredag d. 27. april 2001

Set fra gadeplan er bestyrelsens troværdighed allerede gået tabt, da man i kammerateriets og nepotismens navn indplacerede en partipolitisk valgt formand

Uacceptabel ringeagtelse af grønlændere

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Torsdag d. 26. april 2001

Hvorfor har man afskediget nogle grønlændere, der har arbejdet trofast i mange år? Det er ved at blive for meget, at vi gør os så afhængige af den udefrakommende arbejdskraft

Vi ville være taget afsted forlængst

Jens Egede
Tirsdag d. 24. april 2001

Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden

De hjemmehørende overses i rekrutteringen

Juaanna Platou
Tirsdag d. 24. april 2001

Vi hører det gang på gang. Vi hører altid, at de uddannede havde søgt, men forgæves. Jeg tænker på Nuuk, når jeg skriver dette. Men arbejdsgiverne har hver gang foretrukket ansøgere »som taler perfekt dansk«

Finanspolitikken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer)

Den økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel

Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En stor del af de ledige personer uden en uddannelse er formentligt gået ud af folkeskolen uden afgangseksamen ... Denne gruppe ... er ... udelukket fra at få en uddannelse, idet adgangskravet til enhver uddannelse er mindst 11. klasses afgangseksamen

Produktivitet og løn

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark

Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

44 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært

Arbejdsmarkedsforhold og -politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe

Vurderinger og anbefalinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Forslag til Finansloven for 2002 bliver med andre ord afgørende på to væsentlige områder. Dels med henblik på at sikre en ansvarlig finanspolitik. Dels vil den kunne være et vigtigt skridt til at gennemføre tiltrængte reformer på en række vigtige områder

Uddannelse og levestandard

Sermitsiaq
Torsdag d. 15. marts 2001

Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau

Hvad vil Pisiffik A/S?

Manasse Berthelsen
Torsdag d. 15. marts 2001

Vi skal være opmærksomme på, at køberen skal have sin millioninvesterering hjem igen - og der er kun ét sted, pengene kan hentes: Hos forbrugerne

Dansk skibsværft presset af russere

Lars Abild
Onsdag d. 14. marts 2001

Nu risikerer Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn at skulle lede med lys og lygte efter købere til to kæmpetrawlere. Trawlerne er bestilt af det dansk-grønlandske selskab Sevryba International Shipping Ltd. til at fiske i Barentshavet

De selvkloge fangere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 14. marts 2001

Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere

Fly-politisk fiasko

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. marts 2001

Med et konkurrerende flyselskab til at ånde sig i nakken bliver Grønlandsfly nødt til at droppe de ruter, der ikke betaler sig, og hjemmestyret må derfor i gang med nye udbudsrunder for servicekontrakter for al flyvning, der ikke løber rundt

Skal vi opretholde de mange bosteder

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001

I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.

Mandatet

Sermitsiaq
Fredag d. 9. marts 2001

Spørgsmålet om privatisering er ikke blot et spørgsmål om at sælge en virksomhed til private investorer. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette samfundet

Hyrevognskørsel

Ferdinand V. Hammeken
Torsdag d. 8. marts 2001

De ... »problemer« består dog i misforståelser og kan løses meget enkelt, nemlig ved korrekt førelse af trafikbog/kørselsregnskab

Der er alternativer til KNI-modellen

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 2. marts 2001

Argumentet for at lade »appelsinerne« overgå til A. P. Møller, Dagrofa eller nogen helt tredje var, at der angiveligt ikke skulle være kapital, viden og købmandsskab nok i Grønland til at drive KNI som hidtil

Nuuk's fremtid

Nuka Møller Lund
Fredag d. 2. marts 2001

Ikke bare er de to alternativer dyre at realisere, men de vil også være dyrere i både drift og vedligeholdelse. Vi er ikke et rigt land, men lever hovedsageligt at bloktilskuddet fra Danmark, og hvem siger, at det altid vil være sådan

Foden under eget bord

Sermitsiaq
Fredag d. 2. marts 2001

I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted

Ikke mærkeligt, når de ikke selv har hyrevogne

Saaleeraq Johansen
Torsdag d. 1. marts 2001

I dag har vi en afsidesliggende landingsbane i Sisimiut, men når vi kommer derud bliver vi for det meste udkonkurreret af virksomhedernes biler, som bruges til at hente familiemedlemmer med. Til tider bliver de fleste passagerer hentet med de offentliges biler

Nye boliger for gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. februar 2001

I dag er det sådan, at en Nuuk-borger, der rejser ud for at arbejde i en anden by, først kan vende tilbage efter 10-15 år på boligventelisten i sin fødeby

Prioritér vore fiskere

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 22. februar 2001

Canadierne vil stå for virksomheden, mens grønlænderne vil stå for den praktiske del af fiskeriet. Det er netop sådanne forhold, vi i Atassut har advaret mod og næret frygt for vil indtræffe

Fordeling af millionerne

Sermitsiaq
Fredag d. 16. februar 2001

Reglerne bør ændres, så de få, der tjener millioner på rejefiskeriet, i byggeriet og i restaurationsbranchen ikke bare kan tage pengene ud af virksomhederne og forsvinde ud af landet med dem

Politikerne skal holde sig fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 9. februar 2001

Kommunalpolitikere kunne i stedet appellere til fiskere om at sikre indhandlingen til fabrikken og appellere til medarbejderne om at passe deres arbejde også efter lønudbetaling

Her går det godt

Sermitsiaq
Fredag d. 2. februar 2001

Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation

Politikerne har opgivet

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Når politikerne blot lader priserne på flytransport stige og stige, kan det kun være fordi, politikerne ikke oplever prisstigningerne som noget problem. Hvorfor det? Muligvis fordi de ikke selv betaler deres flybilletter!

Strukturpolitisk handlingsplan

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Hvad der er sket i Grønland i løbet af de tre sidste måneder af år 2000, som nødvendiggør en sådan kolbøtte? Er politik blot skuespil? Eller er politikerne så inkompetente, at de ikke kan se, at de handler i strid med egne ord?

Grønlandsfly i turbulens

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Samlet får kunderne i flytrafiksystemet en regning i størrelsesordenen 150 millioner kroner i konsekvens af bortfald af krydssubsidieringen, liberalisering af lufttrafikken og udfasningen af S61-helikopterne. Det kan næppe alene forklares med stigende fuel-priser og ufordelagtige dollarkurser!

Hvorfor drikker Jeppe

Sermitsiaq
Fredag d. 19. januar 2001

Der er nemlig brug for en erhvervsudvikling og de nødvendige penge til at sætte denne erhvervsudvikling i gang. Det kunne både være fiskeri, fangst, skindbearbejdning og turisme eventuelt trofæ- og jagtturisme, eller noget helt nyt som en edb-virksomhed, der skal satses på

Grønlandsflys nye prissystem

Sermitsiaq
Fredag d. 12. januar 2001

Der er en klar udnyttelse af dominerende stilling på markedet. Systemet ville aldrig være indført, hvis der var konkurrence. Så ville man konkurrere om, hvem der kunne gøre det billigst og bedst for forbrugerne

Nyt aktiespil

Jesper Flensted Nielsen
Fredag d. 12. januar 2001

Dersom en virksomhed har som målsætning at præstere et konkurrencedygtigt afkast, medfører det bl.a., at virksomheden ikke samtidigt kan være underlagt politiske rnålsætninger. De politiske målsætninger, de offentligt ejede selskaber i dag er underlagt, må derfor fjernes helt, forinden virksomhederne kan privatiseres

Royal Greenland er ikke en offentlig kasse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. januar 2001

Men naturligvis er det en svær overgang fra en tid, hvor alle har været vant til at få hjemmestyresubsidier blot der var den mindste anledning. Lige siden, katastrofevintrene for 30-35 år siden påførte fåreholderne meget alvorlige tab, har begrebet »erstatning« været på dagsordenen ved hver eneste af dagligdagens små »katastrofer«

Derfor bliver det igen dyrere at flyve

Morten Funder
Fredag d. 5. januar 2001

Med en øget direkte betaling vil Mittarfeqarfiit netop få incitament til at fortsætte den effektivisering af driften, som alle medarbejdere i Mittarfeqarfiit hidtil har medvirket til

Konkurrencenævn på lav-blus

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 5. januar 2001

Hertil kommer at nævnet fortsat kører på en midlertidig ordning, hvor vi indkøber sagsbehandlingen hos Konkurrencestyrelsen i Danmark. Man er hverken i Statsministeriet eller i den danske styrelse indstillet på, at dette skal fortsætte i al evighed

Royal Greenland skal have mere konkurrence

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet finder at både konkurrenceklausulen og priskonsulatationsaftalen udgør en konkurrencebegrænsning. Nævnet har derfor besluttet, at der skal indledes forhandling med Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S og Upernavik Seafood ApS om at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen til ophør

Nuuk Imeq's eneret søges bragt til ophør

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet har besluttet, at såfremt der ikke foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende Nuuk Imeq's eneret, så vil nævnet indlede forhandling om ophør af eneretsbe stemmelserne. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelserne ophæves eller ændres så andre også får adgang til det grønlandske marked

KNR Marketing skal være mere gennemsigtig

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Aviserne AG, Sermitsiak og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen har klaget til konkurrence nævnet fordi de mener, at KNR gennem deres lave priser på skilereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område, hvorved det bliver vanskeligere at sælge reklamer i aviser og øvrige trykte blade/bøger

Grønlandsfly må ophøre med hidtidige praksis

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Grønlands konkurrencenævn har meddelt Grønlandsfly, at nævnet finder flyselskabets praksis omkring anvisning af hotel til strandede transitgæster i Ilulissat i strid med konkurrenceloven

Synlige erhvervsrabatter på el og vand

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Det er ved lov besluttet hvilke virksomheder, der kan få el og vand til den såkaldte fiskeindusti-tarif, men det har vist sig, at der også er andre virksomheder, der kan købe el og vand til denne særlige tarif

Flypriser og liberalisering

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. december 2000

Ensprissystemet har gennem tiden skabt socialt sammenhold om elendighed. Det animerer mere til passivitet end aktivitet, mere til at kræve end at til at yde. Ensprissystemet har ikke tvunget os til kamp for fremskridtet. Det har ikke fået os til at løfte i flok for fremgang, men har samlet os i et kæmpestort socialt venteværelse, som hedder Grønland

Grønlandsk mad bør udnyttes bedre

Maliinannguaq M. Mølgaard
Tirsdag d. 5. december 2000

Som bekendt importerer vi hvert år masser af kødvarer, der ikke altid er sund spise, og dermed også udfører store pengebeløb fra landet. På den anden side er der egenproduktion af kød, der ikke er afsætningsmulighed for, og som ikke kan sælges på grund af de høje priser

Landsstyret havde ikke noget at tilbageholde

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 23. november 2000

»Indledningsvis vil landsstyret erkende, at vi naturligvis burde have været i stand til at forklare forholdene vedrørende Puisi meget mere detaljeret, da vi sidste år henvendte os til Landstinget på baggrund af selskabets anmodning om garantistillelse. Dette indrømmer jeg - omend det er for sent.«

Boligskandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 17. november 2000

Unge mennesker, der ikke er født med en murske i hånden, kan ganske enkelt ikke få en bolig, men tvinges til at flytte til Danmark. De kan først blive skrevet op til en bolig, når de er 15 år, og når de er 21, er de måske nået fire år nedad ventelisten og skal stadig vente ni år på en bolig

Var det dog bare et fejlcitat!

Ole Rud
Fredag d. 17. november 2000

Nu står virksomhederne atter flere steder i Grønland i den situation, at de sender arbejdskraften hjem på grund af manglende arbejdsopgaver!

Politiserende embedsmænd?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 17. november 2000

I det hele taget er Grønlands tidlige økonomiske historie efter 2. verdenskrig kendetegnet ved manglende privat initiativ, selvom man åbnede op for dette. Men det vil de flyfriske »skrivebordsgeneraler« i økonomidirektoratet vist ikke rigtigt forstå, og derfor skal vi vedholdende udsættes for disse politiserende embedsmænd

Hovsa-løsning med et snuptag

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

Endnu engang må vi konstatere, at politikerne ikke formår at lægge rammer for grundlæggende samfundsmæssige opgaver. Og når dommens time - kommunalvalg og valg til Landstinget - nærmer sig, føler de selvsamme politikere sig hårdt presset. Det medfører hovsaløsninger - endda ved et snuptag

For få uddannelsespladser eller for få elever?

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

Behovet for uddannet arbejdskraft er stort. Hvorfor uddannes der så ikke flere end tilfældet er? Det spørgsmål er der mange meninger om. GA frygter, at svaret ligger i manglende politisk evne eller vilje til at løse problemet

Følelser og fornuft

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

En betydelig del af den lokale arbejdskraft er kun til stede periodevis, fordi andre aktiviteter prioriteres højere end arbejdet. Eksempelvis er det velkendt, at det generelt er vanskeligt at fastholde lokal arbejdskraft i sommerperioden og specielt i rensdyrjagtsæsonen

Lad os så komme videre

Sermitsiaq
Fredag d. 27. oktober 2000

Ikke alene er Landstinget tilsyneladende ligeglade med, hvad befolkningen, dets vælgere og skatteyderne mener, Landstingets flertal er også ligeglad med de demokratiske spilleregler. Landstingets flertal havde på forhånd besluttet, at Puisi-sagen skal begraves, og målet helliger alle midler

Useriøs fastsættelse af rensdyrkvote?

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 3. oktober 2000

De traf beslutningen uden at ænse modsigelsen fra fangerne. For der var masser af rensdyr dengang, og politikerne havde kendskab til, at det meget fejlagtige budskab om den store nedgang i bestanden kom fra et enkelt menneske, der netop var kommet til Grønland

En vision for fremtiden

Landsstyret
Mandag d. 25. september 2000

Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan

Opgøret med tilskudssamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 22. september 2000

Lovforslaget om vandudvinding er et beklageligt eksempel denne zig-zag-kurs. Når det politiske mål er øget privatisering, og nul hjemmestyredeltagelse i produktionen, er det en modsigelse, at landsstyret vil have et offentligt selskab med i den nye vandproduktion

Fra ord til handling

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 22. september 2000

Går vi lidt ind i forslag til finanslov for år 2001 og forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand, så kan man da godt begynde at spekulere på, hvor dybt ploven har været nede i det tunge ler af gamle vaner

Politikere på bestyrelsesposter

Mogens Kleist
Tirsdag d. 19. september 2000

Fra min side vil jeg sætte som mål, at man ikke længere handler politisk med formandsposterne, men at man arbejder for at besætte posterne med uddannede folk, for der er dygtige og fagligt velfunderede folk blandt os i Grønland. Hvorfor kan vi ikke udnytte dem i højere grad?

Det umulige salg

Kim Krohn
Fredag d. 15. september 2000

Ikke mindst når fangerne selv siger, de ikke kan få afsat al kødet men at regnestykket ikke engang går op, selv hvis de kun fik 10 dyr hver!

Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 14. september 2000

Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune

Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 14. september 2000

Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune

Om lam, slendrian og overholdelse af loven

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. september 2000

DENNE SAG har vi håndteret fuldstændig, som vi plejer. Dispensationerne plejer at sidde løst i hånden på landsstyret, men udebliver de, tilpasser vi os virkeligheden i stedet for lovgivningen

Formanden svigter Grønlandsfly

Sermitsiaq
Lørdag d. 9. september 2000

Det er håbløst, at personlige ambitioner og magtkampe skal bestemme flysikkerheden her i landet

Hvem sagde økonomisk vækst

Poul Krarup
Lørdag d. 9. september 2000

Vi efterlyser politikere, der er i stand til at genopfinde den omkostningsdæmpende politik, der har visioner om samfundets udvikling og tør gennemføre dem

Kampen om vandet

Poul Krarup
Fredag d. 1. september 2000

Historien skræmmer, når hjemmestyret vil være med og kontrollere udviklingen. Så bliver det dyrt, hensynet til vælgerne bliver afgørende, og politiske tilskud bliver styrende

Det faste greb skal holdes

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 18. august 2000

Fra Atassut vil vi kræve at kompenstationsmodellen bliver strengt objektiv - således at der ikke lovgives særskilt til gunst for de hjemmestyreejede virksomheder

Fornuftig finanslov

Sermitsiaq
Fredag d. 18. august 2000

Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre

Boligreform afgørende nødvendig for vækst og velfærd - og det haster

Lise Lyck
Fredag d. 11. august 2000

En reform af boligområdet, der sikrer en dynamisk kapitaldannelse og sociale hensyn via finanspolitikken og ophør af stavnsbindingen er med andre ord en uomgængelig nødvendighed for vækst og velfærd i Grønland

Det kinesiske eventyr

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

51,5 mio. kr. er ødslet bort på et offentligt eksporteventyr, der skulle rette op på den grønlandske økonomi. Højtplacerede embedsmænd og ledende politikere i landsstyret er anklaget for at have løjet og manipuleret for at skaffe investorer til sælprojektet Puisi A/S. En professor i virksomhedsledelse mener, at sagen er et skræmmeeksempel på pamperi

Hjemmestyret stævnet for magtmisbrug

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen

Strejken tvinger AG til at udsende nødavis

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. juli 2000

Hvis arbejdet ... fortsætter efter 17,30 plus en margin på et kvarter, udløser det undertiden et beløb svarende til 5-6 timers løn

Vi kan ikke løse ét problem ad gangen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. juli 2000

Mange gode intentioner bliver ved snakken, mens landet skranter, og borgerne vånder sig

Boligmanglen rammer alt

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juli 2000

Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet

Det grønlandske folk skal selv eje sin vandproduktion

Thorkild Simonsen
Tirsdag d. 4. juli 2000

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at økonomisikre etableringen af en produktion af drikkevand i Grønland i størrelsesordenen 500 millioner kroner via salgsgarantier, hvis man samtidig skal konkurrere med en række tilsvarende produkter fra Grønland selv

Tilskud slører virkeligheden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. juli 2000

Vores kringlede grønlandske måde at skabe gode erhvervsbetingelser på virker modsat. Vi spænder ben for en fornuftig erhvervsudvikling og baner vejen for projekter som Puisi A/S og ørredprojektet ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Og hver gang koster det os alle det hvide ud af øjnene

Det grønlandske folk skal selv eje sin rejeproduktion

Puisi Poulsen
Tirsdag d. 4. juli 2000

Somme tider kan et enkelt ord udskiftet med et andet sætte tingene i et klarere lys - læs selv her ...

Vækstcenter tanken bør støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 30. juni 2000

Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.

Offensiv erhvervspolitik i fire vækstcentre

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland

Strukturændringer skal sikre vækst

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid

Sikkerhed på arbejdspladsen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. juni 2000

Politikerne er tilsyneladende heller ikke interesseret i dette emne, fordi ansvaret for arbejdsmiljøet fortsat ligger i Danmark og her er man åbenbart ikke interesseret i at kontrollere, at arbejdstilsynet i Grønland fungerer

Kan Grønland lære af New Foundland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000

Læren fra Hybernia er imidlertid klar nok - der findes et alternativ til laissez faire og den tilbagelænede politik. Dette kunne være en aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik, hvor både staten og hjemmestyret spiller med.

Kommerciel grønlandsk naturødelæggelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. maj 2000

Desuden er det uanstændigt at indhente en faglig rådgivning for derefter at håne den og misbruge den, fordi dens anbefalinger går de politiske holdninger imod

Uengageret grønlandsk boligpolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. maj 2000

Så længe KNR’s kameraer og mikrofoner er åbne i landstingssalen, snakkes der gerne og længe om problemerne, men når samlingen fløjtes af, og vinduet ud til vælgerne lukkes, vender politikerne borgerne ryggen. Og bolignøden fortsætter

»Siku-blok« en skandale i svøb?

Peter Brix Adsersen
Torsdag d. 18. maj 2000

Erhvervspolitik til fremme af omkostningsfuld produktion er uansvarlig og perspektivløs, og politikernes engagement i løsrevne enkeltprojekter giver mig gåsehud.

Boligredegørelse

Landsstyret
Mandag d. 15. maj 2000

Landsstyret lægger endvidere vægt på, at få nogle foreløbige tilkendegivelser fra Landstinget om de perspektiver der er redegjort for med hensyn til indførelse af omkostningsbestemt husleje for de offentligt ejede udlejningsboliger. Ligesom Landsstyret gerne vil have tilkendegivelser om initiativer, der kan øge privatiseringen af boligsektoren

Kamp om byggeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 12. maj 2000

Det seneste strejkeflop taler sit eget tydelige sprog. De grønlandske håndværkere kunne ikke forstå, hvorfor de skulle strejke for en mindsteløn, de slet ikke er i nærheden af

Sermitsiaq er fuld af løgn

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 12. maj 2000

Sermitsiaq's leder betragter jeg som det mest splittelsesskabende indlæg. Indholdet var så fyldt med løgn, at man skulle tro, at det krablet ned i fuldskab.

Hvor ville det være forfriskende...

Sermitsiaq
Fredag d. 5. maj 2000

Jess G. Berthelsen buldrer op. Han bruger tid på virksomhedsprojekter, han ikke har forstand på, i stedet for at passe sit faglige arbejde, og det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvor er medlemmerne?

Byggeriet stopper udviklingen

Sermitsiaq
Onsdag d. 19. april 2000

Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til

Hvor bliver boligrenoveringerne af?

Nuka Møller Lund
Fredag d. 14. april 2000

Det næste kunne være at få lavet nogle projekter på renoveringerne. Projekter, som tager hensyn til, at vi ikke har oceaner af penge at arbejde med

Social hjælp eller selvhjælp

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 4. april 2000

Man hører om de mange medborgere, som bor i nærheden af gode fiskepladser, og hvis muligheder for indtjening bliver mere og mere begrænsede, fordi de får omfattende restriktioner hvad indhandlingsmuligheder angår.

Anmodning til de ansvarlige om fortsat drift af produktionsanlægget i Augpilagtoq

Karl Petersen
Tirsdag d. 4. april 2000

Til sidst er det meget nærliggende at få oplysninger om hvorvidt produktionsanlægget i Augpilagtoq har underskud i sin årsomsætning, fordi det vil have en stor betydning for beslutningen om lukning.

De gør forholdene endnu værre

Karl Siegstad
Tirsdag d. 4. april 2000

Vi kan se hvor skæv og svag en ledelse Grønland har i dag. Og hvad kan grunden være. Grunden er ganske enkelt den, at man fokuserer for meget på partidisciplin i det politiske liv i Grønland. De interne forhold i partierne fungerer meget dårligt.

Lars Emils første sæl og de andre

Karl Therkelsen
Torsdag d. 30. marts 2000

Den samfundsøkonomiske forskning, som Martin Paldam efterlyser, er en yderst interessant idé Da vil den offentlige opinion få den indsigt i de projekter, der blev til luftkasteller ved brug af spildte millioner, eller rettere sagt flere hundrede millioner tilskudskroner fra den danske Stat siden hjemmestyrets indførelse

Igen, igen, igen . . .

Freddie Pedersen
Torsdag d. 30. marts 2000

Denne rejserapport kunne oplyse, at der ude i Kina var en masse mennesker. Og at de købte varer, både i små og i store poser. Efter denne »grundige markedsanalyse« blev det besluttet at starte eventyret.

Mikrofonholderi

Henriette Kjær
Janus Chemnitz Kleist
Mikisoq H Lynge
Torsdag d. 30. marts 2000

Enhver med bare en smule kendskab til hvorledes det grønlandske samfund hænger sammen, og ved hvad de erhvervspolitiske mål er, må spørge sig selv; hvad Jess G's mål med sine udtalelser er? Det har journalisterne tilsyneladende ikke spurgt sig selv om, når de så gennemført giver udtrykket mikrofonholderi mening.

Brændte moskusokser

Juaanna Platou
Tirsdag d. 28. marts 2000

Det er ikke første gang den slags uhørligheder sker i Grønland. Sidste år smed man i Nordgrønland en hel masse hellefisk væk. Hold op med den slags metoder, det er skamfuldt!

Nu skal vi til at være selvstændige

Carl Asser Møller
Torsdag d. 23. marts 2000

I de efterfølgende år begyndte kioskejerne langs kysten, med start fra syd og som har handelsforbindelse med KNI, at lukke. En af hovedårsagerne til disse lukninger har været, at rabatordningen til de små handlende har været kontinuerligt reduceret i forbindelse med omorganiseringen.

Royal Greenland fik et positivt resultat

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 23. marts 2000

Ifølge gældende lovgivning om aktieselskaber skal selskabets aktiver afhændes mod betaling på baggrund af en af en uvildig vurderingsmand foretaget vurdering over aktivernes værdi.

Skal de studerende betale for politikernes fadæser?

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 21. marts 2000

Den - dengang politisk ansvarlige - startede som vicedirektør i Royal Greenland »som elev«, og efter hvad man hører med en årsgage på 1,7 million kroner. Jeg plejer at sige: Grønlands dyreste elev!

Økonomisk slingrekurs

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000

Hjemmestyret har været mere optaget af at skabe sig selv historiske monumenter end at sikre befolkningen en sådan udvikling, at den selv kan tage vare på at løse egne opgaver som for eksempel at bygge boliger, drive virksomhed og alt det andet, som kendetegner et veludviklet samfund.

Ord kan ikke erstatte handling

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000

Vi samtidig må konstatere, at den "almindelige" anlægsplanlægning stadig ligner sig selv - forstået på den måde, at anlægsopgaverne, som skal gennemføres i år 2000, endnu ikke er udbudt i licitation.

Hjemmestyret fungerer for dårligt

Ulrik Rosing
Fredag d. 17. marts 2000

Som en lille trøst vil jeg dog sige: Så længe rigsfællesskabet består, vil Grønland være i gode hænder

Små mænds våben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. marts 2000

Aggressioner mod »de andre«, som med deres etniske baggrund som våben satte den stakkels lille grønlænder af en betydningsfuld post - kun fordi han er grønlænder.

Royal Greenland A/S’ underskud i 1999

Karl Therkelsen
Tirsdag d. 14. marts 2000

Derfor skal man vurdere, at koncernen har haft et underskud på 43 millioner kroner for 1999.

Mere politisk magtbrynde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. marts 2000

Hvad skal vi i fremtiden tro om lovgivningsarbejdet? Hvilke love kommer til at virke i det praktiske liv, og hvilke ikke? Er det sådan, at love, som landsstyret ikke bryder sig om, bliver syltet med manglende bevillinger?

Politikerne løber igen fra ansvaret

Sermitsiaq
Fredag d. 3. marts 2000

Men moralsk har politikerne et kolossalt ansvar. For det er dem som har syltet sagen i alle de år. Selvfølgelig burde værftet have taget bådene tilbage og foretaget de nødvendige ombygninger og reparationer.

Ansvaret må placeres

Steen R. Jeppson
Fredag d. 3. marts 2000

Landets politikere og de stærkt politisk farvede bestyrelser står til dumpekarakterer, fordi de ikke kan forvalte økonomien fornuftigt.

Mafiaen i Grønland?

Jørgen J. Hansen
Torsdag d. 2. marts 2000

Vi kan jo nok huske, at der ved valget i 1999 blev talt Puisi A/S stolpe op og stolpe ned! Ja - Puisi A/S skulle faktisk redde hele Grønland.

Røde 1999-tal hos Royal Greenland A/S

Karl Therkelsen
Torsdag d. 2. marts 2000

Derfor må det vurderes, at selskabet må have haft et negativ resultat på mindst 43 millioner kroner i 1999.

Tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi A/S

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 1. marts 2000

Vi skal koncentrere os om det vi er valgt til. Vi skal som politikere sikre de ydre rammer for et erhvervsliv, som andre, der har forstand på den slags, skal igangsætte og udvikle.

Dybt betænkelig sag i Kanukoka

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 24. februar 2000

Hvad der reelt er sket i mellemtiden ved vi ikke med sikkerhed. Der er givet en mærkværdig forklaring om, at Kanukoka ikke kunne få smølet sig færdig til at gå med i selskabet, og at medarbejderne derfor dannede det alene.

Nanortalik medskyldig, men...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. februar 2000

Bagefter er det let at forstå, at man ikke kan sælge sælspæk til 500 kroner kiloet, men styret af sit desperate behov for beskæftigelse har det været fristende at tro på de tilrejsende troldmænd.

Puisi A/S - Igen et politisk flop?

Bent Møller
Tirsdag d. 22. februar 2000

Jeg troede, at netop de udtrådte bestyrelsesmedlemmer var vores værn mod uvidende politikeres afgørelser i Puisi A/S’s bestyrelse.

Udygtig Puisi-bestyrelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. februar 2000

I NANORTALIK sidder fiskere, arbejdere og kommunalbestyrelse med smerten efter et erhvervseventyr, der aldrig nåede et realitetsniveau, som går ud over en elementær stil i folkeskolen.

Puisi A/S - Hvad med fangerne

Kunnalaat Ananiassen
Tirsdag d. 15. februar 2000

Hvorfor kan medstifterne ikke retsforfølges med anstaltophold og bøde til følge? I stedet for at gøre som i dag, hvor man får det gyldne håndtryk, men alligevel får udbetalt sin løn.

Sæler og mineraler

Johannes Kyed
Tirsdag d. 15. februar 2000

Opfattelsen fremtoner som en typisk velfærdssamfundsholdning. Bare man bruger løs af pengene, så skal det nok en dag lykkes, at finde skatten for enden af regnbuen

Vi kan selv - hvis det bliver gjort på den rigtige måde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 11. februar 2000

Et salg af KNI til en dansk butikskæde vil i den henseende være en katastrofe ... Vi risikerer at blive afffaldsplads for ukurante danske varer til tårnhøje priser.

Om pressens rolle

Erik Holmsgaard
Fredag d. 4. februar 2000

I den konkrete sag er millioner af skatteyderbetalte kroner på spil i en sag som kunne være afværget. Nanortalik, fangerne og Puisis ansatte betaler en uhyggelig høj pris for det økonomiske lemmedaskeri, vi alle har været vidne til, men som nogle mener, at vi helst ikke skulle have skrevet om.

Vedr. Puisi A/S

Nikolaj Ludvigsen
Torsdag d. 3. februar 2000

Mod mulighederne for bedrageri og urigtige oplysninger, er der ingen i denne verden, der kan gardere sig - heller ikke bestyrelsesmedlemmer, landsstyret eller landstinget

Bemanding af bestyrelsesposter til virksomhederne

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Torsdag d. 3. februar 2000

For man vil heller ikke kunne indsætte enhver, som ikke har ført et skib eller en kutter, som skipper på et skib eller en kutter.

Puisi A/S skal finde et nyt koncept

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. februar 2000

Vi har alle blandt andet hørt om priser på spæk på 500 kroner pr. kilo!!! Hvem tror på sådan en skrøne? Udover altså lige bestyrelsen, som blåøjet har fundet sig i en hvilken som helst påstand fra de såkaldte samarbejdspartnere.

Skandale på skandale - sidst og ikke mindst Puisi A/S

Daniel Skifte
Mandag d. 31. januar 2000

Det er skuffende for de fangerfamilier som udsættes for direkte tab og bristede forhåbninger. Bestyrelsesmedlemmerne og ledelsen danser videre til det næste luftkastel, mens almindelige mennesker sidder tilbage med problemerne.

Eiffeltårnet kan stadig sælges

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 30. januar 2000

Selv det mest svimle hashvrag har en sundere dømmekraft end den samlede bestyrelse i Puisi A/S

Pølsen uden ende...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. januar 2000

Det var da godt, at Ole Ramlau-Hansen kom ind i bestyrelsen i december og fik sendt en delegation til Kina for at finde ud af, hvad der skete derude, - og hvad der altså ikke skete derude.

Pressemeddelelse fra politimesteren vedr. sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

det er min opfattelse, at der på grund af bevisets stilling ikke findes at være grundlag for at rejse tiltale imod noget medlem af det tidligere Landsstyre for overtrædelse af licitationsloven eller for overtrædelse af loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.

Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

Den samlede konstruktion vedrørende købet af de to kollegiehuse mod betaling af 2,7 millioner kr. og den gamle bygning B 807 er dog af så usædvanlig karakter, at det kan give anledning til overvejelse af, om der er tale om forhold af en sådan grovhed, at en tiltale kan komme på tale i relation til § 6’s sidste led om tilsidesættelse af de pligter, der følger af stillingens beskaffenhed.

Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq - Bilag

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

Den 15. marts 1996 afgav Økonomidirektoratet et notat til landsstyreformanden, hvori man blandt andet anførte, at overdragelsen af kollegium B 807 til den private entreprenør og Hjemmestyrets overtagelse af to kollegiehuse mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne i henhold til entreprenørens tilbud ville være i klar modstrid med gældende bestemmelser.

Egne fejl er dyre, men nødvendige lærepenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. januar 2000

Det er langt under en procent af grønlænderne, der har en højere uddannelse, mens de sammenlignelige tal i lande, vi normalt gerne sammenligner os med, er 35-40 procent

Det går den rigtige vej - trods alt

Ole Rud
Fredag d. 14. januar 2000

Jeg tror, sageme har været medvirkende årsag til lydhørhed og forståelse for, at landsstyret ikke længere kan regere Grønland fuldstændig egenrådigt og uden kontakt med eller kendskab til de problemer, der findes i den befolkning, man er sat til at betjene.

Det går den rigtige vej - trods alt

Ole Rud
Fredag d. 14. januar 2000

Jeg tror, sageme har været medvirkende årsag til lydhørhed og forståelse for, at landsstyret ikke længere kan regere Grønland fuldstændig egenrådigt og uden kontakt med eller kendskab til de problemer, der findes i den befolkning, man er sat til at betjene.

Nuuk må udbygges

Sermitsiaq
Fredag d. 24. december 1999

I Uummannaq siger man for eksempel, »det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem«. I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.

Med ønsket om et godt nytår

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Vi noterer, at Jonathan Motzfeldt er i færd med at rejse sit politiske eftermæle. Vi opfordrer til, at mindestenen bliver sat herhjemme.

Landstinget sætter gang i inflationen

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

...men vi undrer os på den anden side over, at der ikke sættes mere målrettet ind overfor Nukissiorfiit i forsøg på besparelser

Tilbage til barakkerne

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Grønland er ikke et samfund, præget af ideologisk debat. Faktisk er der forbavsende lidt debat om de store ting i samfundet. Det er en skam, for selv i et folkestyre skal politikerne bides i haserne.

Politisk-økonomisk helhedsløsning nødvendighed

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Eneste farbare vej er seriøse forhandlinger mellem hjemmestyret og arbejdsmarkedets organisationer

Inflationsnytår

Sermitsiaq
Fredag d. 17. december 1999

Her ved årsskiftet til det nye årtusind står vi på spring til en inflation, som vi ikke har set tidligere, og som vil udhule bloktilskuddet og gøre det mindre værd.

Byggeriet på danske hænder

Sermitsiaq
Fredag d. 10. december 1999

Det nye udbudscirkulære vil nemlig ikke bidrage til den selvstændighed og uafhængighed, der ellers arbejdes på i alle andre direktorater.

USA - en hyklerisk TV-nation

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. november 1999

Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande

Fænomenet Puisi

Sermitsiaq
Fredag d. 29. oktober 1999

Og den amerikanske partner har sikkert fået sine penge på forskud, som det plejer at gå i Grønland.

Du kan lave din egen varme for halv pris

Ib Goldbach
Fredag d. 22. oktober 1999

Det er en bagvendt måde at spare på energien på. Og hverken privatpersoner eller industrierne kan være tilfredse med den fremgangsmåde.

Finansudvalgets betænkning ved 2. behandling af forslag til finanslov 2000

Finansudvalget
Søndag d. 17. oktober 1999

Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmønter sig i konkret handling.

Om at være politisk korrekt

Sermitsiaq
Fredag d. 8. oktober 1999

Det skal være slut med at lukke virksomheder omkring lønningsdag, fordi medarbejderne pjækker. Skoleeleverne skal have garanti for at lærerne kommer på arbejde, når der har været fest. Og tonsvis af fisk skal ikke længere smides på dumpen, fordi slendrian har gjort fisken ubrugelig som menneskeføde.

Drop Grønlandsbanken

Kurt Kristensen
Fredag d. 8. oktober 1999

Det gør navnet Grønlandsbanken til en falsk varebetegnelse. Banken burde skifte navn til »Hovedstadsbanken NUUK« eller kort og godt »MonopolBANKEN«

Kostægte priser

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. oktober 1999

Alt i alt kan den merindtægt i landskassen, som landsstyret forventer, gå hen og blive en meget dyr misforståelse, hvis vi ikke begynder at skelne mellem el og vand til produktion og el og vand til privat forbrug.

Ødelæggende fiskeripolitik

Sermitsiaq
Fredag d. 1. oktober 1999

Man kan undre sig over, at landsstyret med et slag fjerner dette eksporttilskud. Royal Greenland og Polar Seafood skal konkurrere med andre lande, hvor el- og vandpriser er væsentlig lavere.

Solidaritet

Preben K. Larsen
Torsdag d. 30. september 1999

Der er tale om et direkte usolidarisk forsøg på at hindre den fornuftige erhvervs- og beskæftigelsesudvikling, der er så hårdt brug for. Får SIK gennemført sine krav, risikerer man tab af arbejdspladser og virksomhedslukninger.

Politisk mundsvejr

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber

Seriøsitet og ordholdenhed, tak

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Den lavest lønnede del af befolkningen har behov for bedre levevilkår. Men det er fejlagtigt at tro, at disse forbedringer kommer ved at påføre virksomhederne højere omkostninger og træde på inflations-speederen.

Royal Greenland og samfundet

Karl Siegstad
Torsdag d. 16. september 1999

Derfor vil jeg gerne spørge Royal Greenland, hvor meget samfundet får i udbytte af driften af fiskefabrikkerne i udlandet. Hvor stort overskud giver den store fabrik i Tyskland? Kan I ikke komme med en redegørelse ... Hvis I ikke gør det, har vi grund til at tro, at det går skidt.

Et svagt arbejdsmarked

Sermitsiaq
Fredag d. 3. september 1999

Vil SIKs formand mon have en konflikt, eller er det hans sædvanlige spil for galleriet? - Han havde varslet konflikt for kassedamer, oliechauffører og tankpassere, der kunne være gået i strejke i går, men i stedet udsatte han den to uger.

Royal Greenland skal være mere åben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. september 1999

Med en gæld på mere end to milliarder og et halvårsresultat på minus 30 millioner kunne det ellers være interessant at høre lidt om tendensen.

Ny kurs kræver handling

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Onsdag d. 25. august 1999

Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.

Scenario for renoveringsindsatsen

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

En spredning af indsatsen over 10 15 år vil i højere grad muliggøre en gennemførelse af renoveringsindsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked

Finansiering af renoveringsindsatsen

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Endelig finder statens repræsentanter, at der i arbejdsgruppernes rapporter ikke gives belæg for at hævde, at omfanget af byggeskader er mere omfattende i grønlandske bygninger end i tilsvarende danske. Statens repræsentanter anfører på denne baggrund, at de konstaterede problemer med baggrund i opførelsen må tilskrives datidens teknik og er en del af de almindelige risici, en bygningsejer påtager sig

Tværgående problemstillinger

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Der er ingen tvivl om, at der i store dele af den grønlandske bygningsmasse forbruges betydeligt mere varmeenergi end nødvendigt

Gennemgang af renoveringsbehovet på de enkelte områder

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Det er derimod vurderingen, at der i en årrække er foretaget prioriteringer hos både hjemmestyret og kommunerne, som har resulteret i, at renoveringsarbejdet ikke har kunnet udføres i det omfang, som var nødvendigt ud fra teknisk-økonomiske hensyn

Ekstraordinært renoveringsbehov

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

I nogle situationer kan det i forbindelse med renoveringsbehov være hensigtsmæssigt at vurdere, om det . . vil være fordelagtigt at bygge nyt i stedet for at renovere

Historik

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Udvalget finder imidlertid ikke, at der samlet set er belæg for at sige, at byggeriet i Grønland er behæftet med særlige uhensigtsmæssige forhold omkring konstruktive principper, materialevalg eller særlig dårlig udførelse

Indledning

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet

Bygningningsrenovering i Grønland

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Grønlands hjemmestyre rejste i efteråret 1997 spørgsmålet om mulig dansk medvirken til løsning af grønlandske renoveringsbehov i bygninger og anlæg. I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet og at fortsætte drøftelserne om spørgsmålet.

Fundamentet skal være i orden

Sermitsiaq
Fredag d. 20. august 1999

Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt.

Leder i Grønland

Wolfgang Kahlig
Onsdag d. 18. august 1999

Der findes et strukturproblem i sammenhæng med ledelse på det grønlandske arbejdsmarked. Majoriteten i Grønland, grønlænderne, er underrepræsenteret på ledelsesniveauet i virksomhederne.

Vi kan stadig selv

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.

Brugbar med omtanke

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.

Om hunde og faste

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. august 1999

DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Landstinget tager fiskernes briller på og prøver at se tingene fra deres vinkel. Det er frustrerende og håbløst at sejle rundt i et farvand med mange flere fisk, end man kan få lov at indhandle.

KNI må udsætte revolutionen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. juli 1999

Og skåret helt ud i pap: KNI konkurrerer i byerne på bekostning af bygderne.

Krigen i EDB-verden

Sermitsiaq
Fredag d. 16. juli 1999

Men det tætte bånd mellem Anders Nilsson og Kimik IT er det bemærkelsesværdigt, at Anders Nilsson så enøjet kaster sig over Inu:IT.

Kammerateri af værste skuffe

Thorkild Knudsen
Tirsdag d. 13. juli 1999

I hvert fald et andet firma havde forud for indgåelsen af driftstøtteaftalen med Inu:IT tilkendegivet interesse for at »byde« på opgaven. Det er KANUKOKA’s tidligere edb-afdeling, det i dag privatiserede Kimik A/S, der er i besiddelse af den viden og ekspertise som kræves for at sikre optimal drift af Hjemmestyrets edb-system.

Læk i Hjemmestyrets EDB-system

Elna Egede
Tirsdag d. 13. juli 1999

Rutinecheckene og indberetningen af ulovlige brugere skal strammes op. EDB-afdelingens ledelse har åbenbart vidst, at der har været en ulovlig bruger siden april. Og først tre måneder efter, får Hjemmestyrets øverste ledelse information om det.

Styret konkurrence

Sermitsiaq
Fredag d. 2. juli 1999

Det lykkedes fiskerne at udnytte det uprofessionelle fjendskab mellem de to koncerner til at presse prisen på store hellefisk op til 14 kroner, og samtidig fik de nedsat grænsen på store hellefisk til tre kilogram. Fiskerne tjente masser af penge mens selskaberne tabte.

Combus-bestyrelsen i søgelyset

Jørgen Andresen
Tirsdag d. 15. juni 1999

Den myndighed, der udpeger en embedsmand, hæfter ikke på nogen måde for de handlinger, embedsmanden foretager sig. I værste fald er det hele embedsmandens personlige formue, der står på spil.

Farlig politik...

Sermitsiaq
Fredag d. 11. juni 1999

I et desperat forsøg på at vende udviklingen og få råd til nogle af alle de forsømmelser og mangler, der har været i de første 20 år, bliver befolkningen nu i endnu højere grad gjort til tilskuere til deres egen udvikling.

Ombudsmandssag til politimesteren

Elna Egede
Torsdag d. 3. juni 1999

Det kom tilsyneladende som en overraskelse for Siumut, at beslutningsforslaget, der er sendt fra et mindretal i lovudvalget, fik de andre medlemmer til at stemme for en overgivelse til politimesteren.

Stilfærdig politisk revolution

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. juni 1999

MED TRÆTTE og spændte ansigter, men med ranke rygge stemte de tyve landstingsmedlemmer for en politianmeldelse af det tidligere landsstyre. Det var afslutningen på første omgang i den politiske boksering i magtkampen imellem den politiske magtelite og de nyvalgte landstingsmedlemmer.

Hjemmestyret ud af aktieselskaberne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. juni 1999

Begrundelsen fryns er naturligvis et ukvalificeret og lavmålt argument for valget af de personer, der skal lede de store, samfundsejede virksomheder. Det er ikke svært at forstå, at direktionerne rundt omkring i selskaberne sidder og ryster i bukserne i tiden op til de respektive generalforsamlinger.

Appendiks: Ensprissystemet

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Der har i flere år været overvejelser om ændring af strukturen mod priser, som i højere grad afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktionen. Der er flere grunde til, at en ændring af strukturen bør ske inden for den nærmeste fremtid

Sammenfatning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Situationen er den, at der venter landskassen et stort udgiftspres som følge af stigninger i de lovbundne udgifter, forårets overenskomstforhandlinger, strukturproblemerne i sundhedsvæsenet og behovet for en ny prioritering på uddannelsesområdet

Sektorpolitiske temaer

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Den økonomiske udvikling

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Kravene til de hjemmestyreejede virksomheder vil fremover blive skærpet. Den store gældsbyrde og landskassens indirekte seviceringsforpligtelse taget i betragtning, må Grønlands Hjemmestyre som minimum forvente, at virksomhederne har en sund økonomi

Indledning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Risikoen ved at fastholde høje tilskud og andre former for beskyttelse af udvalgte produktioner og virksomheder er, at det fører til økonomisk stagnation og lavere vækst, da virksomhederne ikke oplever samme behov for at udvikle sig, som det ville være tilfældet i en mere åben konkurrencesituation

Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde

Bagstræberisk SIK-formand

Peter Brix Adsersen
Fredag d. 28. maj 1999

Hvis Grønlands Hjemmestyre virkelig fandt, at det var væsentligt, at arbejdskraft rekrutteret i DK lærte at tale grønlandsk, så ville oplæring i denne færdighed være en prioriteret opgave af politikerne. Ved de fleste ansættelsesforhold bliver der imidlertid hverken rejst krav om eller givet tilbud om undervisning i grønlandsk kultur og sprog.

Fingrene væk fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 28. maj 1999

Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter

Oh, skræk og rædsel

Sermitsiaq
Fredag d. 21. maj 1999

Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.

OECD, om Grønlands økonomi: Udvidet indholdsfortegnelse

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Udvidet indholdsfortegnelse - inklusive tabel-, grafik- og tekstboksfortegnelser

OECD om Grønlands økonomi: Referencer

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Litteraturhenvisninger

OECD om Grønlands økonomi: 6. Erhvervsstruktur og fremtidig udvikling

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Denne fjerde søjle omfatter mange forskellige slags aktiviteter og er et vigtigt område med et stort udviklingspotentiale. Hvis der kan skabes et bedre iværksætterklima (jf. Kapitel 5), forekommer det oplagt, at nye virksomheder vil vise sig i denne del af økonomien, selv om det er vanskeligt at forudsige, hvilken slags aktiviteter private erhvervsfolk vil sætte i gang.

OECD om Grønlands økonomi: 5. Forbedringer af arbejdsmarkedet

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

De høje frafaldsprocenter kunne tyde på, at de studerendes kvalifikationer er utilstrækkelige, når de påbegynder deres gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Af en undersøgelse . . . konkluderedes det, at folkeskole- og gymnasieuddannelserne ikke giver tilstrækkelige kvalifikationer til fortsættelse ved en videregående uddannelse hverken i Grønland eller i Danmark.

OECD om Grønlands økonomi: 4. En bedre fungerende økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

En reduktion af subsidierne for eksempel i tråd med den nyligt trufne beslutning om give mindre subsidier til privatejede enfamiliehuse er en ting, der bør overvejes for at bringe huslejerne tættere på det faktiske omkostningsniveau.

OECD om Grønlands økonomi: 3. Modernisering af den offentlige sektor

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Det er vanskeligt at anslå, hvorledes økonomien ville have udviklet sig uden bloktilskuddene, men det kan fastslås med sikkerhed, at den økonomiske udvikling ville have været langsommere, og levestandarden ville have været betydeligt lavere

OECD om Grønlands økonomi: 2. Vigtige karakteristika ved Grønlands økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Set i et længere perspektiv viser udviklingen i den grønlandske økonomi, at bruttonationalproduktet og bruttonationalproduktet pr. capita i faste priser var på samme niveau i 1996 som i 1986. I løbet af samme periode er det gennemsnitlige bruttonationalprodukt i OECD-området steget med 30 procent.

OECD om Grønlands økonomi: 1. Resume og anbefalinger

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Da Grønland allerede er et velfungerende samfund, kan en "big bang"-reformstrategi forekomme alt for risikabel. . . I stedet bør der tilrettelægges en sammenhængende mellemfristet strategi, inklusiv en reform af ensprissystemet, reduktion af den offentlige sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, deregulering af boligmarkedet og en reform af overførselssystemet.

OECD om Grønlands økonomi: En strategi for fremtiden

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

I denne rapport fremlægges resultaterne af et case study af den økonomiske situation og udviklingsmulighederne i Grønland, som har en særlig status i kongeriget Danmark. Dette case study er gennemført i sammenhæng med nogle undersøgelser af regional konkurrenceevne og tiltag i de fjerntliggende landområder.

Puisi, pølser, piller og politik

Erik Holmsgaard
Fredag d. 14. maj 1999

Men Jonathan Motzfeldt har reelt ikke hørt signalet fra vælgerne. For samtidig med at hans valgretorik formentlig har fastholdt tvivlende Siumut-kernevælgere, fortsætter han med at bedrive den form for politik, som giver flere og flere kvalme.

Signal-forvirring

Sermitsiaq
Fredag d. 14. maj 1999

Måske er det på tide at skæve til miraklet på Island. Hvis vi derimod fortsat ønsker et fattigt fisker- og fangersamfund, der lever på subsidier og får sværere og sværere ved at følge med udviklingen, så skal vi bare fortsætte i Jess G. Berthelsens fodspor og bilde befolkningen ind, at det er vigtigere at lære grønlandsk end at lære et fag.

Hjemmestyret kendte situationen i turismeselskab allerede i januar

Elna Egede
Torsdag d. 13. maj 1999

Centraladministrationen har i disse dage meget svært ved at tale om Greenland Tourism i denne her sag. A/G har prøvet at kontakte mere end 15 direktører, afdelingsledere, jurister og økonomer. De er ikke villige til at tale om Greenland Tourism eller "detaljerne om den slimede sag", som en udtrykte det.

Vi skal gøre os klar til den store omvæltning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. maj 1999

Alle monopoler skal væk - på land, til vands og i luften. De er med til at fastholde høje omkostningsniveauer på alle områder, og de bærer - sammen med ensprissystemet - en væsentlig del af skylden for, at intet af det, vi foretager os her i landet, kan konkurrere på prisen. Det gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som helst.

Arbejdskampen skal handle om boliger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. maj 1999

Det er regulær stavnsbinding til arbejdspladsen, som således bliver en livsstilling på vilkår, som arbejdsgiveren ensidigt fastsætter. Han har nemlig det stærkest tænkelige magtmiddel, boligen, som især under vore arktiske himmelstrøg bør være en indlysende menneskeret.

Hån mod vælgerne

Sermitsiaq
Fredag d. 30. april 1999

Om politiske bestyrelsesformænd er det iøvrigt uforståeligt, at landsstyret bliver ved med at sidde diverse advarsler overhørig. Senest fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.

Borgerne betaler A/S-katastroferne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. april 1999

Hjemmestyret ville ikke kunne tillade sig at lade långivere hverken her eller i udlandet »tage smækket« for et hjemmestyreejet selskabs konkurs. Så bliver kasserne nemlig smækket i rundt omkring, og de øvrige hjemmestyreejede selskaber ville få travlt med at tilbagebetale deres kæmpestore lån, som øjeblikkeligt ville blive opsagt.

HST's ordinære generalforsamling

Arne Amstrup
Fredag d. 23. april 1999

Hvorvidt det var hans behandling af dette emne der kostede den daværende, ansvarlige landsstyremedlems hans plads i Landstinget og Landsstyret, kan vi ikke vide. Men hvis dette måtte være tilfældet begræder HST ikke resultatet. Kun sjældent har vi oplevet en så arrogant, bedrevidende og overlegen behandling af et for erhvervslivet dybt alvorligt problem.

Ansvaret for Disko skal placeres

Daniel Skifte
Fredag d. 23. april 1999

Allerede nu må det være klart, at de involverede parter ikke fremover kan indgå i betydende tillidshverv på vegne af hjemmestyret.

Borgerne er ikke tilfredse med dommen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. april 1999

Det var ikke, fordi de involverede manipulatorer ikke var bekendt med, at det, de gjorde, var alt andet end regelret forvaltning. Fra flere sider fik landsstyret meget klar besked om, at det var i færd med at begå en række ulovligheder. Det blev derfor nødvendigt at bøje loven og tilpasse fortolkningen af dens paragraffer, så det planlagte kollegiebyggeri faldt inden for dens rammer.

Domino-effekten

Preben K. Larsen
Tirsdag d. 20. april 1999

Stigende lønninger fører til stigende omkostninger i erhvervslivet og i sidste ende til stigende priser for forbrugerne. Selv om Motzfeldts retorik siger noget andet, så har han reelt trykket på inflationsknappen, som - formentlig stik imod hans egne hensigter - kan udløse en økonomisk domino-effekt, der sætter en stopper for mange af hans planer, hvoraf flere kan støttes af GA.

Ulovligt og helt utilstedeligt

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 20. april 1999

For det første finder jeg, at landsstyret har gjort sig skyldig iulovlig procedurefordrejningved at lade den indgåede entreprise-aftale med VVS-installatøren tage form af en aftale om køb og salg af fast ejendom alene med det formål at undgå at udbyde opgaven i offentlig licitation

Puisi A/S bruger penge uden at have dem!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. april 1999

Sagen er i korthed, at Sulisa A/S har givet tilsagn om en lånegaranti på 18 millioner kroner til Puisi A/S på nogle betingelser, der endnu ikke er opfyldt. Alligevel er selskabet i gang med at bruge penge. Maskinerne er på vej til Nanortalik og lader sig ikke uden videre standse.

Holder den "nyopfundne" byggesten hvad den lover

Mati Frederiksen
Lørdag d. 17. april 1999

Det skal jo helst ikke ende ligesom ørredprojektet i Sydgrønland eller andre projekter som Hjemmestyret har været involveret i, hvor man på trods af flere millioner kroners tilskud ikke kan få tingene til at køre rent økonomisk.

Farvel til forsørgersamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 16. april 1999

Ligeledes skal de offentligt ejede selskaber betale udbytte til ejerne, altså til hjemmestyret - for eksempel seks procent af deres aktiekapital. Så får vi samtidig taget fat på den evindelige snak om konkurrenceforvridning, siger Motzfeldt.

Historien gentager sig igen og igen og igen...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. april 1999

Bare det var så let. Så kunne vi læne os tilbage og slappe af og være sikre på, at »den hellige grav er vel forvaret«. Men erfaringerne fortæller os, at der er al mulig grund til bekymring. Det er ikke nok, at politikerne »finder projektet interessant«, og at Jess G. Berthelsen tror på det. Der skal helt anderledes kvalificerede vurderinger til, før man kan satse halvdelen af sin ejendom (aktierne i Sulisa). Og selv med kvalificeret optimisme og overbevisende dokumentation for succes skal et selskab som Sulisa aldrig indlade sig på økonomiske garantier, der kan få så alvorlige følger for selskabet, hvis det alligevel går galt.

Disko-skandalen

Sermitsiaq
Onsdag d. 31. marts 1999

Det betyder, at vi har stoppet mellem 30 og 40.000 kroner i enden på hver eneste af de 1.000 krydstogtturister, der sidste år har været med. De 20 arbejdspladser, der er kommet ud af projektet, koster hver mellem halvanden og to millioner om året, hvis underskuddet fortsætter

Et spørgsmål om professionalisme

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999

"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.

Puisi A/S - mest politik?

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999

Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.

Konkurrencenævnet bør være adskilt fra hjemmestyret

Inga Dora Gudmundsdottir
Tirsdag d. 9. marts 1999

Som et eksempel: Konkurrencenævnet bør undersøge byggebranchen. Konkurrencestyrelsen i Danmark har konstateret, at der findes kartelvirksomhed indenfor håndværkerbranchen. Vi har skyhøje byggepriser, hvilket er et meget omdiskuteret område, og hvor bygherrerne må se sig klart slået ud. Hvis en kartelvirksomhed kan forekomme i Danmark, må man med begrundet mistanke også formode det samme her i landet, da det i det store og hele er danske entreprenører/virksomheder, der bygger her.

Grønlands Erhvervsråd - Beretning 1998

Grønlands Erhvervsråd
Mandag d. 8. marts 1999

Det første år er nu gået og der er naturligvis blevet malet med brede pensler til at begynde med, men i takt med at problemstillingerne synliggøres agter Grønlands Erhvervsråd på eget initiativ at fremsætte konkrete anbefalinger til såvel detaillovgivning som overordnet erhvervspolitik samt tage initiativ til andre tiltag

Moderat venstresving

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 2. marts 1999

Men Grønlands Arbejdsgiverforening ser gerne, at det nye landsting og landsstyre vil gøre op med mange af de "gamle" forestillinger om at fiskeri og landbrug nødvendigvis skal drives med offentlige tilskud.

Læg fraserne i skuffen og tag arbejdstøjet på

Peter Pars
Torsdag d. 28. januar 1999

.. at forbundsformanden ikke bruger mere energi på at gøre op med det uvæsen, at det stadigt blandt alt for mange lønmodtagere er acceptabelt at svigte arbejdspladsen og dermed kolleger og virksomhed ved uvarslet fravær, kan så absolut ikke undskyldes og kan kun betegnes som useriøs optræden af en forbundsformand.

Grønlands chance

Peter Pars
Torsdag d. 28. januar 1999

Det nye landsting må sikre de private erhverv konkurrencemæssigt lige muligheder. Hjemmestyret skal drosle sine erhvervsengagementer ned og nøjes med at skabe rammerne for et socialt velafbalanceret samfund, hvor den enkelte ikke blot får muligheder men også afkræves ansvar.

Landstingssamling med fokus på erhvervslivet

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 28. januar 1999

Det er synspunkter, som Grønlands Arbejdsgiverforening tolker i retning af, at det afgående landsstyre har erkendt, at det private islæt i erhvervsudviklingen skal både styrkes og støttes. Partiernes ordførertaler antyder, at den samme forståelse er ved at vinde generelt fodfæste i Landstinget efter en efterårssamling med meget fokus på erhvervslivet.

Bygge- & anlægsstyring under en hat

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 28. januar 1999

Ifølge Peter Pars er der ikke den nødvendige kontinuitet i den styring, der efter mordet på Bygge- og Anlægsstyrelsen er lagt i hænderne på Planlægningsafdelingen i hjemmestyrets økonomidirektorat. "Den kontinuitet kan kun opnås i en toptunet central instans. Den skal varetage det offentliges opgaver i forbindelse med alle bygge- og anlægsprojekter - også i forbindelse med renoveringerne. Og så skal INI erkende sin rolle som boligudlejningsselskab og fremover nøjes med at administrere boliger," fastslår Peter Pars.

Sæt priserne ned

Sermitsiaq
Fredag d. 15. januar 1999

I stedet for har flyselskaberne fået lov til at forhøje deres billetpris med fem procent. Hvad der er grund til denne prisforhøjelse kan man sætte spørgsmålstegn ved. Det er i hvert fald ikke fordi flybrændstof er blevet dyrere. For SAS’s vedkommende er det måske fordi, de har sat billetprisen ned på ruter, hvor de har konkurrence. Så er det jo let at forhøje billetprisen på de ruter, hvor selskabet har en monopollignende status.

KNI i strid med egne forudsætninger

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 14. januar 1999

Så længe ensprissystemet ikke er officielt afskaffet og erstattet af noget andet, så skal det håndhæves - ikke mindst af KNI Pilersuisoq, der - som et vigtigt led i ensprissystemet og som en garanti for tålelige levevilkår i bygderne- betales for at løse den samfundspålagte opgave det er, at sikre vareforsyningen i bygderne til nærmest-liggende bypriser.

Sælg Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 27. november 1998

Det er således ubegribeligt, at den nye Polar Raajat i Nuuk skal igennem det forhindringsløb, som tilfældet har været og stadig er, når man tænker på, hvor let Royal Greenland har haft ved at starte fabrikker rundt om i landet, og man først bag efter har opdaget konsekvenserne uden for hegnet. Historien om Aasiaat fabrikken og andre er ikke glemt.

Planøkonomi eller markedsøkonomi

Sermitsiaq
Fredag d. 20. november 1998

Landsstyret må nu slippe Royal Greenland og lade koncernen drive sin virksomhed efter det overordnede mål at tjene penge for at få råd til at kunne starte nye overskudsgivende produktioner.

Arbejdsmarkedsreform bliver effektivt våben mod ledighed

Mikael Petersen
Torsdag d. 19. november 1998

De oplysninger, vi p.t. ligger inde med er temmelig upræcise og dermed dårligt råmateriale, hvis vores våben skal virke. Vi ved, at gruppen af tilkaldte med samlevere omfatter mellem 2.000 og 3.000 mennesker. Vi ved, at de fleste tilkaldte er håndværkere og kun opholder sig i landet nogle få måneder eller år. Og så ved vi, at her bor og arbejder omkring 5.000 personer med særligt tilknytning til Grønland, altså personer der enten har boet her i landet over 7 år, eller har samliv med en herboede, og dermed er ligestillede med grønlandsk arbejdskraft lovmæssigt set.

Ensprissystemet

Jens Napatoq
Torsdag d. 19. november 1998

Ønsker storbybeboerne mon, at befolkningen i de små byer skal være ringere stillet? Skulle man til gengæld ikke indføre ens pris for alle i hele landet? Vi er jo alle sammen klar over, at de livsnødvendige varer, som grønsager, mælk og yoghurt, varer vi ikke længere kan undvære, er noget dyrere i småbyerne og bygderne.

Det er ikke så enkelt, Mikael

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. november 1998

Der er i Mikael Petersens indlæg en undertone af modvilje imod al ugrønlandsk arbejdskraft.

Konkurrencen i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 13. november 1998

Endnu ved man ikke, hvor mange fiskere, der vil indhandle rejer til Polar Seafood. Hvert kilogram rejer, der går til Polar Seafood, mister Royal Greenland. Lidt populært kan det siges, at de flyttes fra den hidtidige planøkonomi til markedsøkonomien.

AG og turismen i Sydgrønland

Anders La Cour Vahl
Claus Nielsen
Salik Hard
Tirsdag d. 20. oktober 1998

På baggrund af de nedladende og useriøse artikler AG har ført de sidste dage, føler vi, at vi bliver nødt til at reagere (det har nu nok også været bagtanken for AG - at provokere for at få noget stof til deres avis...)

Et bæredygtigt Grønland

Mads Peter Heide-Jørgensen
Torsdag d. 8. oktober 1998

I disse år står Grønland ved en skillevej hvor man skal beslutte, hvor meget de levende ressourcer skal udnyttes og hvem som skal have adgang til dem. Der er en flere hundrede år gammel tradition for at dem som bor i Grønland har en selvfølgelig ret til at skyde dyr og endda så mange man har lyst til. Ikke alle dyrearter kan længere tåle denne udnyttelse.

Turismeselskabet fordrejer virkeligheden

Elna Egede
Torsdag d. 8. oktober 1998

Mens vi alle dagdrømmer om turismens muligheder for beskæftigelse og indtjening, er virkeligheden blevet meget påtrængende. Tal fra Grønlands Statistik viser nemlig at turismeudviklingen er ved at gå i stå.

Et narrespil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. oktober 1998

Turismerapporten, som Peter Grønvold Samuelsen har bygget sin turismeredegørelse på, har efter al sandsynlighed været ment som en spøg. Tallene er jo så himmelråbende anderledes end de officielle - mere realistiske - tal fra Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen bag rapporten har formentlig fremsendt den til landsstyremedlemmet for at tage pis på ham. De har været helt sikre på, at han straks ville opdage de vanvittige påstande om valutaindtjening og turistinvasion. Og så ville de have slået sig på lårene af grin og stukket ham den rigtige rapport med de beskedne tal, som tager udgangspunkt i virkeligheden.

Redegørelse for turismen - en håbløs udgivelse...

Jens Brønden
Tirsdag d. 6. oktober 1998

Redegørelsen er et stort blændværk, som prøver at efterlade det indtryk, at turismen er et langt bedre erhverv, end vi hidtil har anet. Ved hjælp af forskellige definitioner på, hvad en turist er, forsøger Peter Grønvold Samuelsen at få det til at se ud, som om turismen er et af de bærende erhverv. Hvis han får samlet en tilpas stor kreds af troende, der ser frem til et evigt turismeliv med en halv milliard i valutaindtægt om året, så kan han gøre skeptikerne til skamme. Og så vil endnu flere begynde at tro, at turismen er en bæredygtig erhvervssøjle.

Landsstyret "glemmer" at regere - Landstinget "glemmer" at reagere

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Fredag d. 18. september 1998

Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet.

Sommerferien er forbi - arbejdet skal i gang igen

Arne Amstrup
Fredag d. 18. september 1998

Virksomhederne oplever et stadig større problem hos de 15 til 17-årige, som ønsker praktik, da de ikke kan tale dansk. Lad os sammen give vore børn en bedre fremtid med optimal indlæring og uddannelse.

En arbejdsplads er en menneskeret

Bent Svenbæk
Lars Sørensen
Fredag d. 18. september 1998

Det nuværende landsstyre proklamerede højtideligt ved sin til tiltræden for over tre år siden, at der skulle etableres en masse arbejdspladser ("7000 flere i arbejde"), og at det underforstået var en menneskeret at en arbejdsduelig borger fik en arbejdsplads.

En finanslov med problemer?

Peter Pars
Fredag d. 18. september 1998

Hvad bruges pengene så til? Er der sat penge af til "Verdens bedste folkeskole"? Nej! Er der sat penge af til et forbedret sundhedsvæsen? Nej? Er der sat penge af til finansieringsstøtte til landbaserede erhverv? Nej ! Er der sat penge af til en Køb Grønlandsk Kampagne? Nej ! Er der taget initiativer til en forbedret planlægning på anlægsområdet? Nej!

Fremrykning af anlægsdelen af finansloven med et halvt år

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 16. september 1998

En fremrykning af tidspunktet for vedtagelsen af finanslovens anlægsafsnit med et halvt år fra 1. november til 1. juni vil lette kommunerne i deres budgetlægning og det vil få afgørende indflydelse på byggetakten og formindske den pukkel af uafsluttede anlægsopgaver, vi hidtil har måtte skubbe fra år til år.

Klage over Rensdyrlicenstildelingsmetoden

Steen Rasmussen
Onsdag d. 12. august 1998

Fremfor alt vil jeg gerne pointere, at det er for dårligt, at der er så mange der har modtaget et ekstra rensdyr og så mange der slet ikke for lov til at skyde et! Jeg har talt op til 24 personer som må skyde to rensdyr, 24 ekstra-glade personer - men i bund og grund egoister, siden de kunne finde på at skrive sig på igen efter allerede at have modtaget en licens for et rensdyr.

Statsministeren og iværksætterne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. august 1998

Tankerne om liberalisering og privatisering bliver hentet frem ved højstemte lejligheder, men når det kommer til benhårde realiteter i landstingssalen, viger selv et liberalt parti som Atassut tilbage for et øget privat engagement i det grønlandske erhvervsliv.

Oprop til de grønlandske politikere!

Daniel Danielsen
Lørdag d. 1. august 1998

Byg nu de boliger, så vi kan få vores højt uddannede unge grønlændere hjem igen!

Manglende kendskab til Grønland?

Martin Dahl
Fredag d. 10. juli 1998

En åben debat omkring, hvordan denne gæld kan nedbringes, er derfor at foretrække. Det vil sikkert også kunne fjerne den lidt "småtskårne" tvivl om, hvorvidt Grønlands såkaldte gulddrenge fortjener deres løn.

Private klager over licitation

Poul Krarup
Fredag d. 10. juli 1998

Det er hver gang vi prøver at give tilbud på en større opgave til Hjemmestyret. Så bliver vi snydt. Sidste gang jeg prøvede det, brugte det pågældende selskab mit tilbud og hentede en pris hjem fra leverandører direkte i Danmark. Men i øvrigt blev min løsning brugt både med opsætning og produkter, siger en af de private handlende.

På vej mod følelsessamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 3. juli 1998

Fremtidens værdiskabelse ligger i høj grad i at skabe historier. Historiefortælleren bliver en nøgleperson, præcist som i det gamle fangersamfund. Ringen er ved at være sluttet, og i den situation har Grønland meget store muligheder, fastslår Uffe Paludan.

Professionelle bestyrelser

Poul Krarup
Fredag d. 26. juni 1998

Problemet i dag er ikke så meget politikere og embedsmænd, men at det private erhvervsliv i Grønland, der har fingeren på pulsen mange steder, ikke bruges i de store selskabers bestyrelser.

Må vi bede om fair play!

Arne Amstrup
Fredag d. 26. juni 1998

Et løbsk KNI der ukritisk tillades at forvalte samfundets midler i stedet for at disse eksempelvis anvendes til renovering af skoler og institutioner vækker ikke beundring - men kun dyb bekymring.

Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt

Anne-Marie Petersen
Fredag d. 26. juni 1998

Går vi optimistisk ud fra at de tilkaldte bliver i 3 år, vil den fremtidige udgift til deres understøttelse under sprogindlæringen være på ca. 200 mio. kr. om året. Det er foreløbigt kun elevsiden.

Udemokratiske, voldelige fiskere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. juni 1998

HAVNEBLOKADEN ER udtryk for foragt for demokratiet. Blokaden var ikke bare en demonstration, men en voldelig aktion for at få underkendt en beslutning, der er taget i Landstinget, Grønlands lovgivende forsamling. Det er foragt for demokratiet, foragt for samfundets øvrige borgere, deres erhverv og økonomi. Aktionen var ulovlig og hensynsløs og efterlod samme indtryk, som når forkælede unger bliver hysteriske over ikke at få deres vilje.

Forespørgselsdebat om muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændigt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 1. juni 1998

Det er ikke bloktilskuddet, der hæmmer udviklingen - det er den måde vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling hvor vi i højere grad kan klare os selv

De forkælede fiskere

Sermitsiaq
Fredag d. 29. maj 1998

Selvfølgelig skal fiskerne hjælpes. De skal have indhandlingstilskud, når verdensmarkedsprisen falder. De skal have gældssanering. De skal have lavt forrentede lån, eller lån der er afdrags- og rentefrie i en pæn årrække. De behøver ikke betale deres værftregninger, der bare kan lægges oven i den gamle gæld til det offentlige. De skal have billige boliger o.s.v. Alligevel klager de.

Kære Landsting - se dog fremad

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. maj 1998

Hverken landsstyreformand Jonathan Motzfeldt eller partiernes ordførere gav noget egentligt bud på, hvordan vi skal klare de væsentlige problemer vores økonomi står overfor de kommende år; problemer, der er udmærket beskrevet af embedsmændene i den redegørelse, der var baggrunden for debatten i Landstinget.

Replik i gråzonedebatten

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 17. maj 1998

Hvis dette forslag til afskaffelse af gråzonen vedtages, vil det skabe en nødvendig klarhed, og fremme igangsætning og hjemføre noget privat kapital fra Danmark.

Beretning for 1997 for Tegnestuen Nuuk A/S

Tegnestuen Nuuk A/S
Fredag d. 15. maj 1998

At starte en import af præfabrikerede huse udefra er derfor at skyde sig selv i foden - og torske dumt.

Hvorfor er KNI's regnskabsresultat ikke bedre ?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 7. maj 1998

Jeg finder det derfor ynkeligt og ansvarsforflygtigende, når både bestyrelsesformand Knud Sørensen og direktør Kjeld Askær kryber i skjul bag medarbejderne, og hævder at min kritik af KNI’s regskabsresultat er en kritik og en nedvurdering af medarbejderne.

Også galt at KNI ikke giver underskud

Inger Eriksen
Torsdag d. 7. maj 1998

Medarbejderne i KNI synes, at det er meget usmageligt, og slet ikke på sin plads. at virksomhedens, personalets og ledelsens stor anstrengelser bliver nedgjort af landstingmedlem Anders Nilsson ved hans kritik i pressen.

Væk med den grå zone mellem det offentlige og det private erhvervsliv

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 18. april 1998

Den fremherskende usikkerhed i forbindelse med det offentliges aktiviteter, hensigter og nye tiltag . . er lammende for igangsættelse af nye initiativer og problematisk for bevarelse af eksisterende virksomheder.

Om søllefangere i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. april 1998

Men vi skal tage os i agt for altid at synes, at alting er så synd for befolkningen i Grønlands nordligste kommune. Det har den nemlig fået tudet ørerne fulde af gennem de sidste mange år.

Vi kan ikke blive ved med at lave underskud

Jens Brønden
Tirsdag d. 7. april 1998

Derfor må de servicebetingede aktiviteter, hjemmemarked og bygdedrift placeres udenfor den kommercielle del af Royal Greenland.

Royal Greenlands fremtid

Sermitsiaq
Torsdag d. 2. april 1998

På den anden side viser udviklingen, at Royal Greenland har godt af konkurrence på råvareleverancer. De steder, hvor Royal Greenland får konkurrence, giver koncernen en væsentlig bedre service til fiskerne, end de steder, hvor koncernen har monopol.

Den fjerde søjle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 1. april 1998

Så længe, der opretholdes et stort antal arbejdspladser kunstigt og altså uden økonomisk gevinst for samfundet, tvinges vi ikke til at finde nye veje.

Det synkende flagskib

Sermitsiaq
Lørdag d. 28. marts 1998

Problemerne med Royal Greenland synes så massive, at Landsstyret er forpligtet til at igangsætte en uvildig analyse af koncernen aldeles omgående.

Blødt råstof i den 4. søjle

Thorkild Knudsen
Torsdag d. 26. marts 1998

En grønlandsk produktionsvirksomhed blev i samme anledning sammenlignet med en søstervirksomhed og 38 virksomheder i samme branche i Danmark. Omkostningerne var 58% højere i den grønlandske virksomhed ift. konkurrenterne i Danmark.

Ambitiøse mål for turismen er urealistiske

Thorkild Knudsen
Torsdag d. 26. marts 1998

Allerede én gang - i 1996 - har det været nødvendigt at justere den plan for turismen, der blev vedtaget i 1991, og alt tyder på, det bliver nødvendigt en gang til.

Et land der flyder med olie og mineraler

Thorkild Knudsen
Torsdag d. 26. marts 1998

Sandsynligheden for fund er lille, og sandsynligheden for at finde så store mængder, at det gør erhvervet bærende, er urealistiske.

Aktiv politik nødvendig for at få et lønsomt fiskeri

Thorkild Knudsen
Torsdag d. 26. marts 1998

Med hensyn til mobilitet viste undersøgelsen, at ca. halvdelen af de unge er villige til at flytte til en anden kommune, hvis der er mulighed for et job. Selv en tredjedel af de 51-60 årige er åbne over for at flytte.

Hvor skal vi satse?

Thorkild Knudsen
Torsdag d. 26. marts 1998

Mange isolerede mikromarkeder i et stort land som vores må nødvendigvis medføre et højt omkostningsniveau - og dermed en høj pris på de varer og tjenester vi kan købe. For at nå de mål der er sat af samfundet, er det derfor nødvendigt at finde nicher for eksport, hvor kunderne i udlandet oplever, at såvel kvalitet som pris balancerer.

Udviklingshæmmet erhverv

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. marts 1998

Derfor skal vilkårene for et beskæftigelsesfremmende privat erhvervsliv forbedres, blandt andet ved at slippe kontrollen, nedtrappe subsidierne og skabe retfærdige vilkår for alle i den grønlandske erhvervsudvikling.

Grønlandsk valuta og egen Nationalbank II

Økonomidirektoratet
Onsdag d. 11. marts 1998

I anledning af Johan Lund Olsens forslag om egen valuta og egen nationalbank, er denne redegørelse fra 1990 om det samme emne blevet relevant læsning

Grønlandsk valuta og egen Nationalbank

Johan Lund Olsen
Fredag d. 6. marts 1998

Pengene, der overføres fra Danmark via de årlige bloktilskud, og den profit der skabes i Grønland, strømmer i al for stor grad ud af landet til skade for vores egen indenlandske pengecirkulation.

Hvad vil politikerne med det private erhvervsliv?

Arne Amstrup
Fredag d. 6. marts 1998

. . Hvad mener KNI’s bestyrelsesformand, hr. Knud Sørensen? Er dette den erhvervsvenlige politik, som Atassut og Siumut gentagne gange har gjort sig til talsmand for.

Grønlandsk og dansk

Lars Mosgaard
Torsdag d. 26. februar 1998

De drøftelser om grønlandsk kontra danske firmaer, som vi på de seneste har været vidne til især i Qanorooq, nærmer sig i betænkelig grad en etnisk skelnen mellem dansk og grønlandsk. Tilsvarende stammer det følelsesregister, som aktiveres i forbindelse med de samme drøftelser, også fra det etnisk- nationalistiske felt, ikke langt fra diskriminationens og racismens fæle ansigt.

Af en gulvlæggers erindringer

Jens Brønden
Søndag d. 22. februar 1998

Svend Junge skulle have været med »Hans Hedtofts« tredie rejse til Grønland, men var i stedet med til at kaste kranse i vandet på Hedtofts sidste position.

Skuden skal rettes op

Sermitsiaq
Fredag d. 20. februar 1998

Royal Greenlands kanonunderskud i 1997 på 157 millioner kroner bliver offentliggjort på generalforsamlingen i begyndelsen af marts. I virkeligheden er det endnu større.

Den private chance

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. februar 1998

Politikernes holdning omkring det private erhvervsliv er mildt sagt konfliktfyldt. De siger, at de private skal have en chance, men forlanger samtidig, at de hjemmestyreejede virksomheder skal køre strengt forretningsmæssigt og anvende deres stordrifts styrke til at udkonkurrere de private.

Omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 5. februar 1998

Grønlands Hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked og varetagelsen af vitale samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses.

Iværksættere skal støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 23. januar 1998

Mange grønlændere, som i 80'erne valgte at gå i den grønlandske del af folkeskolen, er blevet ofret uddannelsesmæssigt i nationalismens hellige navn, fordi de ikke har lært nok dansk. Hvis folkeskolen ikke snart får rettet op på dette forhold, ryger der endnu en generation rent uddannelsesmæssigt.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Udenrigshandelen

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. De hjemmestyreejede virksomheder

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Hvad ejerskabet angår kan det konstateres, at omdannelserne til aktieselskabsform ikke har ført til en privatiseringsbølge. Det eneste større forsøg med privat medejerskab - J. Lauritzens ejerandel i Royal Arctic Line - var kun kortvarigt. Der er heller ikke gennemført udlicitering af virksomhedernes opgaver i væsentligt omfang.

Erhverv i Grønland - Appendix

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det er dyrt og mislykkes ofte. For produkter, rettet mod forbrugervaremarkedet, er fiasko-raten i Vesteuropa og USA 40-50 procent, på det industrielle marked 20- 25 procent og for serviceprodukter cirka 15 procent.

Erhverv i Grønland - kapitel 13: De landbaserede erhverv - fjerde søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

I den forbindelse skal det anføres, at sammenlægninger og centraliseringer som hovedregel medfører konsolidering af aktiviteter, mens spredning af aktiviteter ofte giver større dynamik i et samfund

Erhverv i Grønland - kapitel 12: Turisme - tredie søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det betyder blandt andet, at Greenland Tourism ikke bør være operatør, som for eksempel på "Disko", hvor Greenland Tourism har kontraheret med en norsk virksomhed om drift af skibet uden at sikre tilstrækkelig lokal beskæftigelse og uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 11: Råstofsektoren - anden søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hvis der findes olie - guld - diamanter så kommer millionerne rullende MÅSKE

Erhverv i Grønland - kapitel 10: Fiskeri og fiskeprodukter - første søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der findes i dag forædlingsmetoder, hvor kødet fra for eksempel sæler kan behandles, så smag og konsistens kan tilpasses det marked, hvor produktet skal sælges

Erhverv i Grønland - kapitel 09: Generelle tiltag

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

En væsentlig forudsætning for privatisering er derfor, at de offentligt ejede selskaber bliver splittet i mindre selskaber, som både hvad angår kapitalkrav og forretningsområde er overskuelige for det øvrige erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 08: Forskning og udvikling

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der foregår faktisk ikke erhvervsrelevant forskning ved de nævnte institutioner i forhold til emnet her - muligheder og barrierer for udvikling af et landbaseret grønlandsk erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 07: Arbejdsmarkedsforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ni ud af ti danskere på det grønlandske arbejdsmarked har en uddannelse, mens kun knap halvdelen af den del af arbejdsstyrken, som er født i Grønland, har uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 06: Uddannelse

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Grønland er tosproget - hverken dansksproget eller grønlandsksproget. Før dette klart erkendes kommer samfundet ikke videre på uddannelsesområdet. Da begge sprog er minoritetssprog, må eleverne beherske mindst et fremmedsprog ud over disse, når de forlader folkeskolen.

Erhverv i Grønland - kapitel 05: Afgifts- og subsidiepolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ensprissystemet ødelægger markedsmekanismerne, og tilskynder til forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk dyrt, og bremser forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk billigt.

Erhverv i Grønland - kapitel 04: Kapital, finansiering og skatteforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Efter fusionen mellem de to banker i Grønland, er der nu kun en bankvirksomhed - Grønlandsbanken A/S - til at imødekomme befolkningens, erhvervslivets og det offentliges efterspørgsel efter bankydelser og produkter.

Erhverv i Grønland - kapitel 03: Offentlig/privat virksomhed

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hertil kommer, at de offentligt ejede selskaber har adgang til kapital fra ejeren, Grønlands Hjemmestyre, enten gennem trækningsret på Landskassen til finansiering af driften eller til egenkapital i en størrelsesorden, som kun meget få private virksomheder kan magte.

Erhverv i Grønland - kapitel 02: Markedsgrundlaget

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der er behov for, at en række virksomheder i den private sektor kan hente inspiration og rådgivning fra organisationer eller selskaber, uden at det bliver for kostbart for den enkelte virksomhed.

Erhverv i Grønland - kapitel 01: Erhvervssammenhænge og -sammensætning

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Dominansen afspejles i hverdagen ved privat tilbageholdenhed med investeringer i erhvervslivet, og en virksomhedsstrategisk holdning, som prioriterer stor og hurtig indtjening frem for rolig, stabil og konsoliderende udvikling af virksomhederne

Erhverv i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Provokativ, postulerende og til.tider polemisk, men også konstruktiv er nogle af de ord, der trænger sig på, når man læser Erhvervsanalysen.

Fremmedarbejderne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. november 1997

Hvis valget står mellem en dygtig herboende grønlandsk medarbejder og en enkelt-sproget tilkaldt dansk medarbejder, der i dyre domme skal hentes til Grønland og efter endt tjeneste med kostbare boligforpligtelser for arbejdsgiveren skal sendes hjem i lige så dyre domme, så falder valget på den grønlandske arbejdskraft.

Erhvervslivets fremtid

Sermitsiaq
Fredag d. 7. november 1997

Men den opblussede butikskrig i Sisimiut viser med al tydelighed, at der ikke er behov for en stor offentligt ejet butik. Der er nok private butikker til at sikre konkurrencen.

Råstofudvinding - Mining the Canadian Arctic

Jack Hicks
Tirsdag d. 28. oktober 1997

It appears that non-renewable resource development is a very poor solution for Inuit economic difficulties. It is recommended that this be regarded as but one minor alternative for a small proportion of the native population.

Råstofudvinding - De samfundsøkonomiske virkninger af en forøget udnyttelse

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Jeg har i andre sammenhænge peget på en grønlandsk fondskonstruktion der kunne styrke dannelsen af grønlandske selskaber, dæmme op for kapitaleksporten og øge investeringerne i såvel eksportaktiviteter som i importerstattende tiltag

Råstofudvinding - Om minedriftssamfund

Robert Petersen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Mangelen på godt og rent vand udvikler sig vist hele tiden. Det må vandets værdi også gøre. Der er forudsigelser om vandproblemer de næste 20-30 år, så måske er tiden snart inde til at finde ud af mulighederne. Ikke bare for is til whiskysjus, ikke bare destilleret vand, men også rent vand.

Råstofudvinding og debatten om Grønlands løsrivelse

Finn Breinholt Larsen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Der vil kunne opstå en situation af samme type som i Quebec, hvor løsrivelsesdiskussionen totalt har domineret den politiske scene i en årrække, uden at man dog har taget det endelige skridt, fordi befolkningen er delt stort set lige over i spørgsmålet. Det har ført til endeløse forhandlinger med den canadiske regering om opfyldelse af en række krav om særbehandling af provinsen.

Råstofudvinding - Integrering af minedrift og anden ressourceudnyttelse

Jens Dahl
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Lokalbefolkningerne er ikke per definition modstandere af minedrift, men det er vigtigt, at de fra de tidligste stadier inddrages i alle beslutninger, som vedrører deres kultur og samfund.

Råstofudvinding - Sociale virkninger af fire mulige projekter

Torben Agersnap
Tirsdag d. 28. oktober 1997

I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter

Råstofudvinding - Bilag C

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Bilag C består af 5 papirer. Kort beskrivelse af de 5 bidragydere.

Råstofudvinding - Oversigt over tidligere undersøgelser

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette papir indeholder en kort oversigt over tidligere undersøgelser mv. vedrørende socioøkonomiske virkninger af olie- og mineralaktiviteter i Grønland. Det er ikke sikkert at oversigten er fuldstændig, idet der kun er medtaget de ting, som udvalget umiddelbart har haft kendskab til.

Råstofudvinding - Udvalgte råstofprojekter

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette bilag indeholder en kort foreløbig beskrivelse af 5 udvalgte råstofprojekter. Formålet med bilaget er at eksemplificere og konkretisere de teknisk-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.

Råstofudvinding - Forslag til videre arbejde

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.

Råstofudvinding - Socio-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Udgangspunktet for udvalget er, at der i forbindelse med råstofaktiviteter skal skabes flest mulige lokale arbejdspladser, dvs. at der skal satses på lokal arbejdskraft i selve råstofvirksomheden og der skal satses på anvendelsen af lokale underleverandører, serviceselskaber mv. Det stiller store krav til arbejdskraftens og de lokale virksomheders kvalifikationer.

Råstofudvinding - Teknisk-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.

Sammenfatning

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Efter udvalgets opfattelse kan råstofsektoren, når der bliver igangsat udvindingsprojekter i større stil, få stor betydning for udviklingen i Grønland. En sådan udvikling kan give anledning til betydelige positive virkninger, men der kan også komme virkninger, som af mange vil blive opfattet som negative

Socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Rapport fra Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.

Det er ikke fair

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 26. oktober 1997

Det er ikke fair at folk skal stå uden for banken i Nuuk i lange køer for at komme til at hæve af deres månedsløn. Det sker i sne og regn og storm og - skulle det en dag tordne - torden.

Flueknepperiet om Disko

Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997

Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko

Direktøren bør suspenderes

Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997

Desuden anklager Frank Kristensen de danske banker for ikke at etablere bank i Grønland. Men det har de danske banker gjort. De ejer Grønlandsbanken, og det er jo en god forretning. Så den udtalelse forekommer helt uforståelig.

Arbejdsgiverne om Grønlandsbanken

Ole Rud
Søndag d. 26. oktober 1997

Samtidig giver det anledning til megen eftertanke, at landets eneste pengeinstitut, Grønlandsbanken A/S, samtidig stiller krav om at blive hørt i hvert eneste spørgsmål, der bliver stillet i Grønlands Landsting omkring det nye de facto monopoliserede pengeinstitut.

Alvorligt tillidsbrud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Søndag d. 26. oktober 1997

Hvordan med alle os andre, når ikke engang en landstingspolitiker kan tillade sig at kritisere banken uden at blive hængt offentlig ud som en dårlig betaler?

Grønlandsbanken tåler ikke kritik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 25. oktober 1997

Manasse Berthelsen har jo rod i sin privatøkonomi, og han har misligholdt sin afdragsordning på et lån i Grønlandsbanken. - Kritik fra sådan en mand kan vi jo ikke til dagligt tage alvorlig, men vi bliver alligevel nødt til at reagere, når han fremsætter sin urimelige kritik fra landstingets talerstol.

Rimelig skævhed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Naturligvis skal de mest urimelige skævheder, som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få selvstændig kommunestatus. . .. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.

Det skæve Grønland

Henrik Skydsbjerg
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Budgetlægning i Kangaatsiaq kommune er en lang drøftelse af, hvor der kan spares på vedligeholdelse, hvilke stillinger i kommunen man undlade at besætte, hvor lavt et tilskud man kan tillade sig at udbetale til dem, der står uden forsørgelse, og så videre. Det er vist ikke nær så sjovt at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk. Kronik af Henrik Skydsbjerg, bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten 14. oktober 1997.

Fremad - eller hva'

Sermitsiaq
Søndag d. 12. oktober 1997

Vi kan jo altid tjene nogle penge på, at turisterne kommer op og kigger på os og ser vore nationaldragter, hundeslæder og kajakker som et levende frilandsmuseum - et folk, der lever af overførselsindkomster fra Danmark.

Indførelse af erhvervsmæssigt boligbyggeri

Landsstyret
Mandag d. 9. juni 1997

Afsluttende kan oplyses, at landsstyret snarest muligt vil foranledige de skattemæssige afskrivningsregler ændret, således at boligbyggeri bliver afskrivningsberettiget for selskaber som foreslået.

Ærlig snak - om afskaffelse af ensprissystemet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. juni 1997

PENGEPOSEN fra Danmark er en fast og bestemt ydelse, og hvis vi bliver ved med at snolde pengene op i det økonomiske system, vi har i dag, så kommer vi aldrig videre, og den økonomiske afhængighed af Danmark vil fortsætte i al evighed.

Enspriserne skal væk

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. maj 1997

EN HELHJERTET - eller fuldstændig - afskaffelse af ensprissystemet og monopolerne i de pågældende byer vil uundgåeligt lave radikalt om på samfundet. Men det er også meningen med det hele. Effekten bliver en bedre ressourceanvendelse, større effektivitet, lavere omkostninger, forbedring af konkurrenceevnen, vækst i reallønnen, besparelser i den offentlige finanser og en generel økonomisk vækst.

Politisk-Økonomisk Redegørelse 1997

Landsstyret
Tirsdag d. 6. maj 1997

Det er landsstyrets vurdering, at den positive udvikling i det økonomiske aktivitetsniveau i høj grad har været betinget af den førte balancerede finans- og gældsafviklingspolitik. Kombineret med landsstyrets aktive løn- og omkostningspolitik har denne muliggjort en stabil udvikling i de økonomiske rammebetingelser, herunder ikke mindst en meget lav inflation.

Rapport til Landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet

Hjemmestyret
Mandag d. 5. maj 1997

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at flere års real nulvækst, er udtryk for, at den grønlandske økonomi står over for fundamentale langsigtede økonomiske problemer, der ikke kan løses med mindre de strukturelle forhold i økonomien ændres.

Politisk-juridisk responsum vedrørende KNR TV's reklamevirksomhed

Nicholas Symes
Tirsdag d. 29. april 1997

Her ud over sker der en konkurrenceforvridning for så vidt angår prissætning af reklamerne, idet KNR ikke har distributionsomkostninger, jf. finanslov for Grønland - konto 40.14.19., hvorefter landskassen betaler for distributionen.

Klage over ulige konkurrence

Konkurrencenævnet
Fredag d. 28. februar 1997

Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingens tilknytning til Mittarfeqarfiit indebærer derfor en nærliggende risiko for en konkurrenceforvridende krydssubsidiering til skade for ligheden i erhvervsudøvelsen for de private virksomheder.

Fradragsret kan skaffe ny kapital til boligbyggeriet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 23. februar 1997

Men der kan ikke bygges personaleboliger med fradragsret. Og det selv om en personalebolig ofte er en helt nødvendig forudsætning for at kunne skaffe det nødvendige personale og dermed overhovedet holde virksomheden i gang

Ombudsmandens undersøgelse vedr. udbud i forbindelse med anlæg af flyvepladser

Ombudsmanden
Lørdag d. 15. februar 1997

Uden for det egentlige område for min undersøgelse, har jeg noteret mig, at Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning i sit brev den 16. august 1995 til Grønlands Arbejdsgiverforening tog afstand fra, at Arbejdsgiverforeningen havde udarbejdet et skriftligt referat af et møde.

KNI-selskabernes struktur i fremtiden

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 7. januar 1997

Først og fremmest har Landsstyret tiltrådt, at forretningsstrukturen i KNI-selskaberne skal søges omlagt, så vi fremover får en fælles ledelse og styring på vareforsyningen - et nyt og samlet KNI A/S. Vores trafik- og post/bankforretninger skal så overdrages til Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S og vores billetkontorer overdrages til Grønlandsfly A/S

Manglende langsigtede politiske beslutninger

Peter Pars
Fredag d. 3. januar 1997

Omkostningsniveauet påvirkes i høj grad af de politiske beslutninger, som tages, og Grønlands Arbejdsgiverforening vover gerne den påstand, at det alt for høje omkostningsniveau i landet for en stor del skyldes manglende langsigtede politiske beslutninger, sammen med det faktum, at beslutningerne ændres ofte og hastigt.

Nytårsudtalelse 1996/97

Daniel Skifte
Torsdag d. 2. januar 1997

Her skal nævnes muligheden for erhvervsmæssigt boligbyggeri. Den findes ikke i dag, men åbnes der op for erhvervsmæssigt boligbyggeri med ret til at afskrive på investeringen, ligesom, når man bygger et værksted, eller køber en maskine, så vil det kunne medføre et stærkt forøget boligbyggeri uden offentlig indblanding.

Flov smag i munden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. december 1996

Skandalen med underskuddet i KNI var slemt nok, da de afslørende regnskaber for 1994 og 1995 blev gjort op. Men den forstærkes af den omstændighed, at der forud for omstruktureringen i 1992 var vedholdende advarsler, som blot blev ignoreret, fordi et smart konsulentfirma fra Danmark besnærede politikerne og banede vejen for egen karriere under de håbløse strukændringer.

Udenrigshandelen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Udenrigshandlens omfang er faldet kraftigt siden slutningen af 1980´erne, hvor en betydelig og importkrævende byggeaktivitet medvirkede til store importudgifter, og hvor eksporten af bly- og zinkmalm fra minen i Marmorilik skaffede væsentlige eksportindtægter til Grønland.

Konjunkturudviklingen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

I virksomhedernes vurdering af udviklingen på deres egne markeder genfindes en generel positiv bedømmelse af udsigterne, dog således at "stabilitet" er det fremherskende, og at den mest positive vurdering findes blandt handelserhvervene og produktionsvirksomhederne, mens især virksomheder inden for byggeriet forudser en vigende markedssituation.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Udvalget består af en formand og 5 medlemmer, hvoraf Statsministeriet udpeger formanden og 2 medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af Finansministeriet, Danmarks Statistik og Grønlands Hjemmestyre.

Ulige konkurrence

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. december 1996

Derfor bør konkurrencenævnet ud af hjemmestyret. Det skal være en uvildig institution, som sikrer uvildige afgørelser. Det er ikke muligt, når formanden er chef og medansvarlig for hjemmestyrets »forretninger«.

Bankfusion og eventyr

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. december 1996

FUSIONERER de to grønlandske banker måske for at skaffe sig monopolfordele og tryne kunderne? Det er et uundgåeligt spørgsmål, og mange småerhververe, som frygter, at de nu bliver jaget tilbage til de bankfolk, de slap for ved at skifte bank, svarer ubetinget ja

Drøm og virkelighed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 11. december 1996

TURISME er tænkt som et af Grønlands tre hovederhverv. Fiskeri er det ene, råstoffer det andet og turisme altså det tredie. Sådan er har politikkerne planlagt det, men det er langt fra sikkert, at det kommer til at gå sådan. Dertil er turisterhvervets udvikling langt fra overbevisende, og dokumentationen for, at det bliver et hovederhverv med en halv milliard kroner i indtægt, er for tynd.

Som lovgivere må vi lære at beherske os

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 15. august 1996

Lad os afskaffe disse licensregler, som efter min opfattelse ikke tjener noget fornuftigt formål. Og så iøvrigt indlede en anden form for jagt - jagten på overflødig lovgivning!

Skiltereklame for unfair konkurrence

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 15. august 1996

Det er sabotage mod en overordnet politisk målsætning om at give de private en chance og indskrænke det offentliges virksomhed til det, vi kun kan gøre ordentligt og billigt i fællesskab - som for eksempel at drive et lufthavnsvæsen, et sundhedsvæsen eller en energitjeneste

Beretning for 1995 for Tegnestuen Nuuk

Tegnestuen Nuuk A/S
Mandag d. 1. juli 1996

Der er ikke udsigt til bedre indtjeningsforhold i rådgiverbranchen, da der ikke er udsigt til større nybygningsopgaver. Bestræbelserne på at reducere omkostningerne må derfor fortsættes. Tegnestuen er dog fortsat indstillet på at skulle beskæftige praktikanter

Tanker om de hjemmestyreejede selskaber

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Tirsdag d. 18. juni 1996

Alene honorarer til de velbjergede bestyrelsesmedlemmer svarer til omkring 33 SIK-medlemmers årsværk

Ledere og andet godtfolk

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 15. maj 1996

Her blev den grønlandske offentlighed præsenteret for den nyeste kreation: Det personaleløse sundhedsvæsen, hvor patienterne kan få udleveret en håndbog og Peqqinnissaq ved indgangen i stedet for at blive behandlet af læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere.

Fiskeriets ulige vilkår - set fra en skibakketop

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 20. marts 1996

Hvis jeg absolut skal påmonteres nogen kasket, vil jeg sige, at mine tanker er kommet frem, når jeg som skiløber og med skihue på, har stået oppe på Lillemalene og kigget ud over havet. Heldigvis har man fri engang imellem, og i disse stunder "spoles" bl.a. arbejdsdagen tilbage og køres langsomt frem. Med et fint ord kaldes det evaluering.

Hvem ejer Royal Greenland når det kommer til stykket?

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 20. marts 1996

Anledningen til ønsket om og lysten til, at opføre en rejepillefabrik ejet af private investorer er den simple, at trawlerejerne synes at få for lidt for den vare de leverer til "vores alles fabrik" Royal Greenland. Dette udsagn er såre enkelt, og opstår kun ved, at trawlerejerne ved et tilfælde lander samme produkt i udlandet, og de dernæst glædestrålende modtager afregning som ikke ligner den de er vandt til hjemmefra.

Pressemeddelelse 14. Februar 1996 efter en finansudvalgsrejse til Sydgrønland

Finansudvalget
Onsdag d. 14. februar 1996

Herudover må Finansudvalget, bl.a. på baggrund af besøg på sygehusene i Sisimiut, Narsaq og Qaqortoq, konstatere at der er betydelige samarbejdsproblemer indenfor sundhedsvæsenet. Finansudvalget finder, at der som oftest er fremført en saglig kritik fra sygehusenes personale, og er overbevist om at personalet ønsker at bidrage til en forbedring af forholdene.

Familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj

Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 4. januar 1996

Turismen og Julemanden, drømmen om olie, guld og diamanter, lysstøberier og pelsværk i dyrt design og billigt skind er alt sammen udtryk for en ægte og ærlig vilje til at bringe Grønland ud af den aktuelle erhvervsmæssige monokultur, som landet befinder sig i. Imidlertid er det fortsat således, at familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj.

Om Matadorpenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. november 1995

Radioavisens Danmarks-redaktion har forgæves søgt at skære spørgsmålet om ansvar ud i pap for lytterne, blandt andet i et interview med professor Erik Johnsen, der tidligere har været hjemmestyrets rådgiver ved dannelsen af aktieselskaber. Hverken han eller nogen anden, der interesserer sig for problematikken, er i tvivl om, at politiske formandsskaber i aktieselskaber er en dårlig idd, og at aktieselskabslovens bestemmelser om ansvar også gælder for politikere.

En replik, der aldrig blev bragt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 2. november 1995

Den lave prissætning er kommet forbrugerne til gode. De mange unødigt ansatte og de uhensigtsmæssige arbejdsgange er blevet til lønudbetalinger, der alternativt ville have belastet de enkelte kommuners sociale konti og medført højere kommunale skatteprocenter, ligesom udbetalingerne for mange af de ansatte har muliggjort et øget privatforbrug.

Finansloven for 1996 er et snydebudget

Jens Brønden
Torsdag d. 2. november 1995

Overskuddet på 140 millioner kroner, som man stadig troede på indtil en gang i sommer, da KNI-lavinen rullede, skulle have været anvendt til tilbagebetaling af udlandsgæld. Det er der ikke penge til, efter at landskassens måttet puste nyt liv i KNI, og hjemmestyret kreative hjerner blev mobliseret.

KNI-ansvaret nok engang

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. oktober 1995

Nogle skulle have sagt fra. Og det gælder både ledelse og bestyrelse, deriblandt de politikere, der fik store honorarer for at varetage befolkningens interesser ved omstruktureringen af den store virksomhed.

Hvad skal der til for at lukke gabet?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 17. januar 1995

Og så er det en morsom bog, manden har en sjælden humor, et godt øje for livets inkonsekvenser og et sprog, der må få enhver journalist til at overveje et kursus i udviklingsøkonomi, alene for at blive en bedre skribent.