Erhverv
Halvårsmeddelelse fra Royal Arctic Line A/S
Royal Arctic Line
fredag d. 27. august 2010
For godsmængderne ud af Grønland ses en mindre stigning på 900 kubikmeter i forhold til samme periode sidste år. Internt i Grønland er de transporterede mængder faldet med 9000 kubikmeter i forhold til samme periode sidste år. Nedgangen skyldes mindre intern transport af råvarer indenfor fiskeindustrien.
Hvornår starter fremtiden?
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
tirsdag d. 24. august 2010
Igen ser vi en finanslov uden optræk til de reformer, der i lang tid har været uhyre påkrævede - og som landsstyret i øvrigt selv pegede på nødvendigheden af, da de overtog regeringsansvaret for over et år siden. I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi udmærket klar over, at store forandringer tager tid, og at de skal ske på basis af grundig planlægning og omhyggelige undersøgelser. Men samtidigt er det vigtigt at signalere vilje til handling, hvis befolkningen ikke skal miste tålmodigheden. Denne vilje har vi svært ved at få øje på i udkastet til finansloven.
Dilemmaet vedrørende Kvanefjeldet
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
tirsdag d. 17. august 2010
Vi synes, det er naturligt, at man politisk vælger at sige fra overfor visse projekter, men vi mener til gengæld også, at man har pligt til at få belyst de valg, man træffer. På den ene side skal Grønland ikke lade sig presse af en international koncern, der har investeret store beløb i foreløbige undersøgelser. På den anden side er det heller ikke sund fornuft, at et land, der er afhængig af nye, fremtidige indtægter, på forhånd afskærer sig fra nogle af disse muligheder på grund af et mere end 20 år gammelt princip, der måske kan vise sig ikke at have videnskabeligt og praktisk gyldighed længere.
Go green – in Greenland
Palle Christiansen, Landsstyremedlem for finanser og nordisk samarbejde, Demokraterne
fredag d. 25. juni 2010
Vi har i Grønland enorme vandressourcer og disse er oplagte at anvende, hvis man som udefra kommende ønsker at etablere tung industri, som både skal være økonomisk og økologisk bæredygtigt og dermed være en del af den ”Grønne Vækst”, som må og skal være den fremtidige måde at udvikle industrier på.
Lærlingeundersøgelsen 2010
Grønlands Arbejdsgiverforening
mandag d. 14. juni 2010
Til gengæld må det frygtes, at et stort antal lærlinge inden for byggeriet må gå forgæves efter en læreplads i indeværende år. Det er en beklagelig udvikling, specielt set i lyset af, at mange unge mennesker gerne vil have en uddannelse i denne branche.
Henrik Leths tale på 3rd Sustainable Greenland Mineral and Petroleum Development Conference
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
tirsdag d. 8. juni 2010
I et land, hvor udviklingen har ændret sig dramatisk på ganske få årtier - fra små, lokale samfund med fangerkultur og naturalieøkonomi til et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store omvæltninger. Denne forpligtelse gælder efter min mening også udefra kommende selskaber i nye industrier.
GA’s Konference: Supplier’s Networking Conference
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
torsdag d. 27. maj 2010
Nalunaq guldminen har nu genoptaget sine aktiviteter og Den sorte Engel er i gang med at opbygge infrastrukturen til genåbning af minen, som forventes at gå i produktion inden for det kommende år. Flere projekter er så fremskredne, at vi forventer, allerede i slutningen af i år eller starten af næste år, at modtage yderligere ansøgninger om udnyttelsestilladelser. Inden for de kommende 7 – 8 år forventer vi, at Grønland har 7-8 miner i drift med ca. 1.500 ansatte direkte i minerne.
Hvad er succes for et samfund?
Henrik Leth, Formand for SIK
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
tirsdag d. 25. maj 2010
Vi er klar over, at det grønlandske erhvervsliv ikke alene kan løfte de meget store projekter, der er tale om. Men det er afgørende vigtigt at få en del af de opgaver, der skal udbydes i de kommende år. Det sker imidlertid ikke, hvis man fra systemets side undlader at stille krav overfor koncessionshavere og andre operatører
Vi vil sådan set bare bevare et velfærdssamfund
Niels Thomsen, Landsstyremedlem for finanser og nordisk samarbejde, Demokraterne
Palle Christiansen, Landsstyremedlem for finanser og nordisk samarbejde, Demokraterne
onsdag d. 19. maj 2010
AG og Demokraterne er altså åbenlyst uenige om disse ting og det er fair nok. AG betragter det som småting, som vi ikke bør ”ævle og kævle om”, som avisen udtrykker det. Demokraterne betragter det som helt essentielle reformer, som vi er nødt til at gennemføre for at få råd til at opretholde det velfærdsniveau, som vi har i dag.
Hvilke tiltag der skal til fra politisk side for at motivere fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere væksterhverv?
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
mandag d. 17. maj 2010
Det er et faktum, at vi i dag har en erhvervsstruktur, hvor fangst- og fiskeindustrien fungerer som den bærende sektor med afledte effekter på resten af økonomien. At denne sektor er af central betydning for den grønlandske økonomi afspejles bl.a. ved, at den beskæftiger skønsmæssigt godt 20 pct. af arbejdsstyrken og hjemtager over 95 pct. af eksportindtægterne.
Væksterhverv
Michael Rosing, Landstingskandidat for Demokraterne
mandag d. 17. maj 2010
Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre måske skal være væk i lange perioder.
Landsstyrets krav til sikkerhed og beredskab ved olieboringer
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
onsdag d. 12. maj 2010
De sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabskrav der stilles i Grønland inden der eventuelt godkendes en boring, er de samme krav som de der stilles i bl.a. den norske del af Nordsøen. Disse krav er mere vidtgående end dem, som eksempelvis kendes fra Nordamerika.
De kystnære fiskere og fangere vil altid have stor betydning
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
onsdag d. 12. maj 2010
Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.
Selvforsyningen af fødevarer ved en mere målrettet udnyttelse af de levende ressourcer
Karl Lyberth, Medlem af Landstinget for Siumut
onsdag d. 12. maj 2010
Det er endnu mere harmeligt når man ved, at mennesker, hvis adgang til grønlandske fødevarer er begrænset ikke mangler svinekød, kyllinger, oksekød og andre danske og udenlandske fødevarer i butikkerne. Forbløffelsen stiger når man erfarer, at hundene i hundedistrikterne fodres med hundemadsprodukter fra andre lande, som kan købes i butikkerne, selvom at der er meget stort udsmid af organisk materiale forskellige steder på kysten.
Selvforsyningen af fødevarer
Michael Rosing, Landstingskandidat for Demokraterne
onsdag d. 12. maj 2010
Der er for eksempel aldrig røster fremme for at Grønland skulle være selvforsynende med blyanter fordi man kan købe blyanter meget billigt på verdensmarkedet. Men når talen falder på fødevarer er der en lang tradition for at forlange at vi bliver selvforsynende, selvom det giver lige så god mening som at blive selvforsynende med blyanter.
Fremskridt i Sydgrønland er et fælles ansvar
Maliina Abelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
lørdag d. 8. maj 2010
Det må siges at være en ansvarsforflygtigelse fra borgmesters side. Pressemeddelelsen giver indtryk af en borgmester, der hverken har medansvar eller kompetence til at gøre en forskel i Sydgrønland. Det skal slås fast, at alle Sydgrønlands udfordringer ikke kom til efter det siddende landsstyre kom til magten. Hvilken interesse skulle landsstyret have i, at udsulte Sydgrønland for alt fremskridt? Nej, det er ikke i nogens interesse.
Forslag om tilvejebringe en lovgivning og et gennemskueligt regelsæt, der specifikt regulerer handlen med fast ejendom
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
mandag d. 3. maj 2010
På nuværende tidspunkt er der ingen ejendomsret til selve byggegrunden, men vi ser allerede at professionelle ejendomsmæglere i de større byer kapitaliserer brugsretten som om der allerede var en ejendomsret til grunden. Vi oplever at professionelle ejendomsmæglere udnytter dette for at skrue ejendomspriserne op og for at score overnormale profitter ved hushandler. Dette er uacceptabelt og urimeligt overfor sagesløse købere og derfor bør der være helt klare regler på dette område også.
Fast ejendom
Justus Hansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
mandag d. 3. maj 2010
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i landet har forsøgt os med hushandler på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering, der satte markedskræfterne ud af spil. Det førte som bekendt ikke noget godt med sig. Faktisk førte det til en skandale, der blev dygtigt afdækket af den prisvindende journalist Elna Egede.
Bæredygtighed – ikke blot image, men vejen frem
Ane Hansen, Landsstyremedlem for fiskeri, fangt og landbrug
lørdag d. 1. maj 2010
De seneste års tildelinger af ekstra kvoter, oven i de anbefalede og fastsatte kvoter, har gjort at man i stadigt højere grad har sat spørgsmålstegn ved vores troværdighed, både her i landet og i udlandet. Tilliden fra vores samhandelspartnere i udlandet er blevet mindre og mindre, og oven i købet fortæller repræsentanter for vores forædlingsindustri, at det blandt andet har haft indflydelse på fiskepriserne. Således kan vi sige, at vi selv har været med til at stille os i den situation. Vi har selv banet vejen for, at blive udsat for kritik.
Forslag til beslutning af Landstinget om at landsstyret pålægges at arbejde for sammenlægning af offentligt ejede selskaber der varetager erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning i Grønland.
Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Knud Kristiansen, Medlem af Landstinget for Atassut
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
fredag d. 30. april 2010
Vi i Atassut vil igennem nærværende forslag gerne have sikret at al offentligt engagement indenfor erhvervsudviklingstiltag skal samles i et organ. Der vil på den måde blive skabt en større gennemskuelighed og det vil ifølge vores mening sikre at langt flere midler ved sådan en sammenlægning vil gå direkte til erhvervsudviklingstiltag idet sådan en sammenlægning vil betyde færre administrationsudgifter og udgifter til bestyrelser m.m.
Forslag om sammenlægning af offentligt ejede selskaber, der varetager erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning i Grønland
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
fredag d. 30. april 2010
Landsstyret har en klar målsætning om at skabe en enklere erhvervsfremmestruktur end den nuværende med en opdeling i de tre selskaber, Grønlands Turist og Erhvervsråd (GTE), Greenland Development (GD) og Greenland Venture (GV).
Erhvervsudvikling og erhvervsrådgivning
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
fredag d. 30. april 2010
Imidlertid finder vi det betænkeligt, at Atassut som et selvudråbt liberalt parti ikke giver udtryk for, at den direkte økonomiske støtte til erhvervet gradvist skal nedtrappes.
Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at fremlægge en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S til Landstingets efterårs samling
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
fredag d. 30. april 2010
Hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S har været til politisk debat i længere tid, uden konkret beslutning herom. Jeg synes, at hvis man skal hel eller delvis privatisere Royal Greenland er det nødvendigt med foretagelse af grundig vurdering af det samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, også ved undersøgelse af fordele og ulemper ved privatiseringen.
Forslag om en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S
Kuupik Kleist, Landsstyreformand
fredag d. 30. april 2010
For så vidt angår disse aktieselskaber indebærer bestemmelser i aktieselskabsloven, at der er fastlagt en opgavefordeling mellem aktionær og bestyrelse. Bestyrelsen skal udstikke rammer for selskabets direktion med hensyn til at drive virksomheden bedst muligt, udarbejdelse af selskabsstrategier, direktions ansættelse mv.
Royal Greenland A/S
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
fredag d. 30. april 2010
Som landsstyret anfører vil en debat om et så vitalt område som ejerstruktur i et aktieselskab i Landstinget, ville kunne skabe unødig nervøsitet hos både selskabets ansatte, kunder og ikke mindst finansielle partnere. Imidlertid finder vi fra Demokraterne i lighed med forslagsstilleren det relevant, at en redegørelse om ejerstrukturen i et selskab som Royal Greenland A/S fremlægges. Derfor er vi tilfredse med, at landsstyret vil tage initiativ til at sende en fortrolig redegørelse til Finansudvalget, som så netop kan drøfte dette selskab for lukkede døre.
En kvindelig iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien
Naaja Nathanielsen, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
tirsdag d. 27. april 2010
En iværksætter skal ikke bare have en god og rentabel idé. En iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien for at kunne gennemføre sin idé. Det kræver mange timers hårdt arbejde at etablere en ny virksomhed – timer væk fra familien. Derudover må man forvente at indtjeningen er lav de første år. IA mener at disse to forhold bidrager stærkt til at kvinder opgiver drømmen om egen virksomhed. Det er fortsat kvinderne der løfter flest opgaver i hjemmene og kvinder i den fødedygtige alder vil ikke have råd til at gå på barsel.
Byggelov - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling
Justus Hansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
fredag d. 23. april 2010
Demokraterne noterer sig endvidere, at forslaget giver landsstyret beføjelse til at fastsætte regler om, at der i såvel bestående som nyt byggeri skal installeres målere til individuel måling af el-, vand- og varmeforbruget. Igen kan vi kun opfordre Medlemmet af landsstyret for Boliger til hurtigst muligt at føre dette ud i livet, da det må være i alles interesse at kunne følge med i sit eget el-, vand- og varmeforbrug. Derudover er det i Demokraternes øjne logisk, at man kun skal betale for sit eget forbrug. Installation af målere vil fremme dette.
Konkurrence - altid sundt?
Julia Pars, Direktør for Air Greenland
Michael Binzer, Direktør for Air Greenland
fredag d. 9. april 2010
Bagsiden af den øgede konkurrence i den absolutte højsæson er, at det presser Air Greenland økonomisk, hvilket tvinger flyselskabet til at kigge på de ruter, der giver underskud, og lave besparelser. Det har Sydgrønland eksempelvis allerede mærket med ophør af den direkte atlantforbindelse om vinteren.
Politisk-økonomisk beretning med perspektiv
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 31. marts 2010
Vi har forståelse for, at væsentlige forandringer tager tid, men vi savner en mere klart formuleret holdning til det offentliges fremtidige engagement i erhvervslivet. Herunder at afsøge flere muligheder for at privatisere, hvor det er realistisk at gøre det. En større andel af private virksomheder er simpelthen nødvendig for at skabe mere dynamik i samfundet.
Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs
Grønlands Arbejdsgiverforening
Niras Greenland
mandag d. 29. marts 2010
Økonomisk selvstændighed kræver en meget stor indsats på mange områder, og der skal held, flid, dygtighed og stor politisk vilje til. I givet fald vil ændringerne føre til, at Grønlands økonomi i højere grad kommer til at ligne andre vestlige økonomier – og at det grønlandske samfund vil se meget anderledes ud end det, vi kender i dag.
Velfærden i Grønland skal højnes
Palle Christiansen, Landsstyremedlem for finanser og nordisk samarbejde, Demokraterne
onsdag d. 24. marts 2010
Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Så flyt dog for f…..
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
mandag d. 22. marts 2010
For at opnå økonomisk selvbårenhed er det altafgørende, at vi bygger boliger de steder, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsmuligheder. Vi skal have en fremadskuende og ambitiøs boligpolitik, som gør op med tilskudssamfundet. Vi skal ikke blot bygge boliger ud fra betragtninger om enten lokale interesser eller nuværende behov.
Er ønsket om åbenhed og samarbejde mere end tomme ord?
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
mandag d. 22. februar 2010
Mange virksomheder oplever, at landsstyret på visse områder ønsker at afprøve juridiske grænser frem for at gå i konstruktiv dialog med erhvervslivet.
Royal Greenland skal rettes op
Kuupik Kleist, Landsstyreformand
torsdag d. 18. februar 2010
Det seneste årsregnskab pr. 30. september 2009 udviser et negativt resultat på 196 mio. kr. Året før kom koncernen ud med et negativt resultat på 78 mio. kr. Man skal tilbage til regnskabsåret 2006/07 for at finde et positivt resultat - dengang på 52 mio. kr. I juni 2009 indskød ejeren en ansvarlig aktiekapital på 250 mio. kr. og ydede et tilsvarende lån på 250 mio. kr. Dette har hjulpet selskabets økonomi, idet gældsætningen og de deraf høje renteudgifter således kunne mindskes, samtidig med at egenkapitalen bevaredes intakt i selskabet. Omsætningen er faldet til 4,7 mia. kr. i dette regnskabsår mod ca. 5 mia. kr. de foregående år.
Ejerens tale på Royal Greenland A/S’ ordinære generalforsamling
Kuupik Kleist, Landsstyreformand
torsdag d. 18. februar 2010
I starten af juli afholdtes således en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet blev tilført et kapitalindskud, samt et lån på samlet 500 mio. kr. Som ansvarlige ejere har landsstyret dog samtidig opstillet nogle klare betingelser for denne håndsrækning til selskabet. Derfor blev der også stillet krav om en redegørelse fra Royal Greenlands side, der i detaljer analyserer selskabets fremtidige situation med henblik på en restrukturering af selskabet og herunder at der skulle gøres overvejelser om en eventuel ny ejerskabsstruktur.
Bortsmidt tøj uacceptabelt!
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
torsdag d. 18. februar 2010
Det er aldeles uacceptabelt dersom en stor dagligvarebutik i Grønland får for vane, at smide anvendelige og godt tøj væk som affald. Dette står i skærende kontrast til dagens realiteter i Grønland, hvor vi stadig har alt for mange mindrebemidlede og forsyningsmæssige problemer. Det er et unødigt misbrug af værdier og genstande.
Stigning i antallet af arbejdsløse i 2009
Grønlands Statistik
mandag d. 8. februar 2010
Antallet af medio ledige i byerne var i gennemsnit pr. måned på 1.313 personer i 2009 mod 1.134 personer i 2008. Det er en stigning på 179 personer i gennemsnit pr. måned. Det største stigning i medio ledigheden er i Ilulissat, hvor medio ledigheden er steget med 55 personer i gennemsnit pr. måned.
Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
fredag d. 5. februar 2010
Grønlands Arbejdsgiverforening har dokumenteret, at det havgående fiskeri skaber mange arbejdspladser, der i betydeligt omfang bidrager til samfundsøkonomien. Det er derfor i samfundets interesse, at flest mulige arbejdspladser bevares, og at rejeflåden, som er den mest moderne i verden, bibeholdes i Grønland. De direkte betalinger fra rederierne til de offentlige kasser er på 175 mio. i form af A-skatter, selskabsskatter og afgifter. Hertil kommer de afledte indtægter fra den indirekte beskæftigelse, som erhvervet skaber. Det er i den forbindelse tankevækkende, at Grønland subsidierer etableringen af en aluminiumssmelteværk massivt, til trods for at det er dokumenteret, at det ”kun” vil skabe indtægter i niveauet 140 mio. om året.
Arbejdsstyrken i Qasigiannguit fiskefabrik skal udvides
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
tirsdag d. 26. januar 2010
Fiskefabrikken i Qasigiannguit har i dag 85 ansatte og når videreforarbejdning af råvarer startes ved årets slutning, vil det kræve yderligere 20-30 nye arbejdspladser.
Velfærd kommer ikke af sig selv
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
tirsdag d. 12. januar 2010
I Grønland har vi et velfærdssystem, hvor økonomiske subsidier til virksomheder spiller en central rolle. Sammenlignet med andre lande omfordeler vi en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet. Devisen er, at den massive økonomiske støtte i form af vedvarende overførsler skaber grobund for velfærd.
Vi skal skabe rammerne for et blomstrende erhvervsliv
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
fredag d. 8. januar 2010
Vi tror fuldt og fast på, at et sundt og dynamisk erhvervsliv bedst skabes ved minimal indblanding fra offentlig side. Det er videnskabeligt bevist, at offentlig produktion gennemsnitligt koster knapt 30 procent mere, end den samme produktion koster, hvis den købes på et konkurrencemarked. Dette taler for, at erhvervsfolk skal drive erhverv, mens vi folkevalgte skal koncentrere os om at skabe gode rammer for, at erhvervslivet kan blomstre.
Tillid og samarbejde er et fælles ansvar
Henrik Sørensen, Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening
torsdag d. 7. januar 2010
Der er stadig en tendens til, at vi mange steder i samfundet har mistillid til vores egne evner. Det må vi gøre op med. Naturligvis skal vi hente inspiration og bruge eksperter udefra, når det er nødvendigt. Men kun, når det er nødvendigt. Ofte har vi selv flere ressourcer, end mange tror. Det samme gælder i høj grad det offentliges vilje til at tilgodese de grønlandske virksomheder, når der planlægges større bygge- og anlægsprojekter. Det kan ikke være rigtigt, at samfundet mister både arbejdspladser, skatteprovenu og viden ved at give udenlandske koncerner dispensation fra fx licitationslovgivningen, når vi har virksomheder, der både pris- og kompetencemæssigt kan løse opgaverne på konkurrencemæssige vilkår.
Kontrakt med Royal Greenland A/S om serviceydelser for 2010
Finansudvalget
tirsdag d. 29. december 2009
Servicekontrakt pålydende kr. 10.626.000 godkendes i dens nuværende form. Umiddelbart har det givet Udvalget anledning til bekymring, at uddannelsestiltag, mobilitetsfremme samt omskoling ikke i højere grad søges tilgodeset. Dette kunne efterlade det indtryk, at bevillingens formålsbeskrivelse alene omfatter uddannelsestiltag, mobilitetsfremme og omskoling for et syns skyld.
Kontrakt med Arctic Greenfood A/S om serviceydelser for 2010
Finansudvalget
tirsdag d. 29. december 2009
Servicekontrakt pålydende i alt kr. 9.111.044 godkendes under følgende forudsætninger: [$ AGF forpligtes til i relevant omfang at holde indhandlingsanlæg åbent i stenbiderrognssæsonen ... $]
Grønlands klimapolitik – et fælles, men differentieret ansvar
Kuupik Kleist, Landsstyreformand
fredag d. 18. december 2009
Det er et urealistisk krav for landets begrænsede økonomi, hvis Grønland selv skal forsøge at tjene over 3,4 milliarder kroner mere årligt, uden at det må koste mere udledning. Det vil svare til, at Danmark skal tjene godt og vel 300 milliarder kroner mere årligt til statskassen og stadig nedbringe sin udledning.
Sydgrønlands El ApS kunne lovligt have vundet entreprisen på el-værket i Paamiut
Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 16. december 2009
Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har givet dispensation fra næringsloven om at virksomheden skal have hjemsted i Grønland for at drive næring. Det er GA´s opfattelse, at denne dispensationsadgang udvandes, når den bruges i nærværende situation. Dispensationsbestemmelsen har kun tidligere været anvendt i de situationer, hvor vi ikke selv har haft den nødvendige kompetence i Grønland.
Åbning for grønlandske virksomheder på Thule Air Base
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
mandag d. 14. december 2009
Det blev fra amerikanernes side understreget, at man var glade for henvendelsen. Man ser nemlig gerne grønlandske selskaber som både entreprisetagere og underleverandører ved de projekter, der er planlagt i de kommende år. Det er erklæret politik, at man på baserne rundt omkring i verden bruger lokale virksomheder i det omfang, det kan lade sig gøre.
Næringsloven bør gælde alle
Henrik Leth, Formand for SIK
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
søndag d. 6. december 2009
Her er grønlandske virksomheder blevet vraget til fordel for udenlandske, som kun i kraft af en dispensation kan operere i Grønland. Dette skete til trods for, at der kun var marginal forskel på prisen i forhold til de grønlandske virksomheder. Desuden havde den udenlandske virksomhed oven i købet taget forbehold for at man ikke ville anvende grønlandsk arbejdskraft.
Grønlands klima-mål er klar
Kuupik Kleist, Landsstyreformand
torsdag d. 3. december 2009
Vi skal også understrege, at landet som et nyt selvstyrende samfund har et fundamental behov for økonomisk udvikling. Vi må erkende, at hvis Grønland skal blive mere økonomisk selvbåren, kan vi ikke komme udenom den nødvendige industrielle udvikling. Vi kan derfor i perioden 2013-2020 ikke påtage os reduktionsforpligtelser i både råstofsektoren og nye industrier, såsom aluminiumsproduktion
Forslag til lov om Nunaoil A/S - Demokraternes ordførerindlæg
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
onsdag d. 2. december 2009
Aktieselskabslovgivning har den ”bivirkning” at gennemsigtigheden i et aktieselskab ikke er optimal. Dette skal undgås for Nunaoil A/S, så offentligheden fx får indsigt i de gyldne håndtryk der tidligere er blevet givet i forbindelse med aftrædelser fra bestyrelser eller direktioner.
§36-spørgsmål vedrørende nyt elværk i Paamiut
Jens B. Frederiksen, medlem af Landstinget for Siumut
Kim Kielsen, medlem af Landstinget for Siumut
tirsdag d. 1. december 2009
Det vil desuden være i strid med licitationslovgivningen at vælge andet end det billigste tilbud. Derfor anser landsstyret det for udelukket i den aktuelle licitation, at næstlaveste tilbud vælges alene med en begrundelse i varetagelse af indenlandske virksomheders tarv.
§36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg, hvor der fra og med 2010 ikke foreligger planer for fortsat produktion
Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
torsdag d. 26. november 2009
En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser.
Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2008
Justus Hansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
fredag d. 20. november 2009
Ordførerindlæg: Når etableringen af vandkraftværket ved Ilulissat er udført, så vil der igen være økonomisk råderum til større infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Derfor vil Demokraterne gerne opfordre til, at man allerede nu får opdateret diverse projekter om havneudvidelser, større vejanlæg samt at man får lavet nogle konkrete trafikscenarier, som ville kunne skabe et vidensgrundlag for en fremtidig debat om vores trafikstruktur.
Er loven ikke lige for alle?
Henrik Leth, Formand for SIK
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
torsdag d. 19. november 2009
Når Grønlands Selvstyre og de offentligt ejede selskaber medvirker til at bryde næringsloven, er det ikke alene et problem for den demokratiske retsopfattelse. Det koster samtidig arbejdspladser og dermed skatteindtægter. Har vi råd til det?
Demokraternes ordførerindlæg ved 2. behandling af finansloven for 2010
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
fredag d. 13. november 2009
I forrige uge foreslog vi fra Demokraterne en mediepulje. En pulje, hvor medierne kan søge penge til fremadrettede initiativer. Forslaget blev forkastet med begrundelser bundet i finansieringen. Jeg håber, at de øvrige partier kommer ud af busken og kommer med deres forslag til, hvordan vi kan være med til at løse de udfordringer, som medierne står overfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg indtil videre ikke har set et eneste konstruktivt forslag til, hvordan vi fremadrettet sikrer et mangfoldigt mediebillede – og jeg har slet ikke set eller hørt noget bud på, hvordan vi skal finde pengene til det.
Mineralske råstoffer
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
tirsdag d. 10. november 2009
Demokraterne er af den opfattelse, at fremtidige aktiviteter inden for kulbrinteområdet har potentiale for at blive et vigtigt supplement til de nuværende erhverv. Hvis prognoserne for mængden af kulbrinter holder stik er der grund til at tro, at aktiviteter inden for netop kulbrinteområdet kan skabe grundlag for en selvbærende økonomi.
”Optimisme er den mest ekstreme form for dumdristighed” (Anathole France)
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
fredag d. 6. november 2009
Lad os i den forbindelse lave en liste over det tidligere hjemmestyres ”gode og lukrative” investeringer gennem de sidste 30 år. Den bliver kort. Men listen viser til gengæld med al ønskelig tydelighed, at det politiske systems evner som investor ikke er imponerende. Tværtimod har vi gennem de 30 år tabt milliarder af kroner på investeringerne. Lad os nu ikke gentage dette mønster.
Aktieselskaber
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
fredag d. 6. november 2009
Demokraternes kommentar til: Beslutningsforslag om at landsstyret pålægges fra og med EM 09 at afgive årlige redegørelser til Landstinget om landsstyrets varetagelse af Selvstyrets ejerinteresser i de helt eller delvis Selvstyreejede selskaber, herunder om den økonomiske situation og udvikling i det enkelte selskab, og om landsstyrets overvejelser og tiltag på baggrund heraf. (Atassut`s medlemmer af Landstinget: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, Knud Kristiansen)
Mikrolån til udvikling af bygder
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
onsdag d. 4. november 2009
Selvstyret har allerede en bred vifte af understøttende værktøjer til at hjælpe erhvervsudviklingen på vej, og det er vigtigt at nye tiltag bliver sat i sammenhæng med eksisterende ordninger. Via ESU ydes tilskud til afdrag af lån til fangst, fiskeri og landbrugserhvervet samt ren tilskud til anskaffelse af joller. Selvstyret har puljer til rådighed til landbaserede erhverv i form af tilskud og garantistillelse.
Småskala råstofaktiviteter på vej
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
tirsdag d. 3. november 2009
Standardvilkårene for småskala aktiviteter ændrer ikke ved den ret, den fastboende befolkning i Grønland, i henhold til råstoflovens § 32, har til begrænset indsamling af mineralske råstoffer uden en særskilt tilladelse.
§36-spørgsmål: Fiskeforædlingsfabrikken i Nanortalik og nedlukkede fiskepladser ved Østgrønland
Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
tirsdag d. 3. november 2009
Landsstyret ser det som sin opgave, at skabe gode rammebetingelser for virksomhedsdrift overalt i Grønland og når man ser, at en fiskeforædlingsvirksomhed har problemer gør det selvfølgelig indtryk. Men her må man være opmærksom på, at initiativet til virksomhedsdrift og iværksætteri, som udgangspunkt, skal komme fra borgerne og ikke fra landsstyret eller for den sags skyld fra Selvstyret.
Nyvalg er ikke løsningen
Juliane Henningsen, Medlem af Folketinget og Grønlands Landsting for Inuit Ataqatigiit
mandag d. 2. november 2009
Vi mener at Grønlands og restens af omverdenens økonomi taget i betragtning – ville være ønskværdigt hvis oppositionen kunne levere berettigede og kvalificerede - og dermed seriøse - alternativer til landsstyrets finanslovsforslag, men fænomenet med et forhenværende regeringsparti der agerer fuldstændig uansvarligt er jo ikke ukendt i verden. Så mon ikke vi skal få fejet overbudspolitikken af bordet og starte med at erkende at der må prioriteres benhårdt, på alle fronter i samfundet.
Spørgsmål til landsstyret vedr. boligbyggeri
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
onsdag d. 28. oktober 2009
Agter landsstyret at indrette sin boligpolitik således, at de bosteder med de største reelle erhvervsmuligheder bliver genstand for intensivt boligbyggeri?
Tale ved Klimakonference
Kuupik Kleist, Landsstyreformand
mandag d. 26. oktober 2009
Hvis en ny klimaaftale pålægger alle lande reduktionsforpligtelser, vil det straffe de ikke-industrialiserede lande ekstra hårdt. For det første, fordi det stiller landene ulige i den globale konkurrence ved at tillade industrialiserede lande at fortsætte udledningen, mens udviklingslande ikke får økonomisk mulighed for at opbygge ny industri – herunder renere industri. For det andet, fordi fattige lande derved bliver pålagt at betale for en del af de rige landes forurening.
Landsstyret vil ikke lukke bygder
Palle Christiansen, Landsstyremedlem for finanser og nordisk samarbejde, Demokraterne
torsdag d. 15. oktober 2009
Nu er valget overstået og vi sidder med i landsstyret og har et ansvar. Vi har derfor i landsstyret påbegyndt arbejdet med sektorstrategi for netop for at få et overblik overfor hvilke udviklingsmuligheder de forskellige områder i Grønland har.
Den reelle samfundsøkonomiske værdi af det havgående rejefiskeri
Grønlands Arbejdsgiverforening
fredag d. 2. oktober 2009
Fiskerierhvervet bidrager til de offentlige kasser med så betydelige beløb, at de langt overstiger de betalinger, som man eksempelvis forventer fra Alcoa projektet.
IT er vejen til informations- og vidensamfundet
Brian Torp
Grønlands Arbejdsgiverforening
fredag d. 2. oktober 2009
Der var enighed om de store muligheder og udfordringer, der er på området. Det kommende arbejde med en ny IT-strategi skal baseres på kendsgerninger, bl.a. at en væsentlig del af Grønlands befolkning af forskellige grunde i dag ikke anvender it.
Tale ved seminar om fiskeri og fangst
Ane Hansen, Landsstyremedlem for fiskeri, fangt og landbrug
fredag d. 2. oktober 2009
Vi ser fra landsstyret som noget meget vigtigt at fødevarer fra havet i al fremtid skal udgøre sund mad, om det er fugle, fisk, bløddyr eller hvaler skal de benyttes af det grønlandske samfund. Det er noget vi som befolkning, som blandt andet driver fangst, har ret til, uanset hvad andre folk måtte synes – det er jo også en rettighed som andre folk, hvem de end måtte være, i verden har som en grundlæggende rettighed.
Kommentar til åbningstalen ved efterårssamlingen 2009
Juliane Henningsen, Medlem af Folketinget og Grønlands Landsting for Inuit Ataqatigiit
onsdag d. 30. september 2009
Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.
Kommentar til landsstyreformandens åbningstale
Demokraterne, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
tirsdag d. 29. september 2009
Der er ingen tvivl om, at det nyudpegede landsstyre går en svær tid i møde. Det nyudpegede landsstyre skal derfor først og fremmest bruge sin tid på at få Grønland på ret kurs igen. Det bliver hårdt arbejde som samtidig kan blive upopulært arbejde, da landsstyret er nødt til at træffe nødvendige beslutninger. Heldigvis tyder landsstyrets indsats indtil nu på, at man er klar til at gøre, hvad der skal til.
Nu må det være tid til handling
Grønlands Arbejdsgiverforening
Jens K Lyberth
tirsdag d. 29. september 2009
Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at det er nødvendigt at fokusere på politiske vurderinger af rammebetingelserne for fiskeriet, bl.a. på grundlag af Fiskerikommissionens samlede anbefalinger. Det er således på høje tid at skabe forudsætningerne for en nødvendig omstrukturering af fiskeriet. Og ikke mindst at langsigtede perspektiver for en kommende fiskeriforvaltning indbygges i en ny fiskerilov.
Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009
Kuupik Kleist
Landsstyret
fredag d. 25. september 2009
Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.
En aluminiumsmelter er godt for det globale CO2 regnskab
Landsstyret
mandag d. 21. september 2009
En ny undersøgelse viser, at der globalt set potentielt er meget mindre CO2 udledning ved en grønlandsk aluminiumsmelter end ved sammenlignelige smeltere, der placeres andre steder i verden. Globalt set kan CO2 udslippet være 3 til 12 gange mindre, hvis en smelter placeres i Grønland.
Hvem forhandler på Grønlands vegne?
Grønlands Arbejdsgiverforening, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
fredag d. 11. september 2009
Den danske regering - med klimaministeren i spidsen - viser gerne Grønland frem for at synliggøre klimaforandringernes virkninger for hele verden. Det vil jeg ikke bebrejde dem, men det bekymrer mig derimod, at man tilsyneladende er knapt så ivrige, når det drejer sig om at støtte os i vores berettigede krav om at en industriel og dermed en økonomisk udvikling. En udvikling, der er helt afhængig af, at vi får en særaftale om vores CO2-udledning.
Om efterforskning og udnyttelse af uranholdige mineraler
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
torsdag d. 3. september 2009
Den gældende uranpolitik i Grønland betyder, at det ikke er tilladt at udnytte mineraler, der har højere uranindhold end almindelig baggrundsstråling. Det betyder, at nogle mineprojekter ikke vil kunne gennemføres på grund af for højt indhold af uran.
Kun støtte, hvis den gives for at ændre udviklingen
Grønlands Arbejdsgiverforening, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
søndag d. 19. juli 2009
Vi er nødt til at begrænse tilgangen til fiskerierhvervet, ellers er indtægterne for lave for den enkelte. Og det er vigtigt, at vi kan gøre det i en tid, hvor folk kan søge over i andre erhverv, fx aluminiumsindustrien, hvor de kan få en høj indtægt, lød budskabet fra kommissionens formand, professor Christen Sørensen, i forbindelse med offentiggørelsen af kommissionens arbejde.
Struktureret klima-debat mellem Grønland og Danmark er nødvendig
Landsstyret
mandag d. 22. juni 2009
Parterne i Rigsfællesskabet er enige om, at verden har brug for en ambitiøs aftale, der kan dæmme op for den globale opvarmning. Samtidig blev forståelsen for Grønlands behov for fremtidige økonomiske udvikling understreget.
Grønland og Klimaet: Hvad må de rigtige meninger koste?
Grønlands Arbejdsgiverforening
tirsdag d. 16. juni 2009
Problemet er bare, at man så skal gøre sig lysende klart, hvad disse politisk korrekte meninger vil koste. Efter GA’s overbevisning vil det bl.a. betyde, at vi kan opgive drømmen om at klare os uden bloktilskuddet fra Danmark.
Urealistiske forventninger?
Grønlands Arbejdsgiverforening
mandag d. 15. juni 2009
Det er meget kontante og vanskelige opgaver, der venter på det nye landsstyre. Derfor er det urimeligt at forlange mirakler på rekordtid, men optimismen breder sig igen i mange dele af samfundet og det politiske systemskifte i sig selv kan have en selvforstærkende, positiv effekt.
Solidaritet og lighed i fokus for det kommende Landsstyre
Landsstyret
onsdag d. 10. juni 2009
Som noget helt nyt vil Landsstyret etablere et politisk uafhængigt organ til fordeling af kvoter for fisk og skalddyr. Yderligere vil det kommende Landsstyre arbejde for anerkendelse af fangererhvervet af det globale samfund ved at iværksætte en mere intensiv oplysningskampagne om erhvervet.
Den økonomiske udvikling i Grønland, 2009
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 10. juni 2009
I rapporten fra juni 2008 blev der tegnet et relativt lyst billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra bl.a. en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet – bl.a. Maarmorilikminen ved Uummannaq og molybdænminen ved Malmbjerget i Østgrønland. Denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau.
Der er ikke brug for splittelse i fiskerierhvervet
Grønlands Arbejdsgiverforening
tirsdag d. 9. juni 2009
Grønlands Arbejdsgiverforening ser med beklagelse, at en lille kreds af rederier har stiftet foreningen Sinerissami Qanittumi Avataanilu Aalisariutaatillit Peqatigiiffiat (Kyst- og Havfiskernes Forening). Især er Royal Greenlands rolle betænkelig set i lyset af koncernens øjeblikkelige situation.
Tillykke med valget - og håbet
Grønlands Arbejdsgiverforening
torsdag d. 4. juni 2009
Det haster med forandringer, men ikke så meget, at disse forandringer ikke er gennemtænkte. Kortsigtede hovsaløsninger har vi set rigeligt af gennem de senere år, så vi vil opfordre til, at man giver sig den fornødne tid til at sammensætte et kompetent og velfungerende landsstyre, der kan formidle samarbejde.
Fiskerierhvervet
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
lørdag d. 30. maj 2009
Vi må konstater, at den satsning der er foretaget med at gøre Royal Greenland A/S til en international koncern er slået fejl. RG har i de senere år leveret utilfredsstillende store underskud, og gældsbyrden er uholdbar i længden.
Hvordan får vi en reel diskussion om Alcoa?
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 27. maj 2009
Der er grænser for, hvor meget Grønland kan investere i projektet. Alcoa skal i lighed med andre virksomheder selv etablere faciliteter som personaleboliger, havnefaciliteter mv.
Byggeboom, vækstboom og velfærdsboom
Jens B. Frederiksen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Trafik
tirsdag d. 26. maj 2009
Det er sikkert gået op for de fleste, at der i dagens Grønland ikke bygges efter det reelle behov i samfundet. På nuværende tidspunkt bygges der ikke almennyttige boliger i vækstbyerne og resultatet er, at ventelisterne er vokset eksplosivt og at der mangler arbejdskraft de pågældende steder, da mange nytilflyttere ikke har råd til eget indskud i en ny bolig.
Grønland og CO2 kvoter
Grønlands Hjemmestyre
torsdag d. 21. maj 2009
Grønlands Hjemmestyer har fået belyst en række økonomiske aspekter i den kommende mine, -olie og gasproduktion i Grønland. Resultatet foreligger nu i notat-form, hvor konsekvenserne ved et eventuel køb og andre former for kreditter til CO2 udslip er belyst.
Arbejdsmarkedspolitik
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
tirsdag d. 19. maj 2009
Sorlaat Partiiat går ind for fremme af lokale erhvervsinitiativer og det gælder alle sektorer, således går vi også ind for støtte er fiskeri, landbrug og så videre. Men forskellen fra os og andre partier er at vi går ind for det lokale initiativ. Nøgleord som nærdemokrati, medansvar og lokal styring af erhvervsfremme er Sorlaat Partiiats slagord. Med det skal ejes af lokale. Sorlaat Partiiat er i mod central styring af erhvervsfremme.
Et mere miljøvenligt landbrug (i udvikling)
Peter Borg, Landstingskandidat for Demokraterne
torsdag d. 14. maj 2009
Målet bør være at man yder tilskud til finansiering af køb af maskiner til håndtering af husdyrgødning, som er et naturligt produkt fra de selv samme dyr som landmændene ejer. En bedre udnyttelse af husdyrgødningen vil resultere i et langt mindre forbrug af dyrt importeret kunstgødning.
Arbejdernes internationale kampdag – 1. maj 2009
Kuupik Kleist, Landsstyreformand
onsdag d. 6. maj 2009
Under debatten om levevilkårene og især debatten om børns vilkår, er det ved en række undersøgelser og rapporter påvist, at selv en familie, hvor både mor og far har et job, kan have meget svært ved at betale de basale udgifter månedlige udgifter. Det er at betragte som et fundamentalt samfundsmæssigt problem, idet man burde kunne forvente, at det at have arbejde skulle give grundlaget for at kunne forsørge sig selv, også uden hjælp fra det offentlige.
Den hellige sæl
Michael Rosing, Landstingskandidat for Demokraterne
torsdag d. 30. april 2009
Drop tilskudene til sælskindsindustrien, drop tanken om at vi kan tvinge europæerne til at købe vores skind, og drop ideen om at vi mister vores identitet hvis vores sælskindsproduktion bliver formindsket.
Er det politisk selvmord at ville drøfte bygdepolitik eller er det sund fornuft
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen (Dino), Kandidat til Landstinget for Demokraterne
mandag d. 20. april 2009
Først og fremmest burde der ses ind på de faktiske muligheder for den enkelte til at opnå det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie.
Motzfeldt misinformerer
Joh Vinding, Kampagnechef i Anima
mandag d. 23. marts 2009
Motzfeldt påstår, at det kommende forbud vil hindre arktiske folk i at opretholde sæljagt og være ødelæggende for Grønlands økonomi og kultur. Statistik om Grønlands sæljagt viser dog, at den massivt statsstøttede industri på kommerciel basis er ved at afvikle sig selv, med eller uden forbud, og ikke har nogen økonomisk betydning. Jagten foregår primært som fritidsinteresse og vil ikke blive berørt af et forbud.
Ambitioner og realiteter omkring Grønlands klimabestræbelser
Grønlands Landsstyre
onsdag d. 18. marts 2009
Jeg har været meget påpasselig med ikke at begrænse Grønlands udviklingsmuligheder i fremtiden. Derfor er Grønlands udgangsposition i forhandlingerne med den danske stat omkring reduktion af CO2-udledningen ikke baseret på 2009, men på hvad der kommer af aktiviteter i mineral- og råstofudvindingen samt energiintensiv industri i fremtiden.
Sælskind og sultne børn
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
fredag d. 27. februar 2009
Ud af en befolkning på 56.000, har blot 500 personer sælfangst som erhverv. Til gengæld er der mere end 9000 fritidsfangere. Fangsten er primært en fritidssyssel for skolelærere, politibetjente og kontorchefer. Sælprodukter udgør langt under 10 procent af værdien af al Grønlands kød- og fiskeeksport. Eksporten bestemmes alene af verdensmarkedets frie kræfter. Grønlandske børns vilkår handler derimod om voksnes svigt. Om levebrødspolitikere, der i mere end 25 år har leget samfund, med Danmark som en umælende, men meget rig gaveonkel.
Kyoto aftalen
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
fredag d. 20. februar 2009
Grønlands Arbejdsgiverforening har sendt et åbent brev til landsstyremedlemmet for miljø vedr. mulighederne for, at Grønlands industrielle udvikling tilgodeses i forbindelse med de nye klimaaftaler. Denne henvendelse har forståeligt nok givet en del reaktioner, da standpunktet umiddelbart kan opleves kontroversielt i forhold til de bestræbelser, der sker i store dele af verden for at reducere klodens samlede CO2-udslip. Men det er en debat, vi finder er meget nødvendig.
Fiskerikommissionens rapport
Fiskerikommissionen
tirsdag d. 10. februar 2009
Fiskeriforvaltningen og dermed fiskeriloven bør indrettes efter, at der sikres de i fiskeriet indsatte ressourcer – mandskab og kapital – en høj aflønning. Dette vil samtidig givetvis betyde, at antallet af job i fiskerierhvervet må reduceres. Dette stiller krav til overgangsløsninger, herunder til generationsskifte.
Selvstyret skal holde nallerne fra erhvervslivet
Jens B. Frederiksen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Trafik
fredag d. 16. januar 2009
Det ville så absolut være en god ting, hvis indførelsen af selvstyre kommer til at betyde, at det offentlige fremover overlader erhvervslivet til private aktører.
Så galt står det heldigvis ikke til med arbejdsløsheden i Nuup Kommunea
Franz Petersen
torsdag d. 28. november 2002
Folk med begrænset erhvervsevne har behov for differentieret indsats, det ved vi i Nuup Kommunea, men lovgiverne skal altså gøre loven mere fleksibel således, at kommunerne ikke behøver at bøje lovgivning for, at gøre lidt ekstra indsats over for »svage« arbejdsledige
Retfærdighed
Marie Fleischer
fredag d. 22. november 2002
Lad os til slut vende tilbage til fabrikken i Uummannaq. Fyrre mennesker sidder stadig, lige før jul, med udsigt til at være ledige i tre måneder. Spørgsmålet om hvor det berøvede private indhandlingsskib Uummannaq er, kender vi svaret på. Den ligger ved kaj i Hirtshals, det har den for øvrigt gjort siden September. Altså endnu en forspildt chance for Grønland til at tjene penge på grund af dårlig politisk styring og forfordeling af et hjemmestyreejet selskab. Som sædvanlig - fristes man til at konkludere ...
Et sundt og selvstændigt Grønland
Karen M. Gadegaard
fredag d. 22. november 2002
Når vi får økonomisk og økologisk ansvarlige egenproduktioner og dermed i højere grad indflydelse på egen økonomi, vil vores selvstændighed og selvværd også stige. Vi har behov for, at "få fod under eget bord", behov for at synliggøre at vi kan klare os selv.
Lad domstolene afgøre Puisi-skandalen
Sermitsiaq
fredag d. 15. november 2002
Budgetterne holdt nemlig ikke, og efterhånden skulle der flere penge til. De blev efter ordre fra Jonathan Motzfeldt hentet hos Sulisa, SIKs beskæftigelsesfond skød penge ind, og i Nanortalik skød en håndfuld private erhvervsdrivende deres spareskillinger ind i det tvivlsomme projekt. Senere brugte virksomheden mafiametoder og fortielser over for landsstyret og Landstinget, da der var behov for en garanti foret millionlån
Knusende klart Puisi-ansvar
Erik Holmsgaard
fredag d. 15. november 2002
Advokat-redegørelsen vurderer, at der er grundlag for at gøre solidarisk erstatningsansvar gældende mod alle medlemmer af de to såkaldt professionelle bestyrelser, der nåede at virke i Puisi A/S's korte levetid - bortset fra Ole Ramlau-Hansen - samt mod direktør H.-P. Barlach Christensen
En hørm af sælpølser
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 14. november 2002
Det aller mest mærkelige er vel, at det for ledelsen var af alt afgørende betydning at få sendt en masse millioner af sted til David Stevens i Kina. Helt uden dokumentation. Tilsyneladende helt uden viden om, hvordan det var fat med Puisis interesser i landet. Med Djævlens vold og magt skulle der sendes penge til Kina, mens Puisi var ved at gå nedenom og hjem. Pengene skulle tilsyneladende sendes afsted, »inden det var for sent«. Hvorfor?
Uansvarlighed koster
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 12. november 2002
Alle har en god sag, hvis de rejser erstatningskrav overfor de ansvarlige. Og det er direktøren, Hans-Peder Barlach Christensen, formændene Lars Emil Johansen og Nikolaj Ludvigsen og deres respektive bestyrelser samt revisor Ole Hansen fra revisionsfirmaet Price-Waterhouse Coopers Grønland A/S
Dynamikken i samfundet stoppes
Sermitsiaq
fredag d. 8. november 2002
De nye signaler fra Siumut gør, at private investorer trækker følehornene til sig. Ingen tør satse deres penge på et samfund, hvor man igen skal konkurrere med det offentlige, og hvor prioriteringen igen kommer til at afhænge af de enkelte politikeres venner og lokale tilhørsforhold
Erhvervslivet på private hænder
Augusta Salling
fredag d. 8. november 2002
Atassut mener, at man skal udvikle fra grunden. Det betyder, at vi ikke skal begynde med en universitetspark men med at gøre noget ved folkeskolen, der er grundfundamentet for at vi kan blive selvforsynende med hjemmehørende arbejdskraft
Ren farce
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 7. november 2002
I et panisk forsøg på at forny sig med originale ideer op til det forestående valg forkyndte partiformanden, at der skal nedsættes et landsstyreområde for selvstændighed. Det bliver et bedrøveligt område, fordi dets opgave på forhånd er umuliggjort af partiets økonomiske politik
Erhvervslivet som dynamo for velfærd
Mikael Petersen
fredag d. 1. november 2002
Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel. Forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes. Siumut vil sikre selvbærende regioner, hvor udviklingen baseres på regionale særkender, værdier og styrker. Hjemmestyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne m.fl. skal i et samspil medvirke til at skabe vækst, udvikling og gode levevilkår for mennesker i alle regioner i hele landet
Et nødvendigt supplement til indkomsten
Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
tirsdag d. 29. oktober 2002
De opgaver, der vil omfatte turismen, kan ikke føres ud af landet, da de kun kan varetages inden for landets grænser. Her kan vi nemlig ikke sige, at vi er nødt til at sende opgaverne ud af landet, fordi de er for dyre at løse her i landet
Fejlslået fiskerireform
Marie Fleischer
lørdag d. 26. oktober 2002
I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S
Vi kan gøre det bedre
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
lørdag d. 26. oktober 2002
Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark
Hjemmestyrets rolle over for det grønlandske erhvervsliv
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
mandag d. 21. oktober 2002
Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser. Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, ...Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport
Narsarsuaq eller Qaqortoq - Tillægsrapport
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
søndag d. 20. oktober 2002
Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd
Folkeaktier, fiktion eller vision
Rune Broberg
søndag d. 20. oktober 2002
Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed
Bygderne bør fortsat udvikles
Mads Peter Grønvold
tirsdag d. 15. oktober 2002
Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet
Kontakten mellem erhvervslivet og de studerende skal styrkes
Kristine Rasmussen
fredag d. 11. oktober 2002
I de sidste to udgaver af Sermitsiaq har nogle uddannelsessøgende kritiserer erhvervslivet for at gøre for lidt for at rekruttere de studerende. Og jeg kan kun bekræfte at der er nogle uddannelsessøgende der desværre har en ringe kontakt til erhvervslivet. Men med dette indlæg har jeg forsøgt at fremhæve, at der i dag eksisterer små tiltag der desværre glemmes i kritikkens øjeblik
Manipulation eller velovervejet landspolitik?
Ejnar Østergaard Madsen
fredag d. 4. oktober 2002
Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster
En fugl i hånden er bedre end ti på taget
Bjørn Overgaard
fredag d. 27. september 2002
Jeg tror ikke, at kommunens slingrekurs vil animere andre til at igangsætte lignende projekter
Efterlysning af bygdernes stemmer
Thomas Jessen
fredag d. 20. september 2002
Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt
Narsarsuaq eller Qaqortoq - II
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
torsdag d. 19. september 2002
Operatører, der vil beflyve Grønland, skal hvad indenrigsnettet angår samarbejde med en operatør, der allerede har et absolut monopol på indenrigsruterne, og man er nu fremover tvunget til at lande i Kangerlussuaq. Et absolut monopol kan lede til misbrug af dominerende stilling, som beskrevet i bemærkningerne til den grønlandske konkurrencelov
Narsarsuaq eller Qaqortoq - I
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
torsdag d. 19. september 2002
Dette sammenholdt med de forsigtige skøn antyder, at Qaqortoq alternativet vil udgøre en betydelig belastning for samfundsøkonomien, hvor tabet måske ved en mere detaljeret og præcis dataindsamling vil nærme sig en lille halv milliard kr.
Narsarsuaq eller Qaqortoq - Konklusioner og anbefalinger
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
torsdag d. 19. september 2002
De oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper
Kommunerne satser på produktion
Jens Lars Fleischer
fredag d. 13. september 2002
Grunden til, at vi i år har valgt at holde mødet i Island er blandt andet, at kommunerne længe har ønsket at studere det islandske erhvervsliv og igangsætte samarbejder med Island på erhvervsområdet. Kommunerne har været særligt interesseret i at studere rammerne for de islandske kommuners erhvervsengagement.
En ny fase i Grønlands udvikling
Anders Fogh Rasmussen
fredag d. 6. september 2002
Med dagens grønlandske dagsorden må perspektivet være, at vi fra dansk side bidrager med vore erfaringer og sætter dem ind i et samarbejde med Grønland. Således at de næste bloktilskudsforhandlinger (i 2003) ikke kommer til at dreje sig om marginale ændringer i tilskuddet, men anlægger et bredere perspektiv på, hvad vi - Grønland og Danmark - vil med den danske støtte
Den grønlandske kajak
Thimothæus Poulsen
fredag d. 6. september 2002
Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning. Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq
Større åbenhed omkring betalinger til flytrafikken
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
mandag d. 2. september 2002
Det største tilskud gives til passagerer i distriktsbeflyvningen i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, hvor der for en billet betales under 10% af den reelle pris
Stop for Siumuts frådseri
Hans Heilmann
fredag d. 30. august 2002
Jørgen Wæver anstrenger sig for at få anlagt en landingsbane i Qaqortoq, skønt Narsarsuaq kun ligger en 10-15 minutters helikopterflyvning væk. Der er allerede afsat penge til renovering af Narsarsuaq, og renoveringen er allerede påbegyndt, udnyt dog de allerede eksisterende faciliteter, i stedet for at ødsle pengene væk
Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes
Peter Alaufesen
tirsdag d. 27. august 2002
Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.
Statsministeren kom forbi
Sermitsiaq
fredag d. 23. august 2002
Selv om statsministeren klart blander sig i et internt hjemmestyreanliggende kan han bidrage med en ekspertbistand, som måske kan være med til at sætte skub i en udvikling, som alle er interesserede i. Men samtidig kan der kastes lys over områder, som er med til at forhindre den nødvendige økonomiske ekspansion i erhvervslivet.
Visionen for Grønland - lukning af bygder?
Ane Marie B. Pedersen
fredag d. 23. august 2002
Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!
Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003
Landsstyret
tirsdag d. 20. august 2002
(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår
Fremtid for SikuBlock?
Thue Christiansen
fredag d. 9. august 2002
Hvis det nu viser sig at statslige systemer har givet tilskud til fældning af træer, tilskæring, transport samt salg til grønlandske aftagere, hvorfor skal vi så holde os tilbage med hensyn til at handle ligeledes overfor SikuBlock, hvis Jakob Knudsen er interesseret i det?
Hvorfor skal der skydes flere hunrener?
Michael Rosing, Landstingskandidat for Demokraterne
fredag d. 9. august 2002
Megen af rensdyrenes vinterføde er såkaldte flerårige planter og laver. Det vil sige at det tager flere år for en plante der er blevet spist før der kommer en ny. Det gør så at rensdyrene har muligheden for at nedgræsse et område. Når der så ikke er nok føde får vi dyr der er magre og vi risikerer desuden at kalvene bliver tabt om vinteren og til sidst en stor vinterdødelighed af voksne dyr
Vi vil være med i krabbefiskeriet
Vilhelm Kristiansen
fredag d. 9. august 2002
Vores fiskere, som andre fiskere i Grønland, der har lært erhvervet, vil gerne være med til at udnytte ressourcerne i havet. I løbet af 1900-tallet har de gentagne gange været tilskuere til forsøgsfiskeri, men sådan er det ikke mere. I dag i år 2002 må de have mulighed for være med i forsøgsfiskeriet
Fangere og fiskere i Upernavik forbigås
Ole Thorleifsen
fredag d. 9. august 2002
Lavindkomstgruppen bliver hårdt ramt af de beslutninger, som de politisk ansvarlige tager. For en fanger med en årsindkomst på 40.000 kroner er én fugl meget værdifuld. Sådanne begrænsninger på livets opretholdelse medvirker til udryddelse af fangererhvervet
Grønland står foran hård slankekur
Jacob Kaare Sørensen
torsdag d. 8. august 2002
Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."
Turistcheferne i Sydgrønland, Nanortalik Tourism Service
Narsaq Tourist Office
fredag d. 2. august 2002
Qaqortoq Turistforening
Hvorfor skal de private udkonkurreres?
Jaakutoqaq Heilmann
fredag d. 2. august 2002
Såfremt vi skal føre privatiseringsbestræbelserne ud i livet mener jeg endvidere, at vi må tildele de mere rentable virksomheder engangstilskud i opstart, såfremt de skulle have behov for det, således at vi kan glædes over disse, når de skaber arbejdspladser og begynder at fungere godt, i stedet for at spænde ben for dem, sådan som det er tilfældet i dag
32.000 er mange rensdyr
Karl Therkelsen
fredag d. 2. august 2002
I efterhånden et årti er det blevet »moderne« at spise økologisk kød på det store europæiske marked. Det må være muligt at få Grønland med på »vognen« med import af økologisk kød af rensdyrkøller, bov, ryg med mere
Air Greenland bestemmer udviklingen
Sermitsiaq
fredag d. 19. juli 2002
Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør
Fælles IT-system i kommuner efterlyses
Ian N. Wennerfeldt
onsdag d. 17. juli 2002
Der vil være betydelige samfundsbesparelser at hente, hvis man her og nu vælger at tage afsæt i en allerede eksisterende, offentligt ejet løsning tilpasset de grønlandske forhold - i stedet for at starte helt fra bunden af endnu en gang
Karrusel-fisk
Sermitsiaq
fredag d. 12. juli 2002
Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme
For samfundets skyld
Sermitsiaq
fredag d. 28. juni 2002
Enoksen kan ikke løbe fra, at tidligere politikere har skabt en klods om benet på samfundet, som hedder Royal Greenland. Det problem skal løses, for ellers går det ud over hele samfundet
Polemiske pudsigheder haves - politiske planer ønskes
Ole Rud
fredag d. 21. juni 2002
Og samtidig må partierne indlede en omfattende slagtning af hellige køer og være enige om en klar prioritering af områder, hvor der skal spares. For spares skal der. Ellers ender vi dér, hvor SIK-formand Jess G. Berthelsen gerne vil have os hen: Vi kommer på spanden!
Hvornår ser GA og HST realiteterne i øjnene?
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
fredag d. 14. juni 2002
Hvis vi ikke vil løbes over ende af superdynamiske globaliseringskræfter og markedskræfternes frie spil, er det på høje tid, at vi får Grønlands totale afhængighed af Danmarks investering i form af det såkaldte bloktilskud sat på dagsorden
Nu kan det være nok!
Elias Larsen
Keld Askær
fredag d. 14. juni 2002
Da der her er tale om eklatante aftalebrud og vedvarende, negative udtalelser om virksomheden fra selve landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri, er vi tvunget til at forlange en afklaring
Nu må det være nok
Atuagalliutit/Grønlandsposten
fredag d. 14. juni 2002
Egentlig bestrider de to herrer Enoksen og Askær stillinger, der betyder, at de burde arbejde for fiskernes, fabriksarbejdernes, ja samfundets interesser. Men det vi ser, ved de to herrers gentagne udfald mod hinanden, er to drenge, der vil vise kammeraterne, hvem der er stærkest
Vågn op!
Marie Fleischer
fredag d. 14. juni 2002
En privat tager ikke noget for givet. Han arbejder med sit liv som indsats. Hvis tingene går godt, går det ham også godt, og hvis ikke må han dreje nøglen om. I de hjemmestyreejede firmaer tager man bare forgivet, at hvis man nu skulle få underskud er pengene dér. Ajunngilaq, hjemmestyret betaler!
Derfor ...
Ole Lennert Poulsen
fredag d. 14. juni 2002
Fiskeriet har det skidt, fordi man politisk har banet vejen herfor. Man prøver at redde den »nationale klenodie« a.k.a. (also known as) Royal Greenland med monopolisering af indhandlingsmulighederne
Grønlandsbanken bør gøre sin service meget bedre
Hans L. Larsen
tirsdag d. 11. juni 2002
Jeg er blevet rørt helt indeni, når jeg ved lønningsdag ser op til 70 personer, der desværre står i kø under kulde og stormvejr. Og nogen af dem må hjem igen med forurettet sag
Direkte indrejse fra udlandet til Sydgrønland bliver lukket
Jørgen Lund
tirsdag d. 11. juni 2002
Såfremt etableringen af en ny landingsbane ved Qaqortoq besluttes, vil dette medføre, at turismen i Sydgrønland bliver lukket. For hvem gider at tage til Sydgrønland som turist og betale dobbeltpris frem for at flyve direkte ind i området
Qasigiannguit er en af de ældste byer i landet
Ivalo Geisler
tirsdag d. 11. juni 2002
Det vi mangler her i byen er nye arbejdspladser, som kan skabe indtægter for befolkningen og som kan blive byens fremtid
Hvordan kan man udvikle eksisterende virksomheder?
Bent Møller
tirsdag d. 4. juni 2002
De folk, der har kendskab til leverandører i Danmark, der forsyner Grønland med varer, ved allerede, at disse virksomheder har 50-60 ansatte, der næsten udelukkende beskæftiger sig med Grønland. Disse 50-60 arbejdspladser kan meget nemt flyttes til Grønland
Administrativ slendrian og politisk panik
Ole Rud
fredag d. 31. maj 2002
Og helt grotesk bliver det, når det samtidig i besparelsesforslaget anføres, at der i fremtiden kun kan ydes tilskud til kurser indenfor fiskeri og landbrug. Hverken fiskeriet, landbruget eller de dertil knyttede virksomheder har nogensinde betalt en krone i AEB-ordningen eller til andre særskilte efteruddannelsesmæssige tiltag
Om at have noget i sin magt ...
Atagu
mandag d. 27. maj 2002
Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles.
Troværdig og langsigtet erhvervspolitik efterlyses
Pâviâraq Heilmann
fredag d. 24. maj 2002
Det betyder, at landsstyret og i sidste ende landskassen er »fanget« i en milliardstor gæld. Det store selskabs fabrikker er egentlig i sin tid blevet betalt af skatteyderne, men vi oplever, at skatteyderne gang på gang får en regning på grund af fejlslagne investeringer gennem årene
Kommunerne kan
Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
fredag d. 17. maj 2002
Dette initiativ for at lokke virksomheder fra andre lande til Sisimiut er det første. Det næste bliver at undersøge vores andre visioner. Alle visionerne behøver ikke at dreje sig om fiskeriet. Andre muligheder vil dukke op, eksempelvis anlæggelse af en vej til Kangerlussuaq
Landskassens Regnskab 2001
Landsstyret
fredag d. 10. maj 2002
Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet.
Fangererhvervet og samfundsøkonomien
Aqqalu Rosing-Asvid
fredag d. 10. maj 2002
Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage
Den rigtige vej
Sermitsiaq
fredag d. 10. maj 2002
Det vil være en fordel, at endnu flere investerer i produktion her i landet. Det er værdiforøgelse og eksport, vi skal leve af, når vi ikke længere får bloktilskud fra Danmark
Forskelsbehandling
Imina Heilmann
fredag d. 10. maj 2002
Jeg har som almindelig forbruger som alle andre adskillige gange forsøgt at købe varer gennem nogle forretninger i Danmark via internettet. Det er som regel mundet ud i afslag med bemærkning om, at vedkommende forretning afslår at sende varer, der er bestilt til undertegnede med den begrundelse at »De ikke sender varer til Grønland eller Færøerne«
Skjulte bestræbelser på en affolkning
Jørgen Vetterlain
fredag d. 10. maj 2002
Hvad er der blevet af de personer, der gennem årene har fremsat flotte ord med deres skarpe tunger, og som til tider gav sig selv ufattelige goder i deres iver for at lade som om de arbejdede? Man kan ikke sige andet end at Siumut i de foregående år har siddet på topposterne i selskabets ledelse, bestyrelse, repræsentantskab, og sågar i den politiske ledelse
Fantasi og virkelyst
Erik Holmsgaard
fredag d. 10. maj 2002
Vi tænker og arbejder ofte alt for traditionelt. Derfor kan man købe granitæggebægre i Atlantflyene, som er produceret Sverige og ikke i Grønland
Eksporterhverv i modvind
Peder Munk Pedersen
fredag d. 3. maj 2002
De hidtidigt helt frie afskrivningsregler har medført udskudt skat, og denne udskudte skat kan i mangt og meget karakteriseres som en samfundsfinansieret kredit. Rederierne har hidtil benyttet denne kredit til at foretage hyppige investeringer i nye fartøjer
Hans Enoksens kurs mod kaos
Atuagalliutit/Grønlandsposten
fredag d. 3. maj 2002
Han og hans ligemænd vækker mindelser om de nationale højredrejninger i Europa, og han stiller sig side om side med Østrigs Jörg Haider, franske Le Pen og danske Pia Kjærsgaard i den fremmedhadske politik, der med Djævlens vold og magt skal sikre en ren kulturnational befolkningssammensætning
Én af de to må ud
Atuagalliutit/Grønlandsposten
mandag d. 29. april 2002
Hans Enoksen beder Royal Greenlands ledelse ... om at overveje sin stilling, fordi der har været problemer med indhandlingen af rejer ... Keld Askær giver igen ved at hævde, at Hans Enoksen er komplet uegnet som landsstyremedlem
De fire hellefiskefartøjer
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
mandag d. 29. april 2002
RG finansierer og anskaffer fartøjerne og overdrager dem derefter til fire lokale fiskere, som har udvist interesse for at deltage i projektet. Fartøjerne betales dels ved et kontant indskud ved modtagelsen og derefter via afdrag i takt med indhandlingen
Hurtigere andelsboligbyggeri
Jørgen Wæver Johansen
torsdag d. 25. april 2002
Landsstyret har her på Landstingets Forårssamling fremsat forslag om ændring af den eksisterende landstingsforordning om andelsboliger. Formålet med ændringen er, at det skal blive nemmere for entreprenører at opføre boliger og sælge dem til en andelsboligforening
Rejeafgiften
Finn G. Becker-Christensen
fredag d. 19. april 2002
Når det gælder andre nationers reelle eller påståede plyndring af Grønlands naturgivne ressourcer, er der ingen grænser for den grønlandske offentligheds forargelse og protest ...Helt anderledes forholder det sig, når det internt i Grønland gælder fordelingen af landets naturgivne ressourcer. Her skal der uden blusel tages fra de fattige og gives til de rige
Dementi
Per Rosing Petersen
fredag d. 19. april 2002
Men i presseetikkens navn synes jeg, at det er noget uheldigt at man kæder det sammen med at undertegnede ønsker danskere "hen hvor peberet gror". Uheldigt fordi undertegnede aldrig har sagt dette og ej heller ønsker dette
Det røde guld er samfundseje
Johan Lund Olsen
fredag d. 19. april 2002
Rejebaronerne må derfor først og fremmest huske på, at der her - ligesom med de ikke-levende ressourcer, er tale om en samfundsmæssig ejendom, som samfundet har en legitim ret til at kræve lejebetaling for. Derfor er rejeafgiften opfundet. Og rederierne, som jo har fået gratis adkomst til rigdommens kilde, skal naturligvis også bidrage til den »fælles husholdning«.
Redegørelse om erhvervsfremme
Landsstyret
onsdag d. 17. april 2002
En stor del af erhvervsudviklingen i Grønland er stadig afhængig af direkte tilskud, særligt omkring de primære erhverv - fiskeri, fangst og landbrug. En større og større tilskudsfinansiering indebærer en åbenlys risiko for, at de overordnede mål bliver skudt længere og længere ud i horisonten. Samtidig er grænsen for landskassefinansieringen på erhvervsområdet ved at være nået, når det holdes op mod de stadig stigende behov inden for andre områder som uddannelses-, sundheds- og boligsektoren samt det sociale område
Erhvervstilskud med ræson i
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 16. april 2002
Derfor bør erhverslivets driftstilskud omadresseres til folkeskolen. Det er der langt større ræson i end at holde liv i mere eller mindre nødlidende enkeltmandsvirksomheder eller hjemmestyreejede selskaber
Fællesskab og fornærmelse
Sermitsiaq
fredag d. 12. april 2002
For ikke længe siden kuppede en ny ledelse sig til magten i Siumut under slagord som kamp mod netop kammerateri og pamperi. Set i lyset af udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland forekommer disse slagord hule og utroværdige
Mere erhvervsudvikling for de samme penge
Elias Larsen
fredag d. 12. april 2002
Samfundet har krav på og behov for et stærkt erhvervsliv, ... som ikke mindst er i stand til at sparre med politikerne om mål, som i vide kredse ikke altid er lige populære. Eksempelvis importafgifter, begrænsning af den pengeflugt, der finder sted fra næringsdrivende m.m.
Linedans på kanten af kollaps
Erik Holmsgaard
fredag d. 12. april 2002
Det klinger hult, når samme ledelse blev valgt på at gå imod kammerateri og pamperi, og handler stik modsat, som da tre tunge erhvervsfolk og tidligere danske ministre uden varsel blev fjernet fra Grønlands erhvervsmæssige flagskib, Royal Greenland A/S, for at give plads til grønlandske kammerater med meget lidt ballast og slet ingen international erfaring
Unfair konkurrence
Jørgen Mylliin Lings
fredag d. 12. april 2002
Langt de fleste højskoler og lignende selvejende institutioner skal ikke forrente den kapital, de investeringer, der er foretaget i bygninger med mere. På grund af deres samfunds orientering og kulturelle virke er de fritaget for indkomstbeskatning. Ofte har de særlige økonomiske begunstigelser, der i modsætning til private virksomheder muliggør højskolernes »non profit« virksomhed
Tag på højskole og lær alt om hoteldrift
Ove Berthelsen
fredag d. 12. april 2002
Højskolerne er selvejende institutioner, som skal være selvbærende økonomisk, og dette nødvendiggør, at vi ligesom andre virksomheder må være opfindsomme for overhovedet at overleve. Det er i denne sammenhæng, jeg nu begynder at overveje at udvide vore kursustilbud med et nyt, nemlig »Tag på højskole og lær alt om hoteldrift«
Der må ikke spares på uddannelsesområdet
Poul Krarup
fredag d. 12. april 2002
Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre
Pensionsmidler får afgørende betydning
Peter Grønvold Samuelsen
fredag d. 5. april 2002
Vi vil får svært ved at konkurrere med hjemmestyret og kommunerne, samt de store offentligt ejede virksomheder, som i de senere år er begyndt at opføre personaleboliger og »producerer« huslejer på et niveau, som er langt mindre end markedsniveauet, fordi deres byggerier er mere eller mindre direkte finansieret af skatteyderne
ICC - Qullissat uden betydning?
Jørgen Peterson
fredag d. 5. april 2002
Fratagelse af område, fratagelse af fangstområder gælder måske kun for Thule. Qullissat er uden betydning? Der fremsættes flotte ord og ensidige floskler, men hvis der skal udbetales erstatning til Thulebefolkningen, skal der naturligvis også udbetales erstatning til Qullissat-befolkningen.
Før en realistisk politik!
Lars Jørgen Kleist
fredag d. 5. april 2002
Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.
Pamperne
Kristian Johansen
fredag d. 5. april 2002
Først var det Puisi A/S. Royal Greenland A/S er reddet på stregen ved hjælp af salg af Grønlands eneste overskudsgivende forretning som ejes af Hjemmestyret. Nu er det Sulisa`s tur
En spontan reaktion i afmagtens navn
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
fredag d. 5. april 2002
Nu indsættes den person, der har gjort sit land til grin over for omverdenen over flere omgange, som formand for Sulisa A/S, hvis direktør nu er formand for Royal Greenland A/S, som den tidligere vice-koncernschef for samme, men som nu altså er blevet formand for Sulisa A/S, er flygtet fra efter at have kørt den delvis i sænk ...Kan det blive mere grotesk? Ja, sålænge Siumut - pamperiets og kammerateriets velynder - sidder på magten.
En anden styreform er helt nødvendig
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
tirsdag d. 2. april 2002
De private ønsker at være med og de bør støttes i deres initiativer. Man bør byde velkommen til Uummannaq Seafood og andre ligestillede, som i samarbejde med kommunerne driver produktion, og udrydde de forhindringer de bliver påført, om nødvendigt gennem ændring af lovgivningen
Man ku’ jo prøve igen
Sermitsiaq
onsdag d. 27. marts 2002
SIK må selvfølgelig selv bestemme, hvordan den vil agere som faglig organisation. Men skulle vi give et råd, så koncentrer jer om det faglige! Stop de mange politiske og etniske dagsordener. Sats på blot at være en god fagforening for medlemmerne.
Ansvar og fairness
Keld Askær
onsdag d. 27. marts 2002
Hvilke lande er så vore største konkurrenter? Det er Canada og Island, to lande med en effektiv og fleksibel fiskeindustri ... Mindstelønnen for en islandsk fabriksarbejder i fiskeindustrien er 62 kroner i timen. I Canada er den 63 kroner (Her har vi dog kun tallene fra år 2000) - mens den i Grønland er 66,05.
Husker bankerne Tuusi?
Erik Holmsgaard
fredag d. 15. marts 2002
Men er bankerne trygge? Er de trygge ved, at den bestyrelse, som nu siger, at den vil arbejde for at frigøre Royal Greenland for politiske bindinger, selv er bundet op af de politiske magthavere? At næstformanden hedder Josef Motzfeldt - ham, der sagde, at de offentligt ejede aktieselskabers gæld, var bankernes eget problem.
Grønland klarer sig faktisk meget godt
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
fredag d. 15. marts 2002
Alle nordlige regionale økonomier fra Alaska, de nye nordvestterritorier, Nunavut, Nordskandinavien og det nordlige Rusland er kendetegnet ved en høj grad af offentligt engagement og et samspil mellem det offentlige og det private.
PUISI A/S må få konsekvenser
Steen R. Jeppson
søndag d. 10. marts 2002
Politikerne må indføre et "skandale-stop" som man i Danmark har indført et skatte-stop. Grønland har ikke råd til flere skandaler ...
Bonus i forkerte lommer
Erik Holmsgaard
fredag d. 8. marts 2002
Der er tale om transaktioner, der spænder fra fejlslagne investeringer og hidtil hemmeligholdte garantier i Norge og Canada over den aktuelle og brandvarme sag i Italien til tvivlsomme virksomhedshandler og vennetjenester her i Grønland.
Urimelige lånevilkår lig med urimelig boligudgift
Jørgen Wæver Johansen
fredag d. 8. marts 2002
Under mit besøg i Island for nylig erfarede jeg, at den Islandske Boligfond yder realkreditlignende lån til 5,3% og med en løbetid på op til 40 år ... Derfor tror jeg ikke, at jeg er den eneste, som finder det aldeles uacceptabelt, at de finansieringsinstitutter, der lever af det Grønlandske samfund på dette område, ikke er deres opgave og ansvar voksen.
Royal Greenland-overskud
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 5. marts 2002
Derfor kommer der med garanti en konflikt mellem koncernen og politikerne. Hvis ikke Keld Askær render hovedet mod muren med sin nye bestyrelse. For hvordan stiller den sig til politisk indblanding? Får han den med sig, eller er den politikernes marionetter?
Er vi i gang med en molbohistorie?
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
fredag d. 1. marts 2002
For det eneste, der sker med sådan et tiltag er, at det offentlige skaber konkurrenceforvridning i forhold til den hårdtarbejdende, selvstændige fisker og tager derved brødet fra folket og er det virkelig den politik, som landets etablerede partier vil køre?
Lars Emil kritiserer Uffe for ikke at have gjort noget
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
fredag d. 1. marts 2002
jeg er faktisk så »ufredsommelig« en grønlænder, at jeg kræver de samme rettigheder som hvide erhvervschefer - og hvide politikere. Jeg kræver nemlig normale anstændige kontrakter til mig selv og mine landsmænd og fuld indflydelse på den sikkerhedspolitik, som føres i mit land.
Millionærer fra en tom kasse
Karl Therkelsen
fredag d. 1. marts 2002
Hvem glemmer ikke, at hr. nu folketingsmedlem Lars Emil Johansen med direktionen for godt et år siden udtalte, at koncernens ledelse arbejder på at »fordoble« årets (år 2000) overskud til 60 mio kroner for år 2001 ...Nu har realiteterne set dagens lys - med et meget negativt resultat og 330 millioner kroner ringere end ledelsen/bestyrelsen havde sat næsen op efter.
Erhvervsudvikling på bekostning af hvad?
Ian N. Wennerfeldt
fredag d. 1. marts 2002
... alligevel synes matematikken at tale sit tydelige sprog: Hvis ikke antallet af tilkaldte skal forøges yderligere, kan en reel erhvervsudvikling og etablering af nye arbejdspladser kun ske på bekostning af eksisterende stillinger og samfundsfunktioner
Hvad er der blevet af den fælles ånd i IA?
Peter Petersen
fredag d. 1. marts 2002
Vi ser nemlig i højere grad at europæernes fodspor er blevet hængende, ligesom årsagen til råddenskaben skyldes én ting alene: Partiet Inuit Ataqatigiit er blevet svækket og svækkes stadigvæk, og er blevet underdanigt ...
Gadens parlament har talt
Karl Therkelsen
onsdag d. 27. februar 2002
Blot kan det nævnes, at trods for Puisi A/S brugte 56 mio kr. uden at producere en enkelt pølse, så må det anses som en promille dråbe vand ved siden af RGs fejldispositioner
Kære Ole, lad os spise lidt brød til
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
onsdag d. 27. februar 2002
Jeg mener, at de offentlige instanser er for dårlige til at planlægge og koordinere deres aktiviteter sammen, idet dette foranlediger, at byggebranchen ikke får en reel chance for at være medspillere på området
Der er for mange zulu-konger i et fattigt land - og det har vi ikke råd til!
Ida Birch
tirsdag d. 26. februar 2002
Hvorfor er det så svært for nogle af vores dygtige turistfolk at samarbejde og glemme deres prikkende irritation over, at de vil være konger i deres regioner og helst være dem som styrer processen, vel at mærke også at få sponsoreret deres ideer, gennem en i forvejen forarmet pengekasse?
Koncernchefen førte bestyrelsen bag lyset
Erik Holmsgaard
fredag d. 22. februar 2002
Royal Greenland (har) nu indledt en advokatundersøgelse af den tidligere koncernledelses dispositioner. Undersøgelsen skal blandt andet afdække omstændighederne i forbindelse med overførslen af et stort millionbeløb til virksomhedens partner i Italien
Uffe må have kendt Lars Emils kontrakforhold
Henrik Nørkær
fredag d. 22. februar 2002
Jeg er ikke bekendt med den bestyrelsesmæssige behandling af denne aftale, da dette må være et indre anliggende i Royal Greenland A/S, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at aftalen ikke skulle være drøftet med formandskabet for Royal Greenland A/S, herunder bestyrelsesformand Uffe Ellemann Jensen
Bestyrelsens første job
Atuagalliutit/Grønlandsposten
fredag d. 22. februar 2002
Flere bestyrelsesmedlemmer er så tæt på det politiske system, at det er fristende at antage, at der kan øves politisk pres på selskabet
Udrensning i Royal Greenland
Lars Attrup
torsdag d. 21. februar 2002
»Endelig har jeg anklaget den lokale politiker Lars Emil Johansen for at rage en overordentlig lukrativ kontrakt til sig, da han blev ansat i Royal Greenland. Samtidig fornemmer jeg, at Siumut gerne vil have danskerne ud af bestyrelsen, så der bliver plads til flere veltjente venner,« siger Uffe Ellemann-Jensen
De har jo ansat hinanden
Niels-Jørn Jakobsen
tirsdag d. 19. februar 2002
Lars Emil Johansen havde jo forud for ansættelsen af Ole Ramlau-Hansen tidligere haft et afbræk i sin politiske karriere, hvor han i en periode var arbejdende bestyrelsesformand i Royal Greenland og kørte virksomheden mere eller mindre i sænk. Så vidt jeg husker, sluttede han med at kreere Ole Ramlau-Hansens ansættelseskontrakt
Usmagelig journalistik
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
tirsdag d. 19. februar 2002
Det eneste, jeg eftersøger i denne sag er åbenhed, og det burde AG hjælpe mig med. Det kan ikke være rigtigt, at AG skal forholde sig så ukritisk i spørgsmålet og indtage rollen som forsvarer i sagen, fordi der er en ansat, der er tæt på en af hovedpersonerne
Royal Greenlands gæld er en tikkende bombe under samfundet
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
fredag d. 15. februar 2002
Med din artikel gør du dig meddelagtig i en legalisering af pamperi. Derved lægger du også op til at retfærdiggøre, at en offentlig virksomhed i vort land kan hente penge fra den offentlige kasse, som ved gud ellers har hårdt brug for hver en krone til langt bredere formål. I dette tilfælde for at kunne få råd til at forgylde to personer, der i forvejen har kostet samfundet dyrt
Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
fredag d. 15. februar 2002
I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?
Trængsel ved håndvasken
Sermitsiaq
fredag d. 15. februar 2002
Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren
En dum undskyldning, et dårligt forslag og almindelig misinformation
Ole Rud
fredag d. 15. februar 2002
De planlagte projekter strander fortsat et sted i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Og hvis de på et tidspunkt bliver sendt ud, bliver der tale om forcerede projekter både på projektstadiet og i opførelsesterminen. Og forcerede projekter koster. Det ved alle andre end politikere og embedsmænd, der fortsat tumler rundt i bureaukratisk ubeslutsomhed
Guld i Grønland
Finn G. Becker-Christensen
tirsdag d. 12. februar 2002
Forekomsten er døbt Nalunaq, hvilket på grønlandsk betyder "det uvisse". Det ligger projektets ophavsmænd på sinde ikke at skabe unødvendigt store forventninger. Dem har der været for mange af i Grønland
Enøjet heksejagt
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 12. februar 2002
Og det virker da overvældende, at Lars Emil Johansen - efter nogle års forgæves søgen efter en topstilling i dansk (eller til nød grønlandsk) erhvervsliv - i slutningen af 1997 forlod posten som landsstyreformand og repræsentant for Royal Greenlands ejere og blev ansat i en nyoprettet stilling som vicekoncernchef
Royal Greenland under anklage
Lars Attrup
søndag d. 10. februar 2002
Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund
Et effektivt fiskeri
Sermitsiaq
fredag d. 8. februar 2002
Til gengæld bør det følges op med beslaglæggelse eller ekspropriation af de kvoter, som ikke fiskes op. Det offentlige kan så sælge disse kvoter på auktion til fiskere som sikrer, at de opfiskes og indhandles som isede rejer. Samfundet kan ikke leve med, at flere tusinde tons rejer ikke fiskes eller indhandles til lukningstruede fabrikker
Det svageste led II
Sermitsiaq
fredag d. 8. februar 2002
Set ud fra en grønlandsk vinkel, er det ligeså nødvendigt, at fokusere på forholdet mellem direktion, bestyrelse og hjemmestyrets rolle som aktionær og ofte eneejer af aktieselskaber
Efterlyses: Større anlægsrammer og en langsigtet planlægning
Jens Lars Fleischer
fredag d. 8. februar 2002
Derfor prioriterer kommunerne i disse år byggeri til børn, unge og ældre højt ...Samtidig ser vi, at hjemmestyret afsætter store bevillinger til prestigeprojekter så som Universitetsparken i Nuuk.
Betaler man for varen, så stjæler man den ikke
Steffen Petrussen
fredag d. 8. februar 2002
Men Royal Greenland producerer den portion, Royal Greenland kalder for vrag. Ikke nok med at vi ikke får betaling for »vraget«, så bliver vi af Royal Greenland tvunget til at betale for losningen af det såkaldte vrag
Vi overholder alle aftaler
Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening
fredag d. 8. februar 2002
De rejer mellem 2 og 3 gram, der kan anvendes til færdigvarer, giver på landsplan Royal Greenland A/S en indtjening i størrelsen 2 mio. kr.
Undersøg tingene lille Per
Gert Brask
fredag d. 8. februar 2002
Er det ikke normalt, at erhvervschefer får et gyldent håndtryk eller er det bare misundelse. Hvad får politikere?
Svar til "Overmennesker"
Peter Davidsen
fredag d. 8. februar 2002
Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde
"Aldrig har så mange haft så få at takke for så lidt"
Per Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
søndag d. 3. februar 2002
Der var to, der trak sig og to andre kammerater, der blev indsat (i Royal Greenlands bestyrelse) ... Den ene i form af et nyligt gået landsstyremedlem fra Siumut, og den anden en tidligere koalitionspartner, der åbenbart ikke kan leve af sin landstingsmedlemshyre alene. Så endnu engang velkommen til pampernes Paradis - Grønland
»RAL-lerværk«
Svend Erik Rothberg
fredag d. 1. februar 2002
RALs nye fragttarif er blevet til i glimrende samarbejde mellem RAL og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur helt uden at være sendt ud i de sædvanlige og tidskrævende høringsrunder, hvad der ellers er skik og brug her i landet
Det svageste led
Jørgen Wæver Johansen
fredag d. 1. februar 2002
De fleste er alt for velopdragede til at tage initiativ til sådanne personfikserede evalueringer, f.eks. hvad angår enkelte bestyrelsesmedlemmers loyalitet, manglende kapacitet som følge af høj alder eller lignende situationer
Royal Greenland svarer igen på kritik
Keld Askær
fredag d. 1. februar 2002
For så vidt angår vor udenlandske investeringer vil jeg gerne medgive, at disse ikke altid har været lige heldige. Vi er i gang med en afvikling af de tabsgivende aktiviteter, og de nødvendige hensættelser er foretaget i det netop afsluttede regnskabsår
KNAPK skader Grønlands anseelse
Poul Krarup
fredag d. 1. februar 2002
I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner
Overmennesker II
Jørgen B. Jensen
fredag d. 1. februar 2002
Godt hjulpet på vej af en samfundspolitisk afhængig presse, er politikkerne og deres embedsmænd og rådgivere, godt på vej til at udelukke fangerne fra samfundsfællesskabet. Du prøver at bilde os ind, at fangerne selv har været med i hele processen med den nye fuglebekendtgørelse og har godkendt den undervejs i forløbet. Det må være politiske ønskedrømme ...
Vi kan være selvforsynende med kød
Nikolaj Heinrich
lørdag d. 26. januar 2002
Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød
Velkommen til Grønland
Sermitsiaq
fredag d. 25. januar 2002
Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland
Royal Greenland og gyldne håndtryk
Esmar Bergstrøm
fredag d. 25. januar 2002
Lad os bare give gyldne håndtryk, men skal vi ikke nøjes med at give det til dem, der fortjener det. Det vil sige dem, der opnår positive resultater, og ikke dem, der er i gang med at køre vores samfund i sænk
Fragten bliver realistisk for nogle og billigere for andre
Jørgen Wæver Johansen
fredag d. 25. januar 2002
Dog har det været et klart politisk ønske at man skal tilgodese raten på stykgods for at bibeholde et fast forhold mellem prisen på stykgods og containere. Dette for at tage hensyn til små forretningsdrivende og kunderne i yderdistrikterne. Det er jo forudsætningen for at bevare det spredte bosætningsmønster i Grønland
Nej til arrogance og tøset fiskeripolitik
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
fredag d. 25. januar 2002
Kapitaltilførslen er - så vidt vi har kunnet læse - begrundet i de seneste års voksende gæld i koncernen, og denne gæld kan vel næppe, med hånden på hjertet, begrundes med investeringer i fabrikker i Grønland og høje råvare priser, men er snarere et udtryk for investeringer i trawlere, EDB kram, og udenlandske aktiviteter
Råvaremanglen til fabrikkerne skyldes alene Royal Greenland
Steffen Petrussen
fredag d. 25. januar 2002
Hvis Royal Greenland virkelig mangler rejer til sine landanlæg, var det så ikke på tide, at Royal Greenland forsyner sine egne fabrikker med råvarer. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de såkaldte kystnære fiskere skal forsyne landanlæggene til urimeligt lave indhandlingspriser, medens Royal Greenland producerer sin rejefangst på trawlere og sælger disse til gode penge udenom landanlæggene
Royal Greenland A/S’ skræmmekampagne fortæller meget om Royal Greenland
Steffen Petrussen
fredag d. 25. januar 2002
Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?
Overmennesker
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 22. januar 2002
Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier
Landsstyrets zig-zag-kurs
Sermitsiaq
lørdag d. 19. januar 2002
Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion
Kuratorernes redegørelse vedrørende Puisi A/S
Vilhelm Dickmeiss
Wilhelm Malling
mandag d. 14. januar 2002
I budget fremlagt på bestyrelsesmøde 28.9.1999 forventedes nettoresultatet pr. sæl at stige til ca. 17.350 kr.
Alle advarsler blev overhørt
Sermitsiaq
fredag d. 11. januar 2002
Da H.-P. Barlach Christensen havde udskiftet tjansen som mappebærer for daværende vicekoncernchef i Royal Greenland, Lars Emil Johansen, med direktørstillingen i Puisi, skulle der for alvor gang i sagerne
Hvor naiv kan man være?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 8. januar 2002
Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange »gode« forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AG’s gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser
Bestyrelsens manglende kontrol og overblik over selskabets drift, betød at bestyrelsen ikke var i stand til at vurdere selskabets drift. Sagt på en anden måde, ingen havde styr på noget som helst
Mariia Simonsen
mandag d. 7. januar 2002
Jakob Bjerregaard, Jens Møller
De betroede talenter
Jonathan Motzfeldt
fredag d. 4. januar 2002
Redegørelsen skal blot ses som et led i en proces, der vil skulle bane vejen for en række meget konkrete tiltag med det formål at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Nogle af disse tiltag vil kræve politisk handling ...
Selve eksistensen står på spil
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
fredag d. 4. januar 2002
Terrorangrebet i USA den 11. september bærer en del af skylden for den øjeblikkelige krise
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002
Jonathan Motzfeldt
onsdag d. 2. januar 2002
Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002
Jonathan Motzfeldt
onsdag d. 2. januar 2002
Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet
Lapperier til fangerne
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 20. december 2001
Det kan være vanskeligt at finde erhverv og beskæftigelse i de afsides byer og bygder. Men det er alligevel den eneste vej, der er at gå. Og politikerne, der lader sig vælge, mener vel, at de kan klare jobbet
Glem ikke hans fejltagelser
Sigurd Møller
tirsdag d. 20. november 2001
Det er dét, Lars Emil Johansen er god til, at flygte fra politik og sine mange vælgere, når populariteten falder og hans dårlige rygte er for opadgående
Kooperativer i Grønland og Nunavik
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
lørdag d. 17. november 2001
Kooperation betyder samarbejde og udstrækkes dette til at omfatte mere end selve virksomheden kan der også skabes levedygtige systemer. I stedet for markedsøkonomi og konkurrence er der netværk af samarbejdende virksomheder. Dette er en meget vigtig pointe i globaliseringens tidsalder
Den kroniske tilskudspsykose
Ole Aggo Markussen
fredag d. 16. november 2001
Hjemmestyreordningen har med andre ord været præget af den politiske vision, at vi selv skal blive i stand til at forvalte bloktilskuddet fra Danmark
Vejen mod selvstændighed
Nuka Møller Lund
torsdag d. 15. november 2001
Et skridt på vejen vil være at blive selvforsynende i en endnu højere grad end vi er i dag - og i den forbindelse kan man f.eks. nævne produktion af byggematerialer, som allerede er i gang, og fødevareområdet
Demokrati på vågeblus
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 8. november 2001
Her på det seneste har vi - offentligheden, vælgerne - måttet opleve medlemmerne af landets fornemste forsamling, Landstinget, luske sig til Grønlandshistoriens største lønforhøjelse. Vi har samtidig måttet se landsstyret og dets håndgangne mænd gennemføre et frasalg af arvesølvet i KNI, som rejser flere spørgsmål, end landsstyret og embedsmændene kan eller vil svare på
Vi vil have indsigt i fabrikkernes regnskaber
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
torsdag d. 8. november 2001
Vi kan tage Ilulissat som eksempel. Hvordan er de reelle priser for rejefiskerne i Ilulissat i forhold til indhandlingen og i forhold til om det er overskudsgivende og underskudsgivende? Det samme gælder for Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq, Aasiaat og så videre - hvordan er driften i forhold til de priser som fiskerne får?
Protest
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
fredag d. 2. november 2001
Hjemmestyrets administrerende direktør citeres for at sige, at det er godt at have ejere med forstand på virksomheden. Men ejerne - politikerne - og direktørerne har åbenbart kun brugt deres »forstand på virksomheden« til egen vinding
Begrundet bekymring for turismeudviklingen
Arne Niemann
fredag d. 2. november 2001
Disse tal må give grund til bekymring. I en periode på ti år har der været økonomisk fremgang i den vestlige verden. I denne periode har vore nabolande oplevet en kraftig vækst i turismen. Væksten i Grønland var også pæn, indtil for tre år siden
Sælg Royal Greenland
Esmar Bergstrøm
fredag d. 26. oktober 2001
2,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab
Holder KNI udsalg - årets flop?
Niels-Jørn Jakobsen
fredag d. 26. oktober 2001
Det fik det i hvert fald til at risle koldt ned af ryggen på mig, da jeg for nogen tid siden i en avis kunne læse, at man regnede med at dumpe hele provenuet på 230 og 240 millioner kroner ned i RG’s tomme kasse!
Handel under bordet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 25. oktober 2001
»HVIS KNI PISIFFIK A/S havde været et børsnoteret aktieselskab, var de alle røget i spjældet«, siger en iagttager til AG. Ledergruppens og bestyrelsens aktiekøb havde været insiderhandel om en hals.
Værdifulde papirpenge
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 23. oktober 2001
Vi må lære at leve med både overskud og underskud, med modgang og medgang, for sådan er vor virkelighed. Ved at bilde vælgerne ind, at vi altid har overskud, at vi altid har medvind, og at det går fremad hele tiden er grov manipulation
Magert valgflæsk - men ingen realiteter
Karl Therkelsen
tirsdag d. 23. oktober 2001
Se engang på kortene, bedøm, hvilke byer - der har eller ikke har - eksistensberettigelse. Når man har studeret dette, skulle man egentlig tro, at en ny koncenstrationspolitik ville stå øverst på selvstyrekommissionens liste over Grønlands mulige redningsplanker
Sydgrønlands Kommuneforening er ked af, at kommunikationen mellem transportselskaberne og kommunerne skal foregå gennem medierne. Ikke desto mindre fremkommer blandt andet Grønlandsfly med den påstand, at kommunerne og turisterhvervet er blevet hørt før, man udarbejdede de nye fartplaner; dette er ikke tilfældet. Hvis nogen har fået den opfattelse, skal vi hermed afvise dette
Jørgen Lund
tirsdag d. 23. oktober 2001
Nikolaj Ludvigsen, Tommy Marø
Siumut slår revner
Sermitsiaq
torsdag d. 18. oktober 2001
Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer
Et skridt frem og to tilbage
Ole Rud
torsdag d. 18. oktober 2001
Drømmen om stearinlys-, is- og fiskefabrikker i hver eneste bygd er smuk, men umulig. Med mindre altså at samfundet føres tilbage til den statslige kuvøse, hvor tilstanden var statisk, og folk blot blev holdt i gang. Dengang Grønland var et arbejdende frilandsmuseum, som det har været sagt i den politiske debat
Det kan vi ikke forsvare samfundsøkonomisk
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
torsdag d. 18. oktober 2001
Men det er rigtigt, at der er tale om begrænsninger. Og det er der også grund til. Blandt andet fordi der spekuleres åbenlyst i de frie afskrivninger, som for indeværende indebærer udskydelse af skatter for over 1.000 millioner kroner
Greenland Tourism A/S - en god samarbejdspartner
Jørgen Mylliin Lings
torsdag d. 18. oktober 2001
Grønlands Turistråd, har udviklet sig til, at være en virkelig god samarbejdspartner og et godt stykke værktøj for alle, der har interesse i det grønlandske turisterhverv
Beskatningen af A/S-er bør ændres
Mads Peter Grønvold
tirsdag d. 16. oktober 2001
Grundlaget for vores krav er, at man kan sige, at aktieselskaberne misbruger deres mulighed for at lave skattemæssige afskrivninger, fordi lovgivningen har givet mulighed for det. Vi mener, at denne mulighed i lovgivningen bør bringes til ophør
Skandalen i fiskeriet
Sermitsiaq
fredag d. 12. oktober 2001
De 10.000 tons, som ikke bliver indhandlet i år, har en værdi af omkring 70 millioner. De penge mangler i samfundet, de mangler i fabriksbyerne, Royal Greenland mangler dem, fiskerne mangler dem, fabriksarbejderne mangler dem, skattemyndighederne mangler dem og så videre. Det betyder mindre forbrug, mindre omsætning, og de mennesker, som ikke får løn, skal i stedet hente penge på socialkontoret
Turistpolitikken skaber øget afhængighed
Jesper Labansen
fredag d. 12. oktober 2001
Lad os i første omgang satse på et begrænset antal geografiske områder, så der hurtigt kan opbygges den kritiske masse af service og aktiviteter, som er nødvendig for, at turistudviklingen rigtigt kan komme i gang i de pågældende områder
På tide med omkostningsdæmpende initiativer
Ane Hansen, Landsstyremedlem for fiskeri, fangt og landbrug
tirsdag d. 9. oktober 2001
Vi kan allerede nu se, hvor store besparelser, der ville være, hvis Grønland begyndte at importere dagligvarer fra Canada. På den anden side er der også bedre samhandelsmuligheder end med Danmark, når man tænker på, at vi har fælles fødevaregrundlag med vore frænder i Canada. Det bør Grønlands Landsstyre foretage en undersøgelse af i samarbejde med ICC
Rensdyr- og moskusoksekød bør udnyttes bedre
Ludvig Hansen
tirsdag d. 9. oktober 2001
I vore nabolande, som for eksempel Island, prioriterer man egne levende ressourcer højest. Landet har en selvforsyning på omkring 80 procent ved hjælp af egne levende ressourcer
Koldt på toppen!!!
Svend Erik Rothberg
fredag d. 5. oktober 2001
Det har tidligere været fremført i dagspressen, at den akkumulerede udskudte skat andrager cirka en milliard kroner. Selv om du utvivlsomt kender tallene i forvejen, vil det sikkert forbavse mange, at fiskeriet, som i antal udgør ca 20 procent af de samlede virksomheder, har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på ca 40 procent af den samlede udskudte skat, og at de hjemmestyreejede virksomheder, som i antal udgør mindre en 10 procent af de samlede virksomheder har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på næsten 40 procent af den samlede udskudte skat.
Tale ved Folketingets åbning
Ellen Kristensen
torsdag d. 4. oktober 2001
Det er næppe sandsynligt at Grønland vil blive et terrormål, men vi er selvfølgelig bekendt med at Danmarks øgede beredskab også omfatter Grønland og Færøerne. Hvad konkret det øgede beredskab går ud på ved jeg imidlertid ikke. Og i virkeligheden er det nok også bedst at regeringen ikke løfter sløret for meget om de faktiske tiltag. Imidlertid bringer det tankerne hen på, analog Anden Verdenskrig, hvem der vil tage sig af forsyningen af Grønland, dersom Danmark ikke kan?
Ud af isolationen - billigere billetter til Qaanaaq
Landsstyret
torsdag d. 4. oktober 2001
Qaanaaq-borgerne behøver derefter ikke længere at være afhængig af Pituffik. Dette har været et af formålene med anlæggelsen af Qaanaaq Lufthavn. Passagerer til og fra Pituffik må således i fremtiden flyve med helikopter til og fra Qaanaaq for at opnå forbindelse til det øvrige rutesystem i Grønland
Greenland Tourism:Turistråd eller turistrod
Arne Niemann
torsdag d. 4. oktober 2001
En direktør for Greenland Tourism (GT), der blot flytter arbejdspladser til Grønland for at tækkes grønlandske politikere, har ikke forstået sit job. Naturligvis er landspolitikerne ikke så naive, at de hopper med på vognen. Det vil svare til, at Royal Greenland udelukkende solgte sine produkter fra Nuuk.
Arrogant lovgivning
Arne Amstrup
fredag d. 28. september 2001
Det er i sig selv en risikabel politik at foretage indgreb, der ødelægger investeringsklimaet, men at foretage indgreb, der river tæppet væk under investorer, der allerede har disponeret i tillid til de gældende regler, er uforskammet og udtryk for politisk kynisme og arrogance overfor de mennesker, der med deres initiativ og virkelyst holder samfundshjulene i gang
Grønland - siumutternes legeplads
Abel Egede
fredag d. 28. september 2001
Man accepterer stiltiende, at Royal Greenlands voksende gæld nu er på tre milliarder, mens den for fem år siden kun var 1.7 milliarder
Fiskeriets mand
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 25. september 2001
Det er ham, der skal få erhvervet til at fungere - ikke ved tilskudsordninger og lappeløsninger - men ved at effektivisere fiskeriet, blandt andet med indskrænkninger af den kystnære flåde. Det koster arbejdspladser på havet, og det bliver ikke populært
Grønlandsfly smadrer turismen i Sydgrønland
Tommy Marø, Landsstyremedlem
tirsdag d. 25. september 2001
Qaqortup Kommunia har netop erfaret, at Grønlandsfly radikalt har ændret sommerfartplanen for Sydgrønland for år 2001. Dette er som sædvanligt sket uden, at man har ulejliget sig med at drøfte forslaget til ændringer med de lokale politikere, erhvervslivet eller turoperatørerne i området
Det blinde øje
Stig Rømer Winther
fredag d. 21. september 2001
Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.
Generationsskifte med bristede forudsætninger
Knud Østergaard
fredag d. 21. september 2001
I fremtiden skal den unge iværksætter bære hele risikoen alene. Bliver der gevinst skal vi andre nok være der med krav om at få andel i overskuddet i form af skat Bliver der tab skal han bære det alene, og der bliver ikke givet ved dørene fra skattevæsenets side i form af, at han kan trække tabet og afskrivningerne fra i den lønindkomst, som ellers skal gå til at dække tabet ind med
En hel branche på spil
Helge Tang
fredag d. 14. september 2001
Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer
En hel branche på spil
Helge Tang
fredag d. 14. september 2001
Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer
Planerne om at lukke landanlæggene er forfærdelige
Mads Peter Grønvold
tirsdag d. 11. september 2001
Landstinget og landsstyret bør fastsætte nogle bedre og mere realistiske mål i fremtiden, for eksempel når man tænker på, hvor godt KGH har kørt handelen før i tiden
En aftale er en aftale (II)
Sermitsiaq
fredag d. 7. september 2001
Vi har set dette aftalepapir, vi har gennemregnet det og fundet dokumentation for, at forbundsformanden taler usandt og i øvrigt forsøger at fjerne fokus fra det, sagen handler om, når han kaster grams på GAs direktør i stedet for at vedstå den indgåede aftale
Man skulle tro, at Sermitsiaq og GA bruger Mafiametoder
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
fredag d. 7. september 2001
Derfor må man sige, at firmaerne er begyndt at betale beskyttelsespenge til GA, så de ikke længere bliver forfulgt af Sermitsiaq
Erhvervsliv - Selvstændighed?
Henrik Lund
fredag d. 7. september 2001
Det vil måske være en idé at bygge vores erhvervsliv på en mere flexibel måde, så vi kan klare os, selv om torsken og alken ikke kommer i år. Kort sagt: små bl.a. landbaserede industrier, håndværksvirksomheder og mange andre tiltag, skal bære vores lille fætter- og kusine samfund
Har vi virkelig råd til landingsbanerne?
Sten Egede Hegelund
torsdag d. 6. september 2001
Som alle andre vælgere ønsker vi at se og snakke med jer i Paamiut. Vær ikke generte over os, og afse blot én dag til os. Lej blot en helikopter (hvis alt andet glipper) ved hjælp af vore skatter.
Hvad skete der med den fysiske og økonomiske planlægning i Grønland?
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
fredag d. 31. august 2001
Man kan for alvor godt være nervøs for udviklingen, hvis man tænker på, at der skal indføres en selvbåren økonomi på luftige begreber som fri markedsøkonomi og privatisering! Da man sidst begyndte at flytte rundt på befolkningen var det trods alt en sammenhængende offentlig fysisk og økonomisk planlægning, der over flere femårsplaner sikrede, at der i det mindste var en forsvarlig materiel velfærd i sigte
En aftale er en aftale, eller ...
Sermitsiaq
fredag d. 31. august 2001
Problemet er, at vi har at gøre med en dybt utroværdig forbundsformand. Ikke nok med, at han i årevis har gjort sig kendt for urealistiske krav til såvel offentlige som private arbejdsgivere - men aldrig er kommet igennem med dem. Han har samtidig spillet fandango med sine medlemmers penge og afvist både medlemmernes og offentlighedens ønske om indsigt i driften af SIK-koncernen og dens økonomiske transaktioner
Hvad sker der dog i Royal Greenland?
Josef W. Petersen
torsdag d. 30. august 2001
Og hvis det er et »popularitetsfiskeri«, er det meget svært som menigmand at acceptere tiltaget. Vi andre fra det private erhvervsliv har ikke/vil ikke, endsige har muligheden for at have snablen så langt nede i Landskassen
Royal Greenland kan ikke løbe fra sin aftale med hjemmestyret
Johan Lund Olsen
fredag d. 24. august 2001
De aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er gældende til udgangen af 2002, hvilket i sagens natur betyder, at aftalen er bindende for Royal Greenland hele dette år og hele næste år med
Nu må vi forpligte os
Erik Nørskov
fredag d. 24. august 2001
Qaqortoq er Sydgrønlands største by. Vi er ikke ude på at »stjæle« initiativet fra vore nabobyer. Men det, der går godt i Qaqortoq, er positivt for hele landsdelen
Nu må vi forpligte os
Erik Nørskov
fredag d. 24. august 2001
Qaqortoq er Sydgrønlands største by. Vi er ikke ude på at »stjæle« initiativet fra vore nabobyer. Men det, der går godt i Qaqortoq, er positivt for hele landsdelen
Fiskeripolitik efterlyses
Sermitsiaq
fredag d. 17. august 2001
Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden
De positive økonomiske vinde er løjet af
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
fredag d. 17. august 2001
Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.
De positive økonomiske vinde er løjet af
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
fredag d. 17. august 2001
Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.
Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002
Landsstyret
onsdag d. 15. august 2001
Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.
Offentligt arbejdsmiljø
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 14. august 2001
Der burde ikke være forskel på at arbejde på en offentlig eller en privat arbejdsplads. Men fakta er, at det offentlige har sværere ved at tiltrække og fastholde personale i forhold til mange andre arbejdspladser.
Hvad godt kommer der ud af Greenpeace?
Pavia Nielsen
tirsdag d. 14. august 2001
Greenpeace’s tur i Grønland er blot et udtryk for hykleri og propaganda. Som følge af Greenpeace’s medlidenhed med sæler har fangernes selvtillid lidt et alvorligt knæk, ligesom ønsket om at kunne tjene til dagen og vejen uden at modtage hjælp fra anden side er blevet ødelagt
Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bør have en chance
Fritz Baumann Petersen
fredag d. 10. august 2001
Men hvad er Nuuk? - En administrationsby holdt oppe af hjemmestyrets tilstedeværelse og de afledte serviceydelser. - Et kunstigt samfund kalder nogle Kangerlussuaq, men i bund og grund er Nuuk et meget kunstigt servicesamfund
Naivitet og mangel på overblik
Moses Olsen
tirsdag d. 7. august 2001
Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU
Rensdyrfangsten
Sermitsiaq
fredag d. 3. august 2001
Dette kunne nok ikke gøres uden et offentligt tilskud, men det kunne så være i form af et erhvervstilskud til et erhverv, der har svært ved at overleve. Afgiften på importeret kød kunne bruges til dette erhvervstilskud
Sur efter at have fået igen af egen skuffe
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 31. juli 2001
Det er ikke noget at sige til, at en flok mennesker fandt på at give dem igen af deres egen medicin. Og så blev de professionelle aktivister og lovovertrædere fornærmede og meldte de lokale »kolleger« til politiet. Hvor dum kan man være?
Én gang til for Moses Olsen
Finn G. Becker-Christensen
tirsdag d. 31. juli 2001
Jeg synes, Moses Olsen skal rejse sig fra lænestolen og tage en tur til Afrika. Jeg foreslår ikke, at han skal marchere mod kanoner. Jeg foreslår kun, at han skal tale med almindelige mennesker på hans egen alder, der stadig kan huske kolonitiden. Han kan jo tage en af de billige charterrejser derned
Sisimiut - Kangerlussuaq - et vejprojekt fra 1970
Jørgen Fleischer, Redaktør
fredag d. 27. juli 2001
Men grønlandsministeren turde ikke udelukke, at en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq en dag dukkede op som en realitet i forbindelse med en kommende løsning af trafikproblemerne i Grønland
Kan turisme kan blive bygdernes redning?
Steen R. Jeppson
torsdag d. 26. juli 2001
Det er vanskeligt nok at drive de 18 kommuner rationelt og fornuftigt, og der arbejdes visse steder på kommunesammenlægning. Hvordan skal vi så holde liv i de 60 bygder i al fremtid? Det er jo selvmodsigende
Lufthavne skal placeres i byerne
Josef Korneliussen
torsdag d. 26. juli 2001
Jeg er fuldstændig enig med Oluva Funding i, at vi må skabe økonimiske kraftcentre. Nuuk og Qaqortoq er oplagte emner i den henseende, ligesom der er mulige kraftcentre i byer i Nordgrønland
Sermitsiaq har fået solstik
Sermitsiaq
fredag d. 20. juli 2001
Vi følger borgmesteren i Grønlands næststørste by, Hermann Berthelsen i Sisimiut, og foreslår, at der hurtigst muligt bygges en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Ikke en stor sekssporet motorvej, men blot en ganske almindelig landevej
PUISI A/S skandalen
Steen R. Jeppson
fredag d. 20. juli 2001
I (Sermitsiaq) Erhverv fremgår det dog, at undersøgelserne om erstatningsansvaret først forventes afsluttet til marts 2001. Nu er der gået næsten over 4 måneder. Hvor langt er man nået, og hvornår bliver der besluttet ? Man har et solidt grundlag, og i artiklen bliver yderst kritisable forhold nævnt
Betal din skat med glæde II
Peter Erbs
fredag d. 20. juli 2001
Netop mulighederne for at udskyde skatten er med til at holde likviditeten i virksomhederne, så de dels kan overleve, dels sætte nye ting i gang. Man kan godt kalde den udskudte skat for gæld, men man skal notere sig, at den ikke er forfalden
Fritidsfangst sikrer imod udsmid af kød
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 17. juli 2001
NuKa A/S erkender, at der stadig er kød på lager fra sidste år, både rensdyr fra renbruget i Sydgrønland og lam fra sidste års slagtninger. Hvor meget, vil selskabet ikke ud med, men kilder siger til AG, at salget har været en katastrofe, og at lagerbeholdningen er alarmerende stor
Betal din skat med glæde
Sermitsiaq
fredag d. 13. juli 2001
Virksomhedernes fordel ved at udskyde skatten er, at de kan investere skattekroner i nye aktiviteter. Vi erkender, at de gældende skatte- og afskrivningsregler, derved indeholder en vis form for dynamik og tilskyndelse til investeringer og aktivitet, som kan være en fordel for såvel virksomheden som samfundet
Skyder sig selv i foden
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 10. juli 2001
For et par måneder siden var Royal Greenland-formanden, Uffe Ellemann-Jensen ude med bål og brand, fordi politikerne åbenbart ikke forstod, at indhandlingsskibene »stjal« landingerne fra fabrikkerne. Han appellerede kraftigt til politikerne om at lade være med at tillade indhandlingsskibe, fordi de forringer fabrikkernes vilkår og ødelægger beskæftigelsen
Tillykke, Jess G.
Sermitsiaq
fredag d. 6. juli 2001
Det må give andre fagforeninger noget at tænke over og lære af. Nemlig at en præcis punktstrejke kan tvinge arbejdsgiverne i knæ. Normalt er det her i landet arbejdsgiverne, som dikterer lønningerne, og det er i alt for mange år gået ud over de lavestlønnede
Den store verden og os
Oluva Funding
fredag d. 6. juli 2001
Ser vi på Island som vores nærmeste nabo, så er det USA, der på grund af sin militære tilstedeværelse opførte den internationale lufthavn og store dele af vejnettet. En islænding, som undertegnede talte med, mener, at det er godt, at de fremmede hjælper, men man må selv regere
Om så rejerne var massivt guld...
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 5. juli 2001
Her i landet er vi ikke skabt til langsigtet planlægning. Vi skyder den sæl, der giver os mest kød. Vi indhandler dér, hvor prisen er bedst, ligesom Arsuk-fiskerne for 20-25 år siden indhandlede til Frede Sørensen i Fortunahavn, fordi han betalte en højere pris end deres eget andelsselskab
Privatisering kan medføre økonomisk uføre
Mads Peter Grønvold
torsdag d. 5. juli 2001
Hvis Royal Greenland A/S går i betalingsstandsning, vil Grønlands økonomi gå fuldstændig i stå, ligesom man ikke længere vil kunne forvalte landets økonomi
SIKs magtdemonstration nytter intet
Magnus Agerskov
fredag d. 29. juni 2001
Grønlands økonomi er truet af alvorlige, mørke skyer. Ingen reel økonomisk vækst i mange år inden for sektorer, som kan gøre os alle rigere. Hjemmestyrets kasse presses af nødvendige udgifter til blandt andet undervisning og sundhedsvæsen og måske også ekstraordinære udgifter til kapitalindskud i hjemmestyreejede selskaber
Gør op med forbundsledelsen
Sermitsiaq
fredag d. 29. juni 2001
Den aktuelle konflikt inden for lufthavnsvæsenet og sundhedsvæsenet viser med al tydelighed, at SIK ikke har mestret nutidens politiske spil, for lige siden den sidste overenskomstfornyelse har det stået klart for alle andre end SIK, at fremtidige forbedringer nødvendigvis måtte hentes hjem på anden måde end ved kontante lønforhøjelser
Usynlig affolkning af bygder
Ole Møller
torsdag d. 28. juni 2001
I Uummannaq kommune har fiskerne på egen hånd taget initiativ til at skabe et indhandlingssted, og nu forsøger man at kvæle dette i landsstyret, hvor Siumut har flertal. Vi kan ikke sætte os tilbagelænet og blot se passivt til det. Man kan ikke kvæle selvstændige virksomheder for at andre kan overleve. Det er ikke vores mål i Siumut.
Berlingske på tynd is
Uffe Ellemann-Jensen
tirsdag d. 26. juni 2001
Der er ganske rigtigt løbende drøftelser med både det grønlandske og det danske skattevæsen om, hvilke priser der skal anvendes i den interne afregning - men det er ikke en »sag«, og det er dybest set en diskussion mellem de to skattevæsener om fordelingen dem imellem. Royal Greenland slipper ikke billigere af den grund
Jess G. i gabestokken
Sermitsiaq
fredag d. 22. juni 2001
Strejkevarslet har ikke rystet hverken landsstyret eller GA. Arbejdsgiverparterne har forlængst gennemskuet, at SIK både politisk og økonomisk er en papirtiger
De Grønlandske Brugser ejes af medlemmerne
Akaaraq Samuel Olsen
fredag d. 22. juni 2001
Sandheden er, at FDB ikke engang ejer et eneste søm i en butik i Grønland
Anskuelighedslære for Simon
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 21. juni 2001
DET ER særdeles betænkeligt, at hjemmestyret tryner et privat selskab til at aflevere halvdelen af de råvarer, det har købt, til hjemmestyrets eget, konkurrerende foretagende
Lavt-lavt-lavt-lønnede
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 19. juni 2001
Med 62,90 kroner i timen er der kun plads til overlevelse. Det er 500 kroner om dagen, hvis man da har arbejde alle otte timer. Det er stort set den samme lave løn, de mindstelønnede har fået den sidste halve snes år
Fri leg i sandkassen
Sermitsiaq
fredag d. 15. juni 2001
For øvrigt er det paradoksalt, at et eventuelt salg af Pisiffik til driftige private investorer kan medføre så megen ballade, når man tænker på, at vi samtidigt nærmest har foræret et af denne verdens mest lovende guldfund til den udenlandske storkapital, for nu at blive i den terminologi, som IA-ideologerne kender bedst
Er vi på vej mod en ny kulturpolitik?
Anne-Birthe Hove
fredag d. 15. juni 2001
Vi tror imidlertid, at billedkunsten trives bedst under vilkår, hvor de enkelte kunstnere og grupper af kunstnere sikres mulighed for gennem deres kunst og menneskelige overskud at engagere sig i samfundet. I den situation vil nogle af dem givetvis finde sammen med Grønlands erhvervsliv - på lige fod
Rovdrift?
Peder Munk Pedersen
fredag d. 15. juni 2001
Som »organisationsmenneske« synes jeg, det er dårlig stil, når fiskerne indbyrdes begynder at kaste smuds på hinanden, specielt når en sådan tilsvining på ingen måder understøttes af de faktiske forhold.
Vi må gøre et eller andet forkert
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 14. juni 2001
Derfor vil vi godt tale med landsstyremedlemmet. Han må gøre rede for, hvad der nu skal ske. Hvordan vil han løse de alvorlige problemer, som er i færd med at rive benene væk under den traditionelle grønlandske fiskeristruktur, og som kan sende masser af mennesker i arbejdsløshed og tvinge fiskere ud i konkurser
Befolkningen i disse bygder ønsker besked. Når forholdene tillader det, henter I jo en god skatteindtjening fra disse, og I bør også huske på, at Uummannaq Seafood A/S beskæftiger en ret stor del af bygdebefolkningen
Hans Nielsen
torsdag d. 14. juni 2001
Sussi Quist, Karl Tobiassen
Grønlands økonomi risikerer at gå i stå
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
torsdag d. 14. juni 2001
I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi
Overflod af kød
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 12. juni 2001
60-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre.
Baj til privatisering
Sermitsiaq
fredag d. 8. juni 2001
Midt i den følelsesladede privatiseringsdebat glemmer politikerne også at fortælle, at samfundet har hårdt brug for kapital. Royal Greenland skal have tilført penge. Der er brug for penge til skoler, boliger og sundhedsvæsen, og det er dyrt i et samfund med 55.000 indbyggere fordelt på 70 beboede steder
Tingene hænger ikke sammen Uffe Ellemann-Jensen
Peter Lyberth
fredag d. 8. juni 2001
Jeg står uforstående for, hvor meget skade »Uummannaq Seafood A/S« kan skabe for »Royal Greenland«, når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad »Royal Greenland« omsætter
Vestnorden - fremtidens port til udvikling
Stig Rømer Winther
fredag d. 8. juni 2001
På mange måder kan man undre sig over, at porten til de tre vestnordiske lande ikke er Keflavik, istedet for idag, hvor to af landene har København som gateway til det store udland. Måske vil en visionær plan være, at vi i fremtiden benytter Island som porten til det store udland.
Vestnorden - fremtidens port til udvikling
Stig Rømer Winther
fredag d. 8. juni 2001
På mange måder kan man undre sig over, at porten til de tre vestnordiske lande ikke er Keflavik, istedet for idag, hvor to af landene har København som gateway til det store udland. Måske vil en visionær plan være, at vi i fremtiden benytter Island som porten til det store udland.
Tingene skal hænge sammen
Uffe Ellemann-Jensen
fredag d. 1. juni 2001
Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele
Tingene skal hænge sammen
Uffe Ellemann-Jensen
fredag d. 1. juni 2001
Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele
Signalement af en krise
Erik Holmsgaard
fredag d. 1. juni 2001
Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet
Signalement af en krise
Erik Holmsgaard
fredag d. 1. juni 2001
Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet
Private stopper investeringer
Erik Holmsgaard
fredag d. 1. juni 2001
Landstinget har med den nye forordning om leje af boliger sat en effektiv og øjeblikkelig stopper for private investeringer i boligbyggeriet
Private stopper investeringer
Erik Holmsgaard
fredag d. 1. juni 2001
Landstinget har med den nye forordning om leje af boliger sat en effektiv og øjeblikkelig stopper for private investeringer i boligbyggeriet
Rensdyrkvoten er et tilbagetog for landsstyret
Nikolaj Heinrich
tirsdag d. 29. maj 2001
Denne forvaltningsform hænger slet ikke sammen med den ægte grønlandske fangers kultur. Den ægte fanger skyder nemlig aldrig flere fangstdyr, end der er behov for, men ønsker at udnytte dem på bedste vis og har i den forbindelse beskyttelse af fangstdyr i sindet
Tanker om KNI ’s fremtid
Marius Olsen-Fleischer
tirsdag d. 29. maj 2001
SIS mener ikke, at man må sælge Pisiffik for enhver pris, idet vi har den erfaring, at udenlandske investorer kun driver forretning for indtjeningens skyld. Hvis den hjemmehørende befolkning derimod får ejerskabet af Pisiffik, tror vi, at den vil sikre selskabet på en bedre måde
Et politisk ansvar
Sermitsiaq
fredag d. 25. maj 2001
Efter at have fjernet grundlaget virksomhedens eksistens vil politikerne nu kulegrave Royal Greenland. Som om det vil hjælpe. Politikerne kan ikke blande sig i driften, men de bør sikre rammerne om koncernens drift her i landet
Ordet »privatisering« betyder rent faktisk privatisering
Keld Askær
fredag d. 25. maj 2001
En sådan solstrålehistorie - selv i mindre målestok - vil nok være utænkelig i Grønland, netop fordi vores ry er, at al kapital er offentlig og landsstyrepartiet IA i øvrigt ikke er glade for udenlandske investeringer
Vent med privatisering
Maliinannguaq M. Mølgaard
fredag d. 25. maj 2001
Det er værd at bemærke, at for eksempel Erhvervsrådet har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor sagen om KNI skal fremskyndes så meget, og at det er nødvendigt med en samfundsdebat. Samt at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt.
Krabbekrig i Sydgrønland
Christian Beck
fredag d. 25. maj 2001
I begyndelsen af 2000 blev det almindeligt kendt at Puisi-sælprojektet var slået fejl. Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S spurgte, om Orion Seafood var interesseret i at etablere krabbeproduktion i den ledige fabrik. Ingen grønlandske virksomheder, inklusiv Royal Greenland og Polar Seafood, var interesserede
Tanker om SIK
Inge-Marie Rosing
torsdag d. 24. maj 2001
Det er godt, at folk fra Qasigiannguit har startet debatten, nemlig hvad nytte vi har af SIK? Nytter den virkelig? Som svar på denne tilkendegivelse sagde SIK’s formand, Jess G. Berthelsen, at folkene fra Qasigiannguit skulle skamme sig, fordi de talte nedsættende om arbejderne ...
Hvor er styringen
Sermitsiaq
fredag d. 18. maj 2001
Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang
Hvem skal have aktiemajoriteten i Pisiffik
Manasse Berthelsen
torsdag d. 17. maj 2001
Da lovgrundlaget for privatisering af KNI blev fremlagt formanede landsstyreformanden, at landstinget ikke skal kræve noget af KNI og landsstyret i forbindelse med bemyndigelse til salg af Pisiffik til udenlandske købere
Krisen er global
Peder Munk Pedersen
fredag d. 11. maj 2001
Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året
På vej mod 1988
Sermitsiaq
fredag d. 11. maj 2001
Det er alt for let at overskride budgetterne og sikre, at Landstinget giver en tillægsbevilling. Overskridelserne i 2000 både på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet taler deres eget sprog. De er sket på trods af de nye budgetregler
Katastrofevarsel
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 8. maj 2001
Fiskernes situation er angiveligt desperat. De kan ikke drive rentabelt fiskeri med de priser på rejer og hellefisk, som Royal Greenland kan betale. Derfor måtte de sætte trumf på.
Fiskeriet må have hjælp, men ikke på grund af blokaden
Sermitsiaq
fredag d. 4. maj 2001
I den ene ende skabes mangemillionærer. I den anden ende skabes tabere. Midt imellem sejler de fiskere, som ved hårdt arbejde, stadig kan skabe et overskud trods lave indhandlingspriser
Den New Zealandske syge
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
fredag d. 4. maj 2001
Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af »Attac - græsrøddernes oprør mod markedet« er en god oplevelse
Den New Zealandske syge
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
fredag d. 4. maj 2001
Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af »Attac - græsrøddernes oprør mod markedet« er en god oplevelse
Vejen fra guldminen til Nanortalik
Ole Christiansen
fredag d. 4. maj 2001
De fortsatte efterforskningsaktiviteter i 2001 vil forhåbentlig fortsat bære fremad for projektet - vi har ikke grund til at tro andet - og parterne i projektet håber på at kunne igangsætte en produktion, som vil kunne være lønsom på trods af dagens relativt lave guldpriser
Lad os debattere det grønlandske vand!
Klaus Skifte
torsdag d. 3. maj 2001
Det er ikke korrekt, at danskerne sidste år skulle have sagt til pressen, at de har »fundet vandet«. Vore landsmænd har nemlig forlængst foreslået, at det blev sat i produktion. Hvorfor gider man ikke høre på deres forslag?
Grønlandsfly A/S gav igen familien Grønland fingeren
Karl Therkelsen
fredag d. 27. april 2001
Set fra gadeplan er bestyrelsens troværdighed allerede gået tabt, da man i kammerateriets og nepotismens navn indplacerede en partipolitisk valgt formand
Uacceptabel ringeagtelse af grønlændere
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
torsdag d. 26. april 2001
Hvorfor har man afskediget nogle grønlændere, der har arbejdet trofast i mange år? Det er ved at blive for meget, at vi gør os så afhængige af den udefrakommende arbejdskraft
Vi ville være taget afsted forlængst
Jens Egede
tirsdag d. 24. april 2001
Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden
De hjemmehørende overses i rekrutteringen
Juaanna Platou
tirsdag d. 24. april 2001
Vi hører det gang på gang. Vi hører altid, at de uddannede havde søgt, men forgæves. Jeg tænker på Nuuk, når jeg skriver dette. Men arbejdsgiverne har hver gang foretrukket ansøgere »som taler perfekt dansk«
Finanspolitikken
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer)
Den økonomiske situation
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel
Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
En stor del af de ledige personer uden en uddannelse er formentligt gået ud af folkeskolen uden afgangseksamen ... Denne gruppe ... er ... udelukket fra at få en uddannelse, idet adgangskravet til enhver uddannelse er mindst 11. klasses afgangseksamen
Produktivitet og løn
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark
Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
44 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært
Arbejdsmarkedsforhold og -politik
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe
Vurderinger og anbefalinger
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje
Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. marts 2001
Forslag til Finansloven for 2002 bliver med andre ord afgørende på to væsentlige områder. Dels med henblik på at sikre en ansvarlig finanspolitik. Dels vil den kunne være et vigtigt skridt til at gennemføre tiltrængte reformer på en række vigtige områder
Uddannelse og levestandard
Sermitsiaq
torsdag d. 15. marts 2001
Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau
Hvad vil Pisiffik A/S?
Manasse Berthelsen
torsdag d. 15. marts 2001
Vi skal være opmærksomme på, at køberen skal have sin millioninvesterering hjem igen - og der er kun ét sted, pengene kan hentes: Hos forbrugerne
Dansk skibsværft presset af russere
Lars Abild
onsdag d. 14. marts 2001
Nu risikerer Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn at skulle lede med lys og lygte efter købere til to kæmpetrawlere. Trawlerne er bestilt af det dansk-grønlandske selskab Sevryba International Shipping Ltd. til at fiske i Barentshavet
De selvkloge fangere
Atuagalliutit/Grønlandsposten
onsdag d. 14. marts 2001
Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere
Fly-politisk fiasko
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 13. marts 2001
Med et konkurrerende flyselskab til at ånde sig i nakken bliver Grønlandsfly nødt til at droppe de ruter, der ikke betaler sig, og hjemmestyret må derfor i gang med nye udbudsrunder for servicekontrakter for al flyvning, der ikke løber rundt
Skal vi opretholde de mange bosteder
Jørgen Fleischer, Redaktør
fredag d. 9. marts 2001
I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.
Mandatet
Sermitsiaq
fredag d. 9. marts 2001
Spørgsmålet om privatisering er ikke blot et spørgsmål om at sælge en virksomhed til private investorer. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette samfundet
Hyrevognskørsel
Ferdinand V. Hammeken
torsdag d. 8. marts 2001
De ... »problemer« består dog i misforståelser og kan løses meget enkelt, nemlig ved korrekt førelse af trafikbog/kørselsregnskab
Der er alternativer til KNI-modellen
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
fredag d. 2. marts 2001
Argumentet for at lade »appelsinerne« overgå til A. P. Møller, Dagrofa eller nogen helt tredje var, at der angiveligt ikke skulle være kapital, viden og købmandsskab nok i Grønland til at drive KNI som hidtil
Nuuk's fremtid
Nuka Møller Lund
fredag d. 2. marts 2001
Ikke bare er de to alternativer dyre at realisere, men de vil også være dyrere i både drift og vedligeholdelse. Vi er ikke et rigt land, men lever hovedsageligt at bloktilskuddet fra Danmark, og hvem siger, at det altid vil være sådan
Foden under eget bord
Sermitsiaq
fredag d. 2. marts 2001
I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted
Ikke mærkeligt, når de ikke selv har hyrevogne
Saaleeraq Johansen
torsdag d. 1. marts 2001
I dag har vi en afsidesliggende landingsbane i Sisimiut, men når vi kommer derud bliver vi for det meste udkonkurreret af virksomhedernes biler, som bruges til at hente familiemedlemmer med. Til tider bliver de fleste passagerer hentet med de offentliges biler
Nye boliger for gamle
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 27. februar 2001
I dag er det sådan, at en Nuuk-borger, der rejser ud for at arbejde i en anden by, først kan vende tilbage efter 10-15 år på boligventelisten i sin fødeby
Prioritér vore fiskere
Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
torsdag d. 22. februar 2001
Canadierne vil stå for virksomheden, mens grønlænderne vil stå for den praktiske del af fiskeriet. Det er netop sådanne forhold, vi i Atassut har advaret mod og næret frygt for vil indtræffe
Fordeling af millionerne
Sermitsiaq
fredag d. 16. februar 2001
Reglerne bør ændres, så de få, der tjener millioner på rejefiskeriet, i byggeriet og i restaurationsbranchen ikke bare kan tage pengene ud af virksomhederne og forsvinde ud af landet med dem
Politikerne skal holde sig fra Royal Greenland
Sermitsiaq
fredag d. 9. februar 2001
Kommunalpolitikere kunne i stedet appellere til fiskere om at sikre indhandlingen til fabrikken og appellere til medarbejderne om at passe deres arbejde også efter lønudbetaling
Her går det godt
Sermitsiaq
fredag d. 2. februar 2001
Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation
Politikerne har opgivet
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
onsdag d. 24. januar 2001
Når politikerne blot lader priserne på flytransport stige og stige, kan det kun være fordi, politikerne ikke oplever prisstigningerne som noget problem. Hvorfor det? Muligvis fordi de ikke selv betaler deres flybilletter!
Strukturpolitisk handlingsplan
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
onsdag d. 24. januar 2001
Hvad der er sket i Grønland i løbet af de tre sidste måneder af år 2000, som nødvendiggør en sådan kolbøtte? Er politik blot skuespil? Eller er politikerne så inkompetente, at de ikke kan se, at de handler i strid med egne ord?
Grønlandsfly i turbulens
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
onsdag d. 24. januar 2001
Samlet får kunderne i flytrafiksystemet en regning i størrelsesordenen 150 millioner kroner i konsekvens af bortfald af krydssubsidieringen, liberalisering af lufttrafikken og udfasningen af S61-helikopterne. Det kan næppe alene forklares med stigende fuel-priser og ufordelagtige dollarkurser!
Hvorfor drikker Jeppe
Sermitsiaq
fredag d. 19. januar 2001
Der er nemlig brug for en erhvervsudvikling og de nødvendige penge til at sætte denne erhvervsudvikling i gang. Det kunne både være fiskeri, fangst, skindbearbejdning og turisme eventuelt trofæ- og jagtturisme, eller noget helt nyt som en edb-virksomhed, der skal satses på
Grønlandsflys nye prissystem
Sermitsiaq
fredag d. 12. januar 2001
Der er en klar udnyttelse af dominerende stilling på markedet. Systemet ville aldrig være indført, hvis der var konkurrence. Så ville man konkurrere om, hvem der kunne gøre det billigst og bedst for forbrugerne
Nyt aktiespil
Jesper Flensted Nielsen
fredag d. 12. januar 2001
Dersom en virksomhed har som målsætning at præstere et konkurrencedygtigt afkast, medfører det bl.a., at virksomheden ikke samtidigt kan være underlagt politiske rnålsætninger. De politiske målsætninger, de offentligt ejede selskaber i dag er underlagt, må derfor fjernes helt, forinden virksomhederne kan privatiseres
Royal Greenland er ikke en offentlig kasse
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 11. januar 2001
Men naturligvis er det en svær overgang fra en tid, hvor alle har været vant til at få hjemmestyresubsidier blot der var den mindste anledning. Lige siden, katastrofevintrene for 30-35 år siden påførte fåreholderne meget alvorlige tab, har begrebet »erstatning« været på dagsordenen ved hver eneste af dagligdagens små »katastrofer«
Derfor bliver det igen dyrere at flyve
Morten Funder
fredag d. 5. januar 2001
Med en øget direkte betaling vil Mittarfeqarfiit netop få incitament til at fortsætte den effektivisering af driften, som alle medarbejdere i Mittarfeqarfiit hidtil har medvirket til
Konkurrencenævn på lav-blus
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
fredag d. 5. januar 2001
Hertil kommer at nævnet fortsat kører på en midlertidig ordning, hvor vi indkøber sagsbehandlingen hos Konkurrencestyrelsen i Danmark. Man er hverken i Statsministeriet eller i den danske styrelse indstillet på, at dette skal fortsætte i al evighed
Royal Greenland skal have mere konkurrence
Gorm Winther
Konkurrencenævnet
fredag d. 29. december 2000
Konkurrencenævnet finder at både konkurrenceklausulen og priskonsulatationsaftalen udgør en konkurrencebegrænsning. Nævnet har derfor besluttet, at der skal indledes forhandling med Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S og Upernavik Seafood ApS om at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen til ophør
Nuuk Imeq's eneret søges bragt til ophør
Gorm Winther
Konkurrencenævnet
fredag d. 29. december 2000
Konkurrencenævnet har besluttet, at såfremt der ikke foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende Nuuk Imeq's eneret, så vil nævnet indlede forhandling om ophør af eneretsbe stemmelserne. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelserne ophæves eller ændres så andre også får adgang til det grønlandske marked
KNR Marketing skal være mere gennemsigtig
Gorm Winther
Konkurrencenævnet
fredag d. 29. december 2000
Aviserne AG, Sermitsiak og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen har klaget til konkurrence nævnet fordi de mener, at KNR gennem deres lave priser på skilereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område, hvorved det bliver vanskeligere at sælge reklamer i aviser og øvrige trykte blade/bøger
Grønlandsfly må ophøre med hidtidige praksis
Gorm Winther
Konkurrencenævnet
fredag d. 29. december 2000
Grønlands konkurrencenævn har meddelt Grønlandsfly, at nævnet finder flyselskabets praksis omkring anvisning af hotel til strandede transitgæster i Ilulissat i strid med konkurrenceloven
Synlige erhvervsrabatter på el og vand
Gorm Winther
Konkurrencenævnet
fredag d. 29. december 2000
Det er ved lov besluttet hvilke virksomheder, der kan få el og vand til den såkaldte fiskeindusti-tarif, men det har vist sig, at der også er andre virksomheder, der kan købe el og vand til denne særlige tarif
Flypriser og liberalisering
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 21. december 2000
Ensprissystemet har gennem tiden skabt socialt sammenhold om elendighed. Det animerer mere til passivitet end aktivitet, mere til at kræve end at til at yde. Ensprissystemet har ikke tvunget os til kamp for fremskridtet. Det har ikke fået os til at løfte i flok for fremgang, men har samlet os i et kæmpestort socialt venteværelse, som hedder Grønland
Grønlandsk mad bør udnyttes bedre
Maliinannguaq M. Mølgaard
tirsdag d. 5. december 2000
Som bekendt importerer vi hvert år masser af kødvarer, der ikke altid er sund spise, og dermed også udfører store pengebeløb fra landet. På den anden side er der egenproduktion af kød, der ikke er afsætningsmulighed for, og som ikke kan sælges på grund af de høje priser
Landsstyret havde ikke noget at tilbageholde
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
torsdag d. 23. november 2000
»Indledningsvis vil landsstyret erkende, at vi naturligvis burde have været i stand til at forklare forholdene vedrørende Puisi meget mere detaljeret, da vi sidste år henvendte os til Landstinget på baggrund af selskabets anmodning om garantistillelse. Dette indrømmer jeg - omend det er for sent.«
Boligskandalen
Sermitsiaq
fredag d. 17. november 2000
Unge mennesker, der ikke er født med en murske i hånden, kan ganske enkelt ikke få en bolig, men tvinges til at flytte til Danmark. De kan først blive skrevet op til en bolig, når de er 15 år, og når de er 21, er de måske nået fire år nedad ventelisten og skal stadig vente ni år på en bolig
Var det dog bare et fejlcitat!
Ole Rud
fredag d. 17. november 2000
Nu står virksomhederne atter flere steder i Grønland i den situation, at de sender arbejdskraften hjem på grund af manglende arbejdsopgaver!
Politiserende embedsmænd?
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
fredag d. 17. november 2000
I det hele taget er Grønlands tidlige økonomiske historie efter 2. verdenskrig kendetegnet ved manglende privat initiativ, selvom man åbnede op for dette. Men det vil de flyfriske »skrivebordsgeneraler« i økonomidirektoratet vist ikke rigtigt forstå, og derfor skal vi vedholdende udsættes for disse politiserende embedsmænd
Hovsa-løsning med et snuptag
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
søndag d. 5. november 2000
Endnu engang må vi konstatere, at politikerne ikke formår at lægge rammer for grundlæggende samfundsmæssige opgaver. Og når dommens time - kommunalvalg og valg til Landstinget - nærmer sig, føler de selvsamme politikere sig hårdt presset. Det medfører hovsaløsninger - endda ved et snuptag
For få uddannelsespladser eller for få elever?
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
søndag d. 5. november 2000
Behovet for uddannet arbejdskraft er stort. Hvorfor uddannes der så ikke flere end tilfældet er? Det spørgsmål er der mange meninger om. GA frygter, at svaret ligger i manglende politisk evne eller vilje til at løse problemet
Følelser og fornuft
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
søndag d. 5. november 2000
En betydelig del af den lokale arbejdskraft er kun til stede periodevis, fordi andre aktiviteter prioriteres højere end arbejdet. Eksempelvis er det velkendt, at det generelt er vanskeligt at fastholde lokal arbejdskraft i sommerperioden og specielt i rensdyrjagtsæsonen
Lad os så komme videre
Sermitsiaq
fredag d. 27. oktober 2000
Ikke alene er Landstinget tilsyneladende ligeglade med, hvad befolkningen, dets vælgere og skatteyderne mener, Landstingets flertal er også ligeglad med de demokratiske spilleregler. Landstingets flertal havde på forhånd besluttet, at Puisi-sagen skal begraves, og målet helliger alle midler
Useriøs fastsættelse af rensdyrkvote?
Nikolaj Heinrich
tirsdag d. 3. oktober 2000
De traf beslutningen uden at ænse modsigelsen fra fangerne. For der var masser af rensdyr dengang, og politikerne havde kendskab til, at det meget fejlagtige budskab om den store nedgang i bestanden kom fra et enkelt menneske, der netop var kommet til Grønland
En vision for fremtiden
Landsstyret
mandag d. 25. september 2000
Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan
Opgøret med tilskudssamfundet
Sermitsiaq
fredag d. 22. september 2000
Lovforslaget om vandudvinding er et beklageligt eksempel denne zig-zag-kurs. Når det politiske mål er øget privatisering, og nul hjemmestyredeltagelse i produktionen, er det en modsigelse, at landsstyret vil have et offentligt selskab med i den nye vandproduktion
Fra ord til handling
Anders Nilsson, Redaktør
fredag d. 22. september 2000
Går vi lidt ind i forslag til finanslov for år 2001 og forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand, så kan man da godt begynde at spekulere på, hvor dybt ploven har været nede i det tunge ler af gamle vaner
Politikere på bestyrelsesposter
Mogens Kleist
tirsdag d. 19. september 2000
Fra min side vil jeg sætte som mål, at man ikke længere handler politisk med formandsposterne, men at man arbejder for at besætte posterne med uddannede folk, for der er dygtige og fagligt velfunderede folk blandt os i Grønland. Hvorfor kan vi ikke udnytte dem i højere grad?
Det umulige salg
Kim Krohn
fredag d. 15. september 2000
Ikke mindst når fangerne selv siger, de ikke kan få afsat al kødet men at regnestykket ikke engang går op, selv hvis de kun fik 10 dyr hver!
Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
torsdag d. 14. september 2000
Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune
Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
torsdag d. 14. september 2000
Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune
Om lam, slendrian og overholdelse af loven
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 14. september 2000
DENNE SAG har vi håndteret fuldstændig, som vi plejer. Dispensationerne plejer at sidde løst i hånden på landsstyret, men udebliver de, tilpasser vi os virkeligheden i stedet for lovgivningen
Formanden svigter Grønlandsfly
Sermitsiaq
lørdag d. 9. september 2000
Det er håbløst, at personlige ambitioner og magtkampe skal bestemme flysikkerheden her i landet
Hvem sagde økonomisk vækst
Poul Krarup
lørdag d. 9. september 2000
Vi efterlyser politikere, der er i stand til at genopfinde den omkostningsdæmpende politik, der har visioner om samfundets udvikling og tør gennemføre dem
Kampen om vandet
Poul Krarup
fredag d. 1. september 2000
Historien skræmmer, når hjemmestyret vil være med og kontrollere udviklingen. Så bliver det dyrt, hensynet til vælgerne bliver afgørende, og politiske tilskud bliver styrende
Det faste greb skal holdes
Anders Nilsson, Redaktør
fredag d. 18. august 2000
Fra Atassut vil vi kræve at kompenstationsmodellen bliver strengt objektiv - således at der ikke lovgives særskilt til gunst for de hjemmestyreejede virksomheder
Fornuftig finanslov
Sermitsiaq
fredag d. 18. august 2000
Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre
Boligreform afgørende nødvendig for vækst og velfærd - og det haster
Lise Lyck
fredag d. 11. august 2000
En reform af boligområdet, der sikrer en dynamisk kapitaldannelse og sociale hensyn via finanspolitikken og ophør af stavnsbindingen er med andre ord en uomgængelig nødvendighed for vækst og velfærd i Grønland
Det kinesiske eventyr
Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
torsdag d. 27. juli 2000
Med Puisi har jeg hele Grønland i min hule hånd
Hjemmestyret stævnet for magtmisbrug
Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
torsdag d. 27. juli 2000
Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen
Strejken tvinger AG til at udsende nødavis
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 18. juli 2000
Hvis arbejdet ... fortsætter efter 17,30 plus en margin på et kvarter, udløser det undertiden et beløb svarende til 5-6 timers løn
Vi kan ikke løse ét problem ad gangen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 11. juli 2000
Mange gode intentioner bliver ved snakken, mens landet skranter, og borgerne vånder sig
Boligmanglen rammer alt
Sermitsiaq
fredag d. 7. juli 2000
Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet
Det grønlandske folk skal selv eje sin vandproduktion
Thorkild Simonsen
tirsdag d. 4. juli 2000
Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at økonomisikre etableringen af en produktion af drikkevand i Grønland i størrelsesordenen 500 millioner kroner via salgsgarantier, hvis man samtidig skal konkurrere med en række tilsvarende produkter fra Grønland selv
Tilskud slører virkeligheden
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 4. juli 2000
Vores kringlede grønlandske måde at skabe gode erhvervsbetingelser på virker modsat. Vi spænder ben for en fornuftig erhvervsudvikling og baner vejen for projekter som Puisi A/S og ørredprojektet ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Og hver gang koster det os alle det hvide ud af øjnene
Det grønlandske folk skal selv eje sin rejeproduktion
Puisi Poulsen
tirsdag d. 4. juli 2000
Somme tider kan et enkelt ord udskiftet med et andet sætte tingene i et klarere lys - læs selv her ...
Vækstcenter tanken bør støttes
Sermitsiaq
fredag d. 30. juni 2000
Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.
Offensiv erhvervspolitik i fire vækstcentre
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
onsdag d. 21. juni 2000
Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland
Strukturændringer skal sikre vækst
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
onsdag d. 21. juni 2000
Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid
Sikkerhed på arbejdspladsen
Sermitsiaq
fredag d. 16. juni 2000
Politikerne er tilsyneladende heller ikke interesseret i dette emne, fordi ansvaret for arbejdsmiljøet fortsat ligger i Danmark og her er man åbenbart ikke interesseret i at kontrollere, at arbejdstilsynet i Grønland fungerer
Kan Grønland lære af New Foundland?
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
torsdag d. 1. juni 2000
Læren fra Hybernia er imidlertid klar nok - der findes et alternativ til laissez faire og den tilbagelænede politik. Dette kunne være en aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik, hvor både staten og hjemmestyret spiller med.
Kommerciel grønlandsk naturødelæggelse
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 25. maj 2000
Desuden er det uanstændigt at indhente en faglig rådgivning for derefter at håne den og misbruge den, fordi dens anbefalinger går de politiske holdninger imod
Uengageret grønlandsk boligpolitik
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 23. maj 2000
Så længe KNR’s kameraer og mikrofoner er åbne i landstingssalen, snakkes der gerne og længe om problemerne, men når samlingen fløjtes af, og vinduet ud til vælgerne lukkes, vender politikerne borgerne ryggen. Og bolignøden fortsætter
»Siku-blok« en skandale i svøb?
Peter Brix Adsersen
torsdag d. 18. maj 2000
Erhvervspolitik til fremme af omkostningsfuld produktion er uansvarlig og perspektivløs, og politikernes engagement i løsrevne enkeltprojekter giver mig gåsehud.
Boligredegørelse
Landsstyret
mandag d. 15. maj 2000
Landsstyret lægger endvidere vægt på, at få nogle foreløbige tilkendegivelser fra Landstinget om de perspektiver der er redegjort for med hensyn til indførelse af omkostningsbestemt husleje for de offentligt ejede udlejningsboliger. Ligesom Landsstyret gerne vil have tilkendegivelser om initiativer, der kan øge privatiseringen af boligsektoren
Kamp om byggeriet
Sermitsiaq
fredag d. 12. maj 2000
Det seneste strejkeflop taler sit eget tydelige sprog. De grønlandske håndværkere kunne ikke forstå, hvorfor de skulle strejke for en mindsteløn, de slet ikke er i nærheden af
Sermitsiaq er fuld af løgn
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
fredag d. 12. maj 2000
Sermitsiaq's leder betragter jeg som det mest splittelsesskabende indlæg. Indholdet var så fyldt med løgn, at man skulle tro, at det krablet ned i fuldskab.
Hvor ville det være forfriskende...
Sermitsiaq
fredag d. 5. maj 2000
Jess G. Berthelsen buldrer op. Han bruger tid på virksomhedsprojekter, han ikke har forstand på, i stedet for at passe sit faglige arbejde, og det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvor er medlemmerne?
Byggeriet stopper udviklingen
Sermitsiaq
onsdag d. 19. april 2000
Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til
Hvor bliver boligrenoveringerne af?
Nuka Møller Lund
fredag d. 14. april 2000
Det næste kunne være at få lavet nogle projekter på renoveringerne. Projekter, som tager hensyn til, at vi ikke har oceaner af penge at arbejde med
Social hjælp eller selvhjælp
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
tirsdag d. 4. april 2000
Man hører om de mange medborgere, som bor i nærheden af gode fiskepladser, og hvis muligheder for indtjening bliver mere og mere begrænsede, fordi de får omfattende restriktioner hvad indhandlingsmuligheder angår.
Anmodning til de ansvarlige om fortsat drift af produktionsanlægget i Augpilagtoq
Karl Petersen
tirsdag d. 4. april 2000
Til sidst er det meget nærliggende at få oplysninger om hvorvidt produktionsanlægget i Augpilagtoq har underskud i sin årsomsætning, fordi det vil have en stor betydning for beslutningen om lukning.
De gør forholdene endnu værre
Karl Siegstad
tirsdag d. 4. april 2000
Vi kan se hvor skæv og svag en ledelse Grønland har i dag. Og hvad kan grunden være. Grunden er ganske enkelt den, at man fokuserer for meget på partidisciplin i det politiske liv i Grønland. De interne forhold i partierne fungerer meget dårligt.
Lars Emils første sæl og de andre
Karl Therkelsen
torsdag d. 30. marts 2000
Den samfundsøkonomiske forskning, som Martin Paldam efterlyser, er en yderst interessant idé Da vil den offentlige opinion få den indsigt i de projekter, der blev til luftkasteller ved brug af spildte millioner, eller rettere sagt flere hundrede millioner tilskudskroner fra den danske Stat siden hjemmestyrets indførelse.
Igen, igen, igen . . .
Freddie Pedersen
torsdag d. 30. marts 2000
Denne rejserapport kunne oplyse, at der ude i Kina var en masse mennesker. Og at de købte varer, både i små og i store poser. Efter denne »grundige markedsanalyse« blev det besluttet at starte eventyret.
Enhver med bare en smule kendskab til hvorledes det grønlandske samfund hænger sammen, og ved hvad de erhvervspolitiske mål er, må spørge sig selv; hvad Jess G’s mål med sine udtalelser er? Det har journalisterne tilsyneladende ikke spurgt sig selv om, når de så gennemført giver udtrykket mikrofonholderi mening.
Janus Chemnitz Kleist
torsdag d. 30. marts 2000
Henriette Kjær, Mikisoq H. Lynge
Brændte moskusokser
Juaanna Platou
tirsdag d. 28. marts 2000
Det er ikke første gang den slags uhørligheder sker i Grønland. Sidste år smed man i Nordgrønland en hel masse hellefisk væk. Hold op med den slags metoder, det er skamfuldt!
Nu skal vi til at være selvstændige
Carl Asser Møller
torsdag d. 23. marts 2000
I de efterfølgende år begyndte kioskejerne langs kysten, med start fra syd og som har handelsforbindelse med KNI, at lukke. En af hovedårsagerne til disse lukninger har været, at rabatordningen til de små handlende har været kontinuerligt reduceret i forbindelse med omorganiseringen.
Royal Greenland fik et positivt resultat
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
torsdag d. 23. marts 2000
Ifølge gældende lovgivning om aktieselskaber skal selskabets aktiver afhændes mod betaling på baggrund af en af en uvildig vurderingsmand foretaget vurdering over aktivernes værdi.
Skal de studerende betale for politikernes fadæser?
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
tirsdag d. 21. marts 2000
Den - dengang politisk ansvarlige - startede som vicedirektør i Royal Greenland »som elev«, og efter hvad man hører med en årsgage på 1,7 million kroner. Jeg plejer at sige: Grønlands dyreste elev!
Økonomisk slingrekurs
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
mandag d. 20. marts 2000
Hjemmestyret har været mere optaget af at skabe sig selv historiske monumenter end at sikre befolkningen en sådan udvikling, at den selv kan tage vare på at løse egne opgaver som for eksempel at bygge boliger, drive virksomhed og alt det andet, som kendetegner et veludviklet samfund.
Ord kan ikke erstatte handling
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
mandag d. 20. marts 2000
Vi samtidig må konstatere, at den "almindelige" anlægsplanlægning stadig ligner sig selv - forstået på den måde, at anlægsopgaverne, som skal gennemføres i år 2000, endnu ikke er udbudt i licitation.
Hjemmestyret fungerer for dårligt
Ulrik Rosing
fredag d. 17. marts 2000
Som en lille trøst vil jeg dog sige: Så længe rigsfællesskabet består, vil Grønland være i gode hænder
Små mænds våben
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 16. marts 2000
Aggressioner mod »de andre«, som med deres etniske baggrund som våben satte den stakkels lille grønlænder af en betydningsfuld post - kun fordi han er grønlænder.
Royal Greenland A/S’ underskud i 1999
Karl Therkelsen
tirsdag d. 14. marts 2000
Derfor skal man vurdere, at koncernen har haft et underskud på 43 millioner kroner for 1999.
Mere politisk magtbrynde
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 7. marts 2000
Hvad skal vi i fremtiden tro om lovgivningsarbejdet? Hvilke love kommer til at virke i det praktiske liv, og hvilke ikke? Er det sådan, at love, som landsstyret ikke bryder sig om, bliver syltet med manglende bevillinger?
Politikerne løber igen fra ansvaret
Sermitsiaq
fredag d. 3. marts 2000
Men moralsk har politikerne et kolossalt ansvar. For det er dem som har syltet sagen i alle de år. Selvfølgelig burde værftet have taget bådene tilbage og foretaget de nødvendige ombygninger og reparationer.
Ansvaret må placeres
Steen R. Jeppson
fredag d. 3. marts 2000
Landets politikere og de stærkt politisk farvede bestyrelser står til dumpekarakterer, fordi de ikke kan forvalte økonomien fornuftigt.
Mafiaen i Grønland?
Jørgen J. Hansen
torsdag d. 2. marts 2000
Vi kan jo nok huske, at der ved valget i 1999 blev talt Puisi A/S stolpe op og stolpe ned! Ja - Puisi A/S skulle faktisk redde hele Grønland.
Røde 1999-tal hos Royal Greenland A/S
Karl Therkelsen
torsdag d. 2. marts 2000
Derfor må det vurderes, at selskabet må have haft et negativ resultat på mindst 43 millioner kroner i 1999.
Tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi A/S
Anders Nilsson, Redaktør
onsdag d. 1. marts 2000
Vi skal koncentrere os om det vi er valgt til. Vi skal som politikere sikre de ydre rammer for et erhvervsliv, som andre, der har forstand på den slags, skal igangsætte og udvikle.
Dybt betænkelig sag i Kanukoka
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 24. februar 2000
Hvad der reelt er sket i mellemtiden ved vi ikke med sikkerhed. Der er givet en mærkværdig forklaring om, at Kanukoka ikke kunne få smølet sig færdig til at gå med i selskabet, og at medarbejderne derfor dannede det alene.
Nanortalik medskyldig, men...
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 22. februar 2000
Bagefter er det let at forstå, at man ikke kan sælge sælspæk til 500 kroner kiloet, men styret af sit desperate behov for beskæftigelse har det været fristende at tro på de tilrejsende troldmænd.
Puisi A/S - Igen et politisk flop?
Bent Møller
tirsdag d. 22. februar 2000
Jeg troede, at netop de udtrådte bestyrelsesmedlemmer var vores værn mod uvidende politikeres afgørelser i Puisi A/S’s bestyrelse.
Udygtig Puisi-bestyrelse
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 15. februar 2000
I NANORTALIK sidder fiskere, arbejdere og kommunalbestyrelse med smerten efter et erhvervseventyr, der aldrig nåede et realitetsniveau, som går ud over en elementær stil i folkeskolen.
Puisi A/S - Hvad med fangerne
Kunnalaat Ananiassen
tirsdag d. 15. februar 2000
Hvorfor kan medstifterne ikke retsforfølges med anstaltophold og bøde til følge? I stedet for at gøre som i dag, hvor man får det gyldne håndtryk, men alligevel får udbetalt sin løn.
Sæler og mineraler
Johannes Kyed
tirsdag d. 15. februar 2000
Opfattelsen fremtoner som en typisk velfærdssamfundsholdning. Bare man bruger løs af pengene, så skal det nok en dag lykkes, at finde skatten for enden af regnbuen
Vi kan selv - hvis det bliver gjort på den rigtige måde
Anders Nilsson, Redaktør
fredag d. 11. februar 2000
Et salg af KNI til en dansk butikskæde vil i den henseende være en katastrofe ... Vi risikerer at blive afffaldsplads for ukurante danske varer til tårnhøje priser.
Om pressens rolle
Erik Holmsgaard
fredag d. 4. februar 2000
I den konkrete sag er millioner af skatteyderbetalte kroner på spil i en sag som kunne være afværget. Nanortalik, fangerne og Puisis ansatte betaler en uhyggelig høj pris for det økonomiske lemmedaskeri, vi alle har været vidne til, men som nogle mener, at vi helst ikke skulle have skrevet om.
Vedr. Puisi A/S
Nikolaj Ludvigsen
torsdag d. 3. februar 2000
Mod mulighederne for bedrageri og urigtige oplysninger, er der ingen i denne verden, der kan gardere sig - heller ikke bestyrelsesmedlemmer, landsstyret eller landstinget
Bemanding af bestyrelsesposter til virksomhederne
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
torsdag d. 3. februar 2000
For man vil heller ikke kunne indsætte enhver, som ikke har ført et skib eller en kutter, som skipper på et skib eller en kutter.
Puisi A/S skal finde et nyt koncept
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 1. februar 2000
Vi har alle blandt andet hørt om priser på spæk på 500 kroner pr. kilo!!! Hvem tror på sådan en skrøne? Udover altså lige bestyrelsen, som blåøjet har fundet sig i en hvilken som helst påstand fra de såkaldte samarbejdspartnere.
Skandale på skandale - sidst og ikke mindst Puisi A/S
Daniel Skifte
mandag d. 31. januar 2000
Det er skuffende for de fangerfamilier som udsættes for direkte tab og bristede forhåbninger. Bestyrelsesmedlemmerne og ledelsen danser videre til det næste luftkastel, mens almindelige mennesker sidder tilbage med problemerne.
Eiffeltårnet kan stadig sælges
Anders Nilsson, Redaktør
søndag d. 30. januar 2000
Selv det mest svimle hashvrag har en sundere dømmekraft end den samlede bestyrelse i Puisi A/S
Pølsen uden ende...
Sermitsiaq
fredag d. 28. januar 2000
Det var da godt, at Ole Ramlau-Hansen kom ind i bestyrelsen i december og fik sendt en delegation til Kina for at finde ud af, hvad der skete derude, - og hvad der altså ikke skete derude.
Pressemeddelelse fra politimesteren vedr. sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq
Politimesteren i Grønland
torsdag d. 27. januar 2000
det er min opfattelse, at der på grund af bevisets stilling ikke findes at være grundlag for at rejse tiltale imod noget medlem af det tidligere Landsstyre for overtrædelse af licitationsloven eller for overtrædelse af loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.
Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq
Politimesteren i Grønland
torsdag d. 27. januar 2000
Den samlede konstruktion vedrørende købet af de to kollegiehuse mod betaling af 2,7 millioner kr. og den gamle bygning B 807 er dog af så usædvanlig karakter, at det kan give anledning til overvejelse af, om der er tale om forhold af en sådan grovhed, at en tiltale kan komme på tale i relation til § 6’s sidste led om tilsidesættelse af de pligter, der følger af stillingens beskaffenhed.
Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq - Bilag
Politimesteren i Grønland
torsdag d. 27. januar 2000
Den 15. marts 1996 afgav Økonomidirektoratet et notat til landsstyreformanden, hvori man blandt andet anførte, at overdragelsen af kollegium B 807 til den private entreprenør og Hjemmestyrets overtagelse af to kollegiehuse mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne i henhold til entreprenørens tilbud ville være i klar modstrid med gældende bestemmelser.
Egne fejl er dyre, men nødvendige lærepenge
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 25. januar 2000
Det er langt under en procent af grønlænderne, der har en højere uddannelse, mens de sammenlignelige tal i lande, vi normalt gerne sammenligner os med, er 35-40 procent
Det går den rigtige vej - trods alt
Ole Rud
fredag d. 14. januar 2000
Jeg tror, sageme har været medvirkende årsag til lydhørhed og forståelse for, at landsstyret ikke længere kan regere Grønland fuldstændig egenrådigt og uden kontakt med eller kendskab til de problemer, der findes i den befolkning, man er sat til at betjene.
Det går den rigtige vej - trods alt
Ole Rud
fredag d. 14. januar 2000
Jeg tror, sageme har været medvirkende årsag til lydhørhed og forståelse for, at landsstyret ikke længere kan regere Grønland fuldstændig egenrådigt og uden kontakt med eller kendskab til de problemer, der findes i den befolkning, man er sat til at betjene.
Nuuk må udbygges
Sermitsiaq
fredag d. 24. december 1999
I Uummannaq siger man for eksempel, »det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem«. I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.
Med ønsket om et godt nytår
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
lørdag d. 18. december 1999
Vi noterer, at Jonathan Motzfeldt er i færd med at rejse sit politiske eftermæle. Vi opfordrer til, at mindestenen bliver sat herhjemme.
Landstinget sætter gang i inflationen
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
lørdag d. 18. december 1999
...men vi undrer os på den anden side over, at der ikke sættes mere målrettet ind overfor Nukissiorfiit i forsøg på besparelser
Tilbage til barakkerne
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
lørdag d. 18. december 1999
Grønland er ikke et samfund, præget af ideologisk debat. Faktisk er der forbavsende lidt debat om de store ting i samfundet. Det er en skam, for selv i et folkestyre skal politikerne bides i haserne.
Politisk-økonomisk helhedsløsning nødvendighed
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
lørdag d. 18. december 1999
Eneste farbare vej er seriøse forhandlinger mellem hjemmestyret og arbejdsmarkedets organisationer
Inflationsnytår
Sermitsiaq
fredag d. 17. december 1999
Her ved årsskiftet til det nye årtusind står vi på spring til en inflation, som vi ikke har set tidligere, og som vil udhule bloktilskuddet og gøre det mindre værd.
Byggeriet på danske hænder
Sermitsiaq
fredag d. 10. december 1999
Det nye udbudscirkulære vil nemlig ikke bidrage til den selvstændighed og uafhængighed, der ellers arbejdes på i alle andre direktorater.
USA - en hyklerisk TV-nation
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 30. november 1999
Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande
Fænomenet Puisi
Sermitsiaq
fredag d. 29. oktober 1999
Og den amerikanske partner har sikkert fået sine penge på forskud, som det plejer at gå i Grønland.
Du kan lave din egen varme for halv pris
Ib Goldbach
fredag d. 22. oktober 1999
Det er en bagvendt måde at spare på energien på. Og hverken privatpersoner eller industrierne kan være tilfredse med den fremgangsmåde.
Finansudvalgets betænkning ved 2. behandling af forslag til finanslov 2000
Finansudvalget
søndag d. 17. oktober 1999
Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmønter sig i konkret handling.
Om at være politisk korrekt
Sermitsiaq
fredag d. 8. oktober 1999
Det skal være slut med at lukke virksomheder omkring lønningsdag, fordi medarbejderne pjækker. Skoleeleverne skal have garanti for at lærerne kommer på arbejde, når der har været fest. Og tonsvis af fisk skal ikke længere smides på dumpen, fordi slendrian har gjort fisken ubrugelig som menneskeføde.
Drop Grønlandsbanken
Kurt Kristensen
fredag d. 8. oktober 1999
Det gør navnet Grønlandsbanken til en falsk varebetegnelse. Banken burde skifte navn til »Hovedstadsbanken NUUK« eller kort og godt »MonopolBANKEN«
Kostægte priser
Anders Nilsson, Redaktør
lørdag d. 2. oktober 1999
Alt i alt kan den merindtægt i landskassen, som landsstyret forventer, gå hen og blive en meget dyr misforståelse, hvis vi ikke begynder at skelne mellem el og vand til produktion og el og vand til privat forbrug.
Ødelæggende fiskeripolitik
Sermitsiaq
fredag d. 1. oktober 1999
Man kan undre sig over, at landsstyret med et slag fjerner dette eksporttilskud. Royal Greenland og Polar Seafood skal konkurrere med andre lande, hvor el- og vandpriser er væsentlig lavere.
Solidaritet
Preben K. Larsen
torsdag d. 30. september 1999
Der er tale om et direkte usolidarisk forsøg på at hindre den fornuftige erhvervs- og beskæftigelsesudvikling, der er så hårdt brug for. Får SIK gennemført sine krav, risikerer man tab af arbejdspladser og virksomhedslukninger.
Politisk mundsvejr
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
torsdag d. 30. september 1999
Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber
Seriøsitet og ordholdenhed, tak
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
torsdag d. 30. september 1999
Den lavest lønnede del af befolkningen har behov for bedre levevilkår. Men det er fejlagtigt at tro, at disse forbedringer kommer ved at påføre virksomhederne højere omkostninger og træde på inflations-speederen.
Royal Greenland og samfundet
Karl Siegstad
torsdag d. 16. september 1999
Derfor vil jeg gerne spørge Royal Greenland, hvor meget samfundet får i udbytte af driften af fiskefabrikkerne i udlandet. Hvor stort overskud giver den store fabrik i Tyskland? Kan I ikke komme med en redegørelse ... Hvis I ikke gør det, har vi grund til at tro, at det går skidt.
Et svagt arbejdsmarked
Sermitsiaq
fredag d. 3. september 1999
Vil SIKs formand mon have en konflikt, eller er det hans sædvanlige spil for galleriet? - Han havde varslet konflikt for kassedamer, oliechauffører og tankpassere, der kunne være gået i strejke i går, men i stedet udsatte han den to uger.
Royal Greenland skal være mere åben
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 2. september 1999
Med en gæld på mere end to milliarder og et halvårsresultat på minus 30 millioner kunne det ellers være interessant at høre lidt om tendensen.
Ny kurs kræver handling
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
onsdag d. 25. august 1999
Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.
Scenario for renoveringsindsatsen
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
En spredning af indsatsen over 10 15 år vil i højere grad muliggøre en gennemførelse af renoveringsindsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked
Finansiering af renoveringsindsatsen
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
Endelig finder statens repræsentanter, at der i arbejdsgruppernes rapporter ikke gives belæg for at hævde, at omfanget af byggeskader er mere omfattende i grønlandske bygninger end i tilsvarende danske. Statens repræsentanter anfører på denne baggrund, at de konstaterede problemer med baggrund i opførelsen må tilskrives datidens teknik og er en del af de almindelige risici, en bygningsejer påtager sig
Tværgående problemstillinger
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
Der er ingen tvivl om, at der i store dele af den grønlandske bygningsmasse forbruges betydeligt mere varmeenergi end nødvendigt
Gennemgang af renoveringsbehovet på de enkelte områder
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
Det er derimod vurderingen, at der i en årrække er foretaget prioriteringer hos både hjemmestyret og kommunerne, som har resulteret i, at renoveringsarbejdet ikke har kunnet udføres i det omfang, som var nødvendigt ud fra teknisk-økonomiske hensyn
Ekstraordinært renoveringsbehov
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
I nogle situationer kan det i forbindelse med renoveringsbehov være hensigtsmæssigt at vurdere, om det . . vil være fordelagtigt at bygge nyt i stedet for at renovere
Historik
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
Udvalget finder imidlertid ikke, at der samlet set er belæg for at sige, at byggeriet i Grønland er behæftet med særlige uhensigtsmæssige forhold omkring konstruktive principper, materialevalg eller særlig dårlig udførelse
Indledning
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet
Bygningningsrenovering i Grønland
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
mandag d. 23. august 1999
Grønlands hjemmestyre rejste i efteråret 1997 spørgsmålet om mulig dansk medvirken til løsning af grønlandske renoveringsbehov i bygninger og anlæg. I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet og at fortsætte drøftelserne om spørgsmålet.
Fundamentet skal være i orden
Sermitsiaq
fredag d. 20. august 1999
Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt.
Leder i Grønland
Wolfgang Kahlig
onsdag d. 18. august 1999
Der findes et strukturproblem i sammenhæng med ledelse på det grønlandske arbejdsmarked. Majoriteten i Grønland, grønlænderne, er underrepræsenteret på ledelsesniveauet i virksomhederne.
Vi kan stadig selv
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
mandag d. 16. august 1999
Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.
Brugbar med omtanke
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
mandag d. 16. august 1999
Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.
Om hunde og faste
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 10. august 1999
DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Landstinget tager fiskernes briller på og prøver at se tingene fra deres vinkel. Det er frustrerende og håbløst at sejle rundt i et farvand med mange flere fisk, end man kan få lov at indhandle.
KNI må udsætte revolutionen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 27. juli 1999
Og skåret helt ud i pap: KNI konkurrerer i byerne på bekostning af bygderne.
Krigen i EDB-verden
Sermitsiaq
fredag d. 16. juli 1999
Men det tætte bånd mellem Anders Nilsson og Kimik IT er det bemærkelsesværdigt, at Anders Nilsson så enøjet kaster sig over Inu:IT.
Kammerateri af værste skuffe
Thorkild Knudsen
tirsdag d. 13. juli 1999
I hvert fald et andet firma havde forud for indgåelsen af driftstøtteaftalen med Inu:IT tilkendegivet interesse for at »byde« på opgaven. Det er KANUKOKA’s tidligere edb-afdeling, det i dag privatiserede Kimik A/S, der er i besiddelse af den viden og ekspertise som kræves for at sikre optimal drift af Hjemmestyrets edb-system.
Læk i Hjemmestyrets EDB-system
Elna Egede
tirsdag d. 13. juli 1999
Rutinecheckene og indberetningen af ulovlige brugere skal strammes op. EDB-afdelingens ledelse har åbenbart vidst, at der har været en ulovlig bruger siden april. Og først tre måneder efter, får Hjemmestyrets øverste ledelse information om det.
Styret konkurrence
Sermitsiaq
fredag d. 2. juli 1999
Det lykkedes fiskerne at udnytte det uprofessionelle fjendskab mellem de to koncerner til at presse prisen på store hellefisk op til 14 kroner, og samtidig fik de nedsat grænsen på store hellefisk til tre kilogram. Fiskerne tjente masser af penge mens selskaberne tabte.
Combus-bestyrelsen i søgelyset
Jørgen Andresen
tirsdag d. 15. juni 1999
Den myndighed, der udpeger en embedsmand, hæfter ikke på nogen måde for de handlinger, embedsmanden foretager sig. I værste fald er det hele embedsmandens personlige formue, der står på spil.
Farlig politik...
Sermitsiaq
fredag d. 11. juni 1999
I et desperat forsøg på at vende udviklingen og få råd til nogle af alle de forsømmelser og mangler, der har været i de første 20 år, bliver befolkningen nu i endnu højere grad gjort til tilskuere til deres egen udvikling.
Ombudsmandssag til politimesteren
Elna Egede
torsdag d. 3. juni 1999
Det kom tilsyneladende som en overraskelse for Siumut, at beslutningsforslaget, der er sendt fra et mindretal i lovudvalget, fik de andre medlemmer til at stemme for en overgivelse til politimesteren.
Stilfærdig politisk revolution
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 3. juni 1999
MED TRÆTTE og spændte ansigter, men med ranke rygge stemte de tyve landstingsmedlemmer for en politianmeldelse af det tidligere landsstyre. Det var afslutningen på første omgang i den politiske boksering i magtkampen imellem den politiske magtelite og de nyvalgte landstingsmedlemmer.
Hjemmestyret ud af aktieselskaberne
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 1. juni 1999
Begrundelsen fryns er naturligvis et ukvalificeret og lavmålt argument for valget af de personer, der skal lede de store, samfundsejede virksomheder. Det er ikke svært at forstå, at direktionerne rundt omkring i selskaberne sidder og ryster i bukserne i tiden op til de respektive generalforsamlinger.
Appendiks: Ensprissystemet
Landsstyret
lørdag d. 29. maj 1999
Der har i flere år været overvejelser om ændring af strukturen mod priser, som i højere grad afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktionen. Der er flere grunde til, at en ændring af strukturen bør ske inden for den nærmeste fremtid
Sammenfatning
Landsstyret
lørdag d. 29. maj 1999
Situationen er den, at der venter landskassen et stort udgiftspres som følge af stigninger i de lovbundne udgifter, forårets overenskomstforhandlinger, strukturproblemerne i sundhedsvæsenet og behovet for en ny prioritering på uddannelsesområdet
Sektorpolitiske temaer
Landsstyret
lørdag d. 29. maj 1999
Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig
Landsstyret
lørdag d. 29. maj 1999
Kravene til de hjemmestyreejede virksomheder vil fremover blive skærpet. Den store gældsbyrde og landskassens indirekte seviceringsforpligtelse taget i betragtning, må Grønlands Hjemmestyre som minimum forvente, at virksomhederne har en sund økonomi
Indledning
Landsstyret
lørdag d. 29. maj 1999
Risikoen ved at fastholde høje tilskud og andre former for beskyttelse af udvalgte produktioner og virksomheder er, at det fører til økonomisk stagnation og lavere vækst, da virksomhederne ikke oplever samme behov for at udvikle sig, som det ville være tilfældet i en mere åben konkurrencesituation
Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999
Landsstyret
lørdag d. 29. maj 1999
Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde
Bagstræberisk SIK-formand
Peter Brix Adsersen
fredag d. 28. maj 1999
Hvis Grønlands Hjemmestyre virkelig fandt, at det var væsentligt, at arbejdskraft rekrutteret i DK lærte at tale grønlandsk, så ville oplæring i denne færdighed være en prioriteret opgave af politikerne. Ved de fleste ansættelsesforhold bliver der imidlertid hverken rejst krav om eller givet tilbud om undervisning i grønlandsk kultur og sprog.
Fingrene væk fra Royal Greenland
Sermitsiaq
fredag d. 28. maj 1999
Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter
Oh, skræk og rædsel
Sermitsiaq
fredag d. 21. maj 1999
Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.
OECD, om Grønlands økonomi: Udvidet indholdsfortegnelse
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
Udvidet indholdsfortegnelse - inklusive tabel-, grafik- og tekstboksfortegnelser
OECD om Grønlands økonomi: Referencer
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
Litteraturhenvisninger
OECD om Grønlands økonomi: 6. Erhvervsstruktur og fremtidig udvikling
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
Denne fjerde søjle omfatter mange forskellige slags aktiviteter og er et vigtigt område med et stort udviklingspotentiale. Hvis der kan skabes et bedre iværksætterklima (jf. Kapitel 5), forekommer det oplagt, at nye virksomheder vil vise sig i denne del af økonomien, selv om det er vanskeligt at forudsige, hvilken slags aktiviteter private erhvervsfolk vil sætte i gang.
OECD om Grønlands økonomi: 5. Forbedringer af arbejdsmarkedet
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
De høje frafaldsprocenter kunne tyde på, at de studerendes kvalifikationer er utilstrækkelige, når de påbegynder deres gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Af en undersøgelse . . . konkluderedes det, at folkeskole- og gymnasieuddannelserne ikke giver tilstrækkelige kvalifikationer til fortsættelse ved en videregående uddannelse hverken i Grønland eller i Danmark.
OECD om Grønlands økonomi: 4. En bedre fungerende økonomi
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
En reduktion af subsidierne for eksempel i tråd med den nyligt trufne beslutning om give mindre subsidier til privatejede enfamiliehuse er en ting, der bør overvejes for at bringe huslejerne tættere på det faktiske omkostningsniveau.
OECD om Grønlands økonomi: 3. Modernisering af den offentlige sektor
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
Det er vanskeligt at anslå, hvorledes økonomien ville have udviklet sig uden bloktilskuddene, men det kan fastslås med sikkerhed, at den økonomiske udvikling ville have været langsommere, og levestandarden ville have været betydeligt lavere
OECD om Grønlands økonomi: 2. Vigtige karakteristika ved Grønlands økonomi
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
Set i et længere perspektiv viser udviklingen i den grønlandske økonomi, at bruttonationalproduktet og bruttonationalproduktet pr. capita i faste priser var på samme niveau i 1996 som i 1986. I løbet af samme periode er det gennemsnitlige bruttonationalprodukt i OECD-området steget med 30 procent.
OECD om Grønlands økonomi: 1. Resume og anbefalinger
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
Da Grønland allerede er et velfungerende samfund, kan en "big bang"-reformstrategi forekomme alt for risikabel. . . I stedet bør der tilrettelægges en sammenhængende mellemfristet strategi, inklusiv en reform af ensprissystemet, reduktion af den offentlige sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, deregulering af boligmarkedet og en reform af overførselssystemet.
OECD om Grønlands økonomi: En strategi for fremtiden
Henrik Thomasen
fredag d. 21. maj 1999
I denne rapport fremlægges resultaterne af et case study af den økonomiske situation og udviklingsmulighederne i Grønland, som har en særlig status i kongeriget Danmark. Dette case study er gennemført i sammenhæng med nogle undersøgelser af regional konkurrenceevne og tiltag i de fjerntliggende landområder.
Puisi, pølser, piller og politik
Erik Holmsgaard
fredag d. 14. maj 1999
Men Jonathan Motzfeldt har reelt ikke hørt signalet fra vælgerne. For samtidig med at hans valgretorik formentlig har fastholdt tvivlende Siumut-kernevælgere, fortsætter han med at bedrive den form for politik, som giver flere og flere kvalme.
Signal-forvirring
Sermitsiaq
fredag d. 14. maj 1999
Måske er det på tide at skæve til miraklet på Island. Hvis vi derimod fortsat ønsker et fattigt fisker- og fangersamfund, der lever på subsidier og får sværere og sværere ved at følge med udviklingen, så skal vi bare fortsætte i Jess G. Berthelsens fodspor og bilde befolkningen ind, at det er vigtigere at lære grønlandsk end at lære et fag.
Hjemmestyret kendte situationen i turismeselskab allerede i januar
Elna Egede
torsdag d. 13. maj 1999
Centraladministrationen har i disse dage meget svært ved at tale om Greenland Tourism i denne her sag. A/G har prøvet at kontakte mere end 15 direktører, afdelingsledere, jurister og økonomer. De er ikke villige til at tale om Greenland Tourism eller "detaljerne om den slimede sag", som en udtrykte det.
Vi skal gøre os klar til den store omvæltning
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 13. maj 1999
Alle monopoler skal væk - på land, til vands og i luften. De er med til at fastholde høje omkostningsniveauer på alle områder, og de bærer - sammen med ensprissystemet - en væsentlig del af skylden for, at intet af det, vi foretager os her i landet, kan konkurrere på prisen. Det gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som helst.
Arbejdskampen skal handle om boliger
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 4. maj 1999
Det er regulær stavnsbinding til arbejdspladsen, som således bliver en livsstilling på vilkår, som arbejdsgiveren ensidigt fastsætter. Han har nemlig det stærkest tænkelige magtmiddel, boligen, som især under vore arktiske himmelstrøg bør være en indlysende menneskeret.
Hån mod vælgerne
Sermitsiaq
fredag d. 30. april 1999
Om politiske bestyrelsesformænd er det iøvrigt uforståeligt, at landsstyret bliver ved med at sidde diverse advarsler overhørig. Senest fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.
Borgerne betaler A/S-katastroferne
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 29. april 1999
Hjemmestyret ville ikke kunne tillade sig at lade långivere hverken her eller i udlandet »tage smækket« for et hjemmestyreejet selskabs konkurs. Så bliver kasserne nemlig smækket i rundt omkring, og de øvrige hjemmestyreejede selskaber ville få travlt med at tilbagebetale deres kæmpestore lån, som øjeblikkeligt ville blive opsagt.
HST's ordinære generalforsamling
Arne Amstrup
fredag d. 23. april 1999
Hvorvidt det var hans behandling af dette emne der kostede den daværende, ansvarlige landsstyremedlems hans plads i Landstinget og Landsstyret, kan vi ikke vide. Men hvis dette måtte være tilfældet begræder HST ikke resultatet. Kun sjældent har vi oplevet en så arrogant, bedrevidende og overlegen behandling af et for erhvervslivet dybt alvorligt problem.
Ansvaret for Disko skal placeres
Daniel Skifte
fredag d. 23. april 1999
Allerede nu må det være klart, at de involverede parter ikke fremover kan indgå i betydende tillidshverv på vegne af hjemmestyret.
Borgerne er ikke tilfredse med dommen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 22. april 1999
Det var ikke, fordi de involverede manipulatorer ikke var bekendt med, at det, de gjorde, var alt andet end regelret forvaltning. Fra flere sider fik landsstyret meget klar besked om, at det var i færd med at begå en række ulovligheder. Det blev derfor nødvendigt at bøje loven og tilpasse fortolkningen af dens paragraffer, så det planlagte kollegiebyggeri faldt inden for dens rammer.
Domino-effekten
Preben K. Larsen
tirsdag d. 20. april 1999
Stigende lønninger fører til stigende omkostninger i erhvervslivet og i sidste ende til stigende priser for forbrugerne. Selv om Motzfeldts retorik siger noget andet, så har han reelt trykket på inflationsknappen, som - formentlig stik imod hans egne hensigter - kan udløse en økonomisk domino-effekt, der sætter en stopper for mange af hans planer, hvoraf flere kan støttes af GA.
Ulovligt og helt utilstedeligt
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
tirsdag d. 20. april 1999
For det første finder jeg, at landsstyret har gjort sig skyldig iulovlig procedurefordrejningved at lade den indgåede entreprise-aftale med VVS-installatøren tage form af en aftale om køb og salg af fast ejendom alene med det formål at undgå at udbyde opgaven i offentlig licitation
Puisi A/S bruger penge uden at have dem!
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 20. april 1999
Sagen er i korthed, at Sulisa A/S har givet tilsagn om en lånegaranti på 18 millioner kroner til Puisi A/S på nogle betingelser, der endnu ikke er opfyldt. Alligevel er selskabet i gang med at bruge penge. Maskinerne er på vej til Nanortalik og lader sig ikke uden videre standse.
Holder den "nyopfundne" byggesten hvad den lover
Mati Frederiksen
lørdag d. 17. april 1999
Det skal jo helst ikke ende ligesom ørredprojektet i Sydgrønland eller andre projekter som Hjemmestyret har været involveret i, hvor man på trods af flere millioner kroners tilskud ikke kan få tingene til at køre rent økonomisk.
Farvel til forsørgersamfundet
Sermitsiaq
fredag d. 16. april 1999
Ligeledes skal de offentligt ejede selskaber betale udbytte til ejerne, altså til hjemmestyret - for eksempel seks procent af deres aktiekapital. Så får vi samtidig taget fat på den evindelige snak om konkurrenceforvridning, siger Motzfeldt.
Historien gentager sig igen og igen og igen...
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 13. april 1999
Bare det var så let. Så kunne vi læne os tilbage og slappe af og være sikre på, at »den hellige grav er vel forvaret«. Men erfaringerne fortæller os, at der er al mulig grund til bekymring. Det er ikke nok, at politikerne »finder projektet interessant«, og at Jess G. Berthelsen tror på det. Der skal helt anderledes kvalificerede vurderinger til, før man kan satse halvdelen af sin ejendom (aktierne i Sulisa). Og selv med kvalificeret optimisme og overbevisende dokumentation for succes skal et selskab som Sulisa aldrig indlade sig på økonomiske garantier, der kan få så alvorlige følger for selskabet, hvis det alligevel går galt.
Disko-skandalen
Sermitsiaq
onsdag d. 31. marts 1999
Det betyder, at vi har stoppet mellem 30 og 40.000 kroner i enden på hver eneste af de 1.000 krydstogtturister, der sidste år har været med. De 20 arbejdspladser, der er kommet ud af projektet, koster hver mellem halvanden og to millioner om året, hvis underskuddet fortsætter
Et spørgsmål om professionalisme
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
mandag d. 29. marts 1999
"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.
Puisi A/S - mest politik?
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
mandag d. 29. marts 1999
Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.
Konkurrencenævnet bør være adskilt fra hjemmestyret
Inga Dora Gudmundsdottir
tirsdag d. 9. marts 1999
Som et eksempel: Konkurrencenævnet bør undersøge byggebranchen. Konkurrencestyrelsen i Danmark har konstateret, at der findes kartelvirksomhed indenfor håndværkerbranchen. Vi har skyhøje byggepriser, hvilket er et meget omdiskuteret område, og hvor bygherrerne må se sig klart slået ud. Hvis en kartelvirksomhed kan forekomme i Danmark, må man med begrundet mistanke også formode det samme her i landet, da det i det store og hele er danske entreprenører/virksomheder, der bygger her.
Grønlands Erhvervsråd - Beretning 1998
Grønlands Erhvervsråd
mandag d. 8. marts 1999
Det første år er nu gået og der er naturligvis blevet malet med brede pensler til at begynde med, men i takt med at problemstillingerne synliggøres agter Grønlands Erhvervsråd på eget initiativ at fremsætte konkrete anbefalinger til såvel detaillovgivning som overordnet erhvervspolitik samt tage initiativ til andre tiltag
Moderat venstresving
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
tirsdag d. 2. marts 1999
Men Grønlands Arbejdsgiverforening ser gerne, at det nye landsting og landsstyre vil gøre op med mange af de "gamle" forestillinger om at fiskeri og landbrug nødvendigvis skal drives med offentlige tilskud.
Læg fraserne i skuffen og tag arbejdstøjet på
Peter Pars
torsdag d. 28. januar 1999
.. at forbundsformanden ikke bruger mere energi på at gøre op med det uvæsen, at det stadigt blandt alt for mange lønmodtagere er acceptabelt at svigte arbejdspladsen og dermed kolleger og virksomhed ved uvarslet fravær, kan så absolut ikke undskyldes og kan kun betegnes som useriøs optræden af en forbundsformand.
Grønlands chance
Peter Pars
torsdag d. 28. januar 1999
Det nye landsting må sikre de private erhverv konkurrencemæssigt lige muligheder. Hjemmestyret skal drosle sine erhvervsengagementer ned og nøjes med at skabe rammerne for et socialt velafbalanceret samfund, hvor den enkelte ikke blot får muligheder men også afkræves ansvar.
Landstingssamling med fokus på erhvervslivet
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
torsdag d. 28. januar 1999
Det er synspunkter, som Grønlands Arbejdsgiverforening tolker i retning af, at det afgående landsstyre har erkendt, at det private islæt i erhvervsudviklingen skal både styrkes og støttes. Partiernes ordførertaler antyder, at den samme forståelse er ved at vinde generelt fodfæste i Landstinget efter en efterårssamling med meget fokus på erhvervslivet.
Bygge- & anlægsstyring under en hat
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
torsdag d. 28. januar 1999
Ifølge Peter Pars er der ikke den nødvendige kontinuitet i den styring, der efter mordet på Bygge- og Anlægsstyrelsen er lagt i hænderne på Planlægningsafdelingen i hjemmestyrets økonomidirektorat. "Den kontinuitet kan kun opnås i en toptunet central instans. Den skal varetage det offentliges opgaver i forbindelse med alle bygge- og anlægsprojekter - også i forbindelse med renoveringerne. Og så skal INI erkende sin rolle som boligudlejningsselskab og fremover nøjes med at administrere boliger," fastslår Peter Pars.
Sæt priserne ned
Sermitsiaq
fredag d. 15. januar 1999
I stedet for har flyselskaberne fået lov til at forhøje deres billetpris med fem procent. Hvad der er grund til denne prisforhøjelse kan man sætte spørgsmålstegn ved. Det er i hvert fald ikke fordi flybrændstof er blevet dyrere. For SAS’s vedkommende er det måske fordi, de har sat billetprisen ned på ruter, hvor de har konkurrence. Så er det jo let at forhøje billetprisen på de ruter, hvor selskabet har en monopollignende status.
KNI i strid med egne forudsætninger
Anders Nilsson, Redaktør
torsdag d. 14. januar 1999
Så længe ensprissystemet ikke er officielt afskaffet og erstattet af noget andet, så skal det håndhæves - ikke mindst af KNI Pilersuisoq, der - som et vigtigt led i ensprissystemet og som en garanti for tålelige levevilkår i bygderne- betales for at løse den samfundspålagte opgave det er, at sikre vareforsyningen i bygderne til nærmest-liggende bypriser.
Sælg Royal Greenland
Sermitsiaq
fredag d. 27. november 1998
Det er således ubegribeligt, at den nye Polar Raajat i Nuuk skal igennem det forhindringsløb, som tilfældet har været og stadig er, når man tænker på, hvor let Royal Greenland har haft ved at starte fabrikker rundt om i landet, og man først bag efter har opdaget konsekvenserne uden for hegnet. Historien om Aasiaat fabrikken og andre er ikke glemt.
Planøkonomi eller markedsøkonomi
Sermitsiaq
fredag d. 20. november 1998
Landsstyret må nu slippe Royal Greenland og lade koncernen drive sin virksomhed efter det overordnede mål at tjene penge for at få råd til at kunne starte nye overskudsgivende produktioner.
Arbejdsmarkedsreform bliver effektivt våben mod ledighed
Mikael Petersen
torsdag d. 19. november 1998
De oplysninger, vi p.t. ligger inde med er temmelig upræcise og dermed dårligt råmateriale, hvis vores våben skal virke. Vi ved, at gruppen af tilkaldte med samlevere omfatter mellem 2.000 og 3.000 mennesker. Vi ved, at de fleste tilkaldte er håndværkere og kun opholder sig i landet nogle få måneder eller år. Og så ved vi, at her bor og arbejder omkring 5.000 personer med særligt tilknytning til Grønland, altså personer der enten har boet her i landet over 7 år, eller har samliv med en herboede, og dermed er ligestillede med grønlandsk arbejdskraft lovmæssigt set.
Ensprissystemet
Jens Napatoq
torsdag d. 19. november 1998
Ønsker storbybeboerne mon, at befolkningen i de små byer skal være ringere stillet? Skulle man til gengæld ikke indføre ens pris for alle i hele landet? Vi er jo alle sammen klar over, at de livsnødvendige varer, som grønsager, mælk og yoghurt, varer vi ikke længere kan undvære, er noget dyrere i småbyerne og bygderne.
Det er ikke så enkelt, Mikael
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 19. november 1998
Der er i Mikael Petersens indlæg en undertone af modvilje imod al ugrønlandsk arbejdskraft.
Konkurrencen i fiskeriet
Sermitsiaq
fredag d. 13. november 1998
Endnu ved man ikke, hvor mange fiskere, der vil indhandle rejer til Polar Seafood. Hvert kilogram rejer, der går til Polar Seafood, mister Royal Greenland. Lidt populært kan det siges, at de flyttes fra den hidtidige planøkonomi til markedsøkonomien.
AG og turismen i Sydgrønland
Anders La Cour Vahl
Claus Nielsen
Salik Hard
tirsdag d. 20. oktober 1998
På baggrund af de nedladende og useriøse artikler AG har ført de sidste dage, føler vi, at vi bliver nødt til at reagere (det har nu nok også været bagtanken for AG - at provokere for at få noget stof til deres avis...)
Et bæredygtigt Grønland
Mads Peter Heide-Jørgensen
torsdag d. 8. oktober 1998
I disse år står Grønland ved en skillevej hvor man skal beslutte, hvor meget de levende ressourcer skal udnyttes og hvem som skal have adgang til dem. Der er en flere hundrede år gammel tradition for at dem som bor i Grønland har en selvfølgelig ret til at skyde dyr og endda så mange man har lyst til. Ikke alle dyrearter kan længere tåle denne udnyttelse.
Turismeselskabet fordrejer virkeligheden
Elna Egede
torsdag d. 8. oktober 1998
Mens vi alle dagdrømmer om turismens muligheder for beskæftigelse og indtjening, er virkeligheden blevet meget påtrængende. Tal fra Grønlands Statistik viser nemlig at turismeudviklingen er ved at gå i stå.
Et narrespil
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 8. oktober 1998
Turismerapporten, som Peter Grønvold Samuelsen har bygget sin turismeredegørelse på, har efter al sandsynlighed været ment som en spøg. Tallene er jo så himmelråbende anderledes end de officielle - mere realistiske - tal fra Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen bag rapporten har formentlig fremsendt den til landsstyremedlemmet for at tage pis på ham. De har været helt sikre på, at han straks ville opdage de vanvittige påstande om valutaindtjening og turistinvasion. Og så ville de have slået sig på lårene af grin og stukket ham den rigtige rapport med de beskedne tal, som tager udgangspunkt i virkeligheden.
Redegørelse for turismen - en håbløs udgivelse...
Jens Brønden
tirsdag d. 6. oktober 1998
Redegørelsen er et stort blændværk, som prøver at efterlade det indtryk, at turismen er et langt bedre erhverv, end vi hidtil har anet. Ved hjælp af forskellige definitioner på, hvad en turist er, forsøger Peter Grønvold Samuelsen at få det til at se ud, som om turismen er et af de bærende erhverv. Hvis han får samlet en tilpas stor kreds af troende, der ser frem til et evigt turismeliv med en halv milliard i valutaindtægt om året, så kan han gøre skeptikerne til skamme. Og så vil endnu flere begynde at tro, at turismen er en bæredygtig erhvervssøjle.
Landsstyret "glemmer" at regere - Landstinget "glemmer" at reagere
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
fredag d. 18. september 1998
Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet.
Sommerferien er forbi - arbejdet skal i gang igen
Arne Amstrup
fredag d. 18. september 1998
Virksomhederne oplever et stadig større problem hos de 15 til 17-årige, som ønsker praktik, da de ikke kan tale dansk. Lad os sammen give vore børn en bedre fremtid med optimal indlæring og uddannelse.
En arbejdsplads er en menneskeret
Bent Svenbæk
Lars Sørensen
fredag d. 18. september 1998
Det nuværende landsstyre proklamerede højtideligt ved sin til tiltræden for over tre år siden, at der skulle etableres en masse arbejdspladser ("7000 flere i arbejde"), og at det underforstået var en menneskeret at en arbejdsduelig borger fik en arbejdsplads.
En finanslov med problemer?
Peter Pars
fredag d. 18. september 1998
Hvad bruges pengene så til? Er der sat penge af til "Verdens bedste folkeskole"? Nej! Er der sat penge af til et forbedret sundhedsvæsen? Nej? Er der sat penge af til finansieringsstøtte til landbaserede erhverv? Nej ! Er der sat penge af til en Køb Grønlandsk Kampagne? Nej ! Er der taget initiativer til en forbedret planlægning på anlægsområdet? Nej!
Fremrykning af anlægsdelen af finansloven med et halvt år
Anders Nilsson, Redaktør
onsdag d. 16. september 1998
En fremrykning af tidspunktet for vedtagelsen af finanslovens anlægsafsnit med et halvt år fra 1. november til 1. juni vil lette kommunerne i deres budgetlægning og det vil få afgørende indflydelse på byggetakten og formindske den pukkel af uafsluttede anlægsopgaver, vi hidtil har måtte skubbe fra år til år.
Klage over Rensdyrlicenstildelingsmetoden
Steen Rasmussen
onsdag d. 12. august 1998
Fremfor alt vil jeg gerne pointere, at det er for dårligt, at der er så mange der har modtaget et ekstra rensdyr og så mange der slet ikke for lov til at skyde et! Jeg har talt op til 24 personer som må skyde to rensdyr, 24 ekstra-glade personer - men i bund og grund egoister, siden de kunne finde på at skrive sig på igen efter allerede at have modtaget en licens for et rensdyr.
Statsministeren og iværksætterne
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 6. august 1998
Tankerne om liberalisering og privatisering bliver hentet frem ved højstemte lejligheder, men når det kommer til benhårde realiteter i landstingssalen, viger selv et liberalt parti som Atassut tilbage for et øget privat engagement i det grønlandske erhvervsliv.
Oprop til de grønlandske politikere!
Daniel Danielsen
lørdag d. 1. august 1998
Byg nu de boliger, så vi kan få vores højt uddannede unge grønlændere hjem igen!
Manglende kendskab til Grønland?
Martin Dahl
fredag d. 10. juli 1998
En åben debat omkring, hvordan denne gæld kan nedbringes, er derfor at foretrække. Det vil sikkert også kunne fjerne den lidt "småtskårne" tvivl om, hvorvidt Grønlands såkaldte gulddrenge fortjener deres løn.
Private klager over licitation
Poul Krarup
fredag d. 10. juli 1998
Det er hver gang vi prøver at give tilbud på en større opgave til Hjemmestyret. Så bliver vi snydt. Sidste gang jeg prøvede det, brugte det pågældende selskab mit tilbud og hentede en pris hjem fra leverandører direkte i Danmark. Men i øvrigt blev min løsning brugt både med opsætning og produkter, siger en af de private handlende.
På vej mod følelsessamfundet
Sermitsiaq
fredag d. 3. juli 1998
Fremtidens værdiskabelse ligger i høj grad i at skabe historier. Historiefortælleren bliver en nøgleperson, præcist som i det gamle fangersamfund. Ringen er ved at være sluttet, og i den situation har Grønland meget store muligheder, fastslår Uffe Paludan.
Professionelle bestyrelser
Poul Krarup
fredag d. 26. juni 1998
Problemet i dag er ikke så meget politikere og embedsmænd, men at det private erhvervsliv i Grønland, der har fingeren på pulsen mange steder, ikke bruges i de store selskabers bestyrelser.
Må vi bede om fair play!
Arne Amstrup
fredag d. 26. juni 1998
Et løbsk KNI der ukritisk tillades at forvalte samfundets midler i stedet for at disse eksempelvis anvendes til renovering af skoler og institutioner vækker ikke beundring - men kun dyb bekymring.
Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt
Anne-Marie Petersen
fredag d. 26. juni 1998
Går vi optimistisk ud fra at de tilkaldte bliver i 3 år, vil den fremtidige udgift til deres understøttelse under sprogindlæringen være på ca. 200 mio. kr. om året. Det er foreløbigt kun elevsiden.
Udemokratiske, voldelige fiskere
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 9. juni 1998
HAVNEBLOKADEN ER udtryk for foragt for demokratiet. Blokaden var ikke bare en demonstration, men en voldelig aktion for at få underkendt en beslutning, der er taget i Landstinget, Grønlands lovgivende forsamling. Det er foragt for demokratiet, foragt for samfundets øvrige borgere, deres erhverv og økonomi. Aktionen var ulovlig og hensynsløs og efterlod samme indtryk, som når forkælede unger bliver hysteriske over ikke at få deres vilje.
Forespørgselsdebat om muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændigt
Anders Nilsson, Redaktør
mandag d. 1. juni 1998
Det er ikke bloktilskuddet, der hæmmer udviklingen - det er den måde vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling hvor vi i højere grad kan klare os selv.
De forkælede fiskere
Sermitsiaq
fredag d. 29. maj 1998
Selvfølgelig skal fiskerne hjælpes. De skal have indhandlingstilskud, når verdensmarkedsprisen falder. De skal have gældssanering. De skal have lavt forrentede lån, eller lån der er afdrags- og rentefrie i en pæn årrække. De behøver ikke betale deres værftregninger, der bare kan lægges oven i den gamle gæld til det offentlige. De skal have billige boliger o.s.v. Alligevel klager de.
Kære Landsting - se dog fremad
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 21. maj 1998
Hverken landsstyreformand Jonathan Motzfeldt eller partiernes ordførere gav noget egentligt bud på, hvordan vi skal klare de væsentlige problemer vores økonomi står overfor de kommende år; problemer, der er udmærket beskrevet af embedsmændene i den redegørelse, der var baggrunden for debatten i Landstinget.
Replik i gråzonedebatten
Anders Nilsson, Redaktør
søndag d. 17. maj 1998
Hvis dette forslag til afskaffelse af gråzonen vedtages, vil det skabe en nødvendig klarhed, og fremme igangsætning og hjemføre noget privat kapital fra Danmark.
Beretning for 1997 for Tegnestuen Nuuk A/S
Tegnestuen Nuuk A/S
fredag d. 15. maj 1998
At starte en import af præfabrikerede huse udefra er derfor at skyde sig selv i foden - og torske dumt.
Hvorfor er KNI's regnskabsresultat ikke bedre ?
Anders Nilsson, Redaktør
torsdag d. 7. maj 1998
Jeg finder det derfor ynkeligt og ansvarsforflygtigende, når både bestyrelsesformand Knud Sørensen og direktør Kjeld Askær kryber i skjul bag medarbejderne, og hævder at min kritik af KNI’s regskabsresultat er en kritik og en nedvurdering af medarbejderne.
Også galt at KNI ikke giver underskud
Inger Eriksen
torsdag d. 7. maj 1998
Medarbejderne i KNI synes, at det er meget usmageligt, og slet ikke på sin plads. at virksomhedens, personalets og ledelsens stor anstrengelser bliver nedgjort af landstingmedlem Anders Nilsson ved hans kritik i pressen.
Væk med den grå zone mellem det offentlige og det private erhvervsliv
Anders Nilsson, Redaktør
lørdag d. 18. april 1998
Den fremherskende usikkerhed i forbindelse med det offentliges aktiviteter, hensigter og nye tiltag . . er lammende for igangsættelse af nye initiativer og problematisk for bevarelse af eksisterende virksomheder.
Om søllefangere i Qaanaaq
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 16. april 1998
Men vi skal tage os i agt for altid at synes, at alting er så synd for befolkningen i Grønlands nordligste kommune. Det har den nemlig fået tudet ørerne fulde af gennem de sidste mange år.
Vi kan ikke blive ved med at lave underskud
Jens Brønden
tirsdag d. 7. april 1998
Derfor må de servicebetingede aktiviteter, hjemmemarked og bygdedrift placeres udenfor den kommercielle del af Royal Greenland.
Royal Greenlands fremtid
Sermitsiaq
torsdag d. 2. april 1998
På den anden side viser udviklingen, at Royal Greenland har godt af konkurrence på råvareleverancer. De steder, hvor Royal Greenland får konkurrence, giver koncernen en væsentlig bedre service til fiskerne, end de steder, hvor koncernen har monopol.
Den fjerde søjle
Atuagalliutit/Grønlandsposten
onsdag d. 1. april 1998
Så længe, der opretholdes et stort antal arbejdspladser kunstigt og altså uden økonomisk gevinst for samfundet, tvinges vi ikke til at finde nye veje.
Det synkende flagskib
Sermitsiaq
lørdag d. 28. marts 1998
Problemerne med Royal Greenland synes så massive, at Landsstyret er forpligtet til at igangsætte en uvildig analyse af koncernen aldeles omgående.
Blødt råstof i den 4. søjle
Thorkild Knudsen
torsdag d. 26. marts 1998
En grønlandsk produktionsvirksomhed blev i samme anledning sammenlignet med en søstervirksomhed og 38 virksomheder i samme branche i Danmark. Omkostningerne var 58% højere i den grønlandske virksomhed ift. konkurrenterne i Danmark.
Ambitiøse mål for turismen er urealistiske
Thorkild Knudsen
torsdag d. 26. marts 1998
Allerede én gang - i 1996 - har det været nødvendigt at justere den plan for turismen, der blev vedtaget i 1991, og alt tyder på, det bliver nødvendigt en gang til.
Et land der flyder med olie og mineraler
Thorkild Knudsen
torsdag d. 26. marts 1998
Sandsynligheden for fund er lille, og sandsynligheden for at finde så store mængder, at det gør erhvervet bærende, er urealistiske.
Aktiv politik nødvendig for at få et lønsomt fiskeri
Thorkild Knudsen
torsdag d. 26. marts 1998
Med hensyn til mobilitet viste undersøgelsen, at ca. halvdelen af de unge er villige til at flytte til en anden kommune, hvis der er mulighed for et job. Selv en tredjedel af de 51-60 årige er åbne over for at flytte.
Hvor skal vi satse?
Thorkild Knudsen
torsdag d. 26. marts 1998
Mange isolerede mikromarkeder i et stort land som vores må nødvendigvis medføre et højt omkostningsniveau - og dermed en høj pris på de varer og tjenester vi kan købe. For at nå de mål der er sat af samfundet, er det derfor nødvendigt at finde nicher for eksport, hvor kunderne i udlandet oplever, at såvel kvalitet som pris balancerer.
Udviklingshæmmet erhverv
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 26. marts 1998
Derfor skal vilkårene for et beskæftigelsesfremmende privat erhvervsliv forbedres, blandt andet ved at slippe kontrollen, nedtrappe subsidierne og skabe retfærdige vilkår for alle i den grønlandske erhvervsudvikling.
Grønlandsk valuta og egen Nationalbank II
Økonomidirektoratet
onsdag d. 11. marts 1998
I anledning af Johan Lund Olsens forslag om egen valuta og egen nationalbank, er denne redegørelse fra 1990 om det samme emne blevet relevant læsning
Grønlandsk valuta og egen Nationalbank
Johan Lund Olsen
fredag d. 6. marts 1998
Pengene, der overføres fra Danmark via de årlige bloktilskud, og den profit der skabes i Grønland, strømmer i al for stor grad ud af landet til skade for vores egen indenlandske pengecirkulation.
Hvad vil politikerne med det private erhvervsliv?
Arne Amstrup
fredag d. 6. marts 1998
. . Hvad mener KNI’s bestyrelsesformand, hr. Knud Sørensen? Er dette den erhvervsvenlige politik, som Atassut og Siumut gentagne gange har gjort sig til talsmand for.
Grønlandsk og dansk
Lars Mosgaard
torsdag d. 26. februar 1998
De drøftelser om grønlandsk kontra danske firmaer, som vi på de seneste har været vidne til især i Qanorooq, nærmer sig i betænkelig grad en etnisk skelnen mellem dansk og grønlandsk. Tilsvarende stammer det følelsesregister, som aktiveres i forbindelse med de samme drøftelser, også fra det etnisk- nationalistiske felt, ikke langt fra diskriminationens og racismens fæle ansigt.
Af en gulvlæggers erindringer
Jens Brønden
søndag d. 22. februar 1998
Svend Junge skulle have været med »Hans Hedtofts« tredie rejse til Grønland, men var i stedet med til at kaste kranse i vandet på Hedtofts sidste position.
Skuden skal rettes op
Sermitsiaq
fredag d. 20. februar 1998
Royal Greenlands kanonunderskud i 1997 på 157 millioner kroner bliver offentliggjort på generalforsamlingen i begyndelsen af marts. I virkeligheden er det endnu større.
Den private chance
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 5. februar 1998
Politikernes holdning omkring det private erhvervsliv er mildt sagt konfliktfyldt. De siger, at de private skal have en chance, men forlanger samtidig, at de hjemmestyreejede virksomheder skal køre strengt forretningsmæssigt og anvende deres stordrifts styrke til at udkonkurrere de private.
Omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab
Anders Nilsson, Redaktør
torsdag d. 5. februar 1998
Grønlands Hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked og varetagelsen af vitale samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses.
Iværksættere skal støttes
Sermitsiaq
fredag d. 23. januar 1998
Mange grønlændere, som i 80'erne valgte at gå i den grønlandske del af folkeskolen, er blevet ofret uddannelsesmæssigt i nationalismens hellige navn, fordi de ikke har lært nok dansk. Hvis folkeskolen ikke snart får rettet op på dette forhold, ryger der endnu en generation rent uddannelsesmæssigt.
Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Udenrigshandelen
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. januar 1998
Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.
Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. De hjemmestyreejede virksomheder
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
onsdag d. 21. januar 1998
Hvad ejerskabet angår kan det konstateres, at omdannelserne til aktieselskabsform ikke har ført til en privatiseringsbølge. Det eneste større forsøg med privat medejerskab - J. Lauritzens ejerandel i Royal Arctic Line - var kun kortvarigt. Der er heller ikke gennemført udlicitering af virksomhedernes opgaver i væsentligt omfang.
Erhvervsudvikling i Grønland 1
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
onsdag d. 7. januar 1998
Det er dyrt og mislykkes ofte. For produkter, rettet mod forbrugervaremarkedet, er fiasko-raten i Vesteuropa og USA 40-50 procent, på det industrielle marked 20- 25 procent og for serviceprodukter cirka 15 procent.
I den forbindelse skal det anføres, at sammenlægninger og centraliseringer som hovedregel medfører konsolidering af aktiviteter, mens spredning af aktiviteter ofte giver større dynamik i et samfund
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Det betyder blandt andet, at Greenland Tourism ikke bør være operatør, som for eksempel på "Disko", hvor Greenland Tourism har kontraheret med en norsk virksomhed om drift af skibet uden at sikre tilstrækkelig lokal beskæftigelse og uddannelse
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Hvis der findes olie - guld - diamanter så kommer millionerne rullende MÅSKE
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Der findes i dag forædlingsmetoder, hvor kødet fra for eksempel sæler kan behandles, så smag og konsistens kan tilpasses det marked, hvor produktet skal sælges
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
En væsentlig forudsætning for privatisering er derfor, at de offentligt ejede selskaber bliver splittet i mindre selskaber, som både hvad angår kapitalkrav og forretningsområde er overskuelige for det øvrige erhvervsliv
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Der foregår faktisk ikke erhvervsrelevant forskning ved de nævnte institutioner i forhold til emnet her - muligheder og barrierer for udvikling af et landbaseret grønlandsk erhvervsliv
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Ni ud af ti danskere på det grønlandske arbejdsmarked har en uddannelse, mens kun knap halvdelen af den del af arbejdsstyrken, som er født i Grønland, har uddannelse
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Grønland er tosproget
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
onsdag d. 7. januar 1998
Grønland er tosproget - hverken dansksproget eller grønlandsksproget. Før dette klart erkendes kommer samfundet ikke videre på uddannelsesområdet. Da begge sprog er minoritetssprog, må eleverne beherske mindst et fremmedsprog ud over disse, når de forlader folkeskolen.
Ensprissystemet ødelægger markedsmekanismerne, og tilskynder til forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk dyrt, og bremser forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk billigt
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Efter fusionen mellem de to banker i Grønland, er der nu kun en bankvirksomhed - Grønlandsbanken A/S - til at imødekomme befolkningens, erhvervslivets og det offentliges efterspørgsel efter bankydelser og produkter
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Hertil kommer, at de offentligt ejede selskaber har adgang til kapital fra ejeren, Grønlands Hjemmestyre, enten gennem trækningsret på Landskassen til finansiering af driften eller til egenkapital i en størrelsesorden, som kun meget få private virksomheder kan magte
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Der er behov for, at en række virksomheder i den private sektor kan hente inspiration og rådgivning fra organisationer eller selskaber, uden at det bliver for kostbart for den enkelte virksomhed
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Erhverv i Grønland
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
onsdag d. 7. januar 1998
Dominansen afspejles i hverdagen ved privat tilbageholdenhed med investeringer i erhvervslivet, og en virksomhedsstrategisk holdning, som prioriterer stor og hurtig indtjening frem for rolig, stabil og konsoliderende udvikling af virksomhederne
Provokativ, postulerende og til.tider polemisk, men også konstruktiv er nogle af de ord, der trænger sig på, når man læser Erhvervsanalysen
Grønlands Arbejdsgiverforening
onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Baseselskab, Sulisa
Fremmedarbejderne
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 13. november 1997
Hvis valget står mellem en dygtig herboende grønlandsk medarbejder og en enkelt-sproget tilkaldt dansk medarbejder, der i dyre domme skal hentes til Grønland og efter endt tjeneste med kostbare boligforpligtelser for arbejdsgiveren skal sendes hjem i lige så dyre domme, så falder valget på den grønlandske arbejdskraft.
Erhvervslivets fremtid
Sermitsiaq
fredag d. 7. november 1997
Men den opblussede butikskrig i Sisimiut viser med al tydelighed, at der ikke er behov for en stor offentligt ejet butik. Der er nok private butikker til at sikre konkurrencen.
Råstofudvinding - Mining the Canadian Arctic
Jack Hicks
tirsdag d. 28. oktober 1997
It appears that non-renewable resource development is a very poor solution for Inuit economic difficulties. It is recommended that this be regarded as but one minor alternative for a small proportion of the native population.
Råstofudvinding - De samfundsøkonomiske virkninger af en forøget udnyttelse
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
tirsdag d. 28. oktober 1997
Jeg har i andre sammenhænge peget på en grønlandsk fondskonstruktion der kunne styrke dannelsen af grønlandske selskaber, dæmme op for kapitaleksporten og øge investeringerne i såvel eksportaktiviteter som i importerstattende tiltag
Råstofudvinding - Om minedriftssamfund
Robert Petersen
tirsdag d. 28. oktober 1997
Mangelen på godt og rent vand udvikler sig vist hele tiden. Det må vandets værdi også gøre. Der er forudsigelser om vandproblemer de næste 20-30 år, så måske er tiden snart inde til at finde ud af mulighederne. Ikke bare for is til whiskysjus, ikke bare destilleret vand, men også rent vand.
Råstofudvinding og debatten om Grønlands løsrivelse
Finn Breinholt Larsen
tirsdag d. 28. oktober 1997
Der vil kunne opstå en situation af samme type som i Quebec, hvor løsrivelsesdiskussionen totalt har domineret den politiske scene i en årrække, uden at man dog har taget det endelige skridt, fordi befolkningen er delt stort set lige over i spørgsmålet. Det har ført til endeløse forhandlinger med den canadiske regering om opfyldelse af en række krav om særbehandling af provinsen.
Råstofudvinding - Integrering af minedrift og anden ressourceudnyttelse
Jens Dahl
tirsdag d. 28. oktober 1997
Lokalbefolkningerne er ikke per definition modstandere af minedrift, men det er vigtigt, at de fra de tidligste stadier inddrages i alle beslutninger, som vedrører deres kultur og samfund.
Råstofudvinding - Sociale virkninger af fire mulige projekter
Torben Agersnap
tirsdag d. 28. oktober 1997
I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter
Råstofudvinding - Bilag C
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Bilag C består af 5 papirer. Kort beskrivelse af de 5 bidragydere.
Råstofudvinding - Oversigt over tidligere undersøgelser
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Dette papir indeholder en kort oversigt over tidligere undersøgelser mv. vedrørende socioøkonomiske virkninger af olie- og mineralaktiviteter i Grønland. Det er ikke sikkert at oversigten er fuldstændig, idet der kun er medtaget de ting, som udvalget umiddelbart har haft kendskab til.
Råstofudvinding - Udvalgte råstofprojekter
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Dette bilag indeholder en kort foreløbig beskrivelse af 5 udvalgte råstofprojekter. Formålet med bilaget er at eksemplificere og konkretisere de teknisk-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.
Råstofudvinding - Forslag til videre arbejde
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.
Råstofudvinding - Socio-økonomiske forhold
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Udgangspunktet for udvalget er, at der i forbindelse med råstofaktiviteter skal skabes flest mulige lokale arbejdspladser, dvs. at der skal satses på lokal arbejdskraft i selve råstofvirksomheden og der skal satses på anvendelsen af lokale underleverandører, serviceselskaber mv. Det stiller store krav til arbejdskraftens og de lokale virksomheders kvalifikationer.
Råstofudvinding - Teknisk-økonomiske forhold
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.
Sammenfatning
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Efter udvalgets opfattelse kan råstofsektoren, når der bliver igangsat udvindingsprojekter i større stil, få stor betydning for udviklingen i Grønland. En sådan udvikling kan give anledning til betydelige positive virkninger, men der kan også komme virkninger, som af mange vil blive opfattet som negative
Socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding
Hjemmestyret
tirsdag d. 28. oktober 1997
Rapport fra Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.
Det er ikke fair
Anders Nilsson, Redaktør
søndag d. 26. oktober 1997
Det er ikke fair at folk skal stå uden for banken i Nuuk i lange køer for at komme til at hæve af deres månedsløn. Det sker i sne og regn og storm og - skulle det en dag tordne - torden.
Flueknepperiet om Disko
Sermitsiaq
søndag d. 26. oktober 1997
Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko
Direktøren bør suspenderes
Sermitsiaq
søndag d. 26. oktober 1997
Desuden anklager Frank Kristensen de danske banker for ikke at etablere bank i Grønland. Men det har de danske banker gjort. De ejer Grønlandsbanken, og det er jo en god forretning. Så den udtalelse forekommer helt uforståelig.
Arbejdsgiverne om Grønlandsbanken
Ole Rud
søndag d. 26. oktober 1997
Samtidig giver det anledning til megen eftertanke, at landets eneste pengeinstitut, Grønlandsbanken A/S, samtidig stiller krav om at blive hørt i hvert eneste spørgsmål, der bliver stillet i Grønlands Landsting omkring det nye de facto monopoliserede pengeinstitut.
Alvorligt tillidsbrud
Atuagalliutit/Grønlandsposten
søndag d. 26. oktober 1997
Hvordan med alle os andre, når ikke engang en landstingspolitiker kan tillade sig at kritisere banken uden at blive hængt offentlig ud som en dårlig betaler?
Grønlandsbanken tåler ikke kritik
Atuagalliutit/Grønlandsposten
lørdag d. 25. oktober 1997
Manasse Berthelsen har jo rod i sin privatøkonomi, og han har misligholdt sin afdragsordning på et lån i Grønlandsbanken. - Kritik fra sådan en mand kan vi jo ikke til dagligt tage alvorlig, men vi bliver alligevel nødt til at reagere, når han fremsætter sin urimelige kritik fra landstingets talerstol.
Rimelig skævhed
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 14. oktober 1997
Naturligvis skal de mest urimelige skævheder, som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få selvstændig kommunestatus. . .. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.
Det skæve Grønland
Henrik Skydsbjerg
tirsdag d. 14. oktober 1997
Budgetlægning i Kangaatsiaq kommune er en lang drøftelse af, hvor der kan spares på vedligeholdelse, hvilke stillinger i kommunen man undlade at besætte, hvor lavt et tilskud man kan tillade sig at udbetale til dem, der står uden forsørgelse, og så videre. Det er vist ikke nær så sjovt at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk. Kronik af Henrik Skydsbjerg, bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten 14. oktober 1997.
Fremad - eller hva'
Sermitsiaq
søndag d. 12. oktober 1997
Vi kan jo altid tjene nogle penge på, at turisterne kommer op og kigger på os og ser vore nationaldragter, hundeslæder og kajakker som et levende frilandsmuseum - et folk, der lever af overførselsindkomster fra Danmark.
Indførelse af erhvervsmæssigt boligbyggeri
Landsstyret
mandag d. 9. juni 1997
Afsluttende kan oplyses, at landsstyret snarest muligt vil foranledige de skattemæssige afskrivningsregler ændret, således at boligbyggeri bliver afskrivningsberettiget for selskaber som foreslået.
Ærlig snak - om afskaffelse af ensprissystemet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 3. juni 1997
PENGEPOSEN fra Danmark er en fast og bestemt ydelse, og hvis vi bliver ved med at snolde pengene op i det økonomiske system, vi har i dag, så kommer vi aldrig videre, og den økonomiske afhængighed af Danmark vil fortsætte i al evighed.
Enspriserne skal væk
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 8. maj 1997
EN HELHJERTET - eller fuldstændig - afskaffelse af ensprissystemet og monopolerne i de pågældende byer vil uundgåeligt lave radikalt om på samfundet. Men det er også meningen med det hele. Effekten bliver en bedre ressourceanvendelse, større effektivitet, lavere omkostninger, forbedring af konkurrenceevnen, vækst i reallønnen, besparelser i den offentlige finanser og en generel økonomisk vækst.
Politisk-Økonomisk Redegørelse 1997
Landsstyret
tirsdag d. 6. maj 1997
Det er landsstyrets vurdering, at den positive udvikling i det økonomiske aktivitetsniveau i høj grad har været betinget af den førte balancerede finans- og gældsafviklingspolitik. Kombineret med landsstyrets aktive løn- og omkostningspolitik har denne muliggjort en stabil udvikling i de økonomiske rammebetingelser, herunder ikke mindst en meget lav inflation.
Rapport til Landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet
Hjemmestyret
mandag d. 5. maj 1997
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at flere års real nulvækst, er udtryk for, at den grønlandske økonomi står over for fundamentale langsigtede økonomiske problemer, der ikke kan løses med mindre de strukturelle forhold i økonomien ændres.
Politisk-juridisk responsum vedrørende KNR TV's reklamevirksomhed
Nicholas Symes
tirsdag d. 29. april 1997
Her ud over sker der en konkurrenceforvridning for så vidt angår prissætning af reklamerne, idet KNR ikke har distributionsomkostninger, jf. finanslov for Grønland - konto 40.14.19., hvorefter landskassen betaler for distributionen.
Klage over ulige konkurrence
Konkurrencenævnet
fredag d. 28. februar 1997
Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingens tilknytning til Mittarfeqarfiit indebærer derfor en nærliggende risiko for en konkurrenceforvridende krydssubsidiering til skade for ligheden i erhvervsudøvelsen for de private virksomheder.
Fradragsret kan skaffe ny kapital til boligbyggeriet
Anders Nilsson, Redaktør
søndag d. 23. februar 1997
Men der kan ikke bygges personaleboliger med fradragsret. Og det selv om en personalebolig ofte er en helt nødvendig forudsætning for at kunne skaffe det nødvendige personale og dermed overhovedet holde virksomheden i gang
Ombudsmandens undersøgelse vedr. udbud i forbindelse med anlæg af flyvepladser
Ombudsmanden
lørdag d. 15. februar 1997
Uden for det egentlige område for min undersøgelse, har jeg noteret mig, at Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning i sit brev den 16. august 1995 til Grønlands Arbejdsgiverforening tog afstand fra, at Arbejdsgiverforeningen havde udarbejdet et skriftligt referat af et møde.
KNI-selskabernes struktur i fremtiden
Jonathan Motzfeldt
tirsdag d. 7. januar 1997
Først og fremmest har Landsstyret tiltrådt, at forretningsstrukturen i KNI-selskaberne skal søges omlagt, så vi fremover får en fælles ledelse og styring på vareforsyningen - et nyt og samlet KNI A/S. Vores trafik- og post/bankforretninger skal så overdrages til Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S og vores billetkontorer overdrages til Grønlandsfly A/S
Manglende langsigtede politiske beslutninger
Peter Pars
fredag d. 3. januar 1997
Omkostningsniveauet påvirkes i høj grad af de politiske beslutninger, som tages, og Grønlands Arbejdsgiverforening vover gerne den påstand, at det alt for høje omkostningsniveau i landet for en stor del skyldes manglende langsigtede politiske beslutninger, sammen med det faktum, at beslutningerne ændres ofte og hastigt.
Nytårsudtalelse 1996/97
Daniel Skifte
torsdag d. 2. januar 1997
Her skal nævnes muligheden for erhvervsmæssigt boligbyggeri. Den findes ikke i dag, men åbnes der op for erhvervsmæssigt boligbyggeri med ret til at afskrive på investeringen, ligesom, når man bygger et værksted, eller køber en maskine, så vil det kunne medføre et stærkt forøget boligbyggeri uden offentlig indblanding.
Flov smag i munden
Atuagalliutit/Grønlandsposten
fredag d. 27. december 1996
Skandalen med underskuddet i KNI var slemt nok, da de afslørende regnskaber for 1994 og 1995 blev gjort op. Men den forstærkes af den omstændighed, at der forud for omstruktureringen i 1992 var vedholdende advarsler, som blot blev ignoreret, fordi et smart konsulentfirma fra Danmark besnærede politikerne og banede vejen for egen karriere under de håbløse strukændringer.
Udenrigshandelen i Grønland i 1995/96
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
mandag d. 16. december 1996
Udenrigshandlens omfang er faldet kraftigt siden slutningen af 1980´erne, hvor en betydelig og importkrævende byggeaktivitet medvirkede til store importudgifter, og hvor eksporten af bly- og zinkmalm fra minen i Marmorilik skaffede væsentlige eksportindtægter til Grønland.
Konjunkturudviklingen i Grønland i 1995/96
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
mandag d. 16. december 1996
I virksomhedernes vurdering af udviklingen på deres egne markeder genfindes en generel positiv bedømmelse af udsigterne, dog således at "stabilitet" er det fremherskende, og at den mest positive vurdering findes blandt handelserhvervene og produktionsvirksomhederne, mens især virksomheder inden for byggeriet forudser en vigende markedssituation.
Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
mandag d. 16. december 1996
Udvalget består af en formand og 5 medlemmer, hvoraf Statsministeriet udpeger formanden og 2 medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af Finansministeriet, Danmarks Statistik og Grønlands Hjemmestyre.
Ulige konkurrence
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 12. december 1996
Derfor bør konkurrencenævnet ud af hjemmestyret. Det skal være en uvildig institution, som sikrer uvildige afgørelser. Det er ikke muligt, når formanden er chef og medansvarlig for hjemmestyrets »forretninger«.
Bankfusion og eventyr
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 12. december 1996
FUSIONERER de to grønlandske banker måske for at skaffe sig monopolfordele og tryne kunderne? Det er et uundgåeligt spørgsmål, og mange småerhververe, som frygter, at de nu bliver jaget tilbage til de bankfolk, de slap for ved at skifte bank, svarer ubetinget ja
Drøm og virkelighed
Atuagalliutit/Grønlandsposten
onsdag d. 11. december 1996
TURISME er tænkt som et af Grønlands tre hovederhverv. Fiskeri er det ene, råstoffer det andet og turisme altså det tredie. Sådan er har politikkerne planlagt det, men det er langt fra sikkert, at det kommer til at gå sådan. Dertil er turisterhvervets udvikling langt fra overbevisende, og dokumentationen for, at det bliver et hovederhverv med en halv milliard kroner i indtægt, er for tynd.
Som lovgivere må vi lære at beherske os
Anders Nilsson, Redaktør
torsdag d. 15. august 1996
Lad os afskaffe disse licensregler, som efter min opfattelse ikke tjener noget fornuftigt formål. Og så iøvrigt indlede en anden form for jagt - jagten på overflødig lovgivning!
Skiltereklame for unfair konkurrence
Anders Nilsson, Redaktør
torsdag d. 15. august 1996
Det er sabotage mod en overordnet politisk målsætning om at give de private en chance og indskrænke det offentliges virksomhed til det, vi kun kan gøre ordentligt og billigt i fællesskab - som for eksempel at drive et lufthavnsvæsen, et sundhedsvæsen eller en energitjeneste
Beretning for 1995 for Tegnestuen Nuuk
Tegnestuen Nuuk A/S
mandag d. 1. juli 1996
Der er ikke udsigt til bedre indtjeningsforhold i rådgiverbranchen, da der ikke er udsigt til større nybygningsopgaver. Bestræbelserne på at reducere omkostningerne må derfor fortsættes. Tegnestuen er dog fortsat indstillet på at skulle beskæftige praktikanter
Tanker om de hjemmestyreejede selskaber
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
tirsdag d. 18. juni 1996
Alene honorarer til de velbjergede bestyrelsesmedlemmer svarer til omkring 33 SIK-medlemmers årsværk
Ledere og andet godtfolk
Aqqaluk Petersen
onsdag d. 15. maj 1996
Her blev den grønlandske offentlighed præsenteret for den nyeste kreation: Det personaleløse sundhedsvæsen, hvor patienterne kan få udleveret en håndbog og Peqqinnissaq ved indgangen i stedet for at blive behandlet af læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere.
Fiskeriets ulige vilkår - set fra en skibakketop
Søren Brandt
onsdag d. 20. marts 1996
Hvis jeg absolut skal påmonteres nogen kasket, vil jeg sige, at mine tanker er kommet frem, når jeg som skiløber og med skihue på, har stået oppe på Lillemalene og kigget ud over havet. Heldigvis har man fri engang imellem, og i disse stunder "spoles" bl.a. arbejdsdagen tilbage og køres langsomt frem. Med et fint ord kaldes det evaluering.
Hvem ejer Royal Greenland når det kommer til stykket?
Søren Brandt
onsdag d. 20. marts 1996
Anledningen til ønsket om og lysten til, at opføre en rejepillefabrik ejet af private investorer er den simple, at trawlerejerne synes at få for lidt for den vare de leverer til "vores alles fabrik" Royal Greenland. Dette udsagn er såre enkelt, og opstår kun ved, at trawlerejerne ved et tilfælde lander samme produkt i udlandet, og de dernæst glædestrålende modtager afregning som ikke ligner den de er vandt til hjemmefra.
Pressemeddelelse 14. Februar 1996 efter en finansudvalgsrejse til Sydgrønland
Finansudvalget
onsdag d. 14. februar 1996
Herudover må Finansudvalget, bl.a. på baggrund af besøg på sygehusene i Sisimiut, Narsaq og Qaqortoq, konstatere at der er betydelige samarbejdsproblemer indenfor sundhedsvæsenet. Finansudvalget finder, at der som oftest er fremført en saglig kritik fra sygehusenes personale, og er overbevist om at personalet ønsker at bidrage til en forbedring af forholdene.
Familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj
Søren Brandt
torsdag d. 4. januar 1996
Turismen og Julemanden, drømmen om olie, guld og diamanter, lysstøberier og pelsværk i dyrt design og billigt skind er alt sammen udtryk for en ægte og ærlig vilje til at bringe Grønland ud af den aktuelle erhvervsmæssige monokultur, som landet befinder sig i. Imidlertid er det fortsat således, at familien Grønland ernæres af folk i søstøvler og olietøj.
Om Matadorpenge
Atuagalliutit/Grønlandsposten
torsdag d. 2. november 1995
Radioavisens Danmarks-redaktion har forgæves søgt at skære spørgsmålet om ansvar ud i pap for lytterne, blandt andet i et interview med professor Erik Johnsen, der tidligere har været hjemmestyrets rådgiver ved dannelsen af aktieselskaber. Hverken han eller nogen anden, der interesserer sig for problematikken, er i tvivl om, at politiske formandsskaber i aktieselskaber er en dårlig idd, og at aktieselskabslovens bestemmelser om ansvar også gælder for politikere.
En replik, der aldrig blev bragt
Anders Nilsson, Redaktør
torsdag d. 2. november 1995
Den lave prissætning er kommet forbrugerne til gode. De mange unødigt ansatte og de uhensigtsmæssige arbejdsgange er blevet til lønudbetalinger, der alternativt ville have belastet de enkelte kommuners sociale konti og medført højere kommunale skatteprocenter, ligesom udbetalingerne for mange af de ansatte har muliggjort et øget privatforbrug.
Finansloven for 1996 er et snydebudget
Jens Brønden
torsdag d. 2. november 1995
Overskuddet på 140 millioner kroner, som man stadig troede på indtil en gang i sommer, da KNI-lavinen rullede, skulle have været anvendt til tilbagebetaling af udlandsgæld. Det er der ikke penge til, efter at landskassens måttet puste nyt liv i KNI, og hjemmestyret kreative hjerner blev mobliseret.
KNI-ansvaret nok engang
Atuagalliutit/Grønlandsposten
tirsdag d. 24. oktober 1995
Nogle skulle have sagt fra. Og det gælder både ledelse og bestyrelse, deriblandt de politikere, der fik store honorarer for at varetage befolkningens interesser ved omstruktureringen af den store virksomhed.
Hvad skal der til for at lukke gabet?
Anders Nilsson, Redaktør
tirsdag d. 17. januar 1995
Og så er det en morsom bog, manden har en sjælden humor, et godt øje for livets inkonsekvenser og et sprog, der må få enhver journalist til at overveje et kursus i udviklingsøkonomi, alene for at blive en bedre skribent.